Den sidste sag på dagsordenen var:
16) Første behandling af lovforslag nr. L 61:
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 3/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Som det er de fleste bekendt, indgik regeringspartierne, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
i sommer en aftale om fremtidens velfærd. I den forbindelse blev det også aftalt, at aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven ændres fra 65 til 70 år, og at den pligtige afgangsalder for tjenestemænd søges hævet. Dette lovforslag udmønter denne del af velfærdsaftalen. Formålet er at forhindre, at lønmodtagere på arbejdsmarkedet på baggrund af en individuel overenskomst forhindres i at fortsætte i deres job, alene fordi de er fyldt 65. Ligeledes vil kollektive overenskomster fremover skulle tage højde herfor og sikre, at der ikke aldersdiskrimineres mod personer, som er under 70 år. Vigtigt er det for os i Venstre at fastslå, at vi har brug for alle, som har kræfter, evner og lyst til at bidrage længere tid på arbejdsmarkedet, end tilfældet er i dag. Grænsen på 65 år er ikke tidssvarende og afspejler ikke den ressource, som mange i slutningen af 60'erne er i besiddelse af.
     I en tid, hvor der er brug for arbejdskraft, og hvor vi
i høj grad også har brug for den erfarne medarbejders kompetencer, forekommer det helt uhensigtsmæssigt, at de skal tvinges bort fra deres job alene på grund af en tradition eller firkantede regler. Lovforslaget, vi behandler i dag, respekterer endvidere de særlige bestemmelser, der gælder for kollektive aftaler, der var gældende den 28. september 2004, da forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder blev gennemført. Men det fastslås dog i forslaget, at aldersgrænsen i disse aftaler kan hæves med henblik på en fastsættelse af en højere aldersgrænse for pligtmæssig fratræden end den, der i dag er gældende i aftalerne. Under hensyntagen til disse bestemmelser er det i velfærdsaftalen også besluttet, at regeringen skal forhandle med de involverede tjenestemandsorganisationer om at forhøje den pligtige fratrædelsesalder, hvilket selvfølgelig skal ske under hensyn til, at der med dette lovforslags vedtagelse ikke er hjemmel til at pålægge tjenestemændene en sådan forhøjelse.

     Venstre støtter forslaget, som vi finder er et vigtigt bidrag til en individuel og personlig tilgang til spørgsmålet om en medarbejders tilbagetræden fra arbejdsmarkedet, hvor såvel arbejdsgiver som lønmodtager kan tage hensyn til jobbets karakter og medarbejderens ønsker og behov uden at være begrænset af en meget lavt fastsat tilbagetrækningsalder.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Jytte Andersen.

Jeg ved, at ministeren har fået et brev fra en herre. Brevet er også sendt rundt til ordførerne, og jeg vil tillade mig at citere fra det brev, fordi det faktisk meget godt illustrer, hvorfor det her forslag er et nødvendigt og godt forslag:
     Jeg har været ansat hos en it-virksomhed siden 1982, og jeg bliver 65 år til næste år. Jeg synes godt om mit job, og ledelsen i virksomheden synes godt om mig. Jeg har over for afdelingslederen udtrykt mine ønsker om at fortsætte med at arbejde, indtil jeg bliver 67 år, hvilket han er helt indforstået med.
     Jævnfør nuværende overenskomster mellem virksomhederne og vedkommendes fagforening er pensionsalderen 65 år. Han fortsætter herefter:
     Jeg er nu blevet informeret om, at jeg skal fratræde min stilling senest den 30. november 2007, med den begrundelse at mit ansættelsesforhold ophører, i forbindelse med at jeg når pensionsalderen, og det er så i øvrigt i en tid, hvor den pågældende virksomhed mangler arbejdskraft.
     Det er jo tosset, for det betyder jo, at folk, der gerne vil være på arbejdsmarkedet, og virksomheder, der gerne vil have, at medarbejderne bliver der, ikke har mulighed for det. Det er baggrunden for, at vi støtter det her forslag.
     Vi synes, det er et godt forslag. Vi synes også, det er godt, at der er tænkt over, at arbejdsmarkedets parter skal have en chance for at lave aftalerne om, men det er jo et udtryk for en aldersdiskriminerende regel, som vi nu fjerner. Dermed bidrager vi også til, at arbejdsmarkedet kan udvikle sig mere fleksibelt, og sikrer en mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Så vi støtter forslaget.

