Den første sag på dagsordenen var:
1) Første behandling af lovforslag nr. L 9:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 5/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag er jeg meget glad for at være ordfører på. Det handler nemlig om at lette de administrative byrder både for private og offentlige arbejdsgivere, og da jeg har brugt de sidste 10-15 år af mit liv på netop at arbejde for lettelse af administrative byrder, er det dejligt at se, når det rent faktisk sker.
     Det drejer sig om bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsgivernes Elevrefusion, finansiering af ATP-bidrag ved arbejdsløshed, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, sygdom og barsel samt finansiering af Lønmodtagernes Garantifond.
     Som man kunne høre, hvis man har talt med på min opremsning, så bliver det altså muligt at indbetale seks forskellige bidrag samtidig en gang i kvartalet.
     For en arbejdsgiver betyder det også, at man slipper for at foretage særskilt indberetning til ATP, da udregningen foretages på baggrund af ATP-indbetalingerne i det foregående kvartal.
     Samtidig gør man også det, at man samler klageadgangen ét sted, nemlig hos Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
     Venstre kan derfor fuldt ud støtte lovforslaget.

Tak til fru Marion Pedersen. Så er det fru Lone Møller som ordfører.

Fru Marion Pedersen har så glimrende redegjort for, hvad forslaget går ud på, og glæder sig efter i mange år at have kæmpet for administrative lettelser over, at der nu kommer en. Det har jeg såmænd da også gjort, og det tror jeg vi er mange i dette Ting der har.
     Desværre ser man nogle gange, at når man får fjernet en byrde, så kommer der flere igen, men lad os håbe, det ikke bliver konsekvensen af det her forslag. Der er ingen tvivl om, at både det private erhvervsliv og det offentlige arbejdsmarked vil få lettelse og gavn af det her forslag, og Socialdemokratiet kan støtte det.

Tak til fru Lone Møller. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Da vores ordfører, hr. Bent Bøgsted, ikke kunne være til stede i dag, skal jeg fremføre følgende:
     Det kan selvfølgelig bringe smilet frem hos enhver erhvervsordfører, når vi her i salen kan behandle lovforslag, der giver betydelige administrative forenklinger til erhvervslivet. Det er et fokusområde, som Dansk Folkeparti ser meget på, og vi mener, at indbetalinger og indberetninger fra de private virksomheder til de offentlige systemer skal forenkles og ensrettes. Derfor har vi et politisk ønske om, at alle indbetalinger til staten på sigt kan indbetales samme dag - men Rom blev jo ikke bygget på en dag.
     Det er særdeles fornuftigt, at man ændrer på beregningsmetoderne, der ligger til grund for indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, så det er den samme beregning, der ligger til grund for alle ordningerne. Vi har noteret os, at ændringen ledsages af justeringer i satserne, således at forslaget overordnet er provenuneutralt
i forhold til virksomhederne. Men Dansk Folkeparti finder, at der er et lille problem
i den i lovforslaget skitserede model. Virksomheder med en høj andel af deltidsansatte vil komme til at skulle betale mere, og det er vi ikke helt tilfredse med. Vi er imod, at man endnu en gang skal ud at finde penge hos de små servicevirksomheder. Derfor vil Dansk Folkeparti under udvalgsarbejdet se nærmere på, om det overhovedet kan lade sig gøre at finde en model, hvor man ikke straffer landets mindste virksomheder. Forslagets andet ben, hvor indbetalinger samles på en fælles dato, er fuldstændig i overensstemmelse med Dansk Folkepartis netop beskrevne erhvervspolitik. Alt i alt har man i forslaget beregnet AMVAB-besparelser i omegnen af 45 mio. kr. årligt, og det er jo et betydeligt skridt i den rigtige retning. Dansk Folkeparti vil på dette grundlag gå positivt videre med forslagets hovedlinjer i det kommende udvalgsarbejde.

Tak til fru Colette L. Brix. Og så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

Ikke overraskende kan Det Konservative Folkeparti også støtte det her lovforslag. Der er i virkeligheden tale om betydelige administrative lettelser for virksomhederne, i og med at man skaffer det samme beregningsgrundlag for diverse virksomhedsudgifter, såsom bidrag i forbindelse med erhvervssygdom, elevrefusion, finansiering af ATP ved arbejdsløshed, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og selve finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond.
     Det er fornuftigt, at virksomhederne kan samle selve beregningsgrundlaget, så man ikke skal vende tilbage til bogholderiet med beregninger for forskellige ydelser på forskellige tidspunkter, men kan gøre det i samme arbejdsgang.
     Vi støtter forslaget.

