Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 82 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af mineralvand m.v. og emballageafgiftsloven. (Nedsættelse af mineralvandsafgiften og emballageafgiften for kildevandsflasker.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 af 23. november 2006.
Kristian Jensen
                                                                / John Fuhrmann
Spørgsmål 1: Ministeren bedes oversende kopi af den WHO-rapport over børn og unges forbrug af læskedrikke, som ministeren omtalte ved 1. behandlingen, og i den forbindelse bedes ministeren redegøre for sammenhængen mellem lande med og uden sodavandsafgift og forbruget blandt børn og unge.
Svar: Den WHO-rapport, som jeg omtalte ved 1 behandlingen af L 82, hedder â€Young people’s Health in context. Health Behavior in School-aged Children (HBSC) study: international report from the 2001/2002 surveyâ€.
Idet rapporten er på 248 sider, oversender jeg kun den tabel, som jeg omtalte. Hele rapporten kan ses på: (tabellen findes på side 116) http://www.euro.who.int/eprise/main/who/informationsources/publications/catalogue/20040518_1
Tabellen illustrerer hvor stor en andel af børn og unge (opdelt i piger og drenge), der drikker læskedrikke hver dag. Helt generelt er drenges læskedrikforbrug højere end pigers.
For at gøre tallene lidt mere overskuelige har jeg valgt at tage et gennemsnit af piger og drenges forbrug, således at der kun er et tal pr. land.
Indledningsvis kan jeg oplyse, at der kun er 6 lande i EU, der har en læskedrikafgift. Danmark ligger i spidsen med den højeste afgift (og det vil vi fortsat gøre efter en nedsættelse af afgiften), Holland har den næsthøjeste afgift, Belgien den tredje højeste, Frankrig den fjerde højeste, Finland den næstlaveste og Letland den laveste. Herudover skal man huske, at Danmark også har den højeste momssats i EU på 25 pct., som skal lægges oveni prisen.
I henhold til tabellen har Danmark den næstlaveste andel af børn på 11 år, der drikker læskedrikke hver dag. I gennemsnit drikker 7,4 pct. af danske børn på 11 år læskedrikke hver dag. Kun Finland har en lavere andel af børn på 11 år, der drikker læskedrikke hver dag (6,1 pct.). Sverige ligger lige over Danmark, idet 9 pct. af de svenske børn på 11 år drikker læskedrikke hver dag. I Tyskland er det samme tal 26,6 pct. og i Holland 36,9 pct.
Sammenholder man tallene med de lande, der har en læskedrikafgift, kan man se, at der ingen sammenhæng er mellem børns forbrug af læskedrikke og læskedrikafgift.
Sverige har ingen læskedrikafgift og deres andel af børn på 11 år med et dagligt forbrug af læskedrikke er det tredje laveste (9 pct.). Holland har den næsthøjeste læskedrikafgift og de har en meget høj andel af børn med et dagligt læskedrikforbrug (36,9 pct.). Gennemsnittet for alle landene i undersøgelsen er 25,9 pct. Tyskland har ingen afgift og deres andel er 26,6 pct. og Belgien som har den tredje højeste afgift har en andel på 33,73 pct.
For 13-årige og 15-årige tegner sig samme billede. Danmark ligger her fjerde lavest med en andel for begge på 11,4 pct. Sverige ligger lige over Danmark med andele på henholdsvis 15,4 og 14,5 pct. Holland ligger for begge aldersgrupper tredje højest med andele på henholdsvis 45,3 og 49,2 pct., hvilket betyder, at lige knap halvdelen af de unge hollændere drikker læskedrikke dagligt.
Jeg synes, at det er meget tilfredsstillende, at vi i Danmark har en lav andel af unge mennesker, der har et dagligt forbrug af læskedrikke, men det er ikke læskedrikafgiftens fortjeneste.