Ministeren

 

J.nr.

 

 

  

Den 7. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 ad L 55  - Forslag til

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 18

Hvad siger ministerens beregninger om, hvor mange af de kvælstoffølsomme naturområder, der ikke vil blive beskyttet mod påvirkning over deres tålegrænse fra nyetablerede husdyrbrug gennem lovforslagets § 7?

 

Svar

Der er ikke foretaget sådanne beregninger.

 

Forslaget til § 7 udmønter VMPIII aftalen om sårbare naturområder. VMPIII aftalen bygger på Wilhjelm-udvalgets model (jf. Wilhjelm-udvalgets rapport ”En rig natur i et rigt samfund, november 2001”). Anvendelsen af § 3 størrelseskriterierne sikrer, at bufferzonen kan træde i kraft straks på grundlag af amternes § 3 registreringer.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 7, at andre særligt sårbare naturtyper foreløbigt er udmøntet som ammoniakfølsomme søer, og at de øvrige særligt sårbare naturtyper i Natura 2000 områderne som kilder og væld, hængesæk og andre kærsamfund inddrages i Natura 2000 planlægningen.

 

Selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en forbudszone, påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivet. Det fremgår generelt af forslaget til §§ 19, 23, 27, 29 og 31 og specifikt af reglerne i bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. 

 

Samlet set vil bufferzonerne, kravet om nedfældning af husdyrgødning i bufferzonerne og siden hen i hele landet samt det generelle krav om ammoniakreduktion, indebære en forbedring af tilstanden for naturen generelt set og dermed også for de § 3-områder, der ikke er omfattet af bufferzonerne.

 

Kommunen kan derudover, hvis den finder baggrund for det, lade hensynet til § 3-naturområder indgå i miljøvurderingen og ved fastsættelsen af vilkår.

 

Det er forventningen, at der pga. det generelle beskyttelsesniveau i langt hovedparten af tilfældene ikke vil være behov for at stille supplerende vilkår.