Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 30. november 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet

(Opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2007)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 26. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 6. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. 2005-06, alm. del - bilag 162. Den 9. oktober 2006 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder det ikke pÃ¥ nogen mÃ¥de godtgjort, at der skulle være behov for at styre amternes overskudslikviditet, idet der snarere er tale om, at der er en for beskeden likviditet ved overgangen til 2007. Socialdemokratiet vil derfor ikke kunne medvirke til at vedtage lovforslaget, men vil heller ikke kunne stemme imod, da amterne i deres aftale med regeringen har accepteret den begrænsning, der er lagt op til.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget er imod lovforslaget, fordi det indebærer en væsentlig indskrænkning af det kommunale selvstyre.

Forslaget ødelægger også en fornuftig økonomisk planlægning over flere år, som måtte være foretaget i de enkelte daginstitutioner m.v., fordi opsparede midler måske ikke kan benyttes på en planlagt legeplads el. lign. Det er dårlig ledelsesstil.

Forslaget handler dybest set om, hvorvidt man ønsker gode fælles løsninger, hvorvidt man ønsker gode fælles børnehaver, plejehjem, infrastruktur osv., eller hvorvidt man ønsker at udsulte den offentlige sektor og overlader (velhavende) borgere til private løsninger, som profitbørnehaver, profitplejehjem, sundhedsforsikringer, privathospitaler osv.

Regeringen ønsker at forrykke forholdet mellem det offentlige og det private for at skabe et helt andet samfund. Enhedslisten er klart imod lovforslaget.

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen

  Erling Bonnesen (V) Â  Troels Christensen (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Leif Mikkelsen (V) Â  Jens Vibjerg (V) Â  Poul Nødgaard (DF) fmd.  Kristian Thulesen Dahl (DF) Â  Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Pia Gjellerup (S) Â  Ole Stavad (S) Â  Arne Toft (S) Â  Magnus Heunicke (S) Â  Margrethe Vestager (RV) Â  Ole Glahn (RV) Â  Kristen Touborg (SF) Â  Line Barfod (EL) 

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 7

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning