Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. januar 2006
Betænkning
over
 Forslag til lov om friplejeboliger
[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-4 og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1. behandling den 24. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Teknisk gennemgang
Den 23. november 2006 afholdt Socialministeriet teknisk gennemgang af lovforslaget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 15. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del − bilag 420. Den 16. november 2006 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser fra:
BOSAM,
Danmarks Lejerforeninger,
Lejernes Landsorganisation og
OSI – Organisationen af Selvejende Organisationer.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
BOSAM,
Danmarks Lejerforeninger,
Lejernes Landsorganisation og
OSI – Organisationen af Selvejende Organisationer.
Samråd
Boligudvalget har stillet 1 spørgsmål til socialministeren på alm. del – samrådsspørgsmål D til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd i Boligudvalget den 29. november 2006. Socialudvalget deltog i samrådet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 122 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 118-122, som forventes besvaret inden 2. behandling.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag og hverken for eller imod de under nr. 3-4 stillet ændringsforslag.
Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som skaber rammer for frit valg for borgere mellem kommunale og private plejeboliger uden for den kommunale boligforsyning. Lovforslaget har endvidere til formål at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud, hvilket Dansk Folkeparti mener kan højne kvaliteten. Der er tale om et visionært forslag, som bryder med traditioner og går på tværs af den gældende lovgivning på området. Der åbnes med lovforslaget op for, at selvejende institutioner og andre private kan levere service og udleje plejeboliger.
Dansk Folkeparti ønsker en bredere vifte af botilbud til ældre og handicappede og ser derfor gerne, at flere firmaer og kirkelige eller humanitære organisationer kommer på banen. Det er vigtigt, at plejekrævende borgere frit kan vælge et særligt plejecenter eller bofællesskab, som drives i overensstemmelse med deres tidligere livsmønster, værdier og livssyn, og at der eksisterer forskellige botilbud, som kan tilgodese individuelle behov, som f.eks. særlig kost, særlig livsstil, religion el.lign.
Lovforslaget er meget omfattende. Af væsentlige elementer skal nævnes, at leverandøren skal være certificeret, så det faglige niveau sikres. Leverandøren skal som minimum være godkendt til at levere personlig og praktisk hjælp, men kan også godkendes til at levere eksempelvis socialpædagogisk bistand, genoptræning, vedligeholdelsestræning og hjælp til fysisk og psykisk handicappede. Leverandøren er forpligtet til at levere borgeren de ydelser, der er omfattet af den konkrete afgørelse, som kommunen har truffet. Hvis borgeren får behov for tilbud, som ikke er omfattet af den oprindelige afgørelse om hjælp, og som friplejeboligleverandøren ikke er godkendt til at levere, har borgeren krav på, at kommunen leverer denne service. Beliggenhedskommunen får ansvar for at føre de årlige tilsyn efter gældende regler, et anmeldt og et uanmeldt.
Friplejeboliger kan kun etableres i egne bygninger, der ejes af friplejeboligleverandører. Friplejeboliger kan etableres og drives af alle fysiske og juridiske personer, uden der stilles krav om bestemt selskabsform. Der etableres et kvotesystem, som regulerer adgangen til at etablere og drive friplejeboliger på i alt 500 boliger årligt: 225 boliger i kvote A med statslig ydelsesstøtte og 275 B-boliger uden statslig ydelsesstøtte. Det er positivt, at der er taget højde for huslejeniveauet bl.a. ved en ordning, der sikrer, at personer der bor i en bolig, der omdannes eller ombygges til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, ikke oplever en øget beboerbetaling som følge af omdannelsen. Som hovedregel må friplejeboligleverandøren ikke opnå overskud ved selve udlejningen af friplejeboligerne. Beboerne i friplejeboliger er i hovedtræk omfattet af lejelovens almindelige regler bl.a. om indgåelse af lejeaftaler, installationsret, mangler ved det lejede m.v. Beboerne har derfor også mulighed for at vælge beboerrepræsentanter til at repræsentere lejerne over for friplejeboligleverandøren. Det er også muligt for lejerne at indbringe sager vedrørende lejeforholdet for huslejenævnet. Lejere af friplejeboliger er som andre lejere principielt beskyttet mod opsigelse fra friplejeboligleverandørens side. Det foreslås ligeledes, at det er friplejeboligleverandøren, der skal have hele vedligeholdelsespligten, dvs. pligten til såvel udvendig som indvendig vedligeholdelse. Ved fraflytning kan lejeren således kun komme til at hæfte for misligeholdelse af lejemålet.
Da lovforslaget skaber nye rammer for borgerens valg af plejeboliger med tilhørende service uden for den kommunale boligforsyning, er Dansk Folkeparti trygge ved, at lovforslaget er omfattet af lovovervågning − en lovovervågning, der vil fokusere på effekterne af loven om friplejeboliger.
Dansk Folkeparti er meget enige med Ældre Sagen, som påpeger, at alle borgere skal sikres en god og kærlig pleje med høj faglig kvalitet, uanset hvilken plejebolig de vælger. Derfor er det vigtigt at tilgodese en udvikling, der også sikrer kommunale plejehjem af høj kvalitet.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at regeringens mål om at give private adgang til at etablere og drive friplejehjem vil medføre ulighed i ældreplejen, forringe den sammenhængende kvalitet i ældreplejen og øge den kommunale administration på bekostning af den mere direkte pleje hos ældre med behov for pleje og omsorg. Regeringen viser endnu engang, at plejen af og omsorgen for de svageste ældre mere betragtes som en forretning end et fælles ansvar for velfærdssamfundet.
Uligheden opstår, fordi regeringen lægger op til, at de borgere, der har brug for meget omsorg og pleje, kan blive afvist af de private friplejeboliger. De kan blive afvist, fordi deres ophold kan være forbundet med for mange udgifter i forhold til konkurrencen på prisen. Hertil kommer, at borgeren efter forslaget ikke kan klage over leverandørens måde at anvise boligerne på, så S, SF og EL mener faktisk, at retssikkerheden for den enkelte er truet. På friplejehjem skal beboerne kunne tilkøbe ydelser ud over den service, som friplejehjemmene tilbyder. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at når der fremover skal konkurreres på prisen, kan den grundlæggende service blive konkurreret i bund, og beboere kan så tilkøbe luksus. Det vil betyde, at velhavende personer vil have råd til at bo i friplejehjem, mens andre så må bo på det kommunale plejehjem.
Regeringens lovforslag vil betyde, at friplejehjemmene vil komme til at fungere adskilt fra den øvrige ældreomsorg, hvilket på mange måder må betragtes som både uheldigt og uklogt i en tid, hvor der udøves mange bestræbelser på at opnå sammenhæng mellem de mange forskellige initiativer inden for tilbuddene til ældre.
Forslaget vil i tilrettelæggelsen være utrolig administrativt krævende. Efter S’s, SF’s og EL’s opfattelse skal flest muligt af de penge, der er til rådighed, bruges til at give de ældre mere og bedre omsorg og pleje på plejehjemmene. Regeringen vil belaste et system med mere papirarbejde, som de ældre ikke kommer til at opleve som forbedringer i hverdagen. S, SF og EL havde hellere set, at der blev brugt flere penge på det direkte arbejde ude hos de ældre. Regeringen har ikke draget konsekvenserne af erfaringerne fra de etablerede frit valg-ordninger i hjemmeplejen − et system, som koster rigtig mange penge i administration, og som betyder, at der må afsættes for mange penge til administrativt arbejde i stedet for flere hænder.
Friplejeboliger skal i udbud hvert 8. eller 10. år. Det vil skabe usikkerhed i driften, og det vil have betydning for beboere og for personale. Både beboere og personale skal affinde sig med, at de måske skal have en ny driftsherre eller arbejdsgiver. I udbuddet vil der blive konkurreret på prisen, hvor det er den lavest bydende, der vinder licitationen. Det skaber usikkerhed for de ældre beboere.
S, SF og EL mener, at alle plejehjem skal udvikles og grundlæggende tilbyde en service, som er afstemt efter de ældres behov og de lokale forhold, som gør sig gældende i den pågældende kommune. S, SF og EL synes, det er fint, at der er forskellige driftsformer, og vi har gode erfaringer med private plejehjem, selvejende plejehjem og kommunale plejehjem. Der er mange gode eksempler på alle tre driftsformer, men fælles for dem er, at de drives i overenskomst med kommunen. Det finder S, SF og EL er nødvendigt, hvis det kommunale selvstyre skal respekteres og der skal sikres gode tilbud til alle ældre.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemmer imod forslaget, fordi det vil øge uligheden, give en dårligere sammenhængende kvalitet og øge væksten af administrationen og bureaukratiet i kommunerne til skade for den direkte pleje og omsorg hos den enkelte plejekrævende ældre.
