Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 0. december 2006
2. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje
(Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.)
[af kulturministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget. Kulturministeren har stillet ændringsforslag nr. 7, 12 og 13. Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr. 1-6, 8-11 og 14.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. november 2006 og var til 1. behandling den 17. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 12. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. (2005-06) alm. del - bilag 214. Den 9. november 2006 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Spies Information ApS.
Kulturministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at der er mange grunde til, at Enhedslisten ikke er med i medieaftalen og derfor også er imod vigtige dele af dette lovforslag.
For det første indebærer medieaftalen, at TV2 skal sælges så hurtigt som muligt. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF binder sig til at medvirke til at sælge TV2. Det har de samme partier tidligere klart afvist, fordi det ville føre til både dårligere og dummere TV.
Så har man valgt at udvide licensen til nu at omfatte noget, man kalder en medielicens. Problemet med licens er jo, at alle betaler det samme uanset indkomst. Det er en skat, som er gennemført asocial. Og da dét åbenbart ikke var dumt nok, har man også valgt at gøre det til en skat på nyt it-grej. Medielicensen er altså både asocial og teknologifjendsk.
Her burde man efter Enhedslistens opfattelse have sikret en finansiering betalt over skatten. DRs uafhængighed kunne så være sikret gennem et 5-10-årigt forlig, hvor man aftalte rammerne for DRs virksomhed.
DRs uafhængighed trues i øvrigt af en række tiltag i dette lovforslag. Magten flyttes væk fra DR og over i organer, hvor der er større mulighed for at udøve politisk indflydelse.
I forhold til bestyrelsen fastholder man, at det skal være de politiske partier, der udpeger repræsentanterne. Bestyrelsens medlemmer skal dog ikke være politikere, hverken nogen, der er aktive nu, eller nogen, som har tænkt sig at blive det. Byrådsmedlemmer skal dog i en overgangsperiode have mulighed for at blive siddende i bestyrelsen
I en situation, hvor alle må erkende, at Danmarks Radios bestyrelse har svigtet, og hvor dem, der har siddet længst og har været formænd og været tæt involveret i økonomien, har svigtet mere end andre, er det så vigtigt for det næststørste parti i Folketinget at sikre, at deres repræsentant kan fortsætte i bestyrelsen, at det bliver en vigtig del af forhandlingerne at lave en fuldstændig ubegribelig undtagelse.
 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af  et <>tal (EL), tiltrådt af et <>tal (<>):
  1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 6 affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tillige programmer udsendt af ikkekommercielle tv-stationer.«
[Ændring af must carry-bestemmelsen]
  2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 10 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Public service-udbyderes internettjenester skal altid operere med anvendelse af internationalt anerkendte åbne standarder.«
02. § 11, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. DR’s public service-virksomhed finansieres via finansloven samt gennem andre indtægter, jf. § 15, stk. 2. De regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed finansieres via finansloven samt gennem andre indtægter, jf. § 35.««
[Public service-udbyderes internettjenester og ændring af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders finansiering]
  3) Den under nr. 2 foreslåede § 11 a affattes således:
»§ 11 a. Efter regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde tilskud til produktion af dansk drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på andre fjernsynsforetagender end DR og de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 92 a.«
[Adgang for ikkekommercielle tv-stationer til Public Service-Puljen]
  4) Nr. 3 affattes således:
»3. § 15, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres via finansloven samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.««
[Ændring af DR’s finansiering]
  5) Det under nr. 8 foreslåede § 17, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Generaldirektøren ansætter lytternes og seernes redaktør. Lytternes og seernes redaktør er ikke underlagt generaldirektørens instruktion og kan kun afskediges med bestyrelsens godkendelse.«
[Lytternes og seernes redaktør ansættes af DR’s generaldirektør]
  6) Nr. 9 affattes således:
»9. I § 18 ændres »§ 17, stk. 1,« til: »§ 17, stk. 2,«.«
[Lytternes og seernes redaktør ansættes af DR’s generaldirektør]
Af  kulturministeren, tiltrådt af et <>tal (<>):
  7) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 20, stk. 2, ændres »§ 17, stk. 2,« til: »§ 17, stk. 4,«.«
[Konsekvensændring]
Af  et <>tal (EL), tiltrådt af et <>tal (<>):
  8) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»04. § 35 affattes således:
»§ 35. De regionale TV 2-virksomheders virksomhed finansieres via finansloven samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.««
[Ændring af de regionale TV 2-virksomheders finansiering]
  9) Nr. 15 og 18 udgår.
[Ophævelse af udvidelse af Radio- og tv-nævnets kompetence]
  10) Nr. 19, 20 og 21 udgår.
[Medielicens udgår af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed]
  11) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»05. Kapitel 10 ophæves.«
[Medielicens udgår af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed]
Af  kulturministeren, tiltrådt af et <>tal (<>):
  12) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»06. I § 71, stk. 1, indsættes efter »§ 69«: », 69 a«.«
[Konsekvensændring]
  13) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»07. I § 93, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 39, stk. 4,« til: »§ 39, stk. 3,«.«
[Konsekvensændring]
Af  et <>tal (EL), tiltrådt af et <>tal (<>):
Til § 3
  14) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Ophør af overgangsordning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Must carry-bestemmelsen udvides til også at omfatte DR’s børne- og historiekanal samt de ikkekommercielle tv-stationer.
Til nr. 2
Public service udbyderes interessetjenester skal altid operere med anvendelse af internationalt anerkendte åbne standarder.
Til nr. 3
Ikkekommercielle radio- og tv-stationer får adgang til Public Service-Puljen.
Til nr. 4, 8, 10 og 11
Medielicens udgår og erstattes af finansiering på finansloven.
Til nr. 5 og 6
Reglerne omkring lytternes- og seernes redaktør ændres, således at redaktøren ansættes af generaldirektøren. Det lovfæstes, at redaktøren ikke er underlagt generaldirektørens instruktion og kun kan afskediges med bestyrelsens godkendelse.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorved affattelsen af § 17 i radio- og fjernsynsloven foreslås ændret.
Til nr. 9
Radio og tv-nævnets beføjelser udgår.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 20, hvorved der foreslås indsat nye bestemmelser om medielicens.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 14, hvoraf det fremgår, at den gældende § 39, stk. 4, med lovforslaget bliver § 39, stk. 3.
Til nr. 14
Ikrafttrædelsesbestemmelsen om medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelsen ændres, så den træder i kraft samtidig med resten af lovændringerne.
 Kim Andersen (V) fmd. Flemming Damgaard Larsen (V)  Leif Mikkelsen (V)  Ellen Trane Nørby (V)  Preben Rudiengaard (V)  Louise Frevert (DF) nfmd. Karin Nødgaard (DF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Carina Christensen (KF)  Mogens Jensen (S)  Jytte Andersen (S)  Troels Ravn (S)  Jytte Wittrock (S)  Elsebeth Gerner Nielsen (RV)  Simon Emil Ammitzbøll (RV)  Holger K. Nielsen (SF)  Per Clausen (EL)
Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 64
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren |
2 |
Udkast til tidsplan |
3 |
Henvendelse af 16/11-06 fra Spies Information ApS |
4 |
Tidsplan |
5 |
Ændringsforslag, fra kulturministeren |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 64
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/11-06 fra Spies Information Aps, til kulturministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til kulturministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om privatisering af TV 2/Danmark A/S giver mulighed for, efter udløbet af aftaleperioden at aftale en anden salgsproces end den der er aftalt, til kulturministeren, og ministerens svar herpå |
|
|