Jeg vil godt starte med at sige, at det egentlig er lidt bekymrende, at Socialdemokraterne i denne sag har været, hvad jeg vil kalde meget billigt til salg. For konsekvensen af, at Socialdemokraterne nu er blevet et af forligspartierne bag arbejdsmiljøloven, er jo også, at Socialdemokraterne har fraskrevet sig muligheden for sammen med de fornuftige arbejdsmiljøpartier i Folketinget, som desværre nu kun tæller SF og Enhedslisten, at fremsætte forslag om større og reelle forbedringer, f.eks. genindførelse af BST-tilslutningspligten.
Det kan jo synes som et paradoks, når vi umiddelbart efter at have behandlet et forslag, der handlede om nødvendigheden af forebyggende arbejdsmiljøarbejde, står med et forslag til revision af den lov, der mere end nogen anden har undermineret forebyggende arbejde, uden at den revision, vi behandler i dag, retter op på miseren. Arbejdsmiljøloven vil fortsat fokusere alt for meget på kontrol og brandslukning, når regler overtrædes, og alt for lidt på initiativer til forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Det forekommer stadig nærmest henrivende naivt, når bemærkningerne til lovforslaget henført beskriver, hvordan smiley-ordningen - og jeg citerer - løbende vil motivere virksomhederne til at fastholde det gode arbejdsmiljø. Tværtimod har vi faktisk set eksempler på, at den grønne smiley er blevet brugt til at pacificere sikkerhedsorganisationen i virksomheder, og at virksomheder efter screening snarere føler sig fredede end motiverede trods muligheden for senere stikprøvebesøg. Dette afspejlede sig bl.a. i, at halvdelen af de i 2005 screenede virksomheder meldte sig ud af BST.
Med hensyn til screening havde Enhedslisten gerne set, at lovrevisionen havde fjernet certificerede virksomheders screeningsfritagelse, for der er adskillige eksempler på, at der - certificering eller ej - hele tiden dukker nye arbejdsmiljøproblemer op, også i de certificerede virksomheder.
Når det så er sagt, skal det trods alt medgives, at ændringerne er forbedringer. De er godt nok ikke monumentale, men det er da et fremskridt, at regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har indset, at den arbejdsmiljølov, som de selv har indført, er utilstrækkelig. Den øgede mulighed for påbudt rådgivning er selvfølgelig et fremskridt, men skal dog ses i lyset af, at de hidtidige påbud kun udgør 14 pct. af, hvad ministeren forventede, da loven blev vedtaget.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget forventes en stigning på mellem 25 og 100 pct., hvilket altså maksimalt bringer os op på 28 pct. af det antal påbud, regeringen oprindelig skønnede ville blive udstedt.
Endvidere kan vi se, at der stort set ikke forventes større meromkostninger på grund af påbud i den offentlige sektor, der blev screenet sidste år, hvilket igen indikerer en begrænset stikprøvekontrol.
Det er også positivt - trods alt - at arbejdsgiveren i øget grad pålægges at bruge autoriserede arbejdsmiljørådgivere til påbud om det psykiske arbejdsmiljø. Begrundelsen er, at psykiske arbejdsmiljøforhold kan være vanskelige at dokumentere, og det er jo rigtigt.
Endelig skal det med, at det er positivt, at loven nu bliver præciseret, så der ikke er tvivl om, hvilken kompetence Arbejdstilsynet har på APV-området. Så selv om vi altså må konstatere, at revisionen af arbejdsmiljøloven ikke imponerer og Enhedslisten fortsat vil arbejde på mange og store forbedringer på det her område, kan vi støtte selv de små forbedringer, der trods alt er tilført med det her lovforslag.