9. november 2006   Vores sag J.nr. 06-21-0027   Kontor PA1

 

 

Opsummering af høringssvar samt kommentarer

 

vedrørende

 

Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning mv.)

	Notat
			Policy og Analysecentret Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 [email protected] www.adir.dk

 

 

Lovforslaget har været til høring hos Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

 

De modtagne høringssvar vedlægges.

 

Der er modtaget høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, herunder LO/FTF/AC, DA/SALA, Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsen, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

 

Kommunernes Landsforening, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

 

Ankestyrelsen har afgivet følgende høringssvar:

 

I forslaget til § 31, stk. 2, nr. 4, lyder formuleringen, at ”tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats….”.

Det foreslås præciseret, om der ligesom i den gældende lovs § 8 er tale om højeste dagpengesats pr. dag.

 

Kommentar: Ankestyrelsens høringssvar vil indgå i overvejelserne i forbindelse med evt. fremsættelse af ændringsforslag.

 

 

Lønmodtagersiden (LO, FTF og AC) har afgivet følgende høringssvar:

 

Ledighedsydelsesperiodens længde

Som led i velfærdsaftalen er det på dagpengeområdet aftalt, at særreglen med en kortere dagpenge­perioden for de over 60-årige ophæves, så de over 60-årige har samme dagpengeperiode som andre.

 

Lønmodtagersiden mener, at for at opnå parallelitet mellem de to regelsæt, bør den nuværende regel, om at man kun kan mod­tage ledighedsydelse i et halvt år, efter man er fyldt 60 år, ophæves. Retten til ledighedsydelse bør være tidsubegrænset for de over 60-årige svarende til reglerne for de under 60-årige.

 

Kommentar: Ledighedsydelsesperiodens længde har ikke været drøftet under velfærdsforhandlingerne og er ikke nævnt i aftalen. Det er alene i aftalen nævnt, at reglerne om fleksydelse, herunder aldersgrænser og bidragsregler justeres parallelt med ændringerne i efterlønsordningen, der hvor der er parallelitet mellem de to regelsæt. Der er således ikke nævnt, at der skal være parallelitet med ændringerne i dagpengesystemet.

 

Gunstigere vilkår ved udskydelse af overgangen til fleksydelse

Lønmodtagersiden mener, at de eksisterende regler diskriminerer fleksydelsesmodtagere i forhold til efterlønsmodtagere. Det er lønmodtagerorganisationernes holdning, at Beskæftigelsesministeriet bør benytte lejligheden til at sikre større parallelitet mellem de to ordninger og blandt andet indføre samme 2 års regel i fleksy­delsesordningen, som er gældende i efterlønsordningen.

 

Kommentar: Fleksydelsesordningen blev indført i 2001 som led i aftalen om førtidspensionsreformen. Det følger af aftalen om førtidspensionsreformen, at der ikke skal kunne optjenes til en præmieringsordning i fleksydelsesordningen (højere sats, gunstigere pensionsfradrag og optjening af skattefri præmie). Der henvises til, at en præmieringsordning ikke er særlig velbegrundet i en ordning, hvor det offentlige giver et stort tilskud til lønnen i fleksjob. Desuden er præmieringsordningen timerelateret, og fleksjob er karakteriseret ved, at selve timeantallet ikke er afgørende.

 

Ophævelse af reglen om medregning af medlemsperioder forud for 1. april 1999 til opfyldelse af kravet om anciennitet

Lønmodtagersiden mener, at en af­skaffelse af denne regel kan ikke begrundes i hensynet til parallelitet eller i aftaleteksten i øvrigt. Forslaget om ophævelse af den nuværende regel bør derfor udgå.

 

Kommentar: I efterlønsreglerne er der ikke en tilsvarende bestemmelse om medregning af medlemsperioder forud for 1. april 1999 til opfyldelse af anciennitetskravet. Bestemmelsen i fleksydelsesordningen foreslås at bortfalde for at skabe parallelitet i anciennitetsreglerne i fleksydelsesordningen og efterlønsordningen.

