Ministeren

 

J.nr.

 

 

  

Den 20. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 ad L 55  - Forslag til

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 27

Ministeren bedes oplyse, hvornår de vejledninger og bekendtgørelser, der udmønter loven, forventes at blive offentliggjort.

 

Svar

Miljøministeriet forventer at kunne sende udkast til de centrale bekendtgørelser og vejledningen til lovforslaget om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. i offentlig høring fredag den 17. november 2006. Det drejer sig om:

                     

·         En ny husdyrgødningsbekendtgørelse

·         En ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse af husdyrbrug

·         En ny vejledning om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, inkl. lugtvejledning

·         Vejledning om skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder).

 

Høringsperioden vil løbe fra 17. november til 1. december. Miljøministeriet beklager denne korte tidsfrist. Den er nødvendig for at sikre, at kommunerne har et nyt enkelt, gennemskueligt og ensartet forvaltningsgrundlag, som kan træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden og kommunernes overtagelse af den nye opgave.

 

Kommunernes Landsforening, Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening er orienteret om den korte høringsfrist, og der har over de seneste uger været løbende drøftelser med disse parter om indholdet i vejledningen og bekendtgørelserne.

                     

Der vil i det udsendte høringsmateriale indgå en del af det kortmateriale, der skal anvendes til administration af det fastlagte beskyttelsesniveau. En del af kortmaterialet vil imidlertid ikke foreligge førend primo december, og en del vil være tilgængelig på Miljøportalen pr. 1.1.2007. Det vil i høringsbrevet blive angivet, hvilke dele der udestår, samt hvilke dele af dette materiale, som vil blive udsendt i en særskilt høringsrunde i begyndelsen af december.