Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 85 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for disse).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 af 1. december 2006.

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 8: Er ministeren på baggrund af de principielle spørgsmål til retssikkerheden, som er rejst i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, indstillet på at give den fornødne tid til behandlingen af lovforslaget, uanset at det måtte indebære, at lovforslaget først færdigbehandles efter jul?

 

Svar: Jeg mener ikke, at der er fremkommet nye oplysninger om retssikkerheden, der kan begrunde en udskydelse af behandlingen af dette lovforslag.

En udskydelse af behandlingen vil derimod betyde, at borgerne ikke straks i det nye år har et styrket incitament til at give større gaver til de almenvelgørende foreninger. Dermed mindskes de almenvelgørende foreningers mulighed for umiddelbart at øge deres indsamlinger.

Det er op til skatteudvalget at bestemme, hvornår og hvordan de vil fremme behandlingen af de enkelte lovforslag. Om færdigbehandlingen af L 85 skal udskydes til efter jul er således i sidste ende udvalgets beslutning.