Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

 

 

Dato: 19. december 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. december 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 109 til L 80.

 

­

 

 

 

Spørgsmål nr. 109:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvad der vil være til hinder for, at ejeren af bygningen og udbyderen af pleje og omsorg adskilles til to juridiske personer, og bygningen opdeles i to ejerlejligheder, som vi kender det fra de nuværende almene plejeboliger med tilhørende servicearealer?”

 

 

Svar:

 

Baggrunden for forslaget om, at ejeren af bygningen og leverandøren af service og pleje er én juridisk person er ønsket om at sikre, at den private leverandør, der vinder retten til at etablere boligerne, også kan være sikker på at kunne levere servicen. Det er herved lagt til grund, at de leverandører, der ønsker at gå ind på markedet, primært er interesseret heri, fordi de ønsker at levere service og pleje. Ved udarbejdelsen af en model for friplejeboliger har et hovedhensyn nemlig været, at huslejen skulle svare til huslejen i de kommunale plejeboliger, hvor huslejen fastsættes på baggrund af et non-profitprincip. Lejefastsættelsen i friplejeboliger svarer hertil.

 

En model, hvor boliger og service skal leveres af hver sin juridiske person, vurderes derfor ikke som farbar, når etableringen og driften af boligerne ikke kan anses for et incitament til at etablere friplejeboliger.

 

Kommunerne har ikke anvisningsret til friplejeboligerne. I en friplejeboligmodel, hvor service og boliger leveres af hver sin juridiske person, vil ejeren af boligerne have anvisningsretten til boligerne som en konsekvens af sin ejendomsret.

 

En model, hvor ejendommens ejer kan forpligte en anden juridisk person - serviceleverandøren - til at levere service til de personer, som ejeren vælger at udleje til, skønnes ikke at være relevant i forhold til friplejeboliger.

 

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Charlotte Markussen