Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 31. januar 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

(Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester – opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse)

[af videnskabsministeren (Helge Sander)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. november 2006 og var til 1. behandling den 9. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og videnskabsministeren sendte den 11. oktober 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 14. Den 3. november 2006 sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til videnskabsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at processen omkring lovforslaget har været alt andet end køn. Regeringen arvede ellers et fornuftigt og visionært lovforslag fra den daværende SR-regering i 2001, men siden da har den nuværende regering haft sit hyr med at fÃ¥ arbejdet gjort færdigt. Undervejs har regeringen mÃ¥ttet trække et forslag tilbage, og der er gÃ¥et flere Ã¥r med en humpende proces og langvarige forhandlinger med telebranchen. I mellemtiden har EU faktisk overhalet os, og der er nu tale om EU-regler, der skal indføres i hele Europa.

Socialdemokratiet vil bekæmpe terror i alle dens afskygninger, og de instrumenter, der skal tages i brug, mÃ¥ vurderes ud fra deres effekt, deres mulige mangler og endelig ud fra deres betydning for friheden for befolkningen som helhed. 

Her vil logning være et effektivt redskab for efterretningstjenesterne, men for Socialdemokraterne er det samtidig helt afgørende, at det sikres, at data ikke kan misbruges i de enkelte teleselskaber under indsamlingen, og at data ikke kommer i uvedkommendes besiddelse.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter gennemførelsen af logningsdirektivet, men peger på det problematiske i de mange huller i logningen og ministerens uvilje mod at indgå i en konstruktiv drøftelse om mulighederne for at sikre en bedre logning til gavn for politiets efterforskningsmuligheder.

Med den nu gennemførte logningsforpligtelse vil udelukkende teleudbydere være forpligtet til at logge f.eks. e-post, og dermed bliver ejerskabet af en tjeneste afgørende for logningsforpligtelsen. Det må anses for et alvorligt problem for effektiviteten af logning i efterforskningsøjemed. F.eks. skal e-post fra virksomhedsservere og applikationer som Hotmail ikke logges. Det bagvedliggende EU-direktiv hindrer ikke Danmark i at gå videre og forsøge at finde løsninger til at lukke flest mulige huller. Det Radikale Venstre havde gerne set, at alle muligheder for at sikre en mere effektiv logning var blevet undersøgt – gerne i samarbejde med andre lande, der allerede har kig på problemstillingen. Det Radikale Venstre opfordrer regeringen til i det videre forløb at arbejde for fælles, effektive løsninger i EU-regi.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte gennemførelsen af logningsdirektivet. Socialistisk Folkeparti deler helt den kritik, der er fremført af bl.a. Det Radikale Venstre, men tager så konsekvensen og stemmer imod.

Lovforslaget er unødigt indgribende i den personlige frihed, uden at det effektivt bekæmper terrorismen. Det svækker retssikkerheden og er et eksempel på, at den såkaldte »kamp imod terrorisme« i stedet bliver en kamp mod »det åbne samfund«. I den forstand kommer man til at gå terroristernes ærinde, uden at man effektivt modvirker konkrete terrorhandlinger.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget skal ses i sammenhæng med logningsbekendtgørelsen, og tilsammen udmønter de, hvorledes oplysninger om den enkelte borgers aktivitet på nettet og med telefon skal registreres som led i kampen mod terror. Terror er en væsentlig trussel mod befolkningers tryghed. Terrorister ønsker at bekæmpe demokrati og retssikkerhed. Enhedslisten ønsker at bevare og udbygge demokrati og retssikkerhed. Enhedslisten vil ikke omdanne Danmark til et overvågningssamfund, men fastholde et åbent samfund, hvor almindelige borgere har ret til privatlivets fred.

Med lovforslaget bidrager regeringen imidlertid til yderligere at skabe utryghed og usikkerhed i befolkningen. Eftersom forslaget især – ja næsten udelukkende – vil tvinge kommercielle udbydere til at registrere almindelige borgeres færden på nettet, er det med til at undergrave den enkeltes retssikkerhed i særdeleshed og privatlivets fred i almindelighed.

