Den næste sag på dagsordenen var:
31) Anden behandling af lovforslag nr. L 55:
Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 26/10 2006. Første behandling 9/11 2006. Betænkning 6/12 2006).

Der var stillet 18 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Vi står her med et lovforslag, som skulle forbedre miljøet i Danmark. Det er jo sådan, at landbruget er det erhverv, som forurener mest i dette land. Det er det erhverv, der belaster vores vandløb og vores søer og vores fjorde og vores heder og vores overdrev og vores klitter allermest. Ja, alle de ting, som er med til at gøre vores natur smuk og mangfoldig, skader landbruget; det må vi konstatere. De skader også deres naboer med gyllelugt. Ingen anden industri får lov til at belaste så meget, som landbruget får lov til.
     Samtidig får de også mange økonomiske tilskud. Ethvert andet erhverv må være grønt af misundelse: tilskud fra EU i mangemilliardklassen, og sandelig også skattefordele fra den danske stat - også i milliardklassen, men dog i det mindste mindre end EU-støtten.
     Hvorfor finder vi os så egentlig i det? Vi vil jo gerne...

Som de folketingsmedlemmer, der følger med i forhandlingerne, kan se, er A-knappen slukket. Det betyder, at der ikke bliver afstemning umiddelbart. De folketingsmedlemmer, der ikke vil lytte til debatten, bedes i ro forlade salen, så vi kan høre, hvad der foregår. Værsgo.

Tak. Mit retoriske spørgsmål gik jo på, hvorfor vi finder os
i det landbrug. Det gør vi, fordi vi gerne vil være selvforsynende med fødevarer, det gør vi, fordi der er penge
i det, det gør vi, fordi landbruget er en stor eksportvare for Danmark, fordi landbruget giver os vigtige arbejdspladser, ikke mindst i yderområderne i Danmark, og fordi vi ved, at på trods af de dyrevelfærdsproblemer, vi har
i landbruget, så har dyrene det bedre i de danske stalde end
i andre stalde rundtomkring i verden; og også, fordi vi ved, at fødevaresikkerheden er bedre i Danmark end i andre lande. Men det skal altså ikke ske på bekostning af vores natur. Vi har mange årsager til at være glade for landbruget, vi har også mange årsager til at have problemer med landbruget. Vi Socialdemokrater ønsker ikke at afskaffe dansk landbrug, men vi mener, at det er på tide, at vi stiller nogle overordnede krav. Der er et eneste helt overordnet krav, som vi vil stille, og det er, at dansk landbrug skal være bæredygtigt. Dansk landbrug har ikke krav på at producere uanset konsekvenserne. Dansk landbrug er landets største naturforvalter. Det er et kæmpe ansvar, landbruget har, og som de i højere grad er nødt til at leve op til. Det er dem, der ejer jorden, det er dem, der skal passe på den, så vores børn og vores børnebørn også kan glæde sig til en morgentur i mosen med nattergalesang og dis hen over engene. Det er målet for Socialdemokraternes miljøpolitik på landbrugsområdet. Derfor synes vi, at det er ærgerligt, at forslaget kun omfatter de store bedrifter og dem, der skal udvide og ombygge. Det betyder, at alle de mange, der bare dukker hovedet og lader være med at udvide, altså kan fortsætte deres forurening. Vi ville også gerne have, at landbruget skulle have miljøgodkendelser som al anden industri, men det er jo reelt ikke tilfældet her. Alt for få bedrifter skal have godkendelser, og kravene i godkendelserne er for slappe. Det her forslag giver mere nitrat i nitratfølsomme områder, de bufferzoner, der skulle beskytte den ammoniakfølsomme natur, er for små, beskyttelsesniveauet for fosfor er for ringe, og hvad der næsten er det allerværste, er, at når man først har fået en miljøgodkendelse, er man fredet i 8 år. Vi står lige nu i en situation, hvor vi i 2009 ved, at vi har fået kortlagt den danske natur, ved præcis, hvad det er for nogle områder, der kan tåle hvor meget, og de bedrifter, der får deres godkendelser inden 2009, kan bare fortsætte, som om intet var hændt, og de kan også fortsætte uanset de ekstra krav, vi får fra EU. Det kan risikere at betyde, at vi skal ud og betale erstatninger til nogle landmænd, det kan betyde, at vi er nødt til at gå ud med ekspropriationer, det kan betyde, at vi kan komme ud for at skulle betale rigtig mange penge for forholdsvis lidt miljø. Derfor mener vi, at der er behov for væsentlige ændringer i den her lov, derfor har vi stillet en lang række ændringsforslag, og vi må sige, at hvis ikke vi får vores ændringsforslag igennem på de meget væsentlige punkter, så kan vi ikke stemme for det her lovforslag. Så skal jeg sige sådan helt teknisk - det har vi lovet at sige ved andenbehandlingen - at vi dog kan stemme for ministerens ændringsforslag.

Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiet om, hvordan man ser det her skulle kunne lade sig gøre. Med alle de her krav, man stiller til bl.a. landbruget, vil det jo betyde, at man vil lukke landbruget.
     Det lyder også så flot, at der nu lige pludselig ikke er krav nok til fosfor, men dengang Socialdemokratiet havde regeringsmagten, dengang man havde lavet nogle af de første vandmiljøplaner, var det ikke engang taget med ind som et element. Det er først med den nuværende regering og med støtte fra Dansk Folkeparti, at man fokuserer på fosfor. Så hvordan hænger det sammen, når Socialdemokratiet lige pludselig står her og siger, at det ikke er godt nok? Vil det sige, at man slet ikke er enig i den politik, som Socialdemokratiet har ført på området her?
     Vi må også spørge: Hvordan hænger det sammen, når man siger, at man vil fjerne al støtte? Man kan jo ikke kun fjerne støtten fra dansk landbrug, man skal jo gøre det på verdensplan. Eller tror Socialdemokratiet, at man bare kan gøre det kun i Danmark?

Der var, sådan som jeg hørte det, tre forskellige spørgsmål. Det sidste kan jeg starte med.
     Vil Socialdemokraterne fjerne støtten fra dansk landbrug og ikke fra alle de andre? Jeg ved ikke, hvordan hr. Jørgen Dohrmann på nogen måde har kunnet udlede det af min tale. Vi vil gerne af med støtten, vi vil gerne af med den fælles EU-støtte, men jeg konstaterer bare i min tale, at landbruget får en masse støtte, og det giver ekstra mulighed for, at vi siger: O.k., når I får så mange penge, så må I også høre efter, hvad vi siger. Det er sådan set bare det, der var mit argument.
     Hvad angår fosfor i vandmiljøplan I: Som det vil være Dansk Folkepartis ordfører bekendt, har vandmiljøplanerne jo netop udviklet sig over tid. Og de krav, man stillede i en vandmiljøplan for 5 eller 10 år siden, er ikke de samme krav, vi stiller i dag. Det her har en helt naturlig udvikling. Så bare fordi vi måske ikke har talt om fosfor for 10 år siden, er det selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi ikke skal tale om det nu.
     Og til det sidste med, at med alle de krav, vi stiller til landbruget, så lukker vi det, vil jeg sige: Jeg vil gerne se dokumentation for, at der er et eneste af de ændringsforslag, vi har stillet, som skulle betyde, at dansk landbrug skulle lukke. Det tror jeg nemlig ikke rigtig på.

Så er det hr. Jørgen Dohrmann som ordfører. Der er maks. 10 minutters taletid.

Jeg skal nok lade være med at bruge alle 10 minutter. For jeg synes, det er sagt næsten alt det, der skulle siges om forslaget her.
     Jeg synes, det er rigtig godt, at man nu tager hånd om, at landbruget selvfølgelig også skal have en miljøgodkendelse. Som det ligger i ordet, er det jo, fordi man er inde at vurdere, hvilken virkning på miljøet de forskellige landbrug har.
     Så er man selvfølgelig også nødt til at regulere det efter, hvor meget vi kan klare på nuværende tidspunkt. Hvad er det, der kan komme igennem ude i kommunerne, så man ikke laver en lov, som er umulig at leve op til? Derfor er det jo vigtigt for os, at man også får en ensartethed i behandlingen af sagerne rundtomkring.
     Det, der også er vigtigt, er selvfølgelig, at