Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    85 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for disse).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer mine kommentarer til det materiale, som ISOBRO har udarbejdet i anledning af foretræde for Folketingets Skatteudvalg onsdag den 6. december d.å.

 

Kristian Jensen

                                                                 /  K.-H. Ludolph

ISOBRO sætter spørgsmålstegn ved Skatteministeriets skøn for merindtægten hos foreningerne som følge af fordobling af gavefradraget.

Hertil bemærkes, at Skatteministeriet skønner, at fordoblingen af det maksimale fradrag for gaver vil medføre en forøgelse af foreningernes gaveindtægter på 30 mio. kr. årligt.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det dog forbundet med stor usikkerhed at skønne over såvel provenutabet som forøgelsen af gavebidragene ved den foreslåede forhøjelse af det maksimale gavefradrag.

Der foreligger ikke tilgængelig statistik for, hvor mange der giver gaver til almenvelgørende foreninger, der overstiger det maksimale fradrag, ligesom fradragsbeløbet ikke kendes. Der foreligger heller ikke oplysninger, der kan danne grundlag for et underbygget skøn for hvor mange, der vil yde et større gavebeløb, hvis maksimumsfradraget forhøjes. Endelig kan den foreslåede forhøjelse af maksimumsfradraget og de forventede større gavebeløb, dette afstedkommer, medføre en vis nedgang i de gavebidrag, der ydes som løbende ydelser til foreninger mv. i henhold til ligningslovens § 12.

I alt skønnes omkring 100.000 personer at have fratrukket gavebeløb på ca. 300 mio. kr. i 2004. Provenutabet herved udgjorde ca. 100 mio. kr. Ca. 17.000 personer fratrak det maksimale beløb. Samlet skønnes de at have fratrukket ca. 85 mio. kr. i 2004. Det antages, at det er personer i denne kreds, der vil udnytte forhøjelsen af det maksimale fradragsbeløb.

På baggrund af en række usikre antagelser om fordelingen af nuværende gavebidrag og forventede øgede bidrag er det herefter skønnet, at fordoblingen af det maksimale fradragsbeløb vil kunne medføre en forøgelse af gavebidragene til foreningerne med ca. 30 mio. kr. årligt.

Forøgelsen svarer til 10 pct. af det samlede ydede gavebeløb med fradragsret.

Det bemærkes, at ISOBRO på materialets sidste side, peger på, at en positiv virkning kan fås med langsigtet informationsindsat og investering i fundraising.

ISOBRO siger nej tak til det forhøjede skattefradrag - det har de almenvelgørende foreninger ikke råd til.

Hertil bemærkes, at fradragsforhøjelsen og den obligatoriske indberetningsordning er et led i finanslovsaftalen for 2007, hvori også indgår en momskompensationsordning. Sidstnævnte gunstige ordning tager ISOBRO ikke med i betragtning ved opgørelsen af byrderne for de almenvelgørende foreninger.

ISOBRO vurderer, at de almenvelgørende foreninger vil skulle bruge 10-15 mio. kr. til implementering og markedsføring af ordningen.

Hertil bemærkes, at SKAT i forbindelse med udsendelsen af forskudsopgørelsen 2008 vil kunne bidrage til annonceringen af den nye ordning over for skatteydere, der har tage gavefradrag det foregående år. Herudover påtænkes gennemført en generel informationskampagne om de nye regler. Dette skønnes umiddelbart at kunne halvere ISOBROs udgifter.

ISOBRO anfører, at ikke alle bidrag kan registreres og dermed give fradragsret, hvilket stiller bidragyderen ringere i forhold til i dag. ISOBRO anfører således, at problemer med kvittering for bidrag via telefonregning svækker disse indsamlinger.

Hertil bemærkes, at en skatteyder, som ønsker at tage fradrag for ydede gavebeløb efter gældende regler, skal være i stand til at kunne dokumentere, at der har fundet indbetaling sted. I lyset heraf er det sandsynligt, at bidragyder i en række situationer (indsamling via SMS, via fastnettelefoni, girokort og landsindsamlinger) ikke har taget fradrag for de ydede indsamlingsbeløb. Imidlertid er der vel ikke noget i vejen for, at det i forbindelse med indsamling af telefoniske bidrag gøres muligt for bidragyder telefonisk at kunne indtaste sin cpr.nr., således at der skabes sikkerhed for, at gavebeløbene medtages ved opgørelsen af den selvangivne indkomst.

ISOBRO anfører, at indhentning af cpr.nr. vil betyde overvågning og kan risikere at mindske giverlysten.

 

Hertil bemærkes, at kravene til gældende datasikkerhed samt SKATs særlige tavshedspligt næppe vil medføre en reduktion i giverlysten. En gaveyder behøver ikke at give foreningen sit cpr.nr., men det er dog en forudsætning for fradragsretten.

 

ISOBRO vurderer, at Skatteministeriets skøn på 17.000 personer, der giver maks. gavebeløb, er for højt. De fremhæver, at Kræftens Bekæmpelse alene har 27 personer ud af deres 350.000 bidragydere, der giver det maksimale fradragsberettigede beløb på 6.600 kr.