Enhedslisten mener ikke, at ressourcerne skal bruges på massiv overvågning. Uanset hvor mange ressourcer der bliver afsat, vil samfundet aldrig kunne gardere sig mod terrorangreb. Ved at indskrænke demokratiet og retssikkerheden går man reelt terroristernes ærinde. Målet bør i stedet være at forebygge, at nogen personer får den slags sindssyge tanker. Det vil sige, der er brug for en helt anden indsats: en indsats, der sætter ind mod polariseringen og mindsker uligheden i samfundet, en indsats, der styrker borgernes tillid til samfundet med mere demokrati og større retssikkerhed, og ikke mindst en indsats, der styrker den internationale retsorden.

Naturligvis skal det være muligt for myndighederne, og herunder politiet, at kunne gennemføre en effektiv efterforskning, når der er konkret mistanke. Men de muligheder har myndighederne og politiet allerede i dag. Lovforslaget her bidrager snarere til at skabe en atmosfære, hvor den enkelte betragtes som skyldig, indtil det modsatte er bevist. Enhedslisten vil en helt anden vej.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Hanne Severinsen (V) fmd.  Jesper Langballe (DF) Â  Jørn Dohrmann (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Magnus Heunicke (S) nfmd.  Christine Antorini (S) Â  Pia Gjellerup (S) Â  Margrethe Vestager (RV) Â  Morten Helveg Petersen (RV) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Per Clausen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 63

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Logningsbekendtgørelse og vejledning
4	Invitation til teknisk gennemgang og samråd i Retsudvalget 21/11-06
5	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6	Kopi til orientering om justitsministerens besvarelser af Retsudvalgets alm. del − spørgsmål 28-30 vedrørende logningsbekendtgørelsen
7	Materiale modtaget i forbindelse med teknisk gennemgang af logningsbekendtgørelsen og lovforslaget i Retsudvalget 21/11-06
8	Nyhedsbrev nr. 231/november 2006: »Ønskes: En ny privacy-politik - Hvem skal vogte over borgernes elektroniske privatliv?«, fra Teknologirådet
9	Videnskabsministerens og justitsministerens talepapirer fra samråd i Retsudvalget 21/11-06
10	1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 63

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at loggede oplysninger ikke misbruges af teleselskaberne, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om den procentvise andel af loggede e-post-tjenester, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om sikring af ensartethed i logning, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm., om ministeren vil undersøge mulighederne for at lukke flest mulige af de huller, der følger af, at alene teleudbydere forpligtes til logning, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om fair konkurrence på markedet for e-post-tjenester, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om tjenesten SkypeOut vil falde ind under definitionen af teleudbydere og dermed være pålagt logningsforpligtelsen, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om baggrunden for lovforslagets henvisning til retsplejelovens kapitel 74, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om, hvorvidt der er foretaget ændringer i retsplejeloven, så oplysninger om teletrafik kan udleveres efter reglerne om edition, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om ministerens holdning til lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedets henvisning til retsplejelovens regler om edition, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om eventuel ændring af retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om mængden af e-post-trafik, der vil blive logget som følge af logningsbekendtgørelsen, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om, hvorfor regeringen ikke ønsker at sikre ensartet logning af e-post-tjenester, som ejes af teleudbydere, og e-post-tjenester, som ikke ejes af teleudbydere, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm., om ministeren vil tage initiativ til at undersøge, hvilke muligheder der er for at lukke flest mulige af hullerne, der følger af, at alene teleudbydere forpligtes til logning, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm., om ministeren mener, at der er tale om fair konkurrence på markedet for e-post-tjenester, når nogle udbydere pålægges store omkostninger til logning, mens andre ikke gør, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om, hvad begrebet »oplysninger om teletrafik« dækker over, og hvor begrebet er defineret, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om tilføjelsen af begrebet »oplysninger om teletrafik« har nogen selvstændig betydning og i givet fald hvilken, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om, hvad begrebet »oplysninger om teletrafik«, som anvendes i ændringsforslaget til § 15, stk. 1, nr. 1, dækker over, og hvor dette begreb er defineret, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå