Forslaget lyder måske umiddelbart lidt teknisk, når man kigger på det i forhold til, at det da kan lyde meget fornuftigt, at man fremover skal indberette navn og adresse og cpr-nummer på dem, der har indbetalt gaver til forskellige foreninger, så en masse administration kan undgås.
Men når man tænker lidt over det, er det sådan, at vi jo normalt har den opfattelse i Danmark, at det er utrolig vigtigt at beskytte personfølsomme oplysninger, ligesom vi i mange år har lagt stor vægt på foreningsfriheden som en fuldstændig frihed til at danne de foreninger, vi har lyst til, uden at der skal være kontrol fra magthavernes side, og uden at statsmagten skal kunne gå ind og se, hvem der er medlemmer af de forskellige foreninger. Derfor er det et problem, at man med dette lovforslag lægger op til at indføre, at foreningerne skal indberette, hvem der yder bidrag til foreningerne, oven i købet med cpr-nummer.
Det, som er kommet frem, i og med at vi fik forslaget sendt i høring hos bl.a. Dansk Retspolitisk Forening, Menneskerettighedscenteret, PROSA m.fl., er, at det rent it-teknisk godt vil kunne lade sig gøre at lave en adskillelse, så der er ét sted, hvor man har oplysningen om, hvilke borgere der har indbetalt til diverse fradragsberettigede foreninger, og et andet sted, hvor man har oplysningen om, hvilke foreninger der har fået penge, men sådan så man ikke kan lave en kobling mellem, hvilken borger der har indbetalt til hvilken forening. Det er det, som ændringsforslaget går ud på.
Når det her er foreslået, at Kulturministeriet skal være det ministerium, det skal høre under, er det mere, fordi Kulturministeriet i forvejen er foreningsministerium og har med mange forskellige foreninger at gøre. Efter vores opfattelse kunne det også ligge et andet sted, men det væsentlige er, at man laver et system, hvor man ikke kan koble oplysningerne om, hvilke borgere der har indbetalt til hvilke foreninger, sammen, for det mener vi vil være et problem i forhold til retssikkerheden, beskyttelsen af persondata og i forhold til foreningsfriheden. Derfor håber vi selvfølgelig, at der vil være mange, der stemmer for vores ændringsforslag, så vi kan få det vedtaget.
Skatteministeriet har henvist til, at vi må have tillid til de kontrolsystemer, man opstiller i skattevæsenet, og at man er vant til at håndtere personfølsomme oplysninger. Men problemet er jo, at der altid kan ske fejl i den slags systemer. Vi så for nylig, hvordan selv nogle af dem, der burde være allermest sikre, Politiets Efterretningstjeneste, lod meget følsomme oplysninger ligge og flyde, så enhver kunne se dem, hvis de fandt papirerne.
Vi har også set kommuner, der er kommet til at lægge personfølsomme oplysninger ud på nettet. Så der kan ske fejl. Vi har også set eksempler på medarbejdere, der burde være sikkerhedsgodkendt med den højeste sikkerhedsgodkendelse, men som alligevel er gået ind og har misbrugt registre til at finde oplysninger, de overhovedet ikke havde behov for i deres arbejde.
Hvis der kommer for mange af den type sager, så risikerer vi, at borgerne mister tilliden til, at det offentlige kan håndtere de her personfølsomme oplysninger. Derfor synes vi, det er utrolig vigtigt, at vi får en større drøftelse af, hvordan vi kan opbygge nogle systemer, hvor man ikke bare ved at kende et menneskes cpr-nummer kan gå ind og finde en masse personfølsomme oplysninger.
Uanset om partierne i dag vil stemme for eller imod vores ændringsforslag, håber vi, at der vil være bred opbakning til - og at de også giver det til kende her fra talerstolen i dag - at tage en drøftelse mellem Skatteudvalget og Retsudvalget om, hvordan vi kan prøve at få udviklet nogle it-systemer, der gør, at man ikke ved at kende et menneskes cpr-nummer kan finde en masse personfølsomme oplysninger. Jeg håber, at ordførere fra de forskellige partier vil gå op og tilkendegive, at man vil støtte, at vi får en sådan drøftelse.