Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 84:
Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (Syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 15/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I Venstre er vores udgangspunkt, at personer og virksomheder skal betale den korrekte skat, hverken mere eller mindre, og det er jo et rigtig godt princip. Enhver skal betale den skat, vi som lovgivere har pålagt den pågældende. Der skal ikke betales for meget, men der skal selvfølgelig heller ikke betales for lidt. Desværre er der jo ikke altid enighed mellem myndighederne og borgerne eller virksomhederne om, hvad den korrekte skat måtte være, og derfor er det af og til nødvendigt, at uvildige træffer en beslutning. Regeringen har allerede gjort meget for at sikre en bedre retsstilling og mere retssikkerhed for borgerne på skatteområdet, herunder princippet om, at det ikke skal koste borgerne noget at få medhold i en skattesag.
     I Venstre ønsker vi, at borgernes retssikkerhed skal styrkes i skatteankenævnssager. I dag kan der foretages udenretligt syn og skøn under behandlingen af sager i Landsskatteretten og i Skatterådet, men ikke i sagerne ved skatteankenævnet. En tidligere brug af syn og skøn kan medvirke til, at en sag kan afsluttes hurtigere og på et så oplyst grundlag som muligt, og det kan bidrage til, at ingen borgere af økonomiske grunde afskæres fra at anmode om syn og skøn. Forslaget sikrer, at ligesom det i dag er muligt for Landsskatteretten og Skatterådet at bestemme, at udgifter til syn og skøn skal godtgøres fuldt ud, skal det også være tilfældet for syn og skøn, som foretages i forbindelse med sagers behandling i skatteankenævnet. For Venstre er det vigtigt at sikre klarheden i sager, hvor myndighederne og borgere eller virksomheder er uenige. Ved at give mulighed for at benytte syn og skøn ved skatteankenævnet sikres retssikkerheden, og det ser vi naturligvis med stor tilfredshed på i Venstre. Forslaget er en del af finanslovaftalen, og Venstre kan ikke kun derfor, men også med de begrundelser, jeg her har fremført, støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. John Dyrby.

Jeg synes egentlig, at Venstres ordfører gjorde glimrende rede for det, der er indeholdt i lovforslaget. Jeg synes nok, der var en del skønmaleri om lovforslagets omgivelser, men det skal vel også være tilladt indimellem. Men selve lovforslagets indhold blev der sådan set gjort fair rede for.
     Specielt med hensyn til retssikkerheden synes vi også, at forslaget forbedrer de forhold, vi kender i dag, så vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Det er jo rigtig mange gode ting, der bliver gennemført med finansloven for 2007, og her står vi altså med det tredje lovforslag i rækken af implementeringer af finanslovaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen.

     Lovforslaget indfører mulighed for anvendelse af syn og skøn i sager, der behandles i skatteankenævnene, og det er jo en væsentlig styrkelse af retssikkerheden, at en klager, som får sin sag behandlet i skatteankenævnene, nu får mulighed for det. Hidtil har retten til det været forbeholdt sager, der blev behandlet i Landsskatteretten eller Skatterådet, og det har selvfølgelig begrænset antallet af sager, hvor det har været brugt, i og med at ikke alle har mulighed for eller råd til at føre en sag videre til Landsskatteretten. Det er en betragtelig styrkelse af den enkelte borgers retssikkerhed, og vi støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Som tidligere ordførere har været inde på, bliver der nu mulighed for anvendelse af syn og skøn i sager ved skatteankenævnet, fuldstændig parallelt med at man i dag kan få det ved Landsskatteretten. Det er selvfølgelig rigtig godt, at der allerede er mulighed for syn og skøn her, så man ikke behøver at køre sagen videre til Landsskatteretten for at få mulighed for syn og skøn.
     Derudover kan udgiften til behandling ved skatteankenævnet fremover godtgøres, sådan som tilfældet er i dag for behandling ved Skatterådet og Landsskatteretten, og det er selvfølgelig for at sikre en ensartet retslig behandling af folk, uanset hvordan deres økonomi ser ud. Det mener vi fra konservativ side er en betydelig, væsentlig og vigtig styrkelse af retssikkerheden, for det skal naturligvis ikke være økonomiske forhold, der afholder en fra at nå frem til, hvilken skat man retmæssigt skal betale. Det er naturligvis sådan, at enhver skal betale den skat, man nu engang skal betale - hverken mere eller mindre.
     Hvis man er af den klare overbevisning, at det er for meget i forhold til det, man selv har regnet sig frem til, skal der selvfølgelig være lige og fri adgang til at få sagen prøvet, så den enkelte borger føler, at retssikkerheden er blevet håndhævet, og at man har haft en fair chance for at komme hele vejen igennem systemet og få vurderet, om man betaler den rette skat. Derfor kan vi varmt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Poul Erik Christensen.

Lovforslaget er en videreførelse af arbejdet på at gøre SKAT til en servicevirksomhed.
     Forslaget moderniserer reglerne. Efter de nugældende regler må en virksomhed, en borger eller en dødsboafslutning, der ønsker syn og skøn afholdt, vente, til sagen er påklaget Landsskatteretten med store forsinkelser af en afgørelse til følge. Ifølge lovforslaget skal der kunne foretages syn og skøn allerede under skatteankenævnsbehandlingen. Således sikres det, at der træffes en reel afgørelse på et tidligt tidspunkt, og det kan bidrage til, at borgerne ikke afskæres fra at anmode om syn og skøn af økonomiske grunde. Samtidig vil der, hvad der er ganske rimeligt, kunne ydes omkostningsgodtgørelse for sagsbehandlingen.
     Det Radikale Venstre er positiv over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Der er ikke meget mere at tilføje. Forslaget giver en forbedring af retssikkerheden, og derfor skal jeg meddele, at Enhedslisten og SF kan støtte forslaget.

Tak til både SF og Enhedslisten. Så går vi til skatteministeren.

Det bliver jo en nem opgave, for det, jeg skal gøre, er at takke for den brede tilslutning til forslaget.
     Jeg vil gerne sige, at noget af det, som det har været vigtigt for regeringen at arbejde med de senere år, netop har været at styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med skattespørgsmål. Der er flere elementer i det, bl.a. spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse. Tidligere var det sådan, at man kunne risikere, at det kostede en penge, selv om man fik ret, men det har vi nu lavet om. Hvis man får ret, får man dækket sine udgifter fuldt ud, og dermed er retssikkerheden styrket.
     Et andet element er selvfølgelig spørgsmålet om længden af sagsbehandlingstiderne. Vi må beklage, at sagsbehandlingstiderne i f.eks. Landsskatteretten har været lange, og derfor er der blevet taget initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
     En af de ting, som kan være med til at forkorte den tid, der går, fra en skatteborger får en tvist med myndighederne, til afgørelsen falder, er at indføre mulighed for syn og skøn noget tidligere. Syn og skøn kan i mange tilfælde være en god måde, når det skal afgøres, hvad den rigtige pris på et aktiv og dermed de skattemæssige konsekvenser af en handel eller lignende er. Det har tidligere været muligt i Landsskatteretten og Skatterådet, men nu bliver det også muligt i skatteankenævnet. Dermed får flere borgere afkortet deres sagsbehandlingstid, og det er efter min mening klart med til at styrke retssikkerheden.

     Jeg er glad for, at så mange partier i Folketinget bakker op om regeringens initiativer på området, og jeg ser frem til, at forslaget bliver vedtaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.