Den næste sag på dagsordenen var:
8) Anden behandling af lovforslag nr. L 57:
Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 3/11 2006. Første behandling 15/11 2006. Betænkning 30/11 2006).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Sammen med denne sag foretoges:
9) Anden behandling af lovforslag nr. L 58:
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 3/11 2006. Første behandling 15/11 2006. Betænkning 30/11 2006).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslagene sattes til forhandling.

Forhandling

Behandlingen af det her lovforslag om forhøjelse af pensionsalderen, L 57, hænger jo direkte sammen med behandlingen i Arbejdsmarkedsudvalget af lovforslag nr. L 59 om forhøjelse af efterlønsalderen.
     I forbindelse med behandlingen af de to forslag er der blevet rejst et spørgsmål om, hvad de forslag indeholder overhovedet. Det spørgsmål er blevet rejst af Dansk Folkeparti, som i hvert fald under behandlingen i Arbejdsmarkedsudvalget i onsdags lavede et skuespil, hvor de på den ene side forsøgte at give udtryk for, at de havde indgået en aftale, det såkaldte velfærdsforlig, og på den anden side forsøgte at give udtryk for, at de i øvrigt fraskrev sig ansvaret for en del af aftalen.

     Det kom i onsdags til udtryk på den måde, at Dansk Folkeparti lavede et udkast til et betænkningsbidrag i forbindelse med behandlingen af L 59, hvor de skrev:
     »I aftalen om velfærdsforliget ligger ikke nogen automatik i en eventuel forhøjelse af efterlønsalderen. Det afhænger af, hvad politikere i 2015 beslutter.«
     Det vil sige, at der i aftalen om velfærdsforliget ikke ligger nogen automatik fra 2015 i reguleringen af efterløns- og pensionsalderen. Det er i modstrid med aftalen. Hvorfor gjorde Dansk Folkeparti det her? Fordi Dansk Folkeparti tidligere har givet udtryk for, at de ikke ville være med til en automatisk regulering fra 2015 af folkepensionsalderen fra 67 år til 68 år til 69 år til 70 år osv.
     I gårsdagens finanslovdebat gav hr. Kristian Thulesen Dahl udtryk for, at Dansk Folkeparti i løbet af onsdagen ikke ændrede holdning. Hvis det skal stå til troende, betyder det, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til en automatisk regulering af efterløns- og folkepensionsalderen fra 2015. Det fremgår bare ikke af den endelige betænkning, for efter det her maskespil har Dansk Folkeparti i hvert fald på skrift bøjet nakken og er nu tilhængere af den automatiske regulering. Efter den behandling står det lysende uklart, hvad det er, Dansk Folkeparti har skrevet under på. Vil Dansk Folkeparti stå til regnskab for, at de har skrevet under på en aftale, der betyder en automatisk regulering af efterløns- og pensionsalderen i takt med levetiden til for pensionsalderens vedkommende 67, 68, 69, 70 år, eller vil Dansk Folkeparti stadig væk påstå, at de ikke er med til denne asociale automatiske regulering? For som de jo egentlig så rigtigt skrev i det oprindelige betænkningsudkast, så kan man på nuværende tidspunkt ikke vide noget konkret om det. Hvad mener Dansk Folkeparti? Er det et ynkværdigt skuespil, hvor de prøver at optræde udadtil med en anden holdning end den, de har skrevet under på at have? Jeg synes, vi savner en forklaring på Dansk Folkepartis optræden i den her sag.

Det fremgår af betænkningen, at Dansk Folkeparti har tilkendegivet en mening, som ikke giver direkte sammenfald med det, hr. Arbo-Bæhr siger her, men er en klar formulering. Og der er en klar formulering i en mindretalsudtalelse fra SF og Enhedslisten, men der er ingen ændringsforslag, så vi er helt trygge ved, at lovforslaget her bliver vedtaget.

Det fremgik meget klart af det, jeg sagde før, at det er rigtigt: Dansk Folkeparti har i forløbet ændret holdning. Dansk Folkeparti er blevet banket på plads og må i dag stå ved, at de har indført den her automatiske regulering.
     Hvis jeg forstår Dansk Folkepartis ordfører ret, vil Dansk Folkeparti øjensynligt se positivt på et ændringsforslag. Det kommer vi tilbage til, når vi behandler
L 59 om efterlønsalderen, for der ligger et ændringsforslag om at fjerne automatikken, og så får vi jo at se, hvad Dansk Folkeparti stemmer til det.

Jeg forstår helt ærligt ikke hr. Jørgen Arbo-Bæhrs indvendinger. Jeg synes, det er sådan et lidt kedeligt forsøg på at mistænkeliggøre nogle af forligspartierne og særlig Dansk Folkeparti omkring velfærdsaftalen. Det fremgår tydeligt, når man læser betænkningen over L 59, at der er fuldstændig enighed imellem forligspartierne om, at hvis det er sådan, at levealderen stiger, vil vi i 2015 træffe beslutning om, at efterlønsalderen fra 2025 skal stige yderligere. Det er der ikke nogen tvivl om, det fremgår tydeligt af betænkningsbidraget. Det er alle forligspartierne enige om, også Dansk Folkeparti.
     Derfor er der jo ingen grund til at udstille et af forligspartierne, og det synes jeg Dansk Folkeparti skulle komme herop og bekræfte, sådan at hr. Jørgen Arbo-Bæhrs bekymringer bliver slået i jorden en gang for alle.

Under hele det her forløb har mine bekymringer været, at velfærdsforliget rent faktisk indeholder en automatisk regulering, sådan at al snak om, hvorvidt efterlønsalderen skal være 62 år eller 63 år, al snak om, hvorvidt folkepensionsalderen skal være 67 år eller 68 år, er fuldstændig hen i vejret, fordi automatikken betyder, at efterløns- og pensionsalderen automatisk vil blive reguleret opad fra 2015 og frem. Det er det, min bekymring går på.
     Det, min bekymring går på, hvad angår Dansk Folkeparti, er, at de under førstebehandlingen og under udvalgsbehandlingerne har givet udtryk for, at den her automatik ikke var noget, Dansk Folkeparti havde skrevet under på. Men det kan vi så få bekræftet i dag: Dansk Folkeparti har skrevet under på den automatik.

Det kan da godt være, at det er en god idé, at Dansk Folkeparti bare lige går op og bekræfter det. Det er rigtigt, at der har været et par forskellige betænkningsbidrag. Der ligger nu et fælles betænkningsbidrag fra alle forligspartierne bag velfærdsaftalen, og det synes jeg at hr. Jørgen Arbo-Bæhr skal anerkende: Der er fuldstændig enighed om den indekseringsmekanisme og brugen af den i velfærdsaftalen.
     Men jeg er enig med ordføreren i, at det kunne være en god idé, at Dansk Folkeparti også her fra talerstolen lige manede det i jorden, så der ikke længere var tvivl.

Jeg er jo i og for sig enig med hr. Thomas Adelskov i, at man har vedtaget den automatik. Det, som jeg sætter spørgsmålstegn ved, er, hvad Dansk Folkeparti mener, fordi Dansk Folkeparti giver udtryk for ét på det ene tidspunkt af dagen og for noget andet på et andet tidspunkt af dagen. Når så hr. Thulesen Dahl heroppefra i går sagde, at Dansk Folkeparti ikke har ændret holdning, skulle man tro, at de stadig væk stod ved den holdning, de gav udtryk for onsdag kl. 10.

Som socialudvalgsmedlem er det overraskende at høre de her ting, for det er ikke noget af det, vi har haft med inde i debatten i Socialudvalget. Derfor kunne det da godt indikere
- og jeg kan støtte hr. Thomas Adelskov ved at sige det - at vi lige kunne have brug for, at Dansk Folkeparti markerede, hvad det egentlig er, der foregår her, for i Socialudvalget er den diskussion ikke foregået.

Jeg synes, det ville være ærligt, hvis Dansk Folkeparti her fra den her talerstol ville give udtryk for, om Dansk Folkeparti rent faktisk har været med til at lave en aftale, hvor man automatisk fra og med 2015 regulerer efterløns- og pensionsalderen i vejret, sådan at det altså ikke bliver 62 henholdsvis 67 år, men at det i 2040 bliver 66 henholdsvis 71 år, vi snakker om.
     Har Dansk Folkeparti været med til at få den automatiske regulering eller ej?

Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Nu er det ikke lige mit område, socialområdet her, men det hænger jo lidt sammen med efterlønnen. Jeg synes, det er på sin plads at sige, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr går ind og refererer fra nogle diskussioner, der er foregået i udvalget. Det er rigtigt, at der har været nogle diskussioner om, hvordan det er, men forligspartierne er blevet enige om den tekst, der står i betænkningen, nemlig at der i velfærdsforliget er indbygget en indekseringsmekanisme, og Dansk Folkeparti understreger, at der træffes politisk beslutning første gang i 2015 om, i hvilket omfang tilbagetrækningsalderen øges fra 2025.
     Det er det, der kom til at stå i begge lovforslag - det her forslag og L 59 - og det er det, forligspartierne er blevet enige om, og så er der faktisk ikke mere diskussion om det. At hr. Jørgen Arbo-Bæhr så refererer fra, hvad der er sket i interne diskussioner, kommer ikke den her sag ved. Forligspartierne er blevet enige om den tekst her, og dermed færdig.

Gudrun Laub (V):
Nu er det her jo behandlingen af L 57 og L 58, så der er i virkeligheden ingen grund til, at nogen skulle komme med en forklaring på, hvad de mener om L 59, og Enhedslisten har ikke stillet nogen ændringsforslag, så jeg går ud fra, at det her lidt er et paradenummer. Lovforslagene går forhåbentlig igennem. At vi så må undvære Enhedslistens stemmer, er bare i orden.

Har hr. Bent Bøgsted nogen kommentarer til det? Nej. Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning til ordføreren.

Det, der er problemet i den her sag, er jo, at Dansk Folkeparti selv har haft meget svært ved at forklare, hvad det er, de mener. De har haft meget svært ved at sige: Har vi skrevet under på en automatisk regulering af efterløns- og pensionsalderen i takt med den gennemsnitlige levetid - ja eller nej? Sværere kan det vel ikke være. Så har Dansk Folkeparti skrevet under på en aftale, hvor man automatisk regulerer efterløns- og pensionsalderen i takt med den gennemsnitlige levetid - ja eller nej?

Har ordføreren nogen bemærkninger? Værsgo.

Jeg skal blot sige, at forligspartierne selvfølgelig står bag velfærdsaftalen og den aftale, der er lavet, og så synes jeg faktisk ikke, der er mere at diskutere, og jeg har ikke i sinde at besvare flere spørgsmål på det område, for der er ikke mere at diskutere. Forligspartierne står bag aftalen. Det er det, vi har aftalt, og det er det, vi stemmer for, og dermed færdig.

Problemet er jo, at Dansk Folkeparti selv har sat spørgsmålstegn ved, hvad aftalen indeholder. Det er det, der er det helt åbne spørgsmål, så derfor - selv om hr. Bent Bøgsted ikke vil svare - bliver jeg nødt til at stille det samme spørgsmål igen, og man kan altså svare med et ja eller et nej. Har Dansk Folkeparti tilsluttet sig en aftale, hvor man automatisk regulerer efterløns- og pensionsalderen i takt med den gennemsnitlige levetid - ja eller nej?

Så er det fru Anne Baastrup for en kort bemærkning til ordføreren.

Jeg tror, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr skal lære at lytte. Hr. Bent Bøgsted sagde ja. Det var fuldstændig umisforståeligt. De har sagt ja.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslagene overgik derefter til tredje behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.