Socialdemokratiet har yderligere den selvstændige holdning, at partiet er tilhænger af tilkøbsydelser i en form, hvor de tilkøbte ydelser ikke berører den grundlæggende service i tilbuddene til ældre, og i en model, hvor der skal være lige vilkår for at kunne tilbyde tilkøbsydelser for private og offentlige ældrepleje baseret på en høj standard i den grundlæggende serviceydelse. Lovforslaget rummer ikke den nødvendige sikkerhed for, at tilkøbsydelserne ikke gradvis erstatter dele af den grundlæggende serviceydelse (kerneydelserne) i ældreservicen, hvorfor den del af forslaget ikke kan støttes.
Der er på tidspunktet for betænkningsafgivelsen fortsat ubesvarede spørgsmål vedrørende lovforslaget. Det betyder, at S vil fremkomme med ændringsforslag, når alle spørgsmål er besvaret.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S, SF og EL):
Til § 8
1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Friplejeboligleverandøren må ikke mod betaling levere tilbud ud over tilbud som nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Fjernelse af leverandørens mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser]
Af  socialministeren, tiltrÃ¥dt af et flertal (V, DF og KF):                                                    Â
Til § 19
2) Som stk. 3 og 4 indsættes:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til dækning af det beboerindskud, som beboere i plejehjem, beskyttede boliger og boformer efter § 108 i lov om social service skal betale, når deres bolig nedlægges og ombygges til friplejeboliger og beboerne genhuses i de pågældende friplejeboliger. Tilsvarende gælder for beboerindskud, når beboere visiteres fra en boform efter servicelovens § 108 til almene ældreboliger og de i stedet vælger en friplejebolig.
Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning for lejerens forpligtelser over for udlejeren. Staten refunderer kommunens udbetalinger efter stk. 1 og 2 med to tredjedele. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 74.«
[Beboerindskud til omdannelse af boformer efter servicelovens § 108 og statsrefusion for beboerindskud til friplejeboliger]
Til § 93
  3) Som stk. 5 indsættes:
»Stk. 5. Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med tilbagekaldelse af støttetilsagn efter stk. 3.«
 [Også opsigelse af lån ved tilbagekaldelse af støttetilsagn]
Til § 100
4) Paragraffen affattes således:
»§ 100. Loven træder i kraft den 1. februar 2007.
Stk. 2. Tilsagn om støtte meddelt efter §§ 143 a-143 d, jf. § 143 g i lov om almene boliger m.v., og efter § 10, jf. § 10, stk. 2, i nærværende lov kan gives inden for en samlet bevillingskvote på 225 boliger.«
 [Nyt ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsordning i forhold til eksisterende plejeboligkvote]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget skal sikre, at friplejeboligleverandøren ikke mod betaling må levere tilbud ud over de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om.
Til nr. 2
Til § 19, stk. 3
Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede har i deres fælles høringssvar undret sig over, at beboere i boformer efter § 108 i lov om social service ikke får samme ret til at få dækket deres beboerindskud, som beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 140 får efter lovforslaget.
Da det ikke har været hensigten med lovforslaget at stille beboere i henholdsvis boformer efter servicelovens § 108 og plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 140 forskelligt med hensyn til dækning af beboerindskud, foreslÃ¥s det, at kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til dækning af beboerindskud til beboere i boformer efter servicelovens § 108, der nedlægges eller ombygges til friplejeboliger, og beboere, som visiteres fra boformer efter servicelovens § 108 til almene ældreboliger, men som i stedet vælger en friplejebolig. Bestemmelsen svarer til § 74, stk. 3, i almenboligloven. Tilskuddet svarer til den fulde udgift til beboerindskuddet, jf. § 12, stk. 2, og § 14.  Â
Til § 19, stk. 4
I lovforslaget er der ikke fastsat regler om statsrefusion for beboerindskud. Ændringsforslaget indeholder regler, der svarer til reglerne for statsrefusion for beboerindskud efter lov om leje af almene boliger. Socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om statsrefusion. Denne bemyndigelse vil blive udnyttet til at sikre, at den gældende bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder også kommer til at omfatte statsrefusion for beboerindskud til friplejeboliger.
Til nr. 3
Realkreditrådet har i sit høringssvar bl.a. anført, at tilbagekaldelse af støttetilsagn indebærer en forøget kreditrisiko for det långivende realkreditinstitut. Denne forøgede kreditrisiko hænger sammen med det forhold, at tilbagekaldelse af støttetilsagn indebærer bortfald af statsgaranti for den del af realkreditlånet, der overstiger 65 pct. af ejendommens værdi. Ved ejendommens værdi forstås den godkendte anskaffelsessum.
Det långivende realkreditinstitut vil efter den foreslåede bestemmelse kunne opsige realkreditlånet i forbindelse med tilbagekaldelse af støttetilsagn, inden statsgarantien bortfalder.