Hertil bemærkes, at selvangivelsesfeltet for gavefradrag samler flere poster, herunder gavefradrag efter LL § 8A og fradrag for løbende ydelser efter LL § 12. Det er ikke muligt ud fra statistikken at se, hvilke fradrag der vedrører den ene eller den anden bestemmelse.

Af statistikken fremgår dog, at 17.000 personer præcis fradrager et beløb svarende til det maksimale gavebeløb. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at nogle af disse vedrører løbende ydelser. Dette vil dog have karakter af et sammentræf, og næppe reducere antallet, der vedrører § 8 A væsentligt.

Det har været udgangspunktet for Skatteministeriets skøn, at de personer, der præcis fratrækker et beløb svarende til det maksimale gavefradrag, er den gruppe, der vil udnytte en forhøjelse af gavefradraget til at yde større gaver.

Det kan ikke ses af statistikken, om udnyttelsen af det maksimale fradrag fordeler sig på flere gaver givet til forskellige foreninger. Oplysningerne fra Kræftens Bekæmpelse om, at de kun har 27 gaveydere, der yder gaver svarende til det maksimale fradragsbeløb, kunne tyde på, at det er tilfældet.

Dette giver imidlertid ikke anledning til at ændre formodningen om, at det er blandt de17.000 personer, der udnytter fradraget fuldt ud, at man kan forvente en stigning i gavebidragene.

ISOBRO mener ikke, at bidragyderne skal betale regningen.

Hertil bemærkes, at bidragyderne kommer til at opleve en lettelse i forbindelse med selvangivelsesarbejdet, idet de ikke behøver at huske på at selvangive gavefradraget. Det fortrykkes automatisk årsopgørelsen, hvis beløbet indberettes af foreningen.    

ISOBRO anfører, at organisationen skal indhente cpr.numre og købe løbende opdatering hos cpr.registret.

Hertil bemærkes, at som det er nævnt ovenfor kan SKAT bistå med informationen til bidragyder om, at de skal henvende sig til foreningen med henblik på afgivelse af cpr.nr. Der er næppe behov for løbende opdatering i cpr.registret.

ISOBRO mener, at der er stort behov for tid til gennemførelse.

Hertil bemærkes, at hvis lovforslaget som forventet bliver vedtaget i december i år, vil  foreningerne have 1 år til at tage stilling til etableringen af de nye administrative procedurer, som indberetningsordningen giver anledning til. Det må give foreningerne tilstrækkelig tid til at træffe de fornødne beslutninger.

ISOBRO anfører, at en bred kommunikationsindsats er nødvendig.

Hertil bemærkes, at SKAT vil informere om de nye regler i pjecen om gavebidrag til almenvelgørende foreninger. Endvidere vil et elektronisk nyhedsbrev på skat.dk fortælle om de nye regler. Herudover vil  SKAT konkret kunne informere de skatteydere, der har taget fradrag efter ligningslovens § 8A og § 12, stk. 1-3, om de nye regler i forbindelse med forskudsopgørelsen 2008. 

ISOBRO finder det kritisabelt, at der ikke i lovforslagets bemærkninger er en vurdering af lovforslagets konsekvenser for de almenvelgørende foreninger.

Hertil bemærkes, at som det fremgår af kommentaren til Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde skyldes det beklageligvis en fejl.

ISOBRO rejser endelig flere punkter vedrørende momskompensationen.

 

For det første, at momsudgifter på niveau med år 2004 ikke kompenseres og at sådanne organisationer kan vente mange år på kompensation.

 

Hertil bemærkes, at det er korrekt, at 2004 er sat som basisår. Dette år er basisår, fordi det var dette år, organisationerne fik løfte om, at mulighederne for en delvis kompensation ville blive undersøgt.

 

Det er også korrekt, at der ikke gives nogen kompensation de år, hvor der ingen tilvækst er i momsudgifterne i forhold til 2004. Er der ingen stigning i momsudgifterne, er der heller ikke nogen kompensation.

 

ISOBRO peger for det andet på, at tilvæksten i momsudgifterne kompenseres efter egenfinansieringsgraden.

 

Hertil bemærkes, at det er regeringens og DF´s opfattelse, at der er fundet en god ordning for momskompensation. Med modellen sikres det, at jo flere indtægter organisationerne selv skaffer, jo større kompensation får de. Det giver foreningerne en stærk tilskyndelse til at øge deres egne indsamlinger.

 

ISOBRO anfører for det tredje, at det er vilkårligt, hvilke organisationer der kompenseres.

 

Hertil bemærkes, at det kun er organisationer godkendt efter ligningslovens § 8A, der kan modtage kompensation, og det er kun organisationer, der har øgede momsudgifter i forhold til 2004, der rent faktisk får kompensation.

 

ISOBRO anfører endelig, at der fortsat betales 200 mio. kr. i moms årligt.

 

Hertil bemærkes, at organisationerne ikke kan undlade at betale moms af deres indkøb, men der er afsat 140 mio. kr. over 4 år til kompensationen. Det er 140 mio. kr. mere end i dag.