Hvis jeg skal starte lidt bagfra, vil jeg sige, at regeringen er stor tilhænger af, at private tilskyndes til at bidrage til velgørende foreninger. Det medvirker til, at velgørende foreninger og organisationer ud over deres virke også tænker over, hvorledes de kan sikre, at der er et folkeligt fundament for dem. Jeg tror, det har betydning for organisationer som f.eks. Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og andre, at der er folkelig opbakning bag deres virke. Det kan der bl.a. blive, hvis indbetalinger til dem kan fradrages, og derfor er vi tilhængere af fradrag.
Lige for klarhedens skyld: Det fradrag, der gives, er det, der kaldes et ligningsmæssigt fradrag, og det har derfor samme skattemæssige værdi for direktørfamilien, som det har for lønmodtagerfamilien. Der er altså ikke nogen progressivitet forbundet med fradraget. Det har samme virkning, uanset hvor på indkomstskalaen man ligger.
Jeg er glad for, at der er så mange, der kan støtte forslaget, for jeg synes, det er godt at kunne fremsætte et forslag, som tilskynder til, at private bidrager til velgørende foreninger, og derfor er jeg glad for den store opbakning.
Jeg kan godt forstå, at nogle sætter spørgsmålstegn ved, om vi er kommet rundt om alle hjørner og alle aspekter i forbindelse med sagen. Det er klart, at når man laver en indberetningsordning, skal man også tænke nøje over den, og de ønsker, vi har om retssikkerhed, når det gælder om, at vi som skattemyndighed skal behandle borgerne korrekt, gælder selvfølgelig også her. Men der er to ting at sige til det.
Indberetningen virker som en dobbeltsikring, som sikrer den korrekte skattebetaling. Den sikrer, at der ikke er nogen, der trækker for meget fra, altså at der ikke er nogen, der fratrækker et beløb, som ikke bliver fundet i den kontrol, som gennemføres. Det betyder, at der ikke er nogen, der kan trække mere fra, end de egentlig har ret til.
Vi sikrer sådan set også borgeren imod, at der ikke bliver trukket det fra, som de egentlig har mulighed for. Jeg vil ikke afvise, at nogle i skyndingen kan glemme, hvem de yder bidrag til, men vi sikrer sådan set, at de bidrag bliver indberettet.
Det er naturligvis vigtigt, at der ikke er en sådan åbenhed om skatteoplysninger, at alle kan se skatteoplysninger om alle danskere, og det glæder mig sådan set, der er bred enighed om, at der ikke skal være denne åbenhed om skatteoplysninger.
Jeg har noteret mig, at der er stor skepsis om dette punkt, men jeg skal bare sige, at skattemyndighederne jo har en særlig tavshedspligt. Vi har oplysninger om rigtig mange ting angående danskernes erhvervsmæssige, økonomiske og endda familiære forhold, som har betydning for skatteansættelsen, og derfor har vi en særlig tavshedsforpligtelse. Jeg har i øvrigt fået bekræftet, at foruden tavshedsforpligtelsen har vi en datalogning, så det er muligt at se, hvem der har efterspurgt hvilke oplysninger på hvilket tidspunkt. Dermed sikres det, at det kun er dem, der retmæssigt har mulighed for og behov for at søge oplysninger, som kan få adgang til dem.
Så skal jeg sige, at jeg ikke vil blande mig, hvis Skatteudvalget vælger at inddrage andre, herunder Justitsministeriet eller Retsudvalget, i udvalgsbehandlingen. Jeg mener, at lovforslaget sagtens kan tåle, at vi drøfter det offentligt og drøfter det med de parter, der måtte være relevante. Vi har spurgt Datatilsynet som høringsberettiget part for at sikre, at vi overholder den lovgivning, der vedrører Datatilsynet, og derfor så overlader jeg det trygt til Skatteudvalget at finde ud af, i hvilken grad andre parter skal inddrages i udvalgsarbejdet.