Tak. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

Forslaget er en del af velfærdsforliget, og det er et godt forslag. Det går ganske enkelt ud på, at der fremover ikke kan aftales pligtmæssig fratræden i individuelle aftaler før det halvfjerdsindstyvende år.
     Ligeledes får det betydning for, hvad der kan aftales i kollektive overenskomster, så det fremover ikke kan aftales, at lønmodtagere skal fratræde før det halvfjerdsindstyvende år.
     Forslaget skal også ses i lyset af, at levealderen er stigende, og at mange gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet end til efterlønsalderen.
     Det gøres også gældende i lovforslaget, at pligtmæssig fratræden på grund af alder i gældende kollektive overenskomster først kan ændres, når den gældende overenskomst kan opsiges.
     Dansk Folkeparti støtter det her forslag, der fjerner en, hvad skal man sige, diskrimination på grund af alder.

Så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

Jeg har som arbejdsmarkedsordfører også modtaget det brev, som fru Jytte Andersen læste op. Det demonstrer i virkeligheden i al sin enhelhed, hvor pip det er, at vi tvinger nogle mennesker, der har en god arbejdsevne og har lyst til at arbejde, ud af arbejdsmarkedet, blot fordi de når en vis alder.
     Nej, det skal selvfølgelig være sådan, at folk, der gerne vil og kan, også skal have lov. Vi har himmelråbende meget brug for alle gode kræfter. Så jeg synes, det er dejligt, når borgerne retter henvendelse til os med sådan nogle meget illustrative problemstillinger. Og så er det også utrolig dejligt, når man, så kort tid efter at man har modtaget sådan et brev, er i stand til at kunne førstebehandle et lovforslag, der imødekommer den problemstilling.
     Vi har brug for alle gode kræfter ude på arbejdsmarkedet, og de, der kan og vil, skal ikke bremses af tekniske handelshindringer, havde jeg nær sagt. Tak.

Fru Elisabeth Geday er næste ordfører.

Forslaget her er jo igen en del af velfærdsaftalen. I Det Radikale Venstre mener vi ikke, at mennesker automatisk på grund af alder skal tvinges til at sige deres stilling op. Derfor havde vi principielt helst set grænserne for pligtmæssig fratræden helt afskaffet.
     Alder opleves individuelt, men helt generelt kan man jo sige, at en 70-årig i dag er lige så frisk på ånd og krop, som en 60-årig var det for 10-20 år siden. Alene af den grund er det helt på sin plads at hæve aldersgrænsen for pligtmæssig fratræden til 70 år.
     Historisk er aldersgrænserne sat ind for at sikre sig, at der blev plads til de unge på arbejdsmarkedet. Det problem har vi ikke just i fremtiden. Her gælder det om at holde fast på alle de ældre, der har lyst og evner til at arbejde. Visse arbejdsgivere vil kritisere forslaget for, at de indimellem har svært ved at komme af med en ældre medarbejder, som måske er gået i stå på jobbet. Til det er der bare at sige: Prøv med ledelse.
     Hvis man som arbejdsgiver behandler de ansatte ens med hensyn til personaleudvikling og tilbud om efteruddannelse, uanset om personen er 25, 45 eller 65 år gammel, så er der intet til hinder for, at den 65-årige er mindst lige så værdifuld for virksomheden som personen på 25 eller 45 år.
     Forslaget her vil under alle omstændigheder tillade, at der opretholdes aldersgrænser i kontrakter og kollektive overenskomster der, hvor det er fysisk begrundet som f.eks. i balletkorpset eller i flyvevåbnet.
     Samlet set synes vi, at det her forslag bevæger sig i den rigtige retning med højere aldersgrænser. Vi havde helst set dem helt afskaffet, men det her er et skridt i den rigtige retning.

Uden at det skal misforstås eller blive misforstået, eller uden at det skal opfattes som et udtryk for, at jeg er sat i min egen sag, vil jeg sige, at SF synes, at den her del af velfærdsforliget er meget fornuftig, altså det, at man hæver aldersgrænserne, for der er ikke megen rimelighed i, at man skematisk har nogle aldersgrænser for, hvornår man må være i et job.
     Der kan være nogle objektive kriterier, som i visse situationer kan gøre det fornuftigt med aldersgrænser, og jeg formoder også, at den mulighed opretholdes, men spørgsmålet er, om man overhovedet behøver at have en aldersgrænse. Der er jeg sådan set lidt enig med fru Elisabeth Geday i, at fordi man nu tilfældigvis er 70½ år eller 71 år, er det jo ikke sikkert, at man er en dårligere arbejdskraft, end hvis man var 69½ år.
     Alt andet lige er det her et skridt i den rigtige retning - at man bevæger sig op - og det synes jeg er positivt. Så synes jeg, vi skal drøfte, om man skal have en grænse. Det kan der være nogle argumenter for, men jeg synes bestemt også, der kan være argumenter for, at man helt fjerner den og siger, at alder ikke er noget, der er aktuelt på arbejdsmarkedet, men derimod at man kan sit job, og at man er kvalificeret til det, uanset om man er 30 år eller 71 år. Det er det ene, jeg vil sige.
     Det andet er, at jeg også synes, det er fint, at man ikke sætter det i gang pr. 1. januar 2007, men 2008, sådan at man har en mulighed for i overenskomster at forhandle sig til rette, for det er jo altid sådan, at man i forbindelse med en overenskomst har givet og taget. Derfor er det også rimeligt, at man får tid til at forhandle sig til rette om at fjerne de aldersregler, der måtte være.
     Dog ved jeg ikke helt, om den 1. januar 2008 omfatter alle overenskomster, eller om man skal lave en eller anden form for overgangsbestemmelse. Jeg har ikke helt tjek på, om alle får forhandlet det inden da, men det synes jeg er noget af det, man må se på i udvalgsarbejdet, sådan at vi på den ene side giver et klart signal om, at vi vil af med aldersdiskriminerende regler, og på den anden side respekterer, at man kan forhandle sig til rette via de gældende overenskomster.

Der er jo blevet sagt både kloge og i og for sig også meget interessante ting i denne debat.
     Jeg bemærkede, at De Radikales ordfører konstaterede, at alder føles forskelligt af forskellige mennesker. Det er jeg fuldstændig enig i. Det er jo også derfor, det er forfærdelig mærkværdigt at lave nogle regler, der tvinger mennesker til at blive på arbejdsmarkedet, ud fra en eller anden gennemsnitsbetragtning om, hvordan man har det i en vis alder. Det er derfor, det er fuldstændig forkert at hæve efterlønsalderen, for det er forskelligt, hvordan mennesker påvirkes af alderen.

     Det er til gengæld meget fornuftigt, at man vil give folk, der har det godt i en høj alder, mulighed for at vælge af egen fri vilje, hvor længe de vil blive på arbejdsmarkedet. Forslaget er godt, fordi det giver folk ret til at vælge, hvor længe de vil arbejde. Vi skal afskaffe diskriminationen, når det gælder om at give folk mulighed for at blive længere, hvis de selv vil det, men det er fuldstændig forkert, at man vil tvinge nogle ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, end de selv vil.
     Det er ikke nogen begrundelse for at afskaffe diskrimination, at vi står i en bestemt situation, for uanset mangel på arbejdskraft eller ikke mangel på arbejdskraft er diskrimination forkastelig og skal afskaffes. Derfor kan Enhedslisten, fuldstændig uafhængigt af hvad vi mener om forligspartiernes tvang over for nogle ældre, selvfølgelig gå ind for at afskaffe tvang over for andre ældre, og derfor støtter vi forslaget.

Jeg vil gerne takke for den behandling, lovforslaget har fået
i Folketinget i dag. Med forslaget om ændring af forskelsbehandlingsloven hæves aldersgrænsen for, hvornår det kan aftales, at en lønmodtager skal fratræde på grund af alder, med 5 år, altså fra 65 til 70 år. Det sikres, at de lønmodtagere, der er i stand til det, får mulighed for at fortsætte med at arbejde, også efter at de har nået folkepensionsalderen. Jeg synes, det er et meget vigtigt signal, der sendes med denne del af tilbagetrækningspakken, for det afgørende skal ikke være, at en person når en bestemt alder; det afgørende skal være, om den pågældende føler, at han kan fortsætte arbejdet. Møntet på dem uden for dette hus, der er kritiske over for ændringen, vil jeg blot minde om, at vores udfordring er at sørge for, at så mange som muligt fortsætter med at arbejde så længe som muligt, og jeg håber, at denne lille ændring kan motivere både lønmodtagere og arbejdsgivere til det. Jeg vil gerne takke Tingets partier for behandlingen af forslaget her i dag, og jeg ser frem til samarbejdet under den videre behandling af forslaget i Arbejdsmarkedsudvalget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.