 

Forslaget er endvidere begrundet i, at der indføres en ny hovedregel om krav til anciennitet, hvor der ikke er en referenceperiode, inden for hvilken kravet om anciennitet skal være opfyldt. Alle bidrag, der er indbetalt, vil kunne medregnes til opfyldelse af anciennitetskravet. Hvis det fortsat skulle være muligt at medregne medlemsperioder forud for 1. april 1999 til opfyldelse af anciennitetskravet, ville en person i fleksydelsesordningen kunne få ret til fleksydelse stort set uden at have betalt bidrag.

 

Uafbrudt betaling af bidrag ved benyttelse af fortrydelsesordningen (forslagets § 1, nr.

Lønmodtagersiden mener, at fortrydelsesordningens bestemmelser om kravet om 15 års uafbrudt betaling af fleksydelsesbidrag, er problematisk for personer, der i løbet af 15 års perioden forlader arbejdsmarkedet midlertidigt på grund af for eksempel sygdom. Lønmodtagersiden mener, at kravet om uafbrud betaling bør erstattes, med et krav om en samlet indbetalingsperi­ode på et vist antal år.

 

Kommentar: Kravet om mindst 15 års betaling af fleksydelsesbidrag er parallelt med kravet i fortrydelsesordningen i efterlønsordningen. I modsætning til efterlønsordningen er der i fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen ikke mulighed for at have afbrydelser i indbetalingen af bidragene. I fortrydelsesordningen i efterlønsordningen er muligheden for pauser i indbetalingen af bidrag forudsat, at personen uafbrudt har bevaret medlemskabet af a-kassen, og personen på den måde kan dokumentere sin tilknytning til arbejdsmarkedet. En person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, behøver ikke at være tilmeldt en a-kasse for at optjene ret til fleksydelse, men skal blot betale fleksydelsesbidrag. En pause i indbetalingerne af fleksydelses­bidrag vil betyde, at man i pausen – i modsætning til en person i efterlønsordningen – ikke betaler nogen form for bidrag.

 

Det bemærkes i øvrigt, at der i alle overgangsbestemmelserne om anciennitetskravet er krav om uafbrudt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen, og i nogle tilfælde i længere tid end 15 år.

 

Bestemmelse om dispensation fra afbrydelser i opfyldelsen af anciennitetskravet (forslagets § 1, nr. 7)

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at der undtagelsesvist kan ses bort fra afbrydelser i indbetalingen af bidrag (pkt. 7, § 2 a, stk. 7). Det er dog en betingelse at personen efterbetaler bidra­gene for den pågældende periode. Lønmodtagersiden mener, at denne sidste del bør udgå, såfremt afbrydelsen skyldes midlerti­dig overgang til kontanthjælpslignende ydelser eller anden ufrivillig selvforsørgelse.

 

Kommentar: Bestemmelsen er parallel med bestemmelsen i efterlønsordningen i § 74 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Bestemmelsen er i øvrigt enslydende med den gældende § 40, stk. 7, i lov om fleksydelse.

 

Fradrag for pension udbetalt mellem 60 år og efterlønsalder (forslagets § 1, nr. 15)

Lønmodtagersiden finder, at forslaget medfører en urimelig hård modregning for udbetaling af løbende arbejdsmarkedspensioner udbetalt efter det 60. år men inden fleksydelsesalderen. Det foreslås, at denne modregning lempes.

 

Kommentar: Forslaget svarer til den foreslåede § 74 k i forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (L59).

 

Hensigten med forslaget er at sikre, at man ikke kan undgå pensionsfradrag ved at hæve pensionsordningen efter 60-års dagen, men før overgangen til fleksydelse. Formålet er, at sådanne pensionsudbetalinger skal medføre fradrag i fleksydelsen på samme måde som pensionsudbetalinger i fleksydelsesperioden, således at disse ordninger ikke utilsigtet bruges til at finansiere tilbagetrækning i årene umiddelbart før, man går på efterløn, jf. Velfærdsaftalen, kap. 2, punktet ”Skattebegunstigede pensioner”.

 

 

Arbejdsgiversiden (DA og SALA) har henvist til sit høringssvar om ændring af efterlønsordningen, da de foreslåede regler er en parallel til regelændringerne på efterlønsområdet.

 

Kommentar: Der henvises til kommentarerne til DA og SALAs høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.).