Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven

(Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger m.v. og obligatorisk indberetning for disse)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1. behandling den 23. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 21. og 22. november 2006 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skatteudvalget besluttede efter 1. behandlingen at sende lovforslaget i fornyet høring vedrørende de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af lovforslaget, og udvalget modtog herefter høringssvar fra Dansk Retspolitisk Forening, Digital Rights, Institut for Menneskerettigheder og Prosa. Skatteministeren har efterfølgende kommenteret disse høringssvar. De nye høringssvar vedrørende de retssikkerhedsmæssige problemstillinger har sideløbende med Skatteudvalgets behandling af lovforslaget, været til særskilt behandling i Retsudvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR),

ISOBRO og

Ældre Sagen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har ISOBRO mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Tilkendegivelse fra skatteministeren

Skatteministeren tilkendegiver, at der vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg et aktstykke, hvorefter 10 mio. kr., af de 20 mio. kr., som ifølge forslaget til finansloven for 2007 er afsat til delvis momskompensation af almenvelgørende foreninger m.v. for 2007, vil blive anvendt til delvis at dække etableringsudgifter, som foreningerne måtte have som følge af indførelsen af den obligatoriske indberetningsordning for ydede gavebeløb.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet har noteret sig skatteministerens tilkendegivelse efter ISOBRO’s foretræde for udvalget. Flertallet kan tilslutte sig imødekommelsen af ISOBRO’s forslag og kan på den baggrund støtte lovforslaget og det af ministeren bebudede aktstykke.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stor sympati for intentionerne bag lovforslaget, men mener det er besynderligt, at den nuværende regering, der har skåret så hårdt i støtten til u-landene, kan rose den selv samme indsats udført af almenvelgørende foreninger til skyerne. Grundlæggende er S, RV og SF glade for det helt nødvendige arbejde, der udføres af de almenvelgørende foreninger, men er også af den opfattelse, at u-landsstøtte og almenvelgørende arbejde primært er et offentligt anliggende, og at større private bidrag alene kan ses som et supplement hertil. Efter der i mange år under den nuværende regering er skåret i hjælpen til bl.a. u-landene vil det være glædeligt, hvis de almenvelgørende foreninger kan øge deres aktiviteter. S, RV og SF vil på den baggrund stemme for forslaget.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Kim Andersen (V) Â  Charlotte Antonsen (V) Â  Peter Christensen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Frode Sørensen (S) Â  René Skau Björnsson (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  John Dyrby (S) Â  Klaus Hækkerup (S)   Poul Erik Christensen (RV) Â  Morten Homann (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 85

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Bemærkninger til høringssvarene, fra skatteministeren

3

Høringssvar fra skatteministeren

4

Henvendelse af 22/11-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

5

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 21/11-06 fra RÃ¥det for Frivilligt Socialt Arbejde

6

1. udkast til betænkning

7

Meddelelse om, at forslaget er blevet sendt i høring med frist til onsdag den 29. november 2006

8

Henvendelse af 24/11-06 fra Ældre Sagen

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/11-06 fra Ældre Sagen

10

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 22. november 2006 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

11

Høringssvar fra Dansk Retspolitisk Forening

12

Yderligere høringssvar fra PROSA

13

Yderligere høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder

14

Henvendelse af 4/12 fra ISOBRO

15

2. udkast til betænkning

16

Yderligere høringssvar fra Digital Rights

17

Skatteministerens kommentar til høringssvar fra Digital Rights af 29/11-06

18

Skatteministerens kommentar til høringssvar fra Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder samt PROSA

19

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/12 fra ISOBRO

20

Henvendelse af 6/12-06 fra ISOBRO udleveret under foretræde for udvalget

21

3. udkast til betænkning

22

Henvendelse af 7/12-06 fra ISOBRO

23

Skatteministerens kommentar til ISOBRO's notat om den obligatoriske gaveindberetningsordning, udleveret til Skatteudvalget i forbindelse med foretræde den 6. december 2006

24

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 7/12-06 fra ISOBRO

25

Skatteministerens tilkendegivelse vedrørende obligatorisk gaveindberetningsordning

26

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 85

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for, hvad retssikkerhedschefens retssikkerhedsmæssige vurdering har været af nærværende lovforslag, jf. artikel i Skatteborgeren, november 2006 »Retssikkerhed og SKAT«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministeren, i forbindelse med idegrundlaget til dette lovforslag, har fundet inspiration i EU-Kommissionens oplæg til forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme gennem bedre koordinering på nationalt plan og større åbenhed i »non-profit sector« - på dansk kaldet NGO'erne (Kom (2005) 620), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at oplyse, hvorvidt forslaget er en yderligere udmøntning af FATF Special Recommendation VIII, specielt for så vidt angår at en nærmere analyse har vist behov for en ændring af retstilstanden for at styrke kontrollen over for NGO-sektoren, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. er tilbagetaget

5

Spm. om sikring af indberetning af CPR-numre vil ske i overensstemmelse med persondataloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om sikring mod misbrug af oplysninger om, hvilke almenvelgørende foreninger den enkelte borger måtte støtte, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvilke tanker ministeren har til den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, som ministeren vil drøfte med ISOBRO, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministeren på baggrund af de principielle spørgsmål til retssikkerheden, som er rejst i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, er indstillet på at give den fornødne tid til behandlingen af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.

