Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 7. december 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten

(Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede
jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-9 og Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 10 og 11.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. november 2006 og var til 1. behandling den 14. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er sammen med L 60, L 61, L 62 og L 65 en del af den samlede lovgivning, der udmønter regeringens aftale af 20. juni 2006 med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velfærd. Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de to lovforslag, der behandles i Socialudvalget om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen L 57 og L 58.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 9. oktober 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 8. Den 3. november 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Korrektion til lovforslagets bemærkninger

Beskæftigelsesministeren har oplyst, at der i lovforslagets bemærkninger er anført de forventede merindtægter ved indbetalinger af efterlønsbidrag i forbindelse med fortrydelsesordningen for efterløn for 2008 og frem. Der forventes imidlertid merindtægter fra og med 2007. Merindtægterne forventes som anført i ny udgave af tabel 2.2.1 nedenfor.

 

Tabel 2.2.1. Ændrede indbetalinger ved forslag om en fortrydelsesordning

Mio. kr. (2007-niveau)	2007	2008	2009	2010
Indtægter	25	50	55	60

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet udtaler:

I velfærdsforliget er indbygget en indekseringsmekanisme. Flertallet understreger, at der træffes politisk beslutning første gang i 2015 om, i hvilket omfang tilbagetrækningsalderen øges fra 2025.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men stemmer for de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag da de, i større eller mindre grad, retter en smule op på et i øvrigt gennemført asocialt forslag.

SF støtter endvidere Enhedslistens ændringsforslag om at fjerne den automatiske regulering af efterlønsalderen.

Det er, efter Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, rigeligt slemt, at lovforslaget medfører en forhøjelse af efterlønsalderen til 62 år. Men det er dybt forkert og uretfærdigt, at man nu vil fastslå, at efterlønsalderen automatisk skal forhøjes i takt med stigningen i den gennemsnitlige levealder – første gang i 2015. Det betyder, at hele den fremtidige stigning i den gennemsnitlige levealder udelukkende skal bruges til at arbejde længere, og det vil tilmed betyde, at nogle grupper i samfundet, f.eks. lavtuddannede, ikke engang får i gennemsnit 19,5 års gennemsnitlig levetid efter efterlønsalderen. Det er SF og Enhedslisten imod.

Under førstebehandlingen og udvalgsbehandlingen har Dansk Folkeparti forsøgt at give indtryk af, at de ikke havde godkendt den automatiske regulering i forbindelse med »velfærdsforliget«. Faktisk gik Dansk Folkeparti så langt som til at forsøge sig med et betænkningsbidrag, hvor de satte spørgsmålstegn ved den automatiske regulering af efterlønsalderen jf. bilag 7 til lovforslaget. Det har de siden trukket tilbage. SF og Enhedslisten er glade for, at det ikke på den måde er muligt at indgå et asocialt forlig, og samtidig lade som om, man ikke er med. Enten støtter man den automatiske regulering af efterlønnen, der kun kan fraviges, hvis den gennemsnitlige levealder falder. Eller også er man imod den automatiske regulering som SF og Enhedslisten. Dansk Folkeparti har fremført en ynkværdig forestilling. Hvis Dansk Folkeparti reelt mener, hvad de siger om den automatiske forhøjelse af efterlønsalderen, skal de stemme for Enhedslistens ændringsforslag.

Generelt om lovforslaget

Lovforslaget er en udmøntning af den forkvaklede tvangstankegang, som lå bag det såkaldte velfærdsforlig fra juni 2006. Ønsket om flere ældre på arbejdsmarkedet angribes fuldstændig bagvendt. I stedet for at skabe et arbejdsmarked, hvor det er muligt for såvel unge som ældre at begå sig og have et job, som de er glade for, så vælger forligspartierne at tvinge mennesker ved at hæve tilbagetrækningsalderen og ved at skærpe reglerne for ret til ydelser. I stedet for ordinære job skal de ældre tage til takke med løntilskudsjob, der ikke engang giver mulighed for optjening af dagpenge. Hele ånden bag forslagene fremgår faktisk af begrundelsen for at fjerne den forlængede dagpengeret i bemærkningerne til lovforslaget, hvor der står: Man skal ikke længere kunne trække sig tilbage på dagpenge som 55-årig. Hvis nu beskæftigelsesministeren havde en kontakt til de mennesker i a-kasserne, som bliver ofre for arbejdsgivernes mangel på vilje til at ansætte folk i aldersgruppen fra 55 år til 59 år, så ville han næppe lægge navn til den slags stemplinger af ældre arbejdsløse som en form for snyltere, der bruger dagpengene til en selvvalgt tidligere tilbagetrækning. Faktisk er det sådan, at det sammen med efterlønsforringelserne med en nærmest kirurgisk præcision er lykkedes at ramme dem med de hårdeste job på arbejdsmarkedet.

Det er et faktum, at en vigtig årsag til såvel fysisk nedslidning som stress er for meget arbejde og for stort arbejdspres. Det er sammen med arbejdsgivernes manglende eller utilstrækkelige interesse for det grå guld hovedårsagen til, at ældre ikke bliver på arbejdsmarkedet. Enten kan de ikke komme ind, eller også er det så hårdt, at de må søge ud. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser er stigende, og antallet af anmeldte arbejdsbetingede psykiske lidelser er næste firdoblet siden 2000.
Ugebrevet A4 har på baggrund af en undersøgelse af 2.000 danskere konkluderet, at en tredjedel af arbejdsstyrken føler sig mere stressede end for et år siden, at næsten halvdelen siger, at arbejdet er blevet hårdere, at næsten en tredjedel arbejder flere timer, og at næsten lige så mange som dem har besvær med at få lov til at afspadsere og afholde fridage. 12 pct. er holdt op eller overvejer at holde op på jobbet. Intet tyder på, at arbejdsmarkedet skulle være blevet mere tilgængeligt for de ældre.
Men det er ikke nedslidning, forligspartierne vil gøre op med. Tværtimod risikerer vi, når efterlønsalderen gradvis sættes op, først til 62 år og derefter trin for trin til 66 år i 2040, at flere og flere bliver slidt ned i længere og længere tid på arbejdsmarkedet. Den fremskrivning, man har vedtaget med det her forlig, betyder reelt, at de med de hårdeste job kommer til at arbejde en stadig større del af deres liv og får færre og færre år, hvor de kan nyde deres tilværelse, efter at de er holdt op med at arbejde.
Det er jo sådan, at den fremskrivning, som man har lagt frem i lovforslaget, kan man kun komme uden om ved at melde sig helt ud af forliget. Forligspartierne har bundet sig til, at man vil lade efterlønsalderen stige ikke til 62 år, men videre til 63, 64, 65 og 66 år. Ikke blot er det problematisk, at den ekstra tid, hele stigningen i levealder medfører, tvangsmæssigt skal tilbringes på arbejdsmarkedet - undtagen selvfølgelig hvis man er rig nok til bare at forlade det, når det passer en. Det er dobbelt problematisk, fordi vi kan se, at stigningen i levealder har så voldsom social slagside. Levealderen for de dårligst uddannede - specialarbejdere, rengøringspersonale og hjemmehjælpere - stiger langt mindre end levealderen for højere funktionærer og direktører. Faktisk er levealderen for de lavest uddannede kvinder stort set stagnerende. Samtidig kan vi se, at det i høj grad er de grupper, der benytter sig af den tidlige efterløn med pensionsfradrag og lavere efterlønssats. Det gør de jo ikke, fordi de absolut vil have mindre at leve af. Det gør de, fordi de er nedslidte. Samtidig bliver det endda sværere og dyrere at opnå ret til efterløn, fordi man hæver antallet af år, hvor der skal betales efterlønsbidrag fra nu 25 år til 30 år i fremtiden. Den stigning i efterlønsalderen er asocial, den vender den tunge ende nedad, og de velstillede forlader alligevel arbejdsmarkedet, når de har lyst, fordi de har råd.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af   beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

   1) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 66 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn efter § 74 l, stk. 3, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning.««

[Ændring af forsikringsstatus for fuldtidsforsikrede efterlønsmodtagere, som alene kan få efterløn med deltidssatsen]

Af   et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

   2) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 udgår stk. 3 og 4.

[Fjernelse af indeksering]

Af   beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

   3) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 a, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 8 og 9«.

[Korrektion af henvisning]

   4) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 a, stk. 5, indsættes i 1. pkt. efter »stk. 4,« ordene: »1. og 2. pkt.,«, og som 3. pkt. indsættes: »Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.«

[Udvidelse af retten til bidragsfri perioder]

   5) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 a, stk. 7, ændres »stk. 2-5« til: »2-4«.

[Korrektion af henvisning]

   6) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 b, stk. 1, ændres »stk. 1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.

[Forenkling af kravene for ret til efterlønsbevis]

   7) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 e, stk. 3, affattes 1. pkt. således:

»Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.«

[Præcisering af bestemmelsen om det lempeligere fradrag for arbejdsindkomst for efterlønsmodtagere med en lav timeløn]

   8) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 76, stk. 1, ændres »§ 77, stk. 9« til: »§ 77, stk. 10« og »§ 77, stk. 2-4« til: »§ 77, stk. 2-5«.«

[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 8]

   9) Efter nr. 17 indsættes som nye numre:

»03. § 77, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves af alle medlemmer fra det fyldte 30. år, jf. dog stk. 6, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Bidraget opkræves endvidere af medlemmer under 30 år, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.«

04. I § 77 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1 eller 2, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.«

Stk. 5-10 bliver stk. 6-11.«

[Ændring af efterlønsbidraget for fuldtidsforsikrede, der alene vil kunne få efterløn med deltidssatsen og ændring af den automatiske opkrævning af efterlønsbidrag]

Af   et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

   10) Nr. 29 udgår.

[Fjernelse af revisionsbestemmelse vedrørende § 74]

Til § 5

   11) I stk. 4 udgår »-4«, og »og denne lovs § 1, nr. 29,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 9]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at fuldtidsforsikrede medlemmer, som er overgået til efterløn, men som ikke har ret til efterløn med fuldtidsatsen, fordi de ikke opfyldte kravene til perioden med fuldtidsforsikring ved overgangen, får ret til efter anmodning at blive overflyttet til deltidsforsikring. Medlemmet skal herefter alene betale medlemsbidrag som deltidsforsikret.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at medlemmer, der kun har ret til efterløn med deltidssatsen, bør have mulighed for at blive overflyttet til deltidsforsikring og dermed alene betale medlemsbidrag i overensstemmelse hermed.

Ændringsforslaget har kun ubetydelige økonomiske eller administrative konsekvenser.

Til nr. 2 og 9

Det foreslås at fjerne bestemmelserne om indeksering af efterlønsalderen og om revision af § 74.

Til nr. 3 og 5

Forslagene er alene konsekvensrettelser som følge af ændrede stykker i lovforslagets forslag til nyaffattelse af § 74 a.

Til nr. 4

Efter forslaget til § 74 a, stk. 5, i lovforslaget har medlemmer, som er omfattet af forslaget til § 74 a, stk. 4, som er under 35 år pr. 1. januar 2008, og som har indbetalt efterlønsbidrag forud for det fyldte 35. år, ret til et tilsvarende antal bidragsfrie perioder, som kan lægges efter eget valg inden overgangen til efterløn.

Medlemmer, som er fyldt 35 år før 1. januar 2008, og som efter lovforslagets forslag til § 74 a, stk. 4, først skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, har mulighed for at undlade at betale efterlønsbidrag i 2007, hvis de i øvrigt kan opfylde kravet om at have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år. De har derimod ikke mulighed for at placere den bidragsfri periode på et andet tidspunkt.

Det foreslås, at disse medlemmer får mulighed for at vælge, hvornår de ønsker at holde bidragsfrie perioder svarende til indbetalt efterlønsbidrag i året 2007.

Medlemmer, som efter § 74 a, stk. 4, skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1999, vil ikke blive omfattet af udvidelsen, idet de hverken efter de gældende regler eller lovforslaget ville have haft mulighed for at undlade at betale efterlønsbidrag i 2007.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at medlemmer, som først skal indbetale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008, og som kan opfylde kravene for ret til efterløn om at have betalt efterlønsbidrag i i alt 25 år, både efter de gældende regler i loven og lovforslaget har mulighed for at vælge at holde pause med bidragsbetalingen i 2007. Derimod har de efter lovforslaget ikke mulighed for at udskyde pausen til et senere tidspunkt. Forslaget er i overensstemmelse med de intentioner, der lå til grund for aftaleteksten vedrørende bidragsfri perioder for personer, der er under 35 år pr. 1. januar 2008.

Ændringsforslaget sikrer, at medlemmerne ligesom medlemmer under 35 år får mulighed for at holde pausen på et senere tidspunkt. Ændringsforslaget bevirker dermed også en mere smidig administration for a-kasserne, som undgår, at en stor medlemsgruppen fravælger efterlønsbidraget i 2007 og tilmelder sig betalingen igen pr. 1. januar 2008.

Ændringsforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser ud over de i forslaget allerede beskrevne. Ændringsforslaget medfører heller ikke administrative konsekvenser af betydning. Ændringsforslaget vil medføre mindre administrative lettelser for medlemmerne og a-kasserne.

Til nr. 6

 Det foreslås, at efterlønsbeviset fremover ikke gøres betinget af, at alle pensionsordninger er indberettet.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at pensionsoplysningerne ikke er en del af indholdet i efterlønsbeviset, hvorfor det er unødvendigt at kræve disse oplysninger som betingelse for den automatiske udstedelse af beviset.

Ændringsforslaget indebærer, at administrationen i forbindelse med den automatiske udstedelse af efterlønsbevis bliver så hensigtsmæssig og smidig som muligt.

Pensionsselskaberne m.v. vil fortsat skulle indberette pensionsordningerne, og medlemmerne har fortsat pligt til at erklære, om de indberettede oplysninger er fyldestgørende. Der henvises til lovforslagets forslag til § 74 j, stk. 3 og 4.

Medlemmerne vil også fortsat kunne bede om en vejledende beregning af det fremtidige pensionsfradrag.

Ændringsforslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Ændringsforslaget vil medføre mindre administrative lettelser for medlemmerne og a-kasserne.

Til nr. 7

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at intentionen bag aftalen fremgår mere klart af lovteksten.

Ved opgørelsen af de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i kalenderåret indgår indtægt fra alt løn­arbejde, uanset om arbejdet kan anses for kontrollabelt eller ukontrollabelt, om timelønnen har været over omregningssatsen, eller om der ikke er udbetalt efterløn på grund af mindsteudbetalingsreglen.

De administrative regler om det lempeligere fradrag udarbejdes med hjemmel i lovforslagets forslag til § 74 i, stk. 1.

Ændringsforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af forslaget i ændringsforslag nr. 8 om at indsætte et nyt stk. 5 i lovens § 77.

Til nr. 9

Ad nr. 03

Det foreslås, at a-kasser først skal opkræve efterlønsbidrag automatisk fra det tidspunkt, hvor et medlem fylder 30 år, mens medlemmer under 30 år selv skal tilmelde sig bidragsbetalingen skriftligt.

Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske fra a-kasserne, som har anført, at denne procedure for opkrævning af efterlønsbidrag er mere hensigtsmæssig.

Herudover er der foretaget konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 04.

Ændringsforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.

Ad nr. 04

Det er en betingelse for ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, at et medlem har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen, eller at medlemmet, der er fyldt før den 1. juli 1949 har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999.

Det foreslås, at fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede inden folkepensionsalderen, skal betale samme efterlønsbidrag som deltidsforsikrede.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at når disse medlemmer aldrig vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede (fuldtidsefterløn), er det ikke rimeligt, at de skal betale efterlønsbidrag med samme beløb som fuldtidsforsikrede. Det er muligt på tidspunktet for overflytning til fuldtidsforsikring entydigt at afgøre, om medlemmet inden pensionsalderen nogensinde vil kunne opfylde kravene for fuldtidsefterløn.

Ændringsforslaget vil kræve en justering i a-kassernes opkrævningssystemer og har dermed mindre administrative konsekvenser for a-kasserne.

Forslaget omfatter kun en meget begrænset medlemsgruppe og ændringsforslaget har i øvrigt ingen økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 10.

  Charlotte Antonsen (V) Â  Erling Bonnesen (V) fmd.  Tina Nedergaard (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Jens Vibjerg (V) Â  Bent Bøgsted (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Thomas Adelskov (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Jytte Andersen (S) nfmd.  Anne‑Marie Meldgaard (S) Â  Lone Møller (S) Â  Elisabeth Geday (RV) Â  Ole Sohn (SF) Â  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 59

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4	Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren
5	Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
6	Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
7	1. udkast til betænkning
8	2. udkast til betænkning
9	Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
10	3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 59

1	Spm. om, hvordan ministeren i sin ligestillingsvurdering af forslaget kan konkludere, at forslaget er kønsneutralt, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2	Spørgsmålet er tilbagetaget
3	Spm. om ministerens kommentar til Dansk Folkepartis betænkningsbidrag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå