Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

J.nr. 2006-3641

Folketingets udvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. december 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 30. november 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 22 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Den almene sektors midler, sammenlægning af boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal) (L 81).

 

­

 

Spørgsmål nr. 22:

”Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at lejerne i almene boliger - fremover ved større renoveringer af deres boliger - ikke kan få direkte støtte fra dispositionsfonden, at støtten til renovering fremover med andre ord kun gives som lån, som lejerne skal betale renter og afdrag på via huslejen og at dette - alt andet lige vil betyde at det med den foreliggende lovændring bliver dyrere for lejerne at få foretaget renoveringer.”

 

Svar:

Efter de gældende regler kan dispositionsfonden yde støtte til renovering af boligorganisationens afdelinger i form af lån med en lav rente (minimum diskontoen 2 pct.point.). Dette ændres der ikke på med det foreliggende forslag.

 

Derimod udvides dispositionsfondens muligheder for at finansiere renoveringsprojekter, idet det efter forslaget bliver muligt at yde en løbende støtte. Den typiske fremgangsmåde kunne være, at afdelingen finansierede renoveringen ved optagelse af et realkreditlån, hvorefter dispositionsfonden løbende betalte en større eller mindre andel af ydelsen på dette lån. Hvor stor denne andel skulle være afgøres af boligorganisationen.

 

Forslaget udvider således boligorganisationens muligheder for at tilrettelægge den dispositionsfondsstøttede indsats på den bedst mulige måde. Det bliver således ikke dyrere at få foretaget renoveringer som følge af forslaget, idet støtten fra dispositionsfonden nu som før afgøres af boligorganisationen.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Mikael Lynnerup Kristensen