Til nr. 4
Til § 100, stk. 1
Ikrafttrædelsesdatoen udskydes og fastsættes til den 1. februar 2007 af hensyn til folketingets behandling af lovforslaget.
Til § 100, stk. 2
Der indsættes en bestemmelse i stk. 2, som medfører, at der i 2007 maksimalt kan gives tilsagn om støtte til boliger efter almenboliglovens kapitel 9 a og lov om friplejeboliger på samlet 225 boliger.
Denne bestemmelse er en følge af det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt i stk. 1. Med det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt bliver ophævelsen af kapitel 9 a ligeledes udskudt, hvorfor det for 2007 vil være muligt at søge om støtte til boliger både efter almenboliglovens kapitel 9 a og efter friplejeboligloven. Det har imidlertid været hensigten, at friplejeboliglovforslaget skal træde i stedet for almenboliglovens kapitel 9 a, og der er således behov for at sikre, at tilsagn til det samlede antal boliger ikke overstiger den årlige kvote.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og private af ændringsforslag nr. 2-4
De økonomiske konsekvenser forbundet med selve forslaget om lov om friplejeboliger forhandles med kommunerne. Ændringsforslagene medfører ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne, der ikke er indeholdt i forhandlingen af selve lovforslaget.
Ændringsforslagene medfører ikke økonomiske konsekvenser for private.
 Hans Andersen (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Gudrun Laub (V) nfmd. Inger Beinov Støjberg (V)  Pia Kristensen (DF) fmd. Mia Falkenberg (DF)  Tina Petersen (DF)  Tom Behnke (KF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Mette Frederiksen (S)  Hüseyin Arac (S)  Lene Hansen (S)  Lise von Seelen (S)  Martin Lidegaard (RV)  Bente Dahl (RV)  Pernille Vigsø Bagge (SF)  Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 80
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringssvar. Høringssvarene har tidligere været omdelt på alm. del − bilag 7 |
|
2 |
Høringssvar og høringsnotat fra socialministeren |
|
3 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
4 |
Kopi af BOU alm. del - samrådsspm. D, til socialministeren |
|
5 |
Samråd i Boligudvalget vedr. L 80 om friplejeboliger |
|
6 |
Henvendelse af 29/11-06 fra Lejernes Landsorganisation |
|
7 |
Ændringsforslag fra socialministeren |
|
8 |
Talepapir fra samrådet i Boligudvalget den 29. november 2006 om samrådsspørgsmål om de lejeretlige konsekvenser af L 80 |
|
9 |
1. udkast til betænkning |
|
10 |
Meddelelse fra socialministeren om, at ændringsforslagene på L 80 trækkes tilbage |
|
11 |
Henvendelse af 4/1-07 fra OSI |
|
12 |
Henvendelse af 9/1-07 fra BOSAM |
|
13 |
Henvendelse af 9/1-07 fra Lejernes Landsorganisation |
|
14 |
Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger |
|
15 |
Ændringsforslag fra socialministeren |
|
16 |
2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 80
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om oversendelse af de præsentationer, som blev anvendt ved ministerens tekniske gennemgang af L 80 den 23. november 2006, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om uddybning og konkretisering af følgende udtalelse: »Vi bliver jo nødt til at give den private leverandør muligheden for at sige til en ældre, at det måske ikke er det rigtige sted at vælge. Det kan f.eks. være, hvis der er en særlig religion«, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-06 fra Lejernes Landsorganisation, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om en redegørelse for, hvordan det med lovforslaget er muligt at tjene penge på leveringen af plejeydelser m.v. i forbindelse med etableringen af friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm., om ministeren vil uddybe udmeldingen på samrådet den 29/11 2006 om, at der ikke kan tjenes penge på selve driften af friplejeboliger herunder, hvordan det harmonerer med, at følgende fremgår af bemærkningernes punkt 2.15.1: »Der er for at sikre ens vilkår mellem de forskellige udbydere af plejetilbud lagt vægt på, at leverandøren som altovervejende hovedregel ikke skal kunne opnå overskud ved selve udlejningen af friplejeboligerne.«, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om en redegørelse for, om det er muligt med hjemmel i det foreliggende lovforslag at et selvejende plejehjem, som i dag hører under den kommunale boligforsyning, kan vælge at blive friplejeboligleverandør med den konsekvens, at kommunerne herved får råderet over færre plejeboliger, således at der med andre ord bliver færre boliger, kommunen kan anvise borgerne til, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm. om den lovede skematiske oversigt over, på hvilke områder friplejeboligerne er omfattet af hhv. den private lejelovgivning, almenboligloven eller ny lovgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om at beskrive, hvori kravet om udbud efter 10 års drift består, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm. om, hvorledes det sikres, at kvaliteten i ydelserne vægtes, så ikke alene pris bliver afgørende i tildelingen af kvoter, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at selvejende institutioner oprettet efter »gavemodellen« ikke skal afregne den kommunale grundkapital til beliggenhedskommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm. om, hvorvidt de eksisterende almene selvejende plejeboliger i den gældende lovgivning har ret til drift med individuelle kontrakter med kommuner omkring enkelte borgere og ret til at modtage refusion gennem den mellemkommunale refusion, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm. om en konkretisering af, hvad et »værdifællesskab« dækker over, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
13 |
Spm. om dispensation til drift af friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
14 |
Spm. om, hvor stor profitten kan være på givne serviceydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
15 |
Spm. om det alene er driftsherren, der træffer beslutning om forbedringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
16 |
Spm. om, hvordan plejehjemsbeboernes/lejernes tryghed bliver sikret, så de ikke pludselig får store huslejeforhøjelser i kraft af forbedringsforhøjelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
17 |
Spm. om, hvorledes boligstøtteloftet vil kunne få indflydelse på høje huslejer såvel generelt som efter forbedringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
18 |
Spm. om, hvad begrundelsen er for, at råderetten ikke skal gælde for beboere på friplejehjem, selvom der er få, der måtte ønske at anvende denne, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
19 |
Spm. om, hvordan beboerne er stillet, såfremt en driftsherre bliver afskediget af kommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
20 |
Spm. om valg af beboerrepræsentanter og sager i huslejenævnet, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
21 |
Spm. om, at plejehjemsbeboere ikke skal betale for misligholdelse ved fraflytning, hvis dent er forårsaget af plejepersonalet, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
22 |
Spm. om ophævelse af lejemål fra driftsherrens side, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
23 |
Spm. om ind- og udvendig vedligeholdelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
24 |
Spm., om en lejer vil kunne kræve sin bolig istandsat for penge indbetalt til indvendig vedligeholdelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
25 |
Spm., om der er sikret en rullende flerårig vedligeholdelsesplan for disse boliger for at sikre den udefra kommende betaling via ydelsesstøtte, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
26 |
Spm. om begrundelsen for, at der af lejernes penge i Landsbyggefonden skal ydes bidrag til disse friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
27 |
Spm. om beboere i en friplejebolig skal betale en varslet huslejeforhøjelse, hvis varslingen er ukorrekt/ulovlig, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
28 |
Spm. om balanceleje betyder, at der ikke er nogen overgrænse for lejen, bare den balancerer med omkostningerne for lejemålet, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
29 |
Spm. om et »værdifællesskab« f.eks. kan betyde krav til medlemskab af en bestemt organisation, som f.eks. Rotary, Faderhuset, Jehovas Vidner m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
30 |
Spm. om, såfremt en driftherre ønsker at bruge et bestående privat lejeboligbyggeri til friplejehjem, hvorledes de eventuelle lejere, der måtte bo i de private udlejningsboliger, er stillet, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
31 |
Spm. om fortolkningen af selvbestemmelsen for friplejehjem i forhold til ventelisten, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
32 |
Spm. om, hvordan ministeren agter at benytte sin bemyndigelse i forslaget vedr. realkreditlån, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
33 |
Spm., om lejere i bestående lejemål kan modsætte sig omdannelse af boligen til fribolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
34 |
Spm. om, hvilken indflydelse lejerne har på udskiftning af friboligleverandør, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
35 |
Spm., om lejerne kan modsætte sig modernisering af lejemål, og om, hvor grænsen for, hvor store huslejestigninger en lejer kan risikere, går, og om de kan foretage sig noget i den forbindelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
36 |
Spm., om huslejen i friplejeboliger vil kunne sættes i vejret ved genudlejning, hvorved der risikeres færre billige plejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
37 |
Spm., om ministeren vil ændre forslaget, så også lejefastsættelse for servicearealer kommer til at hvile på omkostningsbestemte principper, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
38 |
Spm., om lejer kan risikere store udsving i driftsstandard og ejerforhold i forbindelse med skift af leverandør, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
39 |
Spm. om, hvor store boenheder der vil blive accepteret, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
40 |
Spm. om, hvor grænsen for misligholdelse går, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
41 |
Spm. om, hvem der i sidste ende afgør, hvornår der er tale om misligholdelse af et lejemål, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
42 |
Spm. om, hvor meget ministeren regner med, at der skal gives i løbende ydelsesstøtte pr. bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
43 |
Spm. om, hvilket ansvar der påligger kommunen, herunder hvilket beredskab der forventes etableret for beboerne i en situation, hvor en leverandør eksempelvis går konkurs eller mister sin certifikation, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
44 |
Spm. om, i hvilket omfang en leverandørs udgifter til tomme pladser må indgå i den løbende huslejeberegning, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
45 |
Spm. om, hvordan prisen for tomme pladser beregnes og fastsættes, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
46 |
Spm. om, hvordan udgifter til kommunalt beredskab afholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
47 |
Spm. om sikring af borgerens retssikkerhed, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
48 |
Spm., om det vil være muligt at indføre en særaftale, der giver kommunen mulighed for at have anvisningsret til friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
49 |
Spm., om ministeren vil sikre, at beboerdemokratiet kan tilrettelægges, så der opnås indflydelse på valg af driftsherre, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
50 |
Spm. om begrundelsen for, at beboere på et friplejehjem i modsætning til beboere på et kommunalt plejehjem, et privat plejehjem med overenskomst med kommunen eller et selvejende plejehjem med overenskomst med kommunen kan opnå tilkøb af ydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
51 |
Spm. om, hvorvidt der er pligt til at acceptere det billigste tilbud, når friplejebologen skal i udbud efter 10 år, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
52 |
Spm. om, hvilken betydning det vil få for kvalitetsudviklingen, at der i modellen med friplejeboliger alene skal konkurreres økonomisk på service, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
53 |
Spm. om, at privatansatte i friplejeboligen omfattes af regelerne om magtanvendelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
54 |
Spm. om, at privatansatte i friplejeboligen kan udøve magt i forbindelse med omsorgspligt, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
55 |
Spm. om, hvorvidt den sygeplejefaglige bistand vil blive givet af ansatte i friplejeboligen, eller om det er den kommunale hjemmepleje, der skal yde den sygeplejefaglige bistand, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
56 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at balancelejeprincippet ikke siger noget om huslejens faktiske størrelse, og at man sagtens kunne forestille sig situationer, hvor en borger ikke økonomisk har mulighed for at vælge friplejeboligen, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
57 |
Spm. om, hvorvidt friplejeboligleverandørens eventuelle afvisning af en borger skal ske skriftligt med en begrundelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
58 |
Spm. om, hvorvidt friplejeboligleverandørens anvisningsret betyder, at de bare kan opsige beboere med eksempelvis 3 måneders varsel, og om, hvilke rettigheder en overlevende rask ægtefælle til en afdød med plejebehov reelt har, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
59 |
Spm. om, i hvor mange år støtten ved etablering af friplejeboliger efter kvote A fortsætter, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
60 |
Spm. om beboerindskuddet på 2 pct. ikke vil være en hindring for at ikkeformuende får mulighed for at flytte ind i friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
61 |
Spm. om, hvorvidt kommunerne er forpligtet til at yde økonomisk støtte, såfremt en borger ikke selv kan betale beboerindskuddet i friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
62 |
Spm. om risikoen for, at den kendsgerning, at friplejeboligleverandøren kun må tjene penge på servicedelen og tilkøbsydelser, bevirker, at borgere kan blive afvist, fordi de ikke har råd til tilkøbsydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
63 |
Spm. om kommunens serviceniveaus indflydelse på betalingen til friplejeboligleverandørerne og om, hvorvidt friplejeboligleverandører kan få flere hhv. færre penge til en given ydelse i forhold til kommunens niveau, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
64 |
Spm., om fradrag/afskrivninger på boligdelen kan overføres til serviceydelser og tilkøbsydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
65 |
Spm., om leverandøren har mulighed for at lave ventelister til friplejeboligerne, og om, hvorvidt disse kan baseres på bestemte kriterier, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
66 |
Spm. om en uddybende begrundelse for, at lovforslaget er sat til at træde i kraft den 1. januar 2007, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
67 |
Spm. om oversendelse af den omtalte dispensationsskrivelse og uddybende at redegøre for den kontakt, ministeriet har haft med Europa-Kommissionen og øvrige konkurrencemyndigheder omkring lovforslaget og kravet om udbud hvert 10. år, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
68 |
Spm. om et konkret værdigrundlag, herunder også for den plejemæssige side af driften, kan indgå i udbudsmaterialet, til socialministeren , og ministerens svar herpå |
|
69 |
Spm. om, i hvilket omfang det er muligt at stille specifikke krav til drift og pleje i forbindelse med et udbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
70 |
Spm. om muligheden for at indføre åbne ventelister til friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
71 |
Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål 57 at oplyse, om det er korrekt forstået, at de almindelige bestemmelser for det offentlige om skriftlige begrundelser tilsidesættes, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
72 |
Spm. om en certificering af friplejeboliger uden sikring af den faglige kvalitet, ved at der f.eks. stilles krav til de ansattes uddannelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
73 |
Spm. om, at beboere på et friplejehjem med lovforslaget ville kunne tilkøbe ydelser hos det kendte personale, og om, hvorvidt lov om social service skal ændres, for at alle ældre uanset boligform kan opnå denne valgmulighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
74 |
Spm., om udgifterne til det beredskab, der etableres for at sikre pleje, såfremt en friplejebolig stopper, hvis leverandøren eksempelvis går konkurs eller mister sin certifikation, indregnes i dagtaksten for friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
75 |
Spm., om udgifter til udbud indregnes i friplejeboligens drift, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
76 |
Spm. om værdigrundlaget kan indskrives som en del i certifikationen, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
77 |
Spm. om, hvorvidt udgifter til udbud indregnes i dagtaksten for friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
78 |
Spm. om, hvilke muligheder beboerrepræsentationen har for at få indseende i de omkostningsbestemte poster i huslejen, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
79 |
Spm., om budgettet skal varsles med en oversigt over de omkostningsbestemte poster, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
80 |
Spm., om beboerrepræsentationen kan få bilagsindsigt, om beboerrepræsentationen har krav på et budgetmøde og om beboerrepræsentationen kan lade sig repræsentere af en lejerorganisation, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
81 |
Spm., om udlejer skal tilbyde lejerne en erstatningsbolig ved forbedringsforhøjelser over en vis grænse, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
82 |
Spm. om, under hvilke omstændigheder lejere, hvis ejendom omdannes til friplejeboliger, kan opsiges, med hvilket varsel lejerne kan opsiges, og om der ved opsigelse er pligt til at tilbyde lejerne en erstatningsbolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
83 |
Spm., om boliger, der er moderniseret som følge af omdannelse til friplejeboliger, senere kan genudlejes efter boligreguleringslovens § 5, stk 2, hvis ejendommen genomdannes til privat udlejningsejendom, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
84 |
Spm., om det er rigtigt forstået, at beboerne ingen indflydelse har på valg af friplejeboligleverendør, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
85 |
Spm. om, hvilke beløb ministeren forventer, at der i gennemsnit vil blive opkrævet til henlæggelser til vedligeholdelse, og om, hvem der afgør, om beløbet er passende, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
86 |
Spm., om en lejer, der bor i en ejendom, der omdannes til friplejeboliger, kan modsætte sig arbejder i lejligheden med henblik på at gøre boligen friplejeboligegnet, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
87 |
Spm., om det er rigtigt forstået, at der ikke er pligt til at føre ventelister til en friplejebolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
88 |
Spm. om, hvilken betydning alternativindtjeningen, eksempelvis udlejning af ejendommens fælleslokaler til andet end servicearealer, har for friplejeboligleverandørens prisfastsættelse af serviceydelsen til beboerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
89 |
Spm., om stigende lejepriser på erhvervslokaler i almindelighed vil kunne betyde, at friplejeboligleverandøren har ret til at sætte prisen på serviceydelsen op, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
90 |
Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål 31 at oplyse, hvordan man vil føre kontrol med, at der ikke diskrimineres, når » ... friplejeboligleverendøren er ikke forpligtet til at anvise boliger efter et ancieninnitets- eller behovskriterium«, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
91 |
Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål 31 at uddybe, hvorfor leverandøren vil kunne få størst indtjening på borgere med et stort plejebehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
92 |
Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål 55 at oplyse, hvilke overvejelser ministeren gør sig om krav til uddannelse af personalet, herunder om det vil være muligt bemande friplejeboliger udelukkende med uuddannet personale, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
93 |
Spm., om ministeren vil udarbejde minimuskrav til normeringen på en sådan måde, at der er garanteret et minimum af uddannet personale, og i bekræftende fald, inden for hvilke faggrupper, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
94 |
Spm. om en uddybning af, hvilke ensartede minimumskrav ministeren henviser til, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
95 |
Spm., om ministeren vil uddybe, hvem der skal udarbejde de omtalte ensartede minimumskrav, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
96 |
Spm. om en uddybning af, hvorvidt alle kommuner allerede er forpligtiget til at indføre disse minimumskrav i deres egne/offentlige plejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
97 |
Spm. om en uddybning af, hvorvidt disse ensartede minimumskrav vil få indflydelse på den generelle service i hjemmeplejen, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
98 |
Spm. om Konkurrencestyrelsens begrundelse for, at der er tale om offentlige indkøb under EU-traktaten, jf. besvarelsen af L 80 − svar på spørgsmål 8 og 13, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
99 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at selv om det ifølge lovforslaget ikke er pligtigt at inddrage beboerne i valg af driftsherre, er der omvendt intet i lovforslaget, der forhindrer en sådan inddragelse, jf. L 80 − svar på spørgsmål 34 og 49, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
100 |
Spm. om en begrundelse for overhovedet at ville give ydelsesstøtte til friplejehjem, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
101 |
Spm. om, hvor mange af de eksisterende friplejehjem der har fået andet offentligt tilskud end det, der følger af den almindelige visitation, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
102 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at hvis der ikke skulle gives ydelsesstøtte og således ikke oprettes nogen kvote, ville udbud heller ikke være nødvendigt, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
103 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fjerner friplejehjemmenes mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
104 |
Spm., om ministeren finder det naturligt at indregne udgiften til et kommunalt beredskab ved lukning af friplejeboliger i taksterne for de friplejeboliger, der forårsager udgiften, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
105 |
Spm. om, at ministeren i svaret på L 80 - spørgsmål 68 og 69 skriver, at »Etisk eller religiøst værdigrundlag, tro eller livsanskuelse vil derimod ikke være et anvendeligt kriterium for valg af tilbud.«, og om det samme forhold gør sig gældende ved de efterfølgende udbud efter en given tidsperiode, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
106 |
Spm. om grunden til, at friplejeboligleverandøren skal eje sin egen bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
107 |
Spm. om baggrunden for, at friplejeboliger, der ikke modtager ydelsesstøtte, også skal i udbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
108 |
Spm. om, at hvis friplejeboligerne ikke skulle modtage ydelsesstøtte, ville udbuddet ikke være juridisk nødvendigt og kvoten økonomisk set ligegyldig, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
109 |
Spm. om, hvad der vil være til hinder for, at ejeren af bygningen og udbyderen af pleje og omsorg adskilles til to juridiske personer og bygningen opdeles i to ejerlejligheder, som vi kender det fra de nuværende almene plejeboliger med tilhørende servicearealer, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
110 |
Spm., om landsorganisationer og minoritetsgrupper skal kunne etablere specielle plejehjem med særligt værdigrundlag, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
111 |
Spm. om, hvorvidt der stilles krav til adskillelse af regnskaberne for drift af friplejeboliger, drift af eventuelle andre boliger (jf. bemærkningerne til § 2) og for pleje og omsorg, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
112 |
Spm. om, hvordan den faktiske anskaffelsessum ved omdannelse efter kvote B fastsættes, og hvordan forestiller ministeren sig, at en friplejeboligleverandør, der har fået tilladelse til omdannelse af eksisterende ejendom til friplejeboliger efter kvote B, skal finansiere ydelser på nødvendige lån, hvor ydelsen er højere end de 3,4 pct. af den godkendte anskaffelsessum, som ifølge § 44 kan opkræves hos lejerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
113 |
Spm. om, hvem der skal sikre, at princippet om balancelejen overholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
114 |
Spm. om, at det i § 75 er forudsat, at boliger og serviceareal ikke nødvendigvis skal afhændes samlet, og om det dermed er muligt at lade to forskellige juridiske personer samarbejde om hhv. drift af boliger og drift af servicearealer, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
115 |
Spm., om de ydelser, som hidtil har været omfattet af det almindeligt anvendte begreb »servicepakken«, f.eks. levering af mad og vask af beboernes beklædningsgenstande, skal følge centralt fastsatte priser, eller om disse ydelser skal anses som tilkøbsydelser og dermed kan prissættes på markedsvilkår, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
116 |
Spm. om, hvorvidt en friplejeboligleverandør eller eventuelle erhvervslejere hos denne må anvende lokaler i forbindelse med en friplejebolig, hvorfra der leveres ydelser til boligens beboere (f.eks. køkken, frisør, terapeuter m.v.) til almindeligt erhverv og således betjene andre kunder end friplejeboligens beboere, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
|
117 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/1-07 fra OSI, og ministerens svar herpå |
|
118 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fjerner udbudskravet, til socialministeren |
|
119 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fjerner kravet om, at friplejeboliger kun kan etableres i bygninger, der ejes af friplejeboligleverandøren, til socialministeren |
|
120 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/1-07 fra BOSAM, til socialministeren |
|
121 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/1-07 fra Lejernes Landsorganisation, til socialministeren |
|
122 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger, til socialministeren |