Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere

Galgebakken Neder 5 – 2

2620  Albertslund

CVR-/SE – nr. 29082197

Bank: 1702 - 5498 143 557

Tlf. 2085 7067

www. lafs.dk

 

 

 

Folketinget

Arbejdsmarkedsudvalget

Christiansborg

1240 København K.

 

Albertslund den 21. november 2006

 

Vedrørende Lovforslag L 73 – forslag til ændring af lov om sygedagpenge

 

Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere har med interesse fulgt debatten om ændringer i sygedagpengeloven, og har følgende kommentarer / ændringsforslag til det fremsendte lovforslag.

 

§ 1 – Loven om sygedagpenge § 27 stk. 1 nr. 3.

Det er et stort skridt i den rigtige retning, at personer der er sygemeldte, eller venter på lægebehandling, nu har mulighed for at kunne få forlænget sygedagpengeperioden med op 2 x 52 uger. Citat fra det fremsatte lovforslag: ”og den pågældende efter lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse indenfor 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegræsningens indtræden”

 

Den formulering betyder, at forlængelsesmulighederne ikke omfatter personer, der er sygemeldte, og hvor det vurderes at den sygemeldtes erhvervsevne er nedsat i en sådan grad, at der efter endt lægebehandling visiteres til fleksjob.

 

Lafs mener, det er vigtigt at den gruppe af sygemeldte borgere, får samme mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden, og derved bedre mulighed for fastholdelse på arbejdsmarkedet – herunder det rummelige arbejdsmarked.

 

Personer der er visiteret til fleksjob, og som allerede er i beskæftigelse i fleksjob, kan få forlænget dagpengeudbetalingen i 2 x 52 uger.

 

For at sikre at også personer, der ikke forventes at kunne vende tilbage til ordinær beskæftigelse, også bliver omfattet af den nye forlængelsesmulighed, foreslår Lafs i stedet følgende formulering:

 

”Den sygemeldte der er under, eller venter på lægebehandling og efter lægelig vurdering skønnes at kunne genoptage ordinær eller støttet erhvervsmæssig beskæftigelse indenfor 2 x 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens start”.

 

 

§ 1. Loven om sygedagpenge § 27 stk. 1 nr. 1.

 

Her mener Lafs at der bør sikres fastholdelsesmuligheder for sygemeldte, hvor arbejdsevnen er nedsat i et omfang der betyder, der skal iværksættes revalidering for at kunne opnå arbejde i fx fleksjob.

 

De nuværende regler giver ikke mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden for personer, der skal revalideres for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i støttet beskæftigelse som fx fleksjob.

 

Lafs foreslår i stedet følgende formulering:

”Det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked eller til støttet beskæftigelse, herunder fleksjob”.

 

 

 

Med venlig hilsen

Merete Hornecker

Formand

Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere