14. november 2006

1. kontor, JSH

Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2007 og 2008

 

Udkast til forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2007 og 2008 er udarbejdet med udgangspunkt i ønske fra Færøernes landsstyre om, at statens tilskud til de bloktilskudsfinansierede områder forsat fastsættes til 615,5 mio. kr. nominelt årligt i 2007 og 2008.

 

Udkast til forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2007 og 2008 (L 69) har været sendt i høring hos Færøernes landsstyre, der i forbindelse med drøftelser med Finansministeriet har udtrykt enighed i forslagets indhold.

 

Lovforslaget er efterfølgende fremsendt til de færøske myndigheder til udtalelse i medfør af gældende regler. Det forudsættes i lovforslaget, at hjemmestyrets endelige udtalelse, herunder Lagtingets beslutning, foreligger inden lovforslagets 3. behandling i Folketinget. Det er meddelt de færøske myndigheder, at denne udtalelse så vidt muligt bør foreligge senest den 1. december.