Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L   85 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning af disse).
Hermed sendes i 5 eksemplarer min kommentar til det supplerende høringssvar af 29. november d.å. fra Digital Rights .
Kristian Jensen
                                                                / K.- H. Ludolph
Digital Rights mener, at afgivelse af personoplysninger ikke bør være en betingelse for bidrag til velgørenhed. Endvidere mener Digital Rights, at såfremt lovgivning vedrørende indberetning til skattemyndighederne af oplysninger om bidragydere ikke sikrer fortsat mulighed for anonyme bidrag, er der risiko for en nedgang af indtægtsmuligheder for velgørende foreninger, ligesom borgernes handlefrihed inden for områder, der bør betragtes som private anliggender, begrænses.
Hertil bemærkes, at forslaget ikke medfører en begrænsning i borgernes handlefrihed. Forslaget lægger sÃ¥ledes ikke hindringer i vejen for, at der fortsat kan gives anonyme bidrag til velgørende foreninger. Derimod er det en betingelse for at kunne fÃ¥ fradrag for ydede gavebeløb til almenvelgørende foreninger, at foreningerne indberetter gavebeløbene under angivelse af gaveyders cpr.nr.Â
I en indberetningsordning vil det altid være nødvendigt at få oplyst givers identitet. Dette gælder f.eks. også med hensyn til indberetning af faglig kontingent. Med de krav, der efter gældende regler i persondataloven stilles til sikkerheden omkring behandlingen af cpr.nr., vil der imidlertid efter min opfattelse næppe være nogen gaveyder, som vil afstå fra at yde gaver til foreningerne, fordi vedkommende skal aflevere sit cpr.nr. for at få fradrag. Jeg tillader mig i den forbindelse at henvise til mine kommentarer til lignende synspunkter i de supplerende høringssvar fra Dansk Retspolitisk Forening og Institut for Menneskerettigheder.