Høringsnotat over indkomne bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven.

 

Energistyrelsen udsendte den 26. september 2006 udkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) i høring. Høringsfristen var den 3. oktober 2006 og høringsparterne fremgår af vedhæftede liste.

 

Formålet med forslaget er at ændre de ansattes og arbejdsgivernes strafansvar svarende til den ændring der skete af arbejdsmiljøloven i foråret, så der gælder de samme ansvarsregler offshore og på land. Herudover foreslås en mindre udvidelse af lovens anvendelsesområde, så loven fuldt ud implementerer borehulsdirektivet (92/91/EØF). Udvidelsen betyder at indkvarteringsfaciliteter på skibe, som anvendes af ansatte, der arbejder på offshoreanlæg omfattes af loven. Herudover foreslås en række mindre tekniske ændringer af loven.

 

Følgende 3 parter havde bemærkninger til lovforslaget:

N.S.O.C.-D, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Søfartsstyrelsen.

 

Indkvarteringsfaciliteter på skibe

Fortolkning af borehulsdirektivet (92/91/EØF)

NSOC-D mener ikke, at borehulsdirektivet (92/91/EØF) regulerer indkvartering på skibe, der er fysisk adskilt fra selve offshoreanlægget, og som er underlagt en helt anden regulering end offshoreanlæg. De mener definitionen af arbejdssted i direktivet alene omfatter indkvartering, for så vidt denne stilles til rådighed på selve offshoreanlægget, hvilket ifølge NSOC-D fremgår mere tydeligt af den engelske sprogudgave af direktivet.

 

NSOC-D mener denne fortolkning tillige underbygges af direktivets bilag afsnit C, pkt. 5.3, som bestemmer, at der ”fra indkvarteringsfaciliteterne og arbejdsstederne skal […] være let adgang til de sikre samlingssteder og evakueringspunkterne”, og i pkt. 10.2 bestemmes det, at ”indkvarteringslokaler skal være udstyret med et tilstrækkeligt antal senge eller køjer til brug for de arbejdstagere, der skal sove på anlægget”.

 

Det har været indgående analyseret, hvorvidt indkvarteringsfaciliteter på andre skibe og indretninger skulle anses for omfattet af borehulsdirektivet. Ved gennemgang af direktivets forarbejder og flere forskellige sprogudgaver af direktivet er Energistyrelsen nået frem til den konklusion, at også indkvarteringsfaciliteter, som ikke befinder sig på selve offshoreanlægget, skulle anses for omfattet af direktivet.

 

Energistyrelsen har herudover forelagt spørgsmålet for Kommissionen, som ligeledes fortolker direktivet som at omfatte indkvarteringsfaciliteter for de ansatte uanset om disse forefindes på anlægget eller et skib.

 

Indkvartering på skibe i forhold til Havretskonventionen

Energistyrelsen har modtaget et høringssvar fra Søfartsstyrelsen ved den eksterne høring, hvor de stillede spørgsmålstegn ved om lovforslaget var foreneligt med FN's Havretskonvention.

På baggrund af Søfartsstyrelsens bemærkning er denne del af forslaget efter aftale med Justitsministeriet gennemgået af Udenrigsministeriet, som i samarbejde med Energistyrelsen har lavet nogle mindre præciseringer, så det nu fremgår helt klart, at der ikke er konflikt med havretskonventionen.

 

Hvornår ”arbejder” en person på et offshoreanlæg

NSOC-D bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, ikke giver nogen vejledning med hensyn til, hvornår personer ”arbejder” på et offshoreanlæg. NSOC-D går her ud fra, at personer, som er påmønstret et fartøj tilhørende en entreprenør, og som udfører arbejde på eller i tilknytning til et offshoreanlæg, vil være omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 5, uanset om de måtte befinde sig på offshoreanlægget.

 

Energistyrelsen bemærker her, at det vil komme an på en konkret vurdering om en person arbejder på et offshoreanlæg. Personer, der er påmønstret en båd, men som f.eks. laver vedligeholdelsesarbejde på et offshoreanlæg vil reelt arbejde på anlægget uanset ansættelsesforholdet og dermed være omfattet af bestemmelsen. Dette svarer til den danske fortolkning af borehulsdirektivets definition af ansatte på offshoreanlæg i art. 2.

