Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 4. december 2006
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 30. november 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 12 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Den almene sektors midler, sammenlægning af boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal) (L 81).
Â
â€Ministeren bedes oplyse, hvor meget man vil kunne nedsætte huslejen hos den enkelte beboer ved renovering i og med at det nu bliver muligt at inddrage de lokale dispositions fonde – i givet fald ønskes en redegørelse for virkningen hos den enkelte beboer – gerne med eksempler pÃ¥ virkningen.â€
Svar:
I alle almene boligorganisationer skal der være etableret en dispositionsfond.
Dispositionsfondens midler kan inden for nærmere fastsatte rammer anvendes til en række specifikke formÃ¥l. Midlerne anvendes blandt andet i relation til de enkelte afdelinger, herunder som â€stødpudekapital†til imødegÃ¥else af økonomiske vanskeligheder, men fondens midler anvendes ogsÃ¥ i forhold til boligorganisationen selv eller, i begrænset omfang, en ekstern part.Â
Fondens bidrag kan, afhængigt af det konkrete formål, enten gives som tilskud eller udlån.
Hovedindtægtskilden er afdelingsbidrag opkrævet fra lejerne over huslejen samt likvide midler fra udamortiserede lån. Herudover indgår renteindtægter og overførsler fra overskud i boligorganisationen samt eventuel overførsel af overskud i afdelingerne.
Baggrunden for etableringen af decentrale fonde i boligorganisationerne skal søges tilbage til den første â€rigtige†lov om støtte til boligbyggeri i 1933. Det har siden da været et grundlæggende princip indenfor det almene byggeri, at byggeriet pÃ¥ længere sigt gradvist skal gøres selvfinansierende.
Det er boligorganisationen, som alene træffer beslutning om anvendelsen af dispositionsfondens midler inden for de overordnede rammer. Der er således boligorganisationen, som afgør om f.eks. et givet renoveringsprojekt overhovedet skal støttes og i hvilket omfang. Efter de gældende regler ydes støtten som et lån med en fordelagtig rente. Med forslaget udvides boligorganisationens valgmuligheder, idet støtten nu også vil kunne ydes som en løbende støtte, men det er fortsat boligorganisationen, som beslutter om det skal være som lån eller som løbende støtte og i givet fald hvor meget.
Som det fremgår, er det ikke muligt generelt at sige noget om den lejereduktion, som dispositionsfondens støtte vil medføre, idet der ikke er faste regler for størrelsen heraf. Men støtten kan gå fra fuldt tilskud over en løbende støtteandel, svarende til ydelsesstøtten, til en mindre støtte på f. eks. 15 pct.
Eva Kjer Hansen