Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

30. november 2006

 

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 (L 64 - bilag 3), forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje. (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 17. november 2006.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 1

(L 64 - bilag 3), Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje. (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.)

Skrivelse af 17. november 2006.

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. november 2006 fra Spies Information ApS, jf. KUU L 64 – bilag 3.”

 

Svar:

Der henvises i henvendelsen til en kendelse fra Københavns byret fra 25. oktober 2006 (F1-15124/2006), hvor en internetudbyder pålægges at lukke adgangen til en bestemt hjemmeside med henblik på at forhindre downloadning af musikoptagelser fra en hjemmeside, der ikke er omfattet af en ophavsretlig licensaftale. I den forbindelse rejses spørgsmålet, om et apparat vil være omfattet af den kommende medielicenspligt, hvis internetudbyderne har foretaget skridt, der er egnede til at forhindre, at det pågældende apparat via en internetforbindelse kan få adgang til billedprogrammer eller –tjenester udsendt af DR og de regionale TV 2-virksomheder.

 

Som det fremgår af punkt 2.5.2 i bemærkningerne til L 64, har man i medieaftalen for 2007-2010, for at sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder, besluttet at afskaffe farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 og erstatte disse afgifter med en medielicens. Det fremgår endvidere af medieaftalen, at medielicensen forudsættes at omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og –tjenester, herunder pc’ere og visse mobiltelefoner.

 

I L 64, som gennemfører medieaftalen 2007-2010, præciseres det, at et apparat alene er licenspligtigt, hvis det er i stand til at modtage billedprogrammer eller –tjenester, der er udsendt til almenheden – med andre ord er apparater, der alene kan modtage billedprogrammer eller –tjenester, der udsendes ”on demand” eller til en snæver modtagerkreds, ikke omfattet af medielicenspligten. Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at den kommende medielicens ligesom den eksisterende licensordning er en apparatbaseret afgift. Licenspligten er således ikke betinget af, hvilke programmer man vælger at se, og hvilken distributionsform man forsynes af, men betinget af besiddelsen af apparaterne.

 

Kulturministeriet skal understrege, at licenspligten ligeledes ikke er knyttet sammen med de formål, man anvender licensmidlerne til, jf. lovforslagets § 69 a, stk. 1.

 

Det er efter Kulturministeriets mening ikke praktisk muligt at pålægge samtlige internetudbydere, at de efter anmodning fra borgere skal kunne foretage skridt, der er egnede til at forhindre, at et apparat via en internetforbindelse kan få adgang til samtlige billedprogrammer eller –tjenester, der udsendes til almenheden over internettet. Det må antages at være en administrativ umulig opgave at holde øje med samtlige internet-udbydere, ligesom det vil være administrativt tungt at skulle lukke og åbne for adgangen afhængigt af hver enkelt borgers licensbetaling. Der kan desuden rejses tvivl om, hvorvidt det er praktisk muligt at etablere en sådan spærring.

 

Kulturministeriet vil endelig gøre opmærksom på, at præciseringen i lovforslagets bemærkninger om båndbredden på internetadgangen er tilføjet for ikke at pålægge medielicens på computere, der alene anvendes som udvidede tekstbehandlingsapparater. Medielicensen påhviler alene computere, som også kan modtage og gengive billedprogrammer og –tjenester.