Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 85:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven. (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger m.v. og obligatorisk indberetning for disse). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 15/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Mange danskere giver hvert år et større eller mindre bidrag til velgørende foreninger i Danmark. Det er glædeligt, at der er mange organisationer med noble formål, og at de årligt indsamler store summer, og som en del af finanslovaftalen har regeringen og Dansk Folkeparti også valgt at styrke de velgørende foreninger i Danmark.
     Indsatsen består af to dele. For det første fordobles det maksimale fradragsbeløb, hvis man giver penge til en velgørende forening, som er godkendt efter ligningsloven. Formålet er ganske enkelt at få flere til at give et højere bidrag end i dag, og med et forhøjet skattefradrag hjælper skattesystemet denne udvikling på vej.
     Fordoblingen af fradraget for indbetaling til de velgørende foreninger er ikke det eneste element i finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti på dette område; aftalen indeholder også en kompensation for almennyttige foreningers købsmoms. Det er nok de færreste, der tænker på, at når de putter penge i indsamlingsbøssen ved de store indsamlinger, er der en lille risiko for, at op til en femtedel af donationen havner i statskassen som moms.
     Derfor indføres der for det andet en kompensation for købsmoms til de velgørende eller almennyttige foreninger. Kompensationsordningen indrettes på en sådan måde, at hvis egenfinansieringsgraden øges, øges kompensationen til foreningerne også. Dermed gives der et solidt incitament til at øge egenfinansieringsgraden, og det ser vi positivt på i Venstre.
     Som en del af finanslovaftalen og som følge af dette lovforslag skal de almenvelgørende foreninger indberette cpr-numrene på bidragyderne. Denne del af forslaget har påkaldt sig en del opmærksomhed hos ISOBRO, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation. Forslaget vil dog give en klar sikkerhed for, at de korrekte beløb indberettes, og samtidig vil omkring 50.000 skatteyderes skatteforhold gøres noget lettere, så de alene skal modtage en årsopgørelse.
     Der er rejst nogle spørgsmål om persondataloven i høringssvarene. Vi går selvfølgelig positivt ind i udvalgsbehandlingen for at være sikre på, at alt er, som det bør være. Jeg må sige, at det er vores opfattelse, at det er tilfældet, men vi skal selvfølgelig være sikre på, at alle hjørner er belyst. Skatteministeren har også skrevet i sit svar, at spørgsmålet om den konkrete udformning selvfølgelig vil indgå i et samarbejde med indsamlingsorganisationernes brancheorganisation.
     I Venstre støtter vi ønsket om en større egenfinansiering af velgørende og almennyttige foreninger i Danmark, og dette forslag understøtter ønsket og hjælper på vej frem mod dette mål. Grundlæggende handler det jo om, at de almennyttige og velgørende foreninger får flere penge til rådighed til at hjælpe den målgruppe, de har valgt, for hvad enten det gælder flygtninge, personer ramt af naturkatastrofer eller sygdom eller andre forhold, er behovet jo enormt. Med dette forslag sikres det, at skattevæsenet ikke får glæde af de indsamlede penge, men at det derimod er de opgaver, som organisationerne har valgt at fokusere på, der skal nyde godt af folks gode vilje. I Venstre synes vi, det er et godt forslag, og vi glæder os til at få det vedtaget.

Jeg har i virkeligheden to principielle problemer med forslaget. Det ene af dem vil jeg vente med til min egen ordførertale, men det andet synes jeg lige vi skal have en vender på her.
     Jeg er rigtig glad over, at Venstres ordfører siger, at vi skal have vendt alle de hjørner, der kan være i forslaget, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg så, at man nu skal kunne slå op på folks cpr-nummer, så man kan se, hvem de støtter. Det synes jeg simpelt hen er decideret uhyggeligt, for det er jo konsekvensen af, at man ikke tager stikprøver, men kræver obligatorisk indberetning, så jeg synes, det er rigtig, rigtig væsentligt, at vi finder ud af, hvilke problemer der er forbundet med det.
     Derfor vil jeg gerne spørge Venstres ordfører, om Venstre vil være indstillet på, at Retsudvalget også skal behandle denne lovgivning, simpelt hen for at være på den sikre side. Jeg kan godt se ideen bag, at man ønsker at være sikker på, hvem der har givet hvad, og at der ikke sker misbrug af fradragsrettighederne, men så meget desto mere synes jeg, at hvis man vil gøre det, er det rigtig væsentligt også at sikre sig, at det ikke har nogen retspolitiske konsekvenser, som ikke har været ønsket.

Det er rigtigt, at når cpr-numrene indberettes, er man sikker på, at alt er, som det skal være. Der er ikke nogen, der får et fradrag, de ikke er berettiget til, og der er ikke nogen, der får et mindre fradrag end det, de er berettiget til.
     Man har selvfølgelig mulighed for at undgå at indberette sit cpr-nr., hvis man ikke vil trække sit bidrag fra i skat. Men som jeg gjorde klart, synes jeg, det er vigtigt, at vi får det belyst, og det vil vi selvfølgelig bidrage konstruktivt til for at være sikker på, at alt er, som det skal være.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil for endnu en kort bemærkning.

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at hvis det er sådan, at Venstre ikke har diskuteret muligheden for at bringe forslaget i Retsudvalget, kan Venstres ordfører ikke svare på stående fod; det forstår jeg helt og fuldt, for jeg har jo bragt det op som trold af en æske. Men jeg vil gerne bede Venstres ordfører enten sige klart ja eller nej til at bringe det i Retsudvalget eller sige, at det er noget, der skal diskuteres, inden man kan tage stilling til det. Det er bare, for at vi kan få en eller anden fornemmelse af, hvordan den videre procedure med forslaget bliver.

Det er klart, at det er et spørgsmål, der indeholder de aspekter, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil rejser, og mit indtryk er, at vi vil se positivt på Enhedslistens forslag. Det er jo helt centralt, at når det drejer sig om folks cpr-numre, har vi at gøre med personfølsomme oplysninger.
     Målet er, at vi vil have sikkerhed for, at tingene kører helt efter bogen, og at ingen skal have hverken mere eller mindre i fradrag, end de er berettiget til. Men det skal selvfølgelig ikke udformes på en sådan måde, at nogle ufrivilligt får offentliggjort, hvilke foreninger de støtter. Der kan jo ligge personlige erfaringer og oplevelser bag, hvad man støtter, og det er klart, at jeg har stor forståelse for, hvis folk ønsker at holde det som en privatsag. Jeg håber selvfølgelig, at det også fremgik tydeligt af min ordførertale, for det er klart, at det er et spørgsmål, der optager os meget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. John Dyrby.

Det er jo nærmest både-og med dette lovforslag.
     Der er ingen tvivl om, at hensigten med lovforslaget er rigtig, nemlig at sørge for, at de almenvelgørende foreninger får flere penge at arbejde med, får flere penge at hjælpe med og får flere penge til de vigtige projekter, de har i gang rundtomkring i verden, og vi er ikke i tvivl om, at det vil vi gerne være med til.
     Det er lidt underligt at høre Venstres ordfører gang på gang på gang præcisere vigtigheden af det heroppe fra talerstolen, når det samme parti og den samme regering i virkeligheden i andre sammenhænge har været med til at skære betydeligt ned på de midler, der skal gå til selv samme type projekter og hjælpeforanstaltninger, gennem de seneste år. Det er lidt bagvendt, men det skal nu ikke afskære os fra at glæde os over forslaget som sådan og glæde os over de ekstra aktiviteter, der vil kunne sættes i værk som følge af den forhøjede fradragsmulighed. Det er den ene del af forslaget.
     Der er en væsentlig knude i forslaget, nemlig at folk skal registreres, og at deres cpr-numre skal registreres, når de indbetaler. Det siger sig selv, at det giver en nemmere skatteligning og giver en nemmere gennemgang af, hvad folk har betalt, og hvilket fradrag de har ret til. Det medgiver jeg gerne, men i udvalgsarbejdet vil vil lægge en del vægt på registreringen af oplysningerne. Jeg har læst ministeriets bemærkninger til lovforslaget, men det er noget, vi vil bore i, for vi synes, det er vigtigt, og vi håber også, det kan sikres, at registreringen ikke kan misbruges.
     Min sidste lille bemærkning går på, at finansieringen af lovforslaget beløber sig til 15 mio. kr., som for 11 mio. kr.s vedkommende skal betales af kommunerne. Det er altså kommunerne, der åbenbart skal bære byrden i denne sammenhæng, og i udvalgsarbejdet vil vi lægge op til, om finansieringsbyrden ikke kan lægges et andet sted, for kommunerne har sådan set rigeligt at tage sig til.
     Med de bemærkninger vil vi gå positivt ind i udvalgsarbejdet med lovforslaget, men der er altså nogle knaster, der lige skal files til.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Som det allerede er sagt, gøres der et fantastisk stort stykke arbejde i de frivillige organisationer, og med det her lovforslag mener jeg at der lægges op til at animere flere borgere til at støtte organisationerne yderligere økonomisk.
     Dansk Folkeparti har igennem flere år haft en ønske om at kunne gøre noget mere og forbedre forholdene for indsamlingsorganisationerne, og med finanslovaftalen, der er indgået med regeringen, lægges der netop op til som et af elementerne, at organisationerne kompenseres for stigningen i købsmomsen svarende til deres egenfinansieringsgrad. Dermed lægges der op til, at organisationerne får et incitament til at få yderligere finansiering gennem indsamlinger.
     Samtidig prøver vi også at få flere privatpersoner til at støtte organisationerne ved netop at hæve det skattefradrag, som man kan få, fra 6.800 kr. om året til
13.600 kr. Det skulle meget gerne føre til, at flere får lyst til at støtte med større beløb. Sidst, men ikke mindst, som de andre ordførere også har været inde på, bliver der også indført en obligatorisk indberetningsordning, så organisationer, der modtager tilskud fra folk, skal indberette, hvem de har modtaget tilskuddet fra. Det synes jeg er en udmærket foranstaltning, både administrativt for SKAT, men også for at undgå, at folk, som ikke er berettiget til fradraget, men alligevel skriver det på deres selvangivelse, nu fratages denne mulighed for at tiltage sig et fradrag, de ikke er berettigede til. Med de ord skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

I Det Konservative Folkeparti lægger vi stor vægt på, at vi hver især som borgere og som medmennesker har et personligt ansvar. Vi har et ansvar for os selv, og vi har et ansvar for fællesskabet, og vi har også et ansvar for vores medmennesker, uanset om de bor tæt på os eller langt fra os. Derfor er vi meget glade for det her forslag. Det giver nemlig mulighed for, at man nu kan indbetale dobbelt så meget til velgørende organisationer og stadig væk få et skattemæssigt fradrag for beløbet. Sagen er jo den, at hvis man indbetaler 500 kr. eller derover til en velgørende forening, kan man i dag få et skattemæssigt fradrag for det op til ca. 6.500 kr. Det beløb fordobles med dette forslag, og det giver et incitament, en tilskyndelse til, at den enkelte borger tager et personligt ansvar. Det gør, at når man forhåbentlig lader sig påvirke af, at andres situation ikke altid er lige så god og heldig som ens egen, er der en særlig tilskyndelse til, at man bidrager med noget af det, som er ens eget. Det kan vi fuldt ud bakke op om i Det Konservative Folkeparti. Så har der været hele diskussionen om den her obligatoriske indberetning. Fordelen er naturligvis, at det vil være en betydelig service for borgerne, som ikke længere selv skal indberette, fordi der via organisationen vil blive indberettet på deres vegne. Vi må selvfølgelig løbende sikre os, at det her ikke bliver en kæmpe administrativ byrde for foreningerne, og at det kan gøres nemt og enkelt. Samtidig er det naturligvis utrolig vigtigt, at de her oplysninger behandles med den allerstørste fortrolighed. De må ikke misbruges. Det skal naturligvis være sådan, at det ikke kommer ud i den brede offentlighed, hvilke foreninger man støtter. Derfor er det vigtigt, at vi går grundigt til værks juridisk og sikrer os, at det kun er de relevante skattemedarbejdere, der har adgang til de her informationer, og at de kun bruges netop der. Samtidig skal det dog siges, at vi jo alle sammen hver især har den mulighed at sige, at vi gerne vil bidrage med hele beløbet selv og derfor ikke behøver noget fradrag. Så er det klart, at der heller ingen mulighed er for overhovedet, at det nogen steder kan ses, at man har bidraget til den enkelte forening. Så den mulighed er der naturligvis også.

     Så skal det da også lige i denne forbindelse nævnes, at et andet element, som ikke ligger i lovforslaget, men som dog ligger op ad det her i forbindelse med finansloven, er, at vi nu laver en delvis kompensation for foreningernes købsmoms. Det er en ordning, der er skruet sammen på en måde, så det tilskynder foreningerne til at øge andelen af private bidrag til foreningerne. Det er altså en kompensation, der netop ligger godt på linje med, at grænsen for fradraget nu bliver hævet, så der altså både for foreningerne og for den enkelte borger er en ekstraordinær tilskyndelse til at tage et personligt ansvar.
     Vi mener altså som sagt fra konservativ side, at det er meget vigtigt, at vi naturligvis som samfund varetager de svagestes interesser, hjælper dem, der ikke kan klare sig selv, men at vi også som borgere, som medmennesker har det her personlige ansvar, som vi hver især er forpligtet til at tage på os. Det giver det her lovforslag en endnu bedre mulighed for at vi nu kan gøre i fremtiden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Poul Erik Christensen.

De mange velgørende organisationer gør et stort, positivt arbejde både i Danmark og i den øvrige verden, og disse foreninger vil Det Radikale Venstre gerne støtte.
     Disse velgørende foreninger får med lovforslaget reguleringer for stigningen i købsmomsen i forhold til 2004. Det Radikale Venstre kunne ønske sig en yderligere kompensation, idet vi finder det rimeligt, at bidragsbeløbene ikke beskæres med den resterende del af købsmomsen. Når bidragydere ønsker at donere et beløb, er den første tanke ikke, at den danske stat skal have sin andel i form af moms.
     Der er i lovforslaget en fordobling af skattefradragsbeløbet, der helt sikkert vil give foreningerne et større gavebeløb til gavn for det humanitære arbejde, der er så vigtigt for både Danmark og den øvrige verden. Denne forhøjelse vil give kommunerne en manglende skattebetaling på
11 mio. kr., hvorimod staten kun mister 4 mio. kr. Kan skatteministeren oplyse, i hvilket omfang kommunerne bliver kompenseret herfor? Den negative del af lovforslaget er, at foreningerne fremover skal indberette gavebeløb på giverens personnummer. Dette giver en mere sikker angivelse, men vil flytte den administrative byrde fra stat til forening med økonomisk belastning for foreningerne til følge. Hvis ministeren ikke vil fremsætte et ændringsforslag, der giver fradrag for den totale købsmoms, bør der dog i det mindste gives en kompensation for de administrative omkostninger, forslaget stiller foreningerne over for.

Tak til ordføreren. Og den sidste ordfører er Enhedslistens ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ja, så kommer den anden ting, jeg havde et problem med.
     Først og fremmest er det sådan, at Enhedslisten ikke er specielt glad for skattefradrag, fordi vi mener, at det udhuler progressiviteten i vores skattesystem, og at det betyder, at en del af de mennesker, der tjener rigtig mange penge i vores samfund, ender med ikke at betale så meget i skat, som vi gerne ville have de skulle. Og de, der tjener færre penge, kommer til at betale en lidt større del af byrden, end vi synes er rimeligt. Så det er det første principielle udgangspunkt: Vi bryder os altså ikke om den her type fradrag.
     Dermed er jo ikke sagt, at vi ikke ønsker at give tilskud til de organisationer, som man sigter efter at give tilskud med det her forslag. Vi ønsker bare, man giver dem direkte. Ønsker man f.eks. at give 100 mio. kr. til de velgørende organisationer i Danmark, vil Enhedslisten rigtig gerne støtte det og stemme for et ændringsforslag til finansloven, som omfatter de 100 mio. kr., men givet som direkte tilskud, sådan at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs i forbindelse med de udgifter, vi pålægger vores samfund.
     Så af de årsager kan Enhedslisten ikke støtte det her forslag i sit udgangspunkt. Det er den ene ting.
     Den anden ting er så det her med retspolitikken. Det bekymrer mig, ikke fordi jeg ikke synes, at vi skatteordførere i Folketinget er nogle af de mest kompetente mennesker i denne verden, men det er nok ikke retspolitikken, vi er stærkest i. Og jeg synes, at det her forslag har nogle retspolitiske virkninger, som ville have rigtig godt at blive behandlet i Retsudvalget og med de høringsparter, som er omkring Retsudvalget.
     Så jeg vil stærkt opfordre til, at vi på den ene eller den anden facon får behandlet det her forslag af nogle mennesker, som i lidt højere grad end skatteordførerne beskæftiger sig med retspolitiske spørgsmål, og at det så også betyder, at f.eks. menneskerettighedsorganisationer og andre kan tage stilling til, hvilke konsekvenser det har, når man i en database ville kunne undersøge, hvad hver enkelt dansker har lyst til at støtte og ikke har lyst til at støtte.
     Så en tur ind over Retsudvalget ville jeg være rigtig glad for, og jeg er glad for de positive tilkendegivelser, der kom om, at der er en opmærksomhed på, at det kan være vigtigt at gå lidt mere ind i det.

     Under alle omstændigheder: Enhedslisten kan ikke støtte ideen om et ekstra fradrag, men vi vil gerne medvirke til, at lovforslaget bliver bedre, end det er i sin nuværende form. Og jeg skal sige på vegne af SF, at de senere vil komme med en melding om, hvad de mener om forslaget, men at de som udgangspunkt er kritiske, netop fordi der er nogle retspolitiske problemer i det.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Hvis jeg skal starte lidt bagfra, vil jeg sige, at regeringen er stor tilhænger af, at private tilskyndes til at bidrage til velgørende foreninger. Det medvirker til, at velgørende foreninger og organisationer ud over deres virke også tænker over, hvorledes de kan sikre, at der er et folkeligt fundament for dem. Jeg tror, det har betydning for organisationer som f.eks. Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og andre, at der er folkelig opbakning bag deres virke. Det kan der bl.a. blive, hvis indbetalinger til dem kan fradrages, og derfor er vi tilhængere af fradrag.
     Lige for klarhedens skyld: Det fradrag, der gives, er det, der kaldes et ligningsmæssigt fradrag, og det har derfor samme skattemæssige værdi for direktørfamilien, som det har for lønmodtagerfamilien. Der er altså ikke nogen progressivitet forbundet med fradraget. Det har samme virkning, uanset hvor på indkomstskalaen man ligger.
     Jeg er glad for, at der er så mange, der kan støtte forslaget, for jeg synes, det er godt at kunne fremsætte et forslag, som tilskynder til, at private bidrager til velgørende foreninger, og derfor er jeg glad for den store opbakning.
     Jeg kan godt forstå, at nogle sætter spørgsmålstegn ved, om vi er kommet rundt om alle hjørner og alle aspekter i forbindelse med sagen. Det er klart, at når man laver en indberetningsordning, skal man også tænke nøje over den, og de ønsker, vi har om retssikkerhed, når det gælder om, at vi som skattemyndighed skal behandle borgerne korrekt, gælder selvfølgelig også her. Men der er to ting at sige til det.
     Indberetningen virker som en dobbeltsikring, som sikrer den korrekte skattebetaling. Den sikrer, at der ikke er nogen, der trækker for meget fra, altså at der ikke er nogen, der fratrækker et beløb, som ikke bliver fundet i den kontrol, som gennemføres. Det betyder, at der ikke er nogen, der kan trække mere fra, end de egentlig har ret til.
     Vi sikrer sådan set også borgeren imod, at der ikke bliver trukket det fra, som de egentlig har mulighed for. Jeg vil ikke afvise, at nogle i skyndingen kan glemme, hvem de yder bidrag til, men vi sikrer sådan set, at de bidrag bliver indberettet.
     Det er naturligvis vigtigt, at der ikke er en sådan åbenhed om skatteoplysninger, at alle kan se skatteoplysninger om alle danskere, og det glæder mig sådan set, der er bred enighed om, at der ikke skal være denne åbenhed om skatteoplysninger.
     Jeg har noteret mig, at der er stor skepsis om dette punkt, men jeg skal bare sige, at skattemyndighederne jo har en særlig tavshedspligt. Vi har oplysninger om rigtig mange ting angående danskernes erhvervsmæssige, økonomiske og endda familiære forhold, som har betydning for skatteansættelsen, og derfor har vi en særlig tavshedsforpligtelse. Jeg har i øvrigt fået bekræftet, at foruden tavshedsforpligtelsen har vi en datalogning, så det er muligt at se, hvem der har efterspurgt hvilke oplysninger på hvilket tidspunkt. Dermed sikres det, at det kun er dem, der retmæssigt har mulighed for og behov for at søge oplysninger, som kan få adgang til dem.
     Så skal jeg sige, at jeg ikke vil blande mig, hvis Skatteudvalget vælger at inddrage andre, herunder Justitsministeriet eller Retsudvalget, i udvalgsbehandlingen. Jeg mener, at lovforslaget sagtens kan tåle, at vi drøfter det offentligt og drøfter det med de parter, der måtte være relevante. Vi har spurgt Datatilsynet som høringsberettiget part for at sikre, at vi overholder den lovgivning, der vedrører Datatilsynet, og derfor så overlader jeg det trygt til Skatteudvalget at finde ud af, i hvilken grad andre parter skal inddrages i udvalgsarbejdet.

Årsagen til, at jeg tager ordet, er, at jeg i min ordførertale stillede et spørgsmål, som forbigik ministerens opmærksomhed.
     Der står i forslaget, at det samlede provenutab er 15 mio. kr., hvoraf de 11 mio. kr. er skatteindtægter, som kommunerne mister. Nu er 11 mio. kr. ikke meget, når man ser på de store problemer, kommunerne har haft med budgetterne i forbindelse med kommunalreformen, men 11 mio. kr. er trods alt penge, og får kommunerne nogen kompensation for de manglende skatteindtægter?

Der er jo sådan, at når staten kommer med forslag, ideer, tiltag eller lovforslag, der påvirker den kommunale økonomi, laver kommunerne en samlet liste, og hvert forår starter forhandlingerne om den fremtidige kommunale økonomi med udgangspunkt i det, som kaldes det udvidede totalbegreb, altså det, vi herinde kalder for DUT.
     Jeg er ret sikker på, at når DUT-forhandlingerne går i gang, har de kommunale parter sikret, at udgiftslisten er total, og jeg er også ret sikker på, at Finansministeriet har sikret, at listen af lettelser for kommunerne er total. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at DUT-forhandlingerne sikrer, at der også bliver taget hånd om den slags problemer.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.