 

Spørgsmål 5:

Hvorledes vil ministeren sikre, at indberetningen af CPR-numre vil ske i overensstemmelse med persondataloven?

Svar:

Foreningernes behandling af bidragydernes cpr.nr. i forbindelse med indberetningen til SKAT skal ske i overensstemmelse med persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000). Tilsynet med, at reglerne i persondataloven følges, ligger hos Datatilsynet.

Datatilsynet påser af egen drift eller efter klage fra en registreret, at behandlingen finder sted i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven, jf. persondatalovens § 58.

I den bekendtgørelse, som påtænkes udstedt efter det foreslåede stk. 3 til skattekontrollovens § 8 Æ vil der være en henvisning til persondatalovens regler.

Spørgsmål 6:

Hvorledes vil ministeren sikre, at der ikke er mulighed for misbrug af oplysninger om hvilke almenvelgørende foreninger, som den enkelte borger måtte støtte, når der indføres krav om indberetning af CPR-numre for at opnå fradraget?

Svar:

Det fremgår af persondataloven, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnumre med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Oplysninger om personnummer er en fortrolig oplysning, som behandles i overensstemmelse med de øvrige personhenførbare oplysninger i SKATs systemer. Medarbejdere ansat i SKAT er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, og skal som sådan iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.

Om persondatalovgivningens generelle regler kan jeg oplyse, at efter § 5 i den bekendtgørelse, som er udstedt med hjemmel i persondataloven (sikkerhedsbekendtgørelsen) skal den dataansvarlige myndighed fastsætte nærmere interne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger i myndigheden til uddybning af de regler, der fremgår af denne bekendtgørelse. Bestemmelserne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer.

Dette gælder også det indberetningssystem, som vil blive etableret som opfølgning på gennemførelsen af lovforslaget.

Efter bekendtgørelsens § 11 må kun de personer, som autoriseres hertil, have adgang til de personoplysninger, der behandles. Der må kun autoriseres personer, der er beskæftiget med de formål, hvortil personoplysningerne behandles. De enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for.

Efter § 12 skal der træffes foranstaltninger for at sikre, at kun autoriserede brugere kan fÃ¥ adgang, og at disse kun kan fÃ¥ adgang til de personoplysninger og anvendelser, som de er autoriserede til.

Endelig skal det efter § 17 sikres, at de autoriserede personer fortsat opfylder betingelserne for behandling. Kontrol heraf skal foretages mindst en gang hvert halve år.

Der skal foretages registrering af alle afviste adgangsforsøg, jf. § 18. Hvis der inden for en fastsat periode er registreret et nærmere fastsat antal på hinanden følgende afviste adgangsforsøg fra samme arbejdsstation eller med samme brugeridentifikation, skal der blokeres for yderligere forsøg. Der skal løbende ske opfølgning i myndigheden.

Efter § 19 skal der foretages maskinel registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger. Registreringen skal mindst indeholde oplysning om tidspunkt, bruger, type af anvendelse og angivelse af den person, de anvendte oplysninger vedrørte, eller det anvendte søgekriterium.

Ved overtrædelse af loven kan der rejses disciplinærsag, ligesom straf efter straffelovens § 155 kan komme på tale. Denne bestemmelse siger, at misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

Spørgsmål 7:

Hvilke tanker har ministeren til den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, som ministeren vil drøfte med ISOBRO?

Svar:

Det er hensigten, at indberetningen af gaver ydet til velgørende foreninger mv. skal ske i virksomhedernes TastSelv, enten som indtastning af enkelte bidrag eller som en overførsel af mange oplysninger samlet i en fil.

Med hensyn til mængdeindberetning kan indberetningerne til SKAT udmærket opstilles i et almindeligt regneark. Indholdet af regnearket er ikke endeligt fastlagt, men hver række vil indeholde foreningens CVR-nr., CPR-nr. på giveren, gavebeløb og årstal. Navn- og adresse skal ikke indberettes. Selve indberetningsfilen dannes med regnearkets indbyggede funktioner, nemlig ved at gemme regnearket som komma- eller semikolonsepareret fil.

Ved overførslen af indberetningen til SKAT vil der ske en øjeblikkelig validering af alle filens felter. Findes fejl i indberetningen, modtager foreningen en meddelelse herom, og den vil så umiddelbart kunne rette filen og foretage en ny indberetning.

Mængdeindberetning kan altså ske fra en almindelig pc og ved anvendelse af gængse standardprogrammer. Men foreningerne vil selvfølgelig også kunne udtrække oplysningerne fra deres eventuelle edb-programmer.

Ud over mængdeindberetningen med filer vil foreningerne også kunne indtaste oplysninger om enkelte gaver i en indtastningsmaske. Denne den af løsningen vil også kunne anvendes til rettelser og suppleringer af allerede indsendt materiale.

SKAT vil i øvrigt snarest invitere ISOBRO til et møde om den praktiske tilrettelæggelse af indberetningsordningen.