Tak til hr. Jakob Axel Nielsen. Så er det fru Ulla Fasting som ordfører.

Jeg skal på vegne af fru Elisabeth Geday, som er Det Radikale Venstres ordfører på dette område, men som ikke har kunnet være til stede i dag, meddele, at Det Radikale Venstre stemmer for forslaget.
     Der er tale om forenklinger, og det kan vi godt lide i Det Radikale Venstre. Forslaget sparer arbejdsgiverne for bøvl på grund af forskellige opkrævningsmetoder til diverse arbejdsmarkedsordninger og vurderes at spare dem for omkostninger i størrelselsordenen 45 mio. kr. Derfor stemmer vi for forslaget.

Tak til fru Ulla Fasting. Så er det fru Astrid Krag Kristensen som ordfører.

Jeg er her for fru Anne Baastrup, der desværre ikke kunne være til stede.
     SF forstår, at forslaget er en del af regeringens plan for afbureaukratisering. Nu er det svært af være imod afskaffelse af unødvendigt bureaukrati, men regelforenkling kan jo have nogle konsekvenser ud over selve afbureaukratiseringen. Vi har dog konstateret, at det ikke er tilfældet her, da også den nye ordning er indrettet således, at bidrag til arbejdsskadeforsikring stadig rammer hårdest i brancher med mange arbejdsskader.
     Så det økonomiske incitament for arbejdsgiveren til at sørge for et godt og sikkert arbejdsmiljø er stadig til stede, og derfor kan vi i SF støtte forslaget.

Tak til fru Astrid Krag Kristensen. Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører.

Også for Enhedslistens vedkommende kan vi sige, at det altid er godt, når man afbureaukratiserer nogle dele af det offentlige system og i det her tilfælde arbejdsgivernes bidrag til erhvervssygdomssikringen og til elevrefusionen.
     Vi går varmt ind for enhver form for afbureaukratisering. Vi kunne måske ønske os, at den samme forkærlighed for afbureaukratisering også kom til at gælde for almindelige menneskers omgang med, indbetalinger til og udbetalinger fra det offentlige system. Men i det her tilfælde er det altså arbejdsgiverne, som får en administrativ lettelse, og det er for os at se også en god ting.
     Man kan også sige om det her forslag, at det jo har en bivirkning for forholdet mellem de virksomheder, der har mange deltidsansatte, og de virksomheder, der har få deltidsansatte, forstået på den måde at det på grund af beregningsmetoden vil blive fordyrende for virksomheder med mange deltidsansatte. Det kan man sige både godt og skidt om.
     Man kan sige det gode, at det i sig selv vil være et incitament, om end et meget lille et, til i større udstrækning at sørge for at give folk en fuldtidsbeskæftigelse. Vi har jo set de senere år, at antallet af deltidsbeskæftigede, dvs. folk, der er underbeskæftigede, har været kraftigt stigende, for ikke at sige eksplosivt stigende, og det gælder både inden for det private og inden for det offentlige.
     Til gengæld kan man jo også sige, at af flere forskellige årsager har specielt kommunerne gjort brug af deltidsansættelser. Og det vil sige, at der vil være et fordyrende element for kommunerne i den udstrækning, hvor de ikke sørger for at få flere fuldtidsbeskæftigede. Det vil vi se på under udvalgsarbejdet og specielt hæfte os ved spørgsmålet fra Kommunernes Landsforening om en kompensation til kommunerne, som har de mange deltidsbeskæftigede.
     Men med de bemærkninger kan vi altså støtte forslaget.

Tak til hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Så er det beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Jeg takker ordførerne for indlæggene her ved førstebehandlingen af lovforslaget om fælles opkrævning af visse arbejdsgiverbidrag. Forslaget vedrører en sag, som regeringen tillægger stor betydning, nemlig en lettelse af virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med indbetaling af arbejdsgiverbidrag.

     Jeg tror egentlig, at alle, og det har vi jo også hørt her, uanset partitilhørsforhold kan være enige i, at det bør gøres så let som muligt for arbejdsgiverne at klare disse pligtindbetalinger.
     Jeg ser frem til et konstruktivt arbejde i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, og jeg giver tilsagn om, at alle spørgsmål bliver afklaret hurtigt.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.