Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 82:
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af mineralvand
m.v. og emballageafgiftsloven. (Nedsættelse af mineralvandsafgiften og emballageafgiften for kildevandsflasker). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 15/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Også dette lovforslag er et udslag af finanslovaftalen mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Som formanden lige annoncerede, vedrører det en nedsættelse af afgiften på mineralvand og emballage til kildevandsflasker, og Venstre kan støtte forslaget.
     For at tage det sidste først: Vi synes, det miljømæssigt er meget rigtigt og fornuftigt, at kildevandsflaskerne kommer ind i returflaskesystemet, og det har vi kun gode ting at sige om.
     Vi synes også, det er rigtigt, at der nu bliver påbegyndt en nedbringelse af afgiften på sodavand, for det vil være med til at vende udviklingen i grænsehandelen yderligere. Den er for så vidt vendt, samlet set er der plus på Danmarks grænsehandelsregnskab i dag, men vi ved, at der er nogle enkeltprodukter, som stadig tiltrækker danskerne, og der er ingen tvivl om, at lige netop sodavand er noget af det, som får mange danskere til at beslutte sig for at tage en tur ned over grænsen og købe ind. Her er det især de billige tyske dåsesodavand, der er interessante.
     Denne afgiftslettelse vil være med til at få netop denne grænsehandel hjem igen til danske butikker. Det har vi selvfølgelig en selvstændig interesse i, ligesom vi har en interesse i en yderligere reduktion af den mængde sodavand, som kommer ind over grænserne på illegal vis. At de danske sodavand bliver billigere, vil nemlig også medføre dette, og
i Venstre hilser vi derfor forslaget meget velkommen. Jeg vil gerne nævne en problemstilling, der har været fremført i forbindelse med reduktionen af sodavandsafgiften, nemlig spørgsmålet om fedme og børns indtag af sodavand. Det synes jeg er en relevant bekymring at gøre sig, og det er naturligvis nogle overvejelser, der skal tages med i betragtning, når man fremsætter et forslag som dette.

     Vi er af den overbevisning, og undersøgelser understøtter os heri, at forbruget af sodavand ikke har nævneværdigt med prisen af gøre. Det, der derimod har med prisen at gøre, er, hvor sodavandsindkøbet foretages. Det er på den måde, at grænsehandelen med mineralvand bliver relevant.
     På den anden side betyder det også, at når man køber ind syd for grænsen af den slags varer her, købes der stort ind, og tit købes der meget stort ind, i modsætning til hvis man handler herhjemme i Brugsen eller i Aldi. Vi tror, at det forhold, at man køber grænsehandelssodavand hjem og der står
3 eller 5 kasser i garagen, i virkeligheden er med til at skabe et merforbrug og dermed en større risiko for fedme blandt børn og unge, end hvis man køber 6 eller 12 eller 24 engang imellem, når man synes, at man har brug for sodavand i hjemmet, og man så holder lidt bedre hus med det. Derfor er sundhedsrisikoen, der fra nogle har været fremført i forbindelse med det her forslag, ikke relevant. Vi mener tværtimod, at det kan føre til et mere bevidst og mådeholdent forbrug af sodavand.

Så er det hr. John Dyrby som ordfører.

Når vi har et lovforslag som det her, synes jeg, man skal starte med det positive. Det er ganske rigtigt, som Venstres ordfører sagde, at kildevandsproblematikken og emballageafgiften på kildevand i virkeligheden er ganske fornuftig at få med ind i den her sammenhæng.
     Jeg synes godt, man kan argumentere for, at sodavandsafgiften som sådan og panten på kildevandsemballage
i virkeligheden ikke har så meget med hinanden at gøre, og at man derfor kunne adskille de to ting i to separate lovforslag. Det vil jeg gerne opfordre til sker, for den del af det kan vi sådan set godt være med til, altså den del, der handler omk emballageafgiften på kildevandsemballager. Den anden del af det ligger det noget mere tungt med. Vi konstaterer jo, at flere eksperter har sagt, at det er et problem, at afgiften på sodavand sættes ned. For der er et sundhedsmæssigt problem, specielt i relation til overvægt og ligefrem fedme blandt børn. Det er et problem, som vi tager meget, meget alvorligt, og det bør man naturligvis også gøre. Vi konstaterer, at det er sagt, at de 80 mio. kr., man bruger netto på den her afgiftsnedsættelse, vil føre til større problemer blandt børn og unge, og det kan vi ikke støtte eller være med til. Hvis man ovenikøbet også har den lidt naive opfattelse, undskyld jeg siger det, at den her nedsættelse giver anledning til, at svindlen med sodavand bliver mindre, så tror jeg, at man tager fejl og bliver grundigt skuffet. Det er nemlig ikke den del af prisen på sodavand, der har givet anledning til sorte sodavand, som de kaldes i Danmark, endda, ser det ud til, i betydelige mængder. Vi kan ikke gå ind for den del af lovforslaget, der vedrører nedsættelse af sodavandsafgiften, men vi kan godt gå ind for den del, der hedder emballageafgift på kildevandsflasker. Jeg skal opfordre til, at ministeren adskiller de to ting.

Tak til ordføreren, og den næste i rækken er hr. Mikkel Dencker.

I Dansk Folkeparti har vi igennem mange år haft fokus på grænsehandelsproblematikken. Derfor er vi glade for, at vores gode samarbejde med regeringen igennem de sidste 5 år har medført, at der har kunnet tages flere initiativer til bekæmpelse af grænsehandelen. Jeg kan nævne nedsættelse af afgiften på spiritus, nedsættelse af afgiften på øl og nu også sodavand. Vi har nedsat emballageafgiften for år tilbage, og tobaksafgiften er harmoniseret, så prisniveauet nogenlunde følger det tyske niveau. Faktisk er grænsehandelen med tobak ved den dansk-tyske grænse helt elimineret. Det har givet nogle gode resultater, og vi håber på, at det også kan følges op med denne lempelse af sodavandsafgiften.

     De erfaringer, vi har fra de tidligere gange, vi har lempet afgifterne på de grænsehandelsfølsomme varer, har været ret gode. Vi tror, at det giver nogle gode resultater at få gjort noget ved sodavandsafgiften, og vi deler ikke den frygt, som mange såkaldte ernæringseksperter har, om, at en sænkelse af mineralvandsafgiften skulle føre til et øget forbrug af sodavand.
     Rent faktuelt sænker vi her afgiften på sodavand med 30 øre pr. liter, og det slår så igennem med 15 øre på en halv liter sodavand. Jeg tror faktisk ikke, at det, når lille Per bliver tørstig, gør, at han vælger en flaske sodavand, der koster 12 kr. i stedet for 12,25 kr. frem for et glas vand fra vandhanen. Nej, det er holdningen, det handler om, så jeg forstår slet ikke argumentationen fra den socialdemokratiske ordførers side.
     Ligesom hr. Kim Andersen fra Venstre tror jeg tværtimod, at denne sænkelse af mineralvandsafgiften fører til et lavere sodavandsforbrug, og det skyldes netop, at den store grænsehandel med sodavand gør, at folk måske har 10, 20 eller
30 kasser sodavand stående ad gangen. Når der er så store mængder til rådighed inden for en lille rækkevidde, hælder folk meget mere sodavand i sig, end de ville gøre, hvis de skulle hen i det lokale supermarked eller den lokale kiosk og købe en flaske eller to ad gangen. Så jeg tror faktisk, at det vil gå den stik modsatte vej. Det andet element i lovforslaget kommer i forlængelse af indførelsen af pant på kildevandsflasker, for emballageafgiften sænkes også. Det vil have den logiske konsekvens, at i og med kildevandsflasker bliver omfattet af pantordningen og derfor bliver indsamlet, vil der ikke fremover ligge særlig mange kildevandsflasker og flyde i naturen eller på gaderne. Derfor kan man godt sænke emballageafgiften, netop fordi der så er mindre miljøbelastning fra de her kildevandsflasker. Med stor tilfredshed har vi fået gennemført det her i forbindelse med finansloven for næste år, så jeg skal sige, at Dansk Folkeparti stemmer for lovforslaget.

Jeg skal spørge Dansk Folkepartis ordfører, der er meget, meget glad for den her sænkning af sodavandsafgiften, om det ikke giver grund til overvejelse, at de 80 mio. kr., man smider ud på det her, i virkeligheden kunne have været væsentlig bedre anvendt til bekæmpelse af overvægt blandt børn på en anden måde, nemlig meget mere direkte til f.eks. julemærkehjemmene og lignende, hvor vi fik en væsentlig større effekt ud af det, og hvor vi for alvor kunne gå ind og støtte op bag de initiativer, vi har taget i andre sammenhænge, til bekæmpelse af overvægt blandt børn.

Jeg er ikke i tvivl om, at hr. Dyrby kunne finde masser af måder at bruge 80 mio. kr. på. Det er han afskåret fra, i og med at hans parti vælger at lade være med at være med i finanslovaftalerne, i hvert fald på det her område.
     Som jeg sagde i mit indlæg lige før: Jeg tror faktisk, at det her forslag vil føre til mindre forbrug af sodavand, for jeg tror ikke, at det, at en halv liter sodavand falder fra 12,25 kr. til 12 kr., gør, at folk drikker væsentlig flere af dem.
     Hr. Dyrby skulle måske tværtimod gå ind for en forhøjelse af afgiften, for der findes jo allerede discountsodavand, som koster 3 kr. for en halv liter. Hvis prisen virkelig afgjorde det, hver gang folk skulle købe sodavand, købte de jo mange, mange flere af de her discountsodavand til 3 kr. for en halv liter, og så ville vi have et enormt højt sodavandsforbrug herhjemme, hvilket jo ikke er tilfældet.

Næh, men Dansk Folkepartis argument er så, at den her afgiftsnedsættelse vil føre til en væsentlig reduktion i grænsehandelen med sodavand.
     Jeg gjorde mig nu her til formiddag den ulejlighed lige at kigge på priserne på sodavand. En liter sodavand koster i Danmark omkring 9 kr., og over grænsen kan man få den samme sodavand for omkring 4 kr. Nu sætter man så afgiften i Danmark ned med 30 øre pr. liter, og det skulle føre til, at folk ikke kører til grænsen for at handle sodavand.
     På den ene side argumenterer hr. Mikkel Dencker for, at prisen ikke er vigtig, selv om vi har en række eksperter, der siger, at den betyder noget for føden blandt børn og unge i Danmark. På den anden side argumenterer hr. Mikkel Dencker for, at de her beskedne 30 øre i grænsehandelsregi, som jo ikke flytter meget på de relative priser, gør, at folk slet ikke kører til Tyskland og henter sodavand.

Kan hr. Mikkel Dencker finde ud af, hvad han skal mene? Og er han enig i, at den beskedne nedsættelse med hensyn til de her priser - 9 kr. og 4 kr. - sandsynligvis ikke vil betyde ret meget?

Nu er jeg ikke overrasket over at konstatere, at hr. Dyrby ikke hører efter, hvad man siger. Det har jeg set flere eksempler på.
     Det, jeg siger, er, at prisen ingen indflydelse har som sådan. Om den enkelte flaske sodavand i den enkelte kiosk koster 12 kr. eller 12,25 tror jeg ikke har nogen indflydelse, for der er det kun en 25-øre, det drejer sig om. Nej, der, hvor man virkelig sparer penge, er, når man kører til grænsen og indkøber meget store partier sodavand. Der er det jo mange penge, man sparer. Ved at nedsætte den danske sodavandsafgift, tager man en stor del af den fortjeneste væk, der er ved at køre til grænsen efter sodavand. Derfor kommer der langt mindre sodavand hjem og står i garager og kældre. Dem hælder folk nemlig i sig i et langt større antal, end hvis de skulle til købmanden hver gang.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Som hr. Mikkel Dencker var inde på, er det her også en del af finanslovaftalen for næste år. Og som hr. Mikkel Dencker også fik nævnt, er det her en af en lang række ændringer af afgifter, som vi i kredsen af regeringspartierne, Venstre og De Konservative, og Dansk Folkeparti over de seneste år har lavet en løbende vurdering af: Hvornår er det hensigtsmæssigt at sænke nogle afgifter?
     Sagen er jo den, at når man tager ned til grænsen, køber man mange forskellige ting. Nogle køber kun en enkelt ting, men andre køber mange forskellige ting. Derfor må vurderingen hele tiden gå ud på: Hvordan gør vi det, om jeg så må sige, mindst muligt attraktivt at tage ned over grænsen og fylde, jeg ville sige indkøbskurven, men det er nok snarere indkøbsvognen? Sagen er jo den, at man selvfølgelig, når man nu er dernede alligevel, lige så godt kan få lidt af det hele med.
     Derfor er det her, som vi ser det fra konservativ side, kun en lille brik i det løbende spil. Sagen er jo den, at går afgifterne til Tyskland, mister vi dem i den danske statskasse, og så mister vi dermed en del af grundlaget for at finansiere vores danske velfærdssamfund.
     Derfor er det vigtigt, at vi løbende holder øje med, hvor det er hensigtsmæssigt at sænke nogle af afgifterne på de grænsefølsomme varer. En af tingene her er så sodavandsafgiften eller mineralvandsafgiften, som den rigtigt hedder.
     Spørgsmålet er, hvilket nogle har været inde på: Vil det så betyde, at nogle forældre - nu hvor vi sænker prisen med de her få øre - beslutter sig for fuldstændig at fralægge sig ansvaret og bare lade lille Per storme hen og købe en hel masse flere sodavand, for nu sparer de 30 øre, og så har de ikke noget forældreansvar længere? Nej. Forældre er i hvert fald for de flestes vedkommende naturligvis ansvarsfulde mennesker, og derfor har forældre et personligt ansvar for at sørge for, at deres børn får sund og ernæringsrigtig kost, herunder naturligvis at sodavand drikkes i begrænsede mængder.
     Spørgsmålet er så, hvornår det er nemmest at leve op til sit personlige ansvar over for sine børn. Er det nemmest, når man skal hen i kiosken for at hente en enkelt halvliters sodavand, eller er det lettere, når der står fem kasser cola nede i kælderen? Det er sådan set noget af det, diskussionen går ud på.
     Fra konservativ side kan vi godt forestille os, at det, når der først står fem kasser cola og ligger ti kilo chokolade nede i kælderen, er meget svært at overbevise lille Per om, at det først skal bruges på lørdag. Derfor er der naturligvis også en stor effekt af det at have en masse stående nede i kælderen.
     Det væsentlige her er for det første, at forældre naturligvis har et personligt ansvar for deres børns sundhedstilstand, og for det andet, at vi som politikere har et ansvar for, at de afgiftskroner, danskerne betaler, også primært lægges i den danske statskasse, så vi kan sikre fremtidens velfærd, og så vi kan være der for de forældre og de børn, som ikke har evnen til eller muligheden for at tage et personligt ansvar og klare sig selv.

     Med hensyn til den anden del af lovforslaget er der tale om, at der bliver indført en pant på kildevandsflasker, og derfor sænkes emballageafgiften tilsvarende. Det synes vi også er et rigtig godt tiltag, og det vil selvfølgelig, som den tidligere ordfører også var inde på, være med til at begrænse mængden af kildevandsflasker i naturen. Det vil dermed være et godt og miljørigtigt tiltag.
     Vi kan i det hele taget støtte forslaget.

Jeg blev lidt i tvivl, da jeg hørte ordførerens tale. Er ordføreren ikke enig med mig i, at der i materialet til lovforslaget står, at nettoprovenuet til den danske stat er minus 80 mio. kr. i forbindelse med den her ordning? Vi, fællesskabet, går altså glip af 80 mio. kr. Ordføreren endte jo med at sige, at det går til den danske velfærdsstat og udbygningen af den, som om vi nærmest fik flere penge ud af det her. Men er vi ikke enige om, at vi altså får færre penge ud af det her, estimeret 80 mio. kr.?

Jeg er ked af at måtte gentage, hvad hr. Mikkel Dencker sagde: Det er ærgerligt, at hr. John Dyrby ikke lytter efter, hvad der bliver sagt heroppe fra. Det, jeg sagde, var, at det, vi gør løbende, er at vurdere, hvordan man sikrer, at det samlede indhold af indkøbsvognen, man stormer over grænsen med, bliver mindre attraktivt. Det vil sige, at det her er en lille brik i løbende at holde øje med, hvordan vi bedst ændrer og justerer afgifterne, så vi sikrer os, at det bliver mindre attraktivt.
     Sagen er jo den, at er man på vej derned efter f.eks. sodavand og beslutter sig for, at det alligevel ikke kan betale sig, så er der også mulighed for, at man ikke køber slik, cigaretter, øl og vin, som man måske ville have gjort, hvis man var dernede alligevel. Det gælder altså om med de her afgiftsjusteringer, som vi løbende har lavet, og som vi også har lavet i de tidligere finanslove, at sikre, at færrest muligt finder det attraktivt at bruge den benzin og den tid, det også koster at tage ned over grænsen.

Så tror jeg nok, jeg hørte, hvad ordføreren sagde. Det er bare underligt, at de effekter så ikke er skrevet ind i lovforslaget. Det er måske, fordi man ikke helt tror på dem alligevel.
     Men jeg må bare konstatere, at Det Konservative Folkeparti har den indstilling, at forældre er ansvarlige - selvfølgelig vil vi vores unger det bedste - men det gælder bare ikke, hvis der står fem kasser sodavand i kælderen. Så sættes det helt ud af kraft. Virker det ærlig talt ikke lidt bagvendt, specielt når vi har nogle eksperter, der er bange for, at det netop får den her effekt med overvægt og fedme blandt børn? Burde vi i virkeligheden ikke bruge de 80 mio. kr., som vi mister på det her, til at bekæmpe overvægt og fedme på på en helt anden og mere direkte måde?

Nej, det er hr. John Dyrby, der er medlem af et parti, der netop har fremlagt et børnepolitisk udspil, hvor man i den grad har vist mistillid til forældrene, og hvor man i den grad ikke stoler på, at forældre er voksne mennesker, der selv kan tage ansvar. I Det Konservative Folkeparti mener vi faktisk, at forældre både har mulighed for og også skal have mulighed for at tage ansvar.
     Jeg siger bare til hr. John Dyrby, når han nu er så bekymret for, at f.eks. rige mennesker ikke selv kan sørge for mad til deres børn, hvilket også indgår i Socialdemokraternes børnepolitiske udspil, at hvis de her mennesker vitterlig er så uansvarlige, som Socialdemokraterne tror, så tror jeg ikke, de bliver mere ansvarlige af, at der står fem kasser sodavand nede i kælderen, som lille Per kan bede om. Så jeg appellerede udelukkende til mennesker, der har så lidt tillid til forældre. Der er selvfølgelig nogle forældre, der ikke har rygrad; det er der jo blandt alle grupper i samfundet, klart. Der tror jeg da ikke, det hjælper meget, at der står fem kasser i kælderen.
     Men i bund og grund stoler vi Konservative på, at forældre er ansvarlige mennesker, og vi mener også, at de har et personligt ansvar for deres børns sundhedstilstand.

Tak til ordføreren. Vi går videre, og den radikale ordfører hr. Poul Erik Christensen er den næste.

I finanslovforhandlingernes sene nattetimer var det ikke champagnepropperne, der sprang i år. Der var det kun et lille sodavandsbøvs i form af en minimal afgiftsnedsættelse for at glæde den forligsvillige samarbejdspartner, Dansk Folkeparti. Den samfundsmæssige effekt af afgiftsnedsættelsen er den absolut dårligste af alle afgiftsnedsættelser, og den giver derfor en minimal positiv effekt af lovforslaget i forhold til brugen af de mange millioner kroner, forslaget koster. Alle erfaringer viser, at prisen på en vare, og dermed også en afgiftsnedsættelse, vil øge forbruget af denne vare. Bl.a. derfor strider den foreslåede afgiftsnedsættelse mod alle ønsker om kampen mod fedme, diabetes og det generelle ønske om bedring af befolkningens sundhedstilstand.

     Det er uden for al tvivl, at både pris og tilgængelighed af sodavand før denne nedsættelse ikke har været en hindring for et alt for højt forbrug, specielt hos børn. Havde der i lovforslaget været beregninger, der viste, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser forslaget har, ville det være åbenbart for enhver, at det er den helt forkerte retning at gå i, hvis målet er sundhed.
     At tro at nedsættelsen vil sænke omfanget af grænsehandelen er ikke kun naivt, men blåøjet. Anledningen til grænsehandelen i Nordtyskland er ikke kun prisen på indholdet, men tysk kreativitet, der lovliggør, at der kan eksporteres sodavand til Danmark uden nogen form for emballageafgift. Og til oplysning for fru Charlotte Dyremose kan jeg sige, at det ikke er indkøbsvogne, der kører over den danske grænse, det er jyske trailere, der kører over, trailere, som er fyldt til randen med dåser.
     Det Radikale Venstre er positive over for ændringer i emballageafgiften på kildevand, men kan absolut ikke støtte forslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Enhedslisten kan også støtte, at man indfører pant på emballagen. Den del af forslaget er vi rigtig glade for, og vi så gerne, at det her forslag blev delt op i to, for der er to ting i forslaget, som peger i hver sin retning. Det håber vi at ministeren vil være åben for, så vi kan få det bredest tænkelige flertal bag den ene del af forslaget.
     Den anden del af forslaget om at sætte mineralvandsafgiften ned er vi til gengæld arge modstandere af. Vi synes, at det er et problem, at fedme bliver en større og større tendens i vores samfund, og vi synes, at det er et problem, at børnene får dårligere og dårligere tænder. Og så tror jeg i virkeligheden ikke, at man behøver at line flere argumenter op, for det er netop derfor, det er en dårlig idé at sænke mineralvandsafgiften.
     Jeg skal sige, at SF har samme indstilling som Enhedslisten, altså et ønske om at få delt forslaget op, og i tilfælde af, at det ikke bliver delt op, kan hverken SF eller Enhedslisten støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Det er jo meget malerisk, når hr. Poul Erik Christensen siger, at der i en sen nattetime ikke slap et champagneknald, men et sodavandsbøvs ud. Nu var hverken hr. Poul Erik Christensen eller jeg til stede den nattetime, så vi kan jo kun gætte. Men det kunne jo med lige så stor sandsynlighed have været et glas presset gulerodssaft eller en æblemost, man tog kapslen af, for det er også varer, som man med det her forslag sænker afgiften på.
     Mineralvandsafgiften er jo ikke kun en afgift på mineralvand, limonade og lignende læskedrikke, det er også en afgift på frugt- og grønsagssafter, most og lignende. Det er en afgift på nektarer, og det er alt sammen noget, som vil få gavn af den afgiftslettelse, der kommer her.
     Der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at når vi har været interesseret i at gennemføre en lettelse på det her område, har det jo været på grund af, at vi kan se en ganske voldsom grænsehandel her. Ligesom hr. Mikkel Dencker meget præcist sagde, har regeringen og Dansk Folkeparti jo i samarbejde gennemført en lang række tiltag for at begrænse og minimere grænsehandelen. Og vi har faktisk med hensyn til langt de fleste af de traditionelle grænsehandelsvarer fået vendt kurven, sådan at grænsehandelen ikke stiger, men falder. Det er til gavn for danske virksomheder, det er til gavn for danske arbejdspladser, det er også til gavn for den udvikling, der siger, at vi gerne vil have et levende butiksliv i Danmark.
     Men det, der er problematisk med grænsehandelsvarerne, er sodavandene, hvor der stadig væk har været en vækst. Og det er den vækst, vi går ind og forsøger at gøre noget ved nu, sådan at vi får flyttet grænsehandelen hjem til Danmark, og sådan at vi gør den økonomiske gevinst ved at snyde med mineralvandsafgiften mindre. Og det opnår vi med forslaget her.
     Man kan godt gøre sig lystig over forskellige beløb, hvis man går helt ned i centiliter eller andet, men sandheden er jo, som det blev sagt både fra hr. Mikkel Denckers og faktisk også fra hr. Poul Erik Christensens side, at det, der
i øjeblikket ses nede ved den dansk-tyske grænse, jo ikke er, at man kører ned og køber en enkelt sodavand, når man føler sig tørstig, men at man fylder en vogn, en trailer eller andet op med store mængder sodavand. Og derfor vil det her også have en økonomisk betydning.

     Det fjerner ikke hele prisforskellen mellem danske og tyske varer, men hver gang vi har klippet et stykke af prisforskellen, har vi erfaringsmæssigt kunnet se, at det påvirker grænsehandelen, at det nedsætter grænsehandelen, og det vil det naturligvis også gøre her.
     Jeg har for vane, når der er ønsker om det, at dele lovforslag op, fordi jeg sådan set synes, det er meget fair. Jeg må sige, at når vi har valgt at lægge de her to lovforslag sammen, så er det, fordi de i det juridiske indhold er så bittesmå, at det næsten ville være for fjollet at lade dem bære et lovforslag hver for sig. Men hvis det er partierne meget om at gøre, så synes jeg, det klæder den her regering meget bedre at imødekomme det, end det klædte den tidligere regering at nægte ønsket om at få delt forslag op. Så det vil jeg gå positivt ind i overvejelserne om. Jeg tror nok, det er den retorik, vi plejer at bruge, når vi går ind i udvalgsarbejdet.

Der er enkelt kort bemærkning. Hr. Poul Erik Christensen.

Jeg vil godt spørge skatteministeren om den tyske kreativitet omkring emballageafgiften. De ganske få øre, som man nu nedsætter sodavandsafgiften med, bevirker jo altså ikke, at man dermed stopper den specielle jyske disciplin at køre til grænsen og fylde sin trailer op. Men hvis man kunne få gjort noget ved det reelle problem, det, der virkelig er nogle penge i, nemlig emballageafgiften, så ville man helt anderledes gøre det mindre attraktivt at køre derned. Jeg vil godt høre, hvordan skatteministeren mener det kunne gøres, og om der eventuelt er noget at gøre ved det.

Jeg deler fuldt ud ønsket om, at Tyskland lever op til de forpligtelser, som Tyskland har indført, herunder selvfølgelig også det at indføre pant i hele Tyskland. Det er nemlig sådan, at den tyske regering har besluttet på forbundsstatsniveau at indføre panten, hvorimod den delstat, der ligger tættest på Danmark, har valgt at finde på løsninger for at undgå det, eksporterklæringer og deslige.
     Arbejdet med at få overtalt Tyskland til at sikre en effektiv indførelse af pant har faktisk fra regeringens side stået på i et stykke tid, både fra Skatteministeriets side og også fra Miljøministeriets side, som jeg gerne vil nævne som en af de aktive spillere her. For der er ingen tvivl om, at hvis der blev indført pant på de dåseøl og dåsesodavand, der købes syd for grænsen, så vil det være en alvorlig hæmsko for grænsehandelen og dermed kunne få flyttet grænsehandelen hjem til Danmark.
     Derfor forsøger både jeg og miljøministeren at få presset på for at få indført pant også syd for den dansk-tyske grænse.

Hr. Poul Erik Christensen for sidste kort bemærkning.

Tak for velvilligheden omkring det. Hvis det nu ikke lykkes, så vil jeg godt høre om en anden mulighed, som er meget, meget mere besværlig. Det er jo således, at den pågældende, der køber dåserne i supermarkedet i Tyskland, jo underskriver sig som værende importør. Er det så ikke således, at hvis man er importør, skal man dermed også pålægges en emballageafgift, idet man importerer varen over den danske grænse, eller er der en undtagelse, som gør, at dette ikke er muligt?

Jeg tror, det vil være lidt for kompliceret at komme ind på regelsættet omkring import- og afgiftberigtigelse i sin fulde længde her. Men groft sagt kan man sige, at der, hvor man skal afgiftberigtige, er, når man importerer til erhvervsmæssigt forbrug, hvorimod der ingen afgiftsberigtigelse er, hvis man importerer til eget forbrug.
     Det, vi ser, er desværre, at nogle importerer erhvervsmæssigt uden at betale afgift, og det er den illegale handel, som vi gerne vil gøre mindre attraktiv med det her lovforslag, og som vi gerne konsekvent vil sætte en stopper for med de tiltag, som regeringen har gennemført under overskriften »Fair play«, hvor vi med kontrol og skærpede bøder er med til at sikre, at der slås hårdere ned på dem, der snyder.

Og der er endnu en kort bemærkning. Hr. John Dyrby.

Jeg vil godt starte med at sige tak for, at ministeren er positivt indstillet over for at dele forslaget op. Det synes jeg klæder regeringen, og det klæder ministeren. Tak for det.
     Så vil jeg godt bede om ministerens kommentarer til de eksperter, der har været ude at sige, at der altså er en sammenhæng mellem prisen på sodavand i Danmark og fedmen blandt børn. Jeg kan se nu, at ministeren også er blevet bedt om at svare på et lignende spørgsmål af sundhedsministeren, derfor synes jeg, det er interessant at høre, hvad skatteministeren synes om det problem.

Jeg har prøvet at undersøge spørgsmålet baseret på tal fra WHO, Verdenssundhedsorganisationen, der i 2004 lavede en undersøgelse af børns forbrug af læskedrikke.
     Danmark ligger næstlavest. Andelen af børn på 11 år med et dagligt læskedrikforbrug er 7 pct., og andelen af unge på
15 år er 11 pct. De tilsvarende tal for Sverige er henholdsvis 7 pct. og 14 pct. og for Tyskland 27 pct. og 32 pct., og det er vigtigt at holde fast i, at ingen af de to lande, der altså ligger klart højere end Danmark, har nogen læskedrikafgift. Der kan altså ikke føres noget bevis for en sammenhæng mellem læskedrikafgift og unges forbrug af læskedrikke ud fra WHO's tal.

Hr. John Dyrby for den sidste korte bemærkning.

Det kan godt være, at jeg misforstod ministeren, men viser tallene netop ikke, at hvis der ikke er nogen afgift, er forbruget højere? Ja, undskyld! Det er muligt, at jeg helt har misforstået det, men kunne jeg så ikke bede ministeren præcisere, hvad sammenhængen er?

Andelen af børn på 11 år med et dagligt læskedrikforbrug er i Danmark 7 pct., det vil sige, at 7 pct. af de danske børn på
11 år drikker læskedrikke dagligt. I Sverige drikker 9 pct. og i Tyskland 27 pct. af børnene på 11 år læskedrikke hver dag, og hverken i Sverige eller Tyskland er der nogen læskedrikafgift. Det tilsvarende mønster gælder for de 15-årige, tallene er blot anderledes, men det er klart, at der ikke er nogen sammenhæng mellem afgift og forbrug til stede - i hvert fald ikke i international, i WHO-sammenhæng, skal jeg lige præcisere.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.