Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 2-6 (L. nr. 63) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 15. november 2006.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 2-6 stillet af  Udvalget for Videnskab og Teknologi den 15. november 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 63 - bilag  ).

 

 

 

Spørgsmål 2-6

 

Når Telekommunikationsindustrien i Danmark oplyser, at ca. 10 pct. af e-posttjenesterne vil blive logget, hvis lovforslaget vedtages, svarer det så til ministerens vurdering, og mener ministeren, at det er en tilfredsstillende andel?

 

Svar

 

Tallet er oplyst af Telekommunikationsindustrien som en kommentar til logningsbekendtgørelsen.

 

Jeg har ikke grundlag for at bedømme, om det faktiske tal er præcis 10 %.

 

Men det er klart, at en stor del af e-post-trafikken sker via applikationer som f.eks. hotmail, som der ikke er pligt til at logge.

 

Logningspligten påhviler således alene udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester i Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedets forstand. Det følger af den afgrænsning, der er fastsat i retsplejeloven. Denne afgrænsning er i fuld overensstemmelse med logningsdirektivet. Lovforslaget om sikring af teknisk udstyr og systemer lægger sig op ad denne afgrænsning.

 

Det er også klart, at mange leverandører af applikationer befinder sig på udenlandsk grund. Det kan potentielt begrænse politiets efterforskningsmuligheder, selv hvis der blev gennemført en udvidelse af logningspligten.

 

Det er vigtigt at bemærke, at trafik via applikationer som Hotmail mv. afsætter spor i den bruttodatastrøm, som logges af udbydere af internetforbindelsen. Denne form for logning giver et  billede af, hvad der sker på internettet.

 

Politiet vil kunne gå videre i efterforskningen ud fra disse spor og f.eks. henvende sig til en applikationsleverandør (f.eks. hotmail) for flere detaljerede oplysninger.

 

Spørgsmål 3

 

Eftersom logningsbekendtgørelsens bagvedliggende EU-direktiv er et mindstedirektiv, og der derfor intet er til hinder for, at Danmark laver lovgivning, som sikrer ensartet logningen af e-posttjenester, som ejes af teleudbydere, og e-posttjenester, som ikke ejes af teleudbydere som f.eks. hotmail og gmail, vil ministeren på den baggrund så forklare, hvorfor han ikke via dansk lovgivning ønsker at sikre denne ensartethed, således at der kan opnås en ensartet logning af alle emailadresser?

 

 

 

 

Svar

 

Det lovforslag, jeg har fremsat, skal alene sikre, at der findes teknisk udstyr og tekniske systemer, så forpligtelsen til at logge i medfør af retsplejeloven og logningsdirektivet kan opfyldes.

 

Det ligger ikke inden for lovforslagets område at udvide området for logningsforpligtelsen.

 

Dette skal i givet fald ske i retsplejeloven, herunder logningsbekendtgørelsen.

 

Spørgsmål 4

 

Er ministeren bekendt med, om man i andre EU-lande f.eks. Sverige har sat et arbejde i gang for at undersøge, hvilke muligheder der er for at lukke flest mulig af hullerne, der følger af, at alene teleudbydere forpligtes til logning, og vil ministeren i så fald tage et lignende initiativ eventuelt i samarbejde med de pågældende lande?

 

Svar

 

Jeg er bekendt med, at flere lande, herunder Sverige, har søgt om udsættelse af gennemførelse af reglerne om lagring af kommunikationsdata vedrørende internetadgang, e-mail og telefoni via internettet for at undersøge forholdene nærmere.

 

Det lovforslag, som jeg har fremsat, har alene til formål at sikre, at der findes udstyr og systemer til at opfylde logningsforpligtelsen i medfør af retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen.

 

Selve gennemførelsen af logningsdirektivet sker i retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen og ikke i dette lovforslag.

 

Et sådant initiativ ligger således uden for formålet med lovforslaget.

 

Spørgsmål 5

 

Mener regeringen, at der er tale om fair konkurrence på markedet for e-posttjenester, når nogle udbydere pålægges store omkostninger til logning, mens andre ikke gør?

 

Svar

 

Regeringen er opmærksom på de problemer, et højt omkostningsniveau kan give anledning til i forhold til branchens muligheder for udvikling og i forhold til konkurrencen på it- og telemarkedet.

 

Afgrænsningen af, hvem der skal logge, er fastlagt i retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen. Denne afgrænsning er i fuld overensstemmelse med logningsdirektivet. Der er med afgrænsningen fundet en balance, der kan tilgodese de efterforskningsmæssige behov.

 

PÃ¥ grund af direktivet kan Danmark ikke undlade at stille krav om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal logge data fra egne e-posttjenester.

 

Det er selvfølgelig muligt at skærpe de danske krav med øgede omkostninger i Danmark til følge. I den forbindelse bør man være opmærksom på, jf. mit svar på spørgsmål 2, at mange leverandører af applikationer befinder sig på udenlandsk grund.

 

Spørgsmål 6

 

Vil Skype med tjenesten Skype-out falde ind under definitionen af teleudbydere og dermed være pålagt logningsforpligtelsen, og hvordan forestiller ministeren sig i bekræftende fald forpligtelsen håndhævet?

 

Svar

 

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra IT- og Telestyrelsen, der udtaler, at:

 

”Kommunikationer via Skype-out foregår ved, at et opkald termineres (afleveres) i det offentlige telenet. Skype udbyder i dette tilfælde en elektronisk kommunikationstjeneste i Danmark og er således udbyder i Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedets forstand.

 

I og med Skype er placeret i udlandet, kan der opstå problemer med at håndhæve reglerne.

 

Men der vil under alle omstændigheder ske logning af oplysninger om kommunikationen i det offentlige telenet via udbyderen af telefonitjenesten til modtageren af Skype-opkaldet.

 

Politiet kan via disse oplysninger kontakte Skype for yderlige informationer om den opkaldendes identitet.”

 

Jeg kan henholde mig til det oplyste.