Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L  83  - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Bedre mulighed for generationsskifte).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                              Ændringsforslag

                                                                          til

2. behandling af Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Bedre mulighed for generationsskifte) (L 83).

 

Ny paragraf

 

1)       Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

 

Ӥ 01

 

I lov om indskud på etableringskonto (etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, foretages følgende ændring:

 

I § 7, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., ændres to steder ”50 pct.” til: ”75 pct.”.

 

[Definition af finansielle aktiver]”

 

B e m æ r k n i n g e r

 

Til nr. 1

Efter anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves der efter etableringskontolovens § 7, stk. 2, nr. 2, beløb af samme størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne. Det er en betingelse, at aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret.

Det foreslås, at grænsen på 50 pct. hæves til 75 pct. Dermed anvendes der i etableringskontoloven samme afgrænsning af virksomheder med finansielle aktiver, som efter lovforslag nr. L 83 foreslås i aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, virksomhedsskatteloven og pensionsbeskatningsloven.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


 

                                                                                                                                           Bilag

                                   

Ændringsforslaget sammenholdt med gældende regler og lovforslaget

 

 

Ændringsforslag

 

I § 7, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., ændres to steder ”50 pct.” til: ”75 pct.”.

 

Lovforslag

 

 

 

Gældende formulering

 

§ 7. - - -

Stk. 2. Efter anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) - - -

2)    Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad bestÃ¥r i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i § 33, stk. 1 og 7, i lov om vurdering af landets faste ejendomme anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestÃ¥ i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, sÃ¥fremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstÃ¥r stammer fra sÃ¥dan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomstÃ¥ret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer til ejerforholdet, ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

3)- - -