Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 89 ad L 55 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål nr. 89
Er det en del af den politiske aftale bag L 55, at alle parter samtidig med vedtagelsen af L 55 også har tilsluttet sig vandmiljøplan III, der løber frem til 2015?
Svar
Den politiske aftale af 22. juni om den kommende miljøgodkendelsesordning for husdyrbrug bygger videre på målsætningerne i vandmiljøplan III og er en reform af miljøreguleringen af husdyrproduktionen.
Det er dog ikke en del af forudsætningerne for aftalen bag L 55, at partierne formelt også har tilsluttet sig vandmiljøplan III, men evalueringen af forskellige spørgsmål skal ifølge aftalen ske i sammenhæng med evalueringerne af vandmiljøplan III.