 

Afgrænsningen til ”floteller”

NSOC-D finder det uklart, hvorledes indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger skal afgrænses fra begrebet floteller, som er omfattet af begrebet offshoreanlæg, jf. bemærkningerne til offshoresikkerhedslovens § 2 i L 45.

 

Det følger af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, at platforme eller andre indretninger der anvendes til indkvartering af personer beskæftiget på eller ved offshoreanlæg er omfattet af loven. I bemærkningerne henvises til, at dette bl.a. er floteller. Forslaget rører ikke ved denne afgrænsning af begrebet flotel. I det omfang der fremover vil være tilfælde med indkvartering på et fartøj, som ikke kan anses for et flotel, vil denne indkvartering herefter ikke falde helt udenfor lovens regulering, men derimod blive omfattet af den foreslåede § 3, stk. 3.

 

Ansatte på forskellige offshoreanlæg indkvarteres på samme skib

Endelig finder NSOC-D det uklart hvem der er ansvarlig, jf. forslagets § 4, stk. 3, i de situationer hvor der indkvarteres ansatte fra flere forskellige offshoreanlæg på det samme skib.

 

Det bemærkes her til, at det er hver enkelt anlægs driftsansvarlige virksomhed, der er ansvarlig for de ansatte på det pågældende anlæg, og som derfor hver især må foretage en sådan vurdering af indkvarteringsfaciliteterne på det pågældende skib. Da der er tale om regulering af sikkerhed og sundhed ved krav om minimumsforanstaltninger, vil der ikke kunne komme konflikt mellem de enkelte driftsansvarlige virksomheders konklusioner. Der vil højst kunne være ansatte der nyder godt af et højere sikkerhedsniveau foranstaltet af en anden driftsansvarlig virksomhed end hvad sikkerheds- og sundhedsredegørelsen fra hans egen driftsansvarlige virksomhed har foranlediget.

 

Mulighed for fravigelse af normer og standarder

FRI bemærker, at det er deres opfattelse, at gældende normer og standarder allerede kan fraviges, hvis det kan begrundes i ALARP princippet.

 

Energistyrelsen bemærker, at dette i givet fald vil fremgå af den pågældende standard, hvorfor det i sådanne situationer fortsat ville være at følge standarden, at fravige standarden med henblik på at opnå et højere sikkerheds- eller sundhedsniveau. I det omfang en norm eller standard ikke selv giver mulighed for at fravige denne i de situationer, hvor den tekniske udvikling åbner op for bedre eller mere sikre løsninger, vil det være uhensigtsmæssigt at det alene er lovgivningen som er til hinder for løsninger, der giver bedre sikkerhed eller sundhed for de ansatte end, hvad standarden eller normen foreskriver.

 

Ændring i bemærkningerne til det oprindelige forslag til offshoresikkerhedsloven (L 45)

NSOC-D foreslår i sit høringssvar, at der ændres i lovbemærkningerne til §§ 3 og 29, idet de ikke finder fuld overensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger. NSOC-D bemærker bl.a., at § 29 vedrører ”væsentlige ændringer”, men at der i lovbemærkningerne alene står ”ændringer”.

 

I det omfang der ikke er overensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger vil lovteksten have forrang, hvorfor et væsentlighedskrav i en lovtekst ikke vil bortfalde fordi det ikke gentages konsekvent i bemærkningerne.

 

 

 

 

 

Høringsliste til forslag til ændring af offshoresikkerhedsloven i efteråret 2006.

 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdstilsynet

Beredskabsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

Chevron-Texaco

CO-Industri

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Rederiforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Industri

Altinex

DONG Energy A/S

Energiklagenævnet

Energitilsynet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Esvagt

Farvandsvæsenet

Foreningen for Rådgivende Ingeniører

Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord

3 F- Fælles Fagligt Forbund

Hess Denmark ApS

HTS-A

HTSI

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevarestyrelsen

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)

Greenpeace Danmark

Håndværksrådet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

IT- og Telestyrelsen

Konkurrencestyrelsen

Landsorganisationen i Danmark

Miljøministeriet

Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Mærsk Olie og Gas A/S

Naturgas Fyn

NSOC-D

Offshore Center Danmark

Politimesteren i Esbjerg

Rigsrevisionen

Shell

Skatteministeriet

Sikkerhedsstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen

Statens Luftfartsvæsen

Søfartsstyrelsen

Udenrigsministeriet

WWF

Økonomi- og Erhvervsministeriet