Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 6. december 2006
Betænkning
over
 Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
[af miljøministeren (Lars Barfoed, fg.)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 4 og 15-18. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 5-14.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 2006 og var til 1. behandling den 9. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 28. juni 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 472. Den 26. oktober 2006 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Miljøministeren og medarbejdere fra Miljøministeriet foretog den 8. november 2006 en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget.
Andre møder
Udvalget holdt den 22. november 2006 et møde med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Det Økologiske Råd og Kommunernes Landsforening med henblik på at få præsenteret forskellige synspunkter fra interessenter i det åbne land. I mødet deltog:
Afdelingsleder Thomas Færgeman og landbrugspolitisk medarbejder Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening,
Erhvervspolitisk konsulent Lidde Bagge og viceformand Henrik Høegh, Dansk Landbrug,
Landbrugs- og vandpolitisk medarbejder Hans Nielsen, Det Økologiske Råd, og
Chefkonsulent Peter Jørgensen, Kommunernes Landsforening.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Lars Andersen, Kværndrup,
Dansk Landbrug,
Det Økologiske Råd og
Landsforeningen for Gylleramte.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug og
Landsforeningen for Gylleramte.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 98 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra et, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Landbruget vil med den nye miljøgodkendelsesordning for husdyrbrug fremover blive reguleret på samme måde som den øvrige industri med de tilpasninger, der følger af landbrugets arealanvendelse. Med udgangspunkt i et ønske om udvikling af ny teknologi, færre lugtgener, bedre kontrol, færre administrative byrder og skærpede krav til ammoniakemissionerne fra husdyrbrug blev lovforslaget fremsat i oktober 2006 og med det mål, at den nye regulering kan træde i kraft fra den 1. januar 2007, når kommunerne som følge af kommunalreformen overtager ansvaret for miljøreguleringen af landbrug.
Jeg er enig med V, DF, KF og RV om i betænkningen over lovforslaget at tilkendegive følgende:
Kommunernes faglige grundlag for behandlingen af sager om miljøgodkendelser
Når vand- og naturplanerne foreligger, vil der være tilvejebragt et endnu mere målrettet og præcist grundlag for kommunerne for at vurdere husdyrbrugenes belastning af det omgivende miljø med ammoniak, nitrat og fosfor. I planerne fastsættes de miljømål, der skal opnås i de enkelte vand- og naturområder, og de typer af indsatser, der skal gøres for at leve op til målene.
I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner, med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område.
Ændring af lovens overgangsbestemmelser m.h.t. bygningstekniske anmeldelser
Der er under Folketingets behandling af lovforslaget peget på bl.a. en problemstilling i relation til lovens overgangsbestemmelser.
Det drejer sig om krav om anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen inden den 1. januar 2007.
Der er peget på, at der er en særlig gruppe husdyrbrugere, der kan komme i klemme, idet de kun mangler den mere bygningstekniske anmeldelse af husdyrbruget efter husdyrgødningsbekendtgørelsen for at være på plads med samtlige godkendelser og tilladelser efter de hidtil gældende regler inden den 1. januar 2007.
Med henblik på at imødekomme denne gruppe af husdyrbrugere stilles der et ændringsforslag, hvorefter loven ændres, således at husdyrbrugeren indtil den 1. marts 2007 kan foretage anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Med denne ændring gives en mindre fristforlængelse på 2 måneder i de tilfælde, hvor alle øvrige tilladelser og dispensationer efter plan- og miljølovgivningen foreligger.
Evaluering af normtal for bedste staldsystem
Ifølge lovforslaget fastsættes – i overensstemmelse med det grundlag, som er anvendt i forbindelse med det faglige udredningsarbejde – det generelle ammoniakreduktionskrav i forhold til bedste staldsystem med normtallene for 2005/06 som fikspunkt. Det er blandt forligsparterne aftalt, at normen for bedste staldsystem og det generelle ammoniakreduktionskrav for 2009 og frem skal evalueres i 2008 med henblik på fastsættelse af stigende reduktionskrav og en eventuel opdatering af normtallene for bedste staldsystem fra 2009. For så vidt angår normtallet for bedste staldsystem, fremrykkes evalueringen til 2007.
Der foretages i 2007 en evaluering af normtallene for bedste staldsystem. Udgangspunktet for evalueringen er spørgsmålet om, hvordan normgrundlaget kan gøres dynamisk, også set i forhold til forligspartiernes ønske om, at godkendelsesordningen er teknologidrivende samt miljø- og omkostningseffektiv.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Såfremt mindretallets ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallets indstilling skyldes først og fremmest, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad vil forbedre beskyttelsesniveauet for den danske natur; tværtimod vil det kunne føre til et forringet beskyttelsesniveau lokalt. Det mener S, SF og EL er helt uacceptabelt i en tid, hvor alle kræfter i stedet burde sættes ind for at satse på et højere beskyttelsesniveau overalt i landet, ikke mindst i lyset af, at vi i de kommende år står over for gennemførelsen af en række skærpede EU-krav.
Beskyttelsesniveauet for nitrat for både grundvand og overfladevand er utilstrækkeligt, og et resultat af lovforslaget vil være en yderligere nitratbelastning af en række nitratfølsomme drikkevandsområder. Beskyttelsesniveauet for fosfor er ligeledes utilstrækkeligt, og for få områder er omfattet af beskyttelse som bufferzoner. På ammoniakområdet ser den stærkt opreklamerede indsats for at fremme miljøteknologi overhovedet ikke ud til at være sikret.
Mindretallet noterer sig, at kommunerne i deres sagsbehandling primært skal regulere ud fra gennemsnitsbetragtninger, når der er tale om arealer uden for bufferzonerne. Der er ikke taget højde for de oplysninger, der vil fremkomme ved kortlægningen af den danske natur i 2009, ej heller for de nye tiltag, der vil blive nødvendige som følge af de fremtidige EU-krav. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag om muligheden for at justere vilkårene for miljøgodkendelserne. Endelig finder mindretallet, at en for lille andel af de danske husdyr overhovedet vil blive omfattet af miljøgodkendelserne.
De tre partier mener, at et system, hvor husdyrbrug skal reguleres som anden industri med tidsbegrænsede miljøgodkendelser, er nødvendigt. S og SF har tidligere stillet beslutningsforslag herom i Folketinget. Mindretallet ønsker desuden forenklede regler og procedurer, uden at det går ud over beskyttelsesniveauet. Mindretallet anerkender samtidig, at der nu udarbejdes regler om begrænsning af lugtgener, indførelse af bufferzoner og inddragelse af ammoniakfordampning.
Mindretallet bemærker, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget – på grund af tidspres – har været dårlige muligheder for at sikre en grundig og seriøs behandling af lovforslaget. Lovforslaget burde have været bedre forberedt fra regeringens side, da det blev fremsat, specielt i lyset af, at alle i lang tid har vidst, at dette lovforslag på grund af kommunalreformen skulle træde i kraft den 1. januar 2007. Ministeren har været i gang med overvejelserne mindst siden medio 2005, men alligevel blev Folketinget først præsenteret for et lovforslag den 26. oktober 2006, og en række elementer er først klarlagt meget sent i forløbet. Der er tale om et meget vigtigt og kompliceret lovforslag, der vil få stor betydning for den danske natur i mange år fremover. Samtidig får lovforslaget direkte konsekvenser for en lang række aktører – ikke kun i landbruget, men også i administrationerne i kommunerne. Mindretallet finder, at det med den korte tid til udvalgsbehandlingen har været endog særdeles vanskeligt at inddrage relevante aktører på en hensigtsmæssig måde.
Ammoniakreduktionskrav
Lovforslaget opererer med en reduktion af ammoniakemissioner i forhold til »bedste staldsystem«. Det er som udgangspunkt positivt. Men der er valgt et forældet »bedste staldsystem«, hvilket betyder, at kravene til ammoniakreduktioner i stort omfang vil blive opnået under alle omstændigheder og dermed ikke er reelle yderligere krav.
Det fremgår af lovforslaget, at det generelle krav om reduktion af ammoniakemissionerne stilles i forhold til »bedste staldsystem« med normtallene fra 2005/06 som referenceår. Det betyder, at emissionsfaktoren for 2005/06 bibeholdes som udgangspunkt for fastlæggelse af reduktionskravet, selv om der fremkommer nye normtal i 2006/07. Da miljøkravene efter normtallene for 2005/06 er lavere end efter normtallene for 2006/07, vil husdyrloven efter mindretallets vurdering ikke fremme anvendelse af miljøteknologi, som ellers hævdes at være et formål med loven.
Udvalgsbehandlingen har desuden vist, at forudsætningen for lovforslagets mål om de generelle ammoniakreduktionskrav ikke holder. Det er mindretallets opfattelse, at 90 pct. af samtlige dyreenheder ikke vil stå på miljøgodkendte stalde i 2015. Ministeren bekræfter i sit svar på spørgsmål 33, at kun 40-50 pct. af dyreenhederne vil være omfattet af de generelle reduktionskrav.
Bedrifter og dyreenheder omfattet af loven
Mindretallet mener ikke, at tilstrækkelig mange husdyrbrug og dyreenheder bliver omfattet af lovforslaget, fordi lovforslaget alene omfatter bedrifter, der er nybyggede eller væsentligt renoverede. Lovforslaget bør derfor omfatte samtlige husdyrbrug over 42 dyreenheder efter en overgangsperiode på 5 år.
Godkendelsesperiode af husdyrbrug på 8 år
Lovforslaget giver en garanti på 8 år for husdyrbrug, der opnår miljøgodkendelse, hvilket betyder, at der ikke i garantiperioden vil kunne stilles yderligere krav til husdyrbrugene. For godkendelser, der gives i årene 2007-2009, giver dette en række problemer. For først i 2009 forventes det igennem Natura 2000-planerne og vandplanerne klarlagt, hvad naturen kan tåle af forurening i form af nitrat, fosfor og ammoniak fra landbruget, uden at naturen tager skade. 8-års-garantien kan derfor medføre, at det offentlige vil skulle ekspropriere eller udbetale erstatninger, hvis der er behov for yderligere beskyttelse af naturen. I den mellemliggende periode bør der derfor være mulighed for at justere vilkårene for miljøgodkendelserne.
Beskyttelsesniveauet for nitrat til drikkevand/grundvand og overfladevand
Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug i afsnittet om beskyttelsesniveauet for nitrat, at for beskyttelsesniveauet for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der endnu ikke er foretaget zonering, kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktionen ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat/l. Dette indebærer, at merbelastning tillades, såfremt udvaskningen fra rodzonen er mindre end 50 mg nitrat/l i rodzonen, og at der ikke er krav til reduktion, selv om der er en udvaskning på over 50 mg. Idet definitionen af et nitratfølsomt drikkevandsområde angives som grundvand med over 25 mg nitrat/l, vil lovforslaget i sig selv kunne føre til yderligere nitratbelastning af en række nitratfølsomme drikkevandsområder. Dette finder mindretallet uacceptabelt.
Beskyttelse af den ammoniakfølsomme natur
Lovforslaget medfører, at en stor del af de særlige naturtyper ikke opnÃ¥r den ekstra beskyttelse, der gives i omrÃ¥der omfattet af bufferzoner. En stor del af de naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 (bl.a. heder, moser, søer og overdrev), er truet af tilstandsÂændring som følge af nedfald af luftbÃ¥ret kvælstof, herunder ammoniak fra husdyrbrug. Derfor bør ogsÃ¥ disse omrÃ¥der defineres som bufferzoner.
Beskyttelsesniveau for fosfor
Konsekvensen af lovforslaget vil være, at der over tid vil ske en fortsat ophobning af fosfor på langt størstedelen af det danske landbrugsareal. Mindretallet bemærker i den forbindelse, at Danmarks Jordbrugsforskning på et Planteavlsmøde i 2006 har understreget, at kun nulbalance kan sikre, at tabet til vandmiljøet ikke øges.
Imidlertid fremgår det af ministerens besvarelse af spørgsmål 70, at der i mindre følsomme områder alene stilles krav om et maksimalt fosforoverskud.
Fortsætter ophobningen, vil de arealer, der i dag ikke er risikoarealer, blive til risikoarealer, idet man kan forvente, at evnen til binding af opløst fosfor forsvinder, og at mere fosfor bliver tabt ved erosion på skrånende arealer og gennem dræn.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker herudover, at hvis den tidligere SR-regering havde gennemført de fornødne initiativer for at føre landbruget mod en forvaltning, der tager tilstrækkeligt hensyn til naturen, ville det være langt vanskeligere for en nuværende borgerlig regering at komme med dette lovforslag og få det vedtaget. Så ville man klart kunne se, at der var tale om forringelser i forhold til en god situation. Det er nødvendigt, at gødningen fra landbruget fordeles bedre og i mindre mængder, at dyrene holdes i mindre enheder, og at dyrenes naturlige behov kan opfyldes, hvilket vil inddrage langt mere friland til alle dyreracer. Naturens tålegrænser for ammoniak er hyppigt overskredet. Grundvandet har mange steder mere nitrat end den vejledende grænseværdi, hvilket er en sundhedsgrænseværdi for mennesker, der endda er højere, end nitratfølsom natur kan tåle at modtage med grundvand fra f.eks. kildevæld. Dyrkningsjordene har i mange år modtaget omkring dobbelt så meget fosfor, som der fraføres, og derfor hober fosforen sig op med udvaskningsrisiko til følge. Det har fået den nuværende regering til at indføre regler om, at dobbelt så meget fosfor som nødvendigt er for meget; men tilførsel af mere fosfor, end der fraføres, tillades stadig. Det er altså et oplagt problem, som den tidligere regering ikke gjorde noget ved. Der er brug for at gøre en stor indsats. De grønne organisationer er desværre alle enige om, at det overhovedet ikke er det, som denne lov gør.
EL betragter ikke det lovforslag, der foreligger, som et fremskridt, men kan dog finde enkelte områder, som tyder på fremskridt. Men der er også områder, hvor der er tale om reelle tilbageskridt.
Hvad der i virkeligheden er langt mere alvorligt, er, at lovforslaget cementerer den strukturudvikling, som vi har set i dansk landbrug indtil nu: industrilandbrugets sejrsmarch hen over den danske natur. Den vision, der ligger bag dette lovforslag, er, at vi skal have et landbrug, som er isoleret fra naturen, fordi et landbrug, der reguleres efter reglerne i dette lovforslag, ikke kan leve i balance med naturen.
Det er det grundlæggende problem. Det virker modsætningsfyldt, at man pÃ¥ den ene side diskuterer dyrevelfærd med partiernes miljøpolitiske ordførere i forhold til et industrialiseret landbrug og i den sammenhæng kan blive enige om, at der eksisterer omfattende problemer. NÃ¥r dyrevelfærd diskuteres med de samme partiers miljøordførere i forhold til det industrialiserede landbrugs miljøproblemer, henvises ofte til, at spørgsmÃ¥let om dyrevelfærd bør løses i et andet forum.  Â
Man kan diskutere længe, hvor meget ringere lovforslaget er end de regler, der gælder nu, men fordi lovforslaget grundlæggende fastholder en strukturudvikling og gyllestalde, som ikke formår at sikre dyrevelfærd, og en type gødning, der ikke opbygger en levende og frugtbar jord, er det et meget dårligt lovforslag.
Efter vores opfattelse er miljøregler også et af de områder, hvor man kan gennemføre beslutninger, som kan påvirke strukturudviklingen i det danske landbrug afgørende. Herved lettes presset på naturen, således at der ikke bliver bygget mange flere husdyrstalde, som ikke bærer de økologiske løsninger i sig, og som derfor skal afskrives og udtjenes, før landets landbrug for alvor kan lægge om til økologisk drift.
Det er ikke i det danske samfunds interesse, at der kommer husdyrstalde alle de steder, hvor naturen teoretisk set kan tåle nogle flere næringsstoffer. Hverken antallet af arbejdspladser eller skatteprovenuet berettiger de samfundsmæssige omkostninger til dette formål. Eksportindtægter i sig selv tilfalder private landmænd og store andelskoncerner og er kun væsentlige for samfundet, i den udstrækning en andel af indtægterne bliver betalt i skat, eftersom valutabalancen ikke er vigtig nu, hvor der hersker et frit marked for valuta.
Danmark får meget store problemer med at overholde vandrammedirektivet i 2015. Det har miljøministeren svaret på mange gange, og svarene har altid været nogenlunde præcise, nemlig en anerkendelse af problemet, men at problemet vil blive løst – bare på et andet tidspunkt. Problemet bliver ikke løst ved dette lovforslag. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. De 8-årige produktionstilladelser, der bliver givet i medfør af lovforslaget, og som gælder 8 år ud i fremtiden, vil formentlig være med til at forhindre, at vi i 2015 kan leve op til de målsætninger
I højere grad end ved den gamle lovgivning peger dette lovforslag på bufferzoner og konkrete typer »særlig følsomme områder«, hvor beskyttelsesindsatsen koncentreres, men som derved samtidig er med til at svække mulighederne for, at anden natur skal tages i betragtning, når miljøtilladelserne til at forurene med næringsstoffer fra husdyr skal uddeles. Der findes anden lovgivning, bl.a. habitatdirektivet, naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og skovloven, som stadig skal overholdes, men meget natur vil stå uden beskyttelse mod forurening med gødningsstoffer fra husdyrstalde.
Enhedslisten ønsker, at landbruget skal reguleres på en måde, så det enkelte landbrug ikke udleder flere gødningsstoffer, end naturen kan nå at omsætte, og det kræver, at husdyrene er mere spredt, både i mindre enheder og bedre fordelt i landet. For ellers bliver ammoniakdampene for kraftige. Samtidig er det en struktur, der fremmer løsning af andre faktorer, bl.a. adskillelse af dyrehold af hensyn til at kunne isolere sygdomsudbrud og af hensyn til at kunne skaffe tilstrækkelig afgræsning i nærheden. For at gødningsstofferne ikke siver ned igennem jorden og løber af markerne i store koncentrationer, kræves det, at der gødes i langt mindre mængder på den enkelte mark. En reduktion af gødningsmængden nedsætter udbyttet. Derfor bruger det konventionelle landbrug ikke mindre gødning, så længe det har for meget gødning ophobet. Derfor skal antallet af husdyr pr. arealenhed nedsættes, og jorden og husdyrene skal forvaltes som en helhed, ikke som planteavl for sig og husdyrbrug for sig. Når man løser problemer ved hjælp af teknik, er man nødt til at fokusere på, om den gavner hele systemet og ikke bare er hensigtsmæssig i forhold til en eller to faktorer. F.eks. skal dyrevelfærden og energiforbruget også altid tilgodeses af de tekniske løsninger. Filtre på staldenes udluftningsanlæg eller ombygning af gyllesystemer, hvor dyrene stadig ikke har halm at ligge i, er investeringer, der er spildt, og ligeledes forlænger disse investeringer den periode, der går, før de systemer, der gavner hele vejen rundt, kan indføres.
Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (S, SF og EL):
Til § 7
  1) I stk. 1 udgår nr. 3-7, og i stedet indsættes:
»3) Heder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
4)  Overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
5)  Næringsfattige moser, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
6)  Ammoniakfølsomme søer, herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og brunvandede søer og vandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.«
[Alle ammoniakfølsomme naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 omfattes af den særlige beskyttelse, der ligger i bufferzonen]
Af  miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV):
Til § 8
  2) I stk. 3 ændres ordene »regler om skærpede« til: »andre«.
[Bemyndigelse til at fastsætte andre og ikke blot skærpede afstandskrav for nærmere specificerede dyrearter]
Til § 10
Af  et mindretal (S, SF og EL):
  3) I stk. 1 ændres »75« til: »42«.
[Grænsen for godkendelsespligt af husdyrbrug ændres]
Af  miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV):
  4) I stk. 3 ændres »godkendelse af« til: »tilladelse til«.
[Teknisk korrektion]
Af  et mindretal (S, SF og EL):
Til § 11
  5) I stk. 1 ændres »75« til: »42«.
[Grænsen for godkendelsespligt af husdyrbrug ændres]
Ny paragraf
  6) Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at der ved udbringning af fosfor tages hensyn til fosfortallet på markniveau.«
[Udbringning af fosfor tager udgangspunkt i fosfortallet på markniveau]
Ny paragraf
  7) Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»§ 02. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at belastningen med fosfor nedsættes.«
[Kommunalbestyrelsen skal sikre, at fosforbelastningen nedsættes]
Ny paragraf
  8) Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»03. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at der ikke sker en merbelastning, hvis udvaskning fra rodzonen overstiger 25 mg nitrat/l.«
[Undgå merbelastning af nitrat, hvis udvaskning fra rodzonen overstiger 25 mg nitrat/l]
Ny paragraf
  9) Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»04. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at belastningen af nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-09 er i overensstemmelse med de i regionplanretningslinjerne fastsatte målsætninger for de pågældende vandområder.«
[Kommunalbestyrelsen skal sikre, at nitratbelastningen til søer og fjorde i perioden 2007-09 svarer til målsætningerne i regionplanretningslinjerne]
Til § 27
  10) I stk. 1 indsættes som nr. 4:
»4) at der sker en nedsættelse af den samlede fosforbelastning, jf. § 01.«
[Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår, der sikrer, at fosforbelastningen nedsættes]
Til § 34
  11) I stk. 3 indsættes som 2. pkt.:
»For så vidt angår reduktion af ammoniak fra stald til lager, skal den fastsatte procentsats for reduktionen beregnes i forhold til det til enhver tid seneste normtal for ammoniakemission.«
[Procentreguleringen af ammoniakfordampning beregnes ud fra de årlige normtal]
Til § 40
  12) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.  Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal tilsynsmyndigheden dog tage en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 meddelt i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009 op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter den 1. januar 2010 efter § 39, hvis det er nødvendigt for at opfylde bindende regler eller indsatsplaner og handleplaner fastsat for at tilgodese opfyldelsen af internationale forpligtelser.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Revision af miljøgodkendelser udstedt i 2007-09 for at nå mål i indsatsplaner og handleplaner]
Til § 103
  13) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 3 og 4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]
  14) Som stk. 4 indsættes:
»Stk. 4. Bestående husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, der ikke senest den 30. juni 2011 har en godkendelse efter § 11 eller § 12 eller en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, skal senest den 31. december 2011 indsende ansøgning om godkendelse efter denne lov til kommunalbestyrelsen.«
[Husdyrbrug over 75 dyreenheder, som ikke pr. 30. juni 2011 er miljøgodkendt, pålægges pligt til at indsende ansøgning herom inden den 31. december 2011]
Af  miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV):
Til § 104
  15) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk. 2-4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 17]
  16) I stk. 3 indsættes efter »uden tilladelse« ordene: »eller godkendelse«.
[Teknisk korrektion]
  17) Som stk. 4 indsættes:
»Stk. 4. Anmeldelse efter § 29 i bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., kan dog ske frem til den 1. marts 2007.«
[Frist for byggeteknisk anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen]
Til § 105
  18) I stk. 2 udgår », § 29«.
[Sager om anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29 udgår som konsekvens af ændringsforslag nr. 17]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at alle ammoniakfølsomme naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 omfattes af den særlige beskyttelse, der ligger i bufferzonerne, jf. § 7 og § 21. Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 2
Ved en fejl er formuleringen af § 8, stk. 3, ikke blevet identisk med formuleringen af § 6, stk. 2. Det er hensigten, at miljøministeren i medfør af de to bestemmelser skal have bemyndigelse til ikke blot at fastsætte skærpede afstandskrav for nærmere specificerede dyrearter, men også andre afstandskrav. Hermed kan det være såvel lempeligere afstandskrav samt afstandskrav til andre områder eller anlæg m.v. end de i § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2, nævnte. Som anført i bemærkningerne til § 8, stk. 3, tænkes bestemmelsen anvendt på pelsdyrfarme.
Til nr. 3 og 5
Ændringsforslagene indebærer, at grænsen for godkendelsespligt indtræder for husdyrbrug for mere end 42 dyreenheder. Ændringsforslagene angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslagene vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 4
Der er tale om teknisk korrektion. § 10 omhandler alene tilladelse til husdyrbrug.
Til nr. 6
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, for så vidt angår udbringning af fosfor, tages hensyn til de enkelte markers fosfortal, således at der ikke alene stilles et gennemsnitligt krav for hele bedriften. Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 7 og 10
Ændringsforslagene har til formål at sikre, at fosforbelastningen nedsættes. Ændringsforslagene angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslagene vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 8
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse sikres, at der ikke sker en merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 25 mg nitrat/l. Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 9
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse tages højde for, at belastningen af nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-09 er i overensstemmelse med de i dag gældende målsætninger i regionplanretningslinjerne for de pågældende vandområder.
Regionplanretningslinjerne opretholdes efter nedlæggelsen af amterne som landsplandirektiver, jf. § 3, stk. 1 eller 2, i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen). Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 11
Ændringsforslaget indebærer, at procentreguleringen af ammoniakfordampning beregnes ud fra de årlige normtal. Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 12
Med det foreslåede nye stk. 2 i § 40 fastsættes det, at vilkår i godkendelser, som er meddelt efter lovforslaget i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, kan revideres inden for den 8-årige retsbeskyttelsesperiode. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at arealanvendelsen bidrager til at nå målene i indsatsplaner og handleplaner, der udarbejdes på baggrund af kortlægningen i 2009 og øvrig EU-regulering. Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 13 og 14
Ændringsforslagene indebærer, at alle eksisterende brug, som ikke har en godkendelse efter loven eller efter miljøbeskyttelsesloven senest den 31. juni 2011, får en frist på 6 måneder til at fremsende ansøgning om godkendelse efter denne lov, således at dette skal være sket senest den 31. december 2011. Ændringsforslagene angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslagene vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 15, 17 og 18
Ændringsforslagene indebærer en ændring af lovens overgangsbestemmelser med hensyn til bygningstekniske anmeldelser efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29.
Visse husdyrbrugere kan som følge af lovforslagets overgangsbestemmelser komme i klemme, idet de kun mangler den mere bygningstekniske anmeldelse af husdyrbruget efter husdyrgødningsbekendtgørelsen for at være på plads med samtlige godkendelser og tilladelser efter de hidtil gældende regler inden den 1. januar 2007.
Med henblik på at imødekomme denne gruppe af husdyrbrugere foreslås således, at husdyrbrugeren indtil den 1. marts 2007 kan foretage anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Med denne ændring gives en mindre fristforlængelse på 2 måneder i de tilfælde, hvor alle øvrige tilladelser og dispensationer efter plan- og miljølovgivningen foreligger.
Til nr. 16
Der er tale om teknisk korrektion.
 Erling Bonnesen (V)  Birgitte Josefsen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)  Inger Beinov Støjberg (V)  Eyvind Vesselbo (V)  Jørn Dohrmann (DF)  Walter Christophersen (DF)  Christian Wedell‑Neergaard (KF) fmd. Helle Sjelle (KF)  Ole Vagn Christensen (S)  Torben Hansen (S)  Mette Gjerskov (S)  Martin Lidegaard (RV)  Johs. Poulsen (RV)  Steen Gade (SF)  Per Clausen (EL)  Kuupik Kleist (IA)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 55
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren |
|
2 |
Plancher fra den tekniske gennemgang 8/11-06 |
|
3 |
Rapport vedrørende opsamling af erfaringer med behandling af sager vedrørende husdyrprojekter efter VVM-reglerne, fra miljøministeren |
|
4 |
Henvendelse af 14/11-06 fra Dansk Landbrug |
|
5 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
6 |
Overheadplancher fra Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med foretræde 15/11-06 |
|
7 |
Henvendelse af 13/11-06 fra Landsforeningen for Gylleramte |
|
8 |
Udkast til vejledning og bekendtgørelser om husdyrbrug, fra miljøministeren |
|
9 |
Meddelelse om møde 22/11-06 med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Det Økologiske Råd og Kommunernes Landsforening |
|
10 |
Henvendelse af 21/11-06 fra Lars Andersen, Kværndrup |
|
11 |
Materiale modtaget i forbindelse med foretræde fra Dansk Landbrug den 22/11-06 |
|
12 |
Henvendelse af 25/11-06 fra Det Økologiske Råd |
|
13 |
1. udkast til betænkning |
|
14 |
Ændringsforslag samt udtalelse til betænkning fra miljøministeren |
|
15 |
2. udkast til betænkning |
|
16 |
Henvendelse af 5/12-06 fra Det Økologiske Råd |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 55
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om, hvor mange kg kvælstof pr. kvadratmeter mindre den generelle reduktion af baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak udgør som følge af de generelle reduktionskrav til husdyrudvidelser på 15 pct., 20 pct. og 25 pct. i årene 2007, 2008 og 2009 som følge af overdækning af flere gyllebeholdere, nedfældning af gylle m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om sænkning af baggrundsniveauet for luftbåren ammoniak, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om, hvornår ministeren vil evaluere, om den forventede nedgang i baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak finder sted, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm., om ministeren vil inkludere al den natur, der er udpeget som kvælstoffølsom i Danmark i lovforslaget, hvis forventningerne til et fald i baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak ikke indfries, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm., om det vil øge administrationsbehovet, at en lang række naturtyper og rødlistearter ikke er beskyttet i lovforslaget mod overeksponering af ammoniak og nitrat fra udvidelser af husdyrbestanden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om indhold af Natura 2000-planlægningen, habitatdirektivet og miljømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm., om lovforslaget kan bruges til at nedbringe belastningen med gødningsstoffer i overbelastede naturområder i Danmark, hvor allerede givne husdyrtilladelser medvirker til at fastholde belastningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm., om den nuværende lovgivning kan bruges til at nedbringe belastningen med gødningsstoffer i overbelastede naturområder i Danmark, hvor allerede givne husdyrtilladelser medvirker til at fastholde belastningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm., om lovforslaget kan bruges til at forny allerede givne husdyrtilladelser, der medvirker til at fastholde belastningen med gødningsstoffer i overbelastede naturområder i Danmark på en sådan måde, at tilladelserne ikke længere kan tilbagekaldes af det offentlige, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om udgangspunktet for niveauet af den i lovforslaget § 25, stk. 2, (bufferzone II) omtalte merdeposition (af ammoniak), til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm. om, hvorfor ministeren ikke inkluderer alle kvælstoffølsomme internationale beskyttelseområder i lovforslagets § 7, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm., om de i lovforslagets § 28 og § 29 omtalte »vilkår, som kan imødegå denne forøgede forurening og andre væsentlige virkninger på miljøet« kan være et afslag på miljøgodkendelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
13 |
Spm. om, hvorfor heder mindre end 10 ha, som ikke ligger inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, i lovforslaget mister deres krav på beskyttelse over for ammoniakdeposition og nitrattilledning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
14 |
Spm. om, hvorfor overdrev mindre end 2,5 ha, som ikke ligger inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, mister deres krav på beskyttelse over for ammoniakdeposition og nitrattilledning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
15 |
Spm., om lovforslaget giver kommunerne udvidede beføjelser til at afvise udvidelser af husdyrbesætninger, der overbelaster naturens tålegrænser i forhold til den nuværende lovgivning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
16 |
Spm. om, hvorfor ministerens liste, der gennem eksempler skal definere, hvilke typer recipienter der i lovens forstand skal betragtes som meget sårbare recipienter i forhold til nitrat, ikke foreligger ved behandlingen af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
17 |
Spm. om, hvorfor ammoniakfølsomme skovtyper ikke er omfattet af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
18 |
Spm. om, hvor mange af de kvælstoffølsomme naturområder der ikke vil blive beskyttet mod påvirkning over deres tålegrænse fra nyetablerede husdyrbrug gennem lovforslagets § 7, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
19 |
Spm., om ministeren har lavet beregninger over, hvor store omkostninger det vil give samfundet at benytte naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
20 |
Spm., om flere amters nuværende praksis er at vurdere belastningen af følsomme naturtyper med ammoniak op til 3.000 meter væk fra det sted, hvor der er ansøgt om at etablere nye husdyr, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
21 |
Spm., om hensyn til nitratfølsomme indvindingsområder kan give kommunerne mulighed for at give afslag på ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug eller kun til at stille skærpede krav, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
22 |
Spm. om, hvordan et afskæringskriterium på 50 mg N per liter vand ud af rodzonen i nitratfølsomme vandområder skal sikre drikkevandet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
23 |
Spm. om oversendelse af et notat vedrørende forskellen mellem det endelige lovforslag og det forslag, der blev sendt i høring, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
24 |
Spm. om, at amterne pr. 5. september 2006 er overgået til at anvende normtal fra 2006 og 2007, når der laves beregning af ammoniakfordampning fra husdyrhold, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
25 |
Spm., om en landmand, der eksempelvis bygger en smågrisestald med delspaltegulv, fremover ikke behøver at foretage sig yderligere for fuldt og helt at opfylde de generelle ammoniakreduktionskrav, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
26 |
Spm. om, hvordan ministerens udtalelser og lovforslagets beskrivelser af ønsket om at fremme miljøteknologi skal forstås, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
27 |
Spm. om, hvornår de vejledninger og bekendtgørelser, der udmønter loven, forventes at blive offentliggjort, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
28 |
Spm. om, hvorvidt det er korrekt, at reduktionskravene for ammoniak kun gælder for den del af bedriften, der udvides, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
29 |
Spm., om det er korrekt, når Danmarks Naturfredningsforening i sit høringssvar oplyser, at kun 9 pct. af de sårbare naturområder på Fyn ydes særlig beskyttelse med den nye lov, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
30 |
Spm., om det er korrekt, når det i høringssvaret fra Bornholms Regionskommune anføres, at kun en ganske lille del af de sårbare naturområder på Bornholm ydes særlig beskyttelse med den nye lov, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
31 |
Spm. om, hvor mange hektar der opnår et højere beskyttelsesniveau, og hvor mange hektar der opnår et lavere beskyttelsesniveau i 2010 sammenlignet med 2006, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
32 |
Spm. om, hvorfor der ikke er taget højde for tilførslen af fosfor til skrånende landbrugsarealer langs vandløb og søer i det reviderede lovforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
33 |
Spm. om, hvor mange procent af dyreenhederne der i 2015 forventes at være underlagt de generelle reduktionskrav til ammoniak, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
34 |
Spm., om krav som følge af indsatsplaner og vandplaner i medfør af miljømålsloven vil være at regne for nye oplysninger eller ny viden, der giver hjemmel til at ændre vilkårene, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
35 |
Spm., om ministeren anser det for at være i overensstemmelse med kravene i vandramme- og habitatdirektiverne, at vilkår i 8-års-perioden for en miljøgodkendelse ikke kan ændres, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
36 |
Spm. om, hvordan krav som følge af indsatsplaner og vandplaner i medfør af miljømålsloven vil kunne imødekommes af bedrifter mellem 75 dyreenheder og IPPC-grænsen med en 8-årig total retsbeskyttelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
37 |
Spm. om omfanget af de erstatningssummer, der samlet set vil skulle udbetales til husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
38 |
Spm. om ministerens begrundelser for at give gruppen af husdyrbrug mellem 75 dyreenheder og IPPC-grænsen en unik særstatus blandt alle typer af virksomheder omfattet af miljøgodkendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
39 |
Spm., om ministeren kan oplyse det forventede omfang af nye biogasanlæg hhv. gyllesepareringsanlæg i forbindelse med de skærpede reduktionskrav, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
40 |
Spm., om kravene i lovforslaget også kommer til at gælde biogasanlæg og gyllesepareringsanlæg, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
41 |
Spm. om, hvor meget fosforoverskuddet som følge af lovforslaget og vandmiljøplan III-aftalen forventes at være nedbragt i 2009 og i 2015, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
42 |
Spm. om, hvilke beregningsmæssige forudsætninger der gælder for regeringens forudsætning om, at bestemmelserne om ammoniakbegrænsning vil føre til fremme af miljøteknologi, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
43 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 14/11-06 fra Dansk Landbrug, jf. L 55 – bilag 4, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
44 |
Spm. om ministerens kommentar til de overheadplancher, Danmarks Naturfredningsforening anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget 15/11-06, jf. L 55 – bilag 6, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
45 |
Spm., om § 17 giver ministeren hjemmel til at pålægge kommunalbestyrelserne at tage flere end de i § 23 nævnte hensyn i godkendelserne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
46 |
Spm., om § 17 indebærer, at ministeren kan fastsætte regler, der begrænser kommunalbestyrelsernes muligheder for at varetage de hensyn, der er angivet i § 23, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
47 |
Spm. om, hvorfor det ikke fremgår implicit af § 17, at ministeren kan fastsætte regler for, hvilke minimumskrav i henhold til § 23 der skal indgå i kommunalbestyrelsernes afgørelser om godkendelse af husdyrbrug efter § 11 og § 12, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
48 |
Spm. om, hvorfor det ikke fremgår direkte af lovforslaget, at hjemmelen til ministeren til at fastsætte nærmere regler om krav til generel reduktion af ammoniakforureningen fra stald og lager i miljøgodkendelserne ikke omfatter niveauet for BAT, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
49 |
Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget vil medføre, at slagtesvinestalde vil få krav om installation af ammoniakrensning af ventilationsafkastet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
50 |
Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget vil medføre, at nye eller renoverede slagtesvinestalde vil få krav om installation af ammoniakrensning af ventilationsafkastet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
51 |
Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget vil medføre, at eksisterende slagtesvinestalde, som indgår i en miljøgodkendelse efter den nye lov som følge af en produktionsudvidelse, og som er omfattet af IPPC-direktivet, vil få krav om installation af ammoniakrensning af ventilationsafkastet i de eksisterende stalde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
52 |
Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget vil medføre, at eksisterende slagtesvinestalde, som indgår i en miljøgodkendelse efter den nye lov som følge af en produktionsudvidelse, og som ikke er omfattet af IPPC-direktivet, vil få krav om installation af ammoniakrensning af ventilationsafkastet i de eksisterende stalde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
53 |
Spm., om det er korrekt, at Danmark ifølge IPPC-direktivet er forpligtet til generelt at stille krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
54 |
Spm. om, hvad der menes med en rimelig frist for at imødekomme kravet om BAT på eksisterende dele af et anlæg i forbindelse med godkendelse af nyetablerede dele af anlægget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
55 |
Spm. om, hvem der afgør, om en bedrift skal politianmeldes i tilfælde af overtrædelse af vilkårene i miljøgodkendelsen og miljølovgivningen i øvrigt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
56 |
Spm. om, hvad ministerens skøn, at 90 pct. af bedrifterne forventes omfattet af miljøgodkendelser i 2015, er baseret på, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
57 |
Spm. om, hvilke krav den eksisterende del af en husdyrbedrift vil blive mødt med, når der ansøges om en udvidelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
58 |
Spm., om det vil være at regne som en nyetablering, hvis en landmand køber en hel husdyrbedrift, og om landmanden vil skulle imødekomme 15/20/25 pct. reduktionskravet for ammoniak på hele det bestående anlæg, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
59 |
Spm., om kommunen skal foretage en individuel vurdering af ammoniakemissionens betydning fra en nyetablering, renovering eller udvidelse i forhold til områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt fredede områder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
60 |
Spm., om kommunen i et tænkt eksempel med hjemmel i lovforslaget vil skulle foretage en konkret vurdering af miljøkonsekvenserne og tage udgangspunkt i lokal afsætning af ammoniak, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
61 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 13/11-06 fra Landsforeningen for Gylleramte, jf. L 55 – bilag 7, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
62 |
Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Når ubekvem viden vælges fra« fra Aktuel Naturvidenskab nr. 1, februar 2006, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
63 |
Spm. om, hvor mange husdyrbrug der har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, og hvor mange af disse husdyrbrugs miljøgodkendelser der vurderes at skulle fornys i 2007 som følge af 8-års-reglen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
64 |
Spm. om, hvor ofte der bliver meddelt miljøgodkendelser til nye slagtesvinestalde og nye slagtekyllingestalde med krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (godkendt BAT), til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
65 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at strukturudviklingen i husdyrproduktionen forventes at betyde, at antallet af husdyrbedrifter falder fra ca. 30.000 i 2004 til ca. 18.000 i 2015, og at antallet af husdyrbrug med over 75 DE falder fra ca. 10.200 i 2004 til ca. 7.000 i 2015, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
66 |
Spm. om antallet af slagtesvinestalde, der er opført i det seneste års tid, som anvender foderteknologier, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
67 |
Spm. om, hvor stor forskellen er på ammoniakforureningen fra »bedste tilgængelige staldsystem minus 15 pct.« for slagtesvinestalde og ammoniakforureningen fra de slagtesvinestalde, der er opført i det seneste års tid, og som anvender foderteknologier, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
68 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20/11-06 fra Lars Andersen, Kværndrup, jf. L 55 – bilag 10, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
69 |
Spm. om ministerens kommentar til artikel af 15/11-06 fra Vejle Amts Folkeblad, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
70 |
Spm., om fosforbeskyttelsesniveauet kan opfattes således, at der enten er et uændret niveau for fosforindholdet i jorden, eller at der sker en ophobning af fosfor i jorden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
71 |
Spm. om overensstemmelse med intentionerne i vandmiljøplan III-aftalen og vandrammedirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
72 |
Spm. om, hvorfor regulering af tilførsel af fosfor til landbrugsjorden i så høj grad gøres afhængig af en enkelt af de faktorer, som er af betydning for fosfortab, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
73 |
Spm. om, hvordan en regulering baseret på ekstremt høje fosfortal kan sikre, at fosfor totalt set ikke tabes fra landbrugsjorden ved f.eks. erosion af jordbunden fosfor ned over skrånende landbrugsarealer og gennem drænsystemer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
74 |
Spm. om, hvorfor tilførsel af fosfor ikke reguleres på en af de åbenbare risikotyper, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
75 |
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at reguleringen af fosfor ikke fremover bliver et »papirprojekt«, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
76 |
Spm., om det er korrekt, at antagelserne om, at 90 pct. af husdyrproduktionen står i miljøgodkendte stalde i 2015, er baseret på en »omsætningstid« på 10 år for anlæg, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
77 |
Spm., om staldbygninger i analyserne forventes at have en levetid på 20 år, mens inventar forventes at have en levetid på 10 år, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
78 |
Spm. om, hvordan estimatet på 90 pct. påvirkes af, at udskiftning af inventar ikke medfører godkendelsespligt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
79 |
Spm., om det er rimeligt at antage, at en staldbygning opført i 2006 således først vil blive omfattet af miljøgodkendelsespligt i 2026, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
80 |
Spm., om fundet af de hunlige kønshormoner i gylle, som forskere fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks Jordbrugsforskning (DJF), og Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) har konstateret, giver ministeren anledning til at revidere reglerne for udbringning af gylle, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
81 |
Spm. om, hvor stor en andel af husdyrproduktionen udtrykt i pct. der vil blive omfattet af de generelle ammoniakreduktionskrav på 15 pct., 20 pct. og minimum 25 pct. i 2015, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
82 |
Spm. om, hvorledes den andel af husdyrproduktionen, som omfattes af reduktionskravene på 15 pct., 20 pct. og 25 pct., udtrykt i pct., vil udvikle sig for hvert kalenderår 2007-2015, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
83 |
Spm. om, hvor stor en andel, udtrykt i pct., af de 90 pct. af husdyrproduktionen, som forventes miljøgodkendt i 2015, der vil blive miljøgodkendt i årene 2007, 2008 og 2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
84 |
Spm., om ministeren vil indhente oplysninger om amternes praksis angående normtal for ammoniakfordampning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
85 |
Spm. om, hvorfor regeringen har foreslået et uaktuelt normtal for den kommende 3 års-periode, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
86 |
Spm. om en beregning af effekten på ammoniakudslippet, hvis udgangspunktet for de vedtagne reduktioner blev ændret til 2006/07, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
87 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at procentreguleringen af ammoniakfordampning beregnes ud fra de årlige normtal, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
88 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/11-06 fra Det Økologiske Råd, jf. L 55 – bilag 12, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
89 |
Spm., om det er en del af den politiske aftale bag lovforslaget, at alle parter samtidig med vedtagelsen af lovforslaget også har tilsluttet sig vandmiljøplan III, der løber frem til 2015, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
90 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at alle husdyrbrug over 75 DE, som ikke er blevet miljøgodkendt i forbindelse med en udvidelse, renovering eller nyetablering, skal have indsendt ansøgning om miljøgodkendelse inden 31/12-11, til miljøministeren og ministerens svar herpå |
|
91 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at alle husdyrbrug over 42 DE inden for en overgangsperiode på 5 år skal have en miljøgodkendelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
92 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan sikre, at alle ammoniakfølsomme naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 omfattes af den særlige beskyttelse, der ligger i bufferzonerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
93 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan sikre, at miljøgodkendelser udstedt i årene 2007, 2008 og 2009 kan revideres i 2010 og fremefter, for så vidt angår arealanvendelsen og anlægsgodkendelsen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
94 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan sikre, at der ved udbringning af fosfor tages hensyn til de enkelte markers fosfortal, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
95 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan sikre, at fosforbelastningen nedsættes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
96 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at der ikke kan tillades merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 25 mg nitrat/l, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
97 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at belastningen af nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-2009 reguleres, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
|
98 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/12-06 fra Det Økologiske Råd, jf. L 55 – bilag 16, til miljøministeren, og ministerens svar herpå |