Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 af 17. januar 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 90). |
Spørgsmål nr. 8:
Kan ministeren bekræfte, at Arbejdstilsynets beføjelser efter loven i alle tilfælde, herunder i forbindelse med de foreslåede bestemmelser om screening og påbud om undersøgelser alene kan anvendes på forhold, der er omfattet af Arbejdstilsynets kompetence efter Metodeudvalget?
Svar:
Der er ikke med de foreslåede ændringer i bestemmelserne om screening af virksomhederne og påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø lagt op til en ændring af gældende praksis for Arbejdstilsynets reaktionsområde vedrørende psykisk arbejdsmiljø.
Jeg kan derfor bekræfte, at Arbejdstilsynet alene fører tilsyn med det psykiske arbejdsmiljøområde i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt i Metodeudvalget.