Jeg vil gerne takke ordførerne for den rigtig gode debat, der har været om det her lovforslag. Det synes jeg rent faktisk også at lovforslaget har fortjent, for om noget er den boligaftale, vi har indgået, jo både fremadrettet og perspektivrig og vil virkelig kunne imødekomme de behov, der er i den almene sektor. Det er, som fru Charlotte Fischer sagde, den bedste aftale for den almene sektor, vi har fået med det her forlig.
Om noget har vi vel i dag under debatten fået udstillet det socialdemokratiske hykleri. Det er overraskende at opleve, at hr. Carsten Hansen ikke vil stå ved den politik, man tidligere har ført fra Socialdemokratiets side. Man kan jo bare sige: Ja, det er rigtigt, vi har stået for en anden linje tidligere, men nu har vi skiftet standpunkt.
Jeg vil ikke i dag hæfte mig ved de lovforslag og beslutninger, som den daværende regering traf i 1998-99, hvor man bl.a. etablerede en nybyggerifond - den debat har vi haft mange gange før. Jeg vil hellere hæfte mig ved de forslag, som Socialdemokratiet fremsatte i 2001, ikke kun mens de var
i regering, men også da de var i opposition, for de forslag fulgte præcis det samme spor, som ligger i det her lovforslag. Jeg synes, det er underligt, at man i dag ikke vil stå ved de forslag, man selv har fremsat her i Folketinget. Først fremsatte man et lovforslag, da man var i regering. Det nåede så ikke at komme til behandling, der blev udskrevet valg. Efter valget fremsatte man så som oppositionsparti det samme forslag, som indeholdt en bestemmelse om, at Landsbyggefonden skulle refundere statens udgifter til ydelsesstøtte til nybyggeri. Jeg vil gerne citere ordret fra lovforslagets bemærkninger: »Det foreslås endvidere, at Landsbyggefonden påtager sig at refundere statens udgifter til ydelsesstøtte efter henholdsvis 10 og 15 år til 3.100 almene familieboliger og
3.000 ældreboliger med tilsagn i hvert af årene 2002-04.« Det var altså den politik, som Socialdemokratiet stod for i 2001, ikke bare da man havde ansvaret, mens man var i regering, men også som et parti i opposition. Man skulle jo tro, at det virkelig er en politik, man står inde for, at man virkelig mener det, når man også fremsætter forslaget efter valget og opfordrer regeringen til at tage det til sig. Jeg vil også understrege, at der var forslag om at refundere ydelsesstøtten til ældreboliger. Det siger jeg med særlig henblik på hr. René Skau Björnssons bemærkninger om, hvilke typer almene boliger der egentlig skal være omfattet af det almindelige regelsæt. Det var nemlig også under den socialdemokratiske regering, at man enedes om, at alle typer almene boliger skulle være omfattet af det samme regelsæt. Men det er åbenbart også noget, man er ved at løbe fra. Jeg skulle måske lige fremhæve, at lovforslaget var fremsat af fru Lissa Mathiasen, hr. Lars Kramer Mikkelsen og hr. Carsten Hansen m.fl. Og bare for endnu en gang at understrege, hvad det var for en politik, man stod for, skal jeg citere en lille del af den socialdemokratiske ordførers, hr. Lars Kramer Mikkelsens, tale under debatten:
»Boligpakken, som disse forslag jo også kaldes, indeholder også et forslag om en aktivering af Landsbyggefondens øgede midler. Midlerne foreslås anvendt til både at kunne finansiere nybyggeri og gennemførelse af forbedringer, således som den tidligere regering indgik aftale om med den almene boligsektor.«
Det var altså synspunkterne bare i 2001. Jeg synes, det er fantastisk, at man i dag her under debatten ikke vil stå ved den politik, man selv har stået for, og jeg synes, det er overraskende at skulle høre nogle ord som: at slå ind på den her kurs, særlig byrde til lejerne, særskat til lejerne. Der var ikke nogen af de ord, der blev brugt, da Socialdemokraterne selv syntes, at man skulle leve op til det, der er Landsbyggefondens formål.
Hvad er det så, hr. Carsten Hansen svarer til de her synspunkter og de her meldinger om, hvad det er for en politik, Socialdemokraterne tidligere har stået for? Ja, han svarer: Jah, men det er jo aldrig blevet effektueret.
Det er dog fantastisk at skulle høre et folketingsmedlem på den måde forsøge at smyge sig uden om den politik, man har stået for, ved at sige: Det er aldrig blevet effektueret. Jeg synes, det er pinligt at skulle høre sådan noget. Vi må jo gå ud fra, at når man som parti og som folketingsmedlem står bag et lovforslag, der bliver fremsat her i Folketinget, så er det det, man mener; så er det den politik, man står for. Ellers er der altså ikke megen troværdighed tilbage.
Vi har nu fået, synes jeg, en fantastisk god aftale:
Vi har sat et større beløb af til renovering, så vi virkelig kan få taget fat på de renoveringsproblemer, der er
i den almene sektor. Vi har sat penge af til ghettobekæmpelse, som jo er noget nyt, som de fire partier bag boligaftalen fra sidste år fik sat fokus på. Det var ikke noget, der var med i Socialdemokraternes oprindelige forslag, men vi har syntes, det var vigtigt særlig at fremhæve de problemer, der er i de socialt belastede områder. Der er så sat en mindre andel af til at bidrage til ydelsesstøtten til nybyggeri, men nybyggeri er jo også nok så vigtigt, fordi nogle af de mest udsatte jo er dem, der står og mangler en bolig. Og endelig har vi taget initiativ til at sætte en reform
i gang, fordi vi ønsker at gennemføre større fleksibilitet, mere frihed til, at man lokalt i boligorganisationerne og kommunerne kan tage hånd om de problemer, der er. Så der er tale om en rigtig god aftale, der tager initiativer i forhold til de problemer, der er i den almene sektor. Jeg undrer mig såre over, at Socialdemokraterne har valgt ikke at ville tage ansvar for indsatsen på det her område. Jeg troede egentlig, at det var noget, man havde nogle følelser for. Det er jo Socialdemokraternes valg, at de ikke ønsker at deltage i den her boligpolitiske indsats, men gid de dog ville stå ved, hvad det er for en politik, de selv har ført i tidligere år. Så skal jeg endelig gøre en enkelt bemærkning til hr. Morten Homann. Jeg kunne forstå på hr. Morten Homann, at han gerne ville gøre op med skattestoppet, og dermed har vi vel endnu en gang fået understreget, at forvirringen er total med hensyn til, hvad SF's synspunkter omkring skattestoppet egentlig er. Jeg havde ellers forstået på debatten forleden, at SF nu havde accepteret og fredet skattestoppet, i hvert fald for en periode, gennem det samarbejde, man åbenbart har indgået med Socialdemokraterne. Men nu er der åbenbart nye toner fra SF, og dermed kan vi jo blot konstatere, at der er total forvirring om, hvad det egentlig er, SF vil i forhold til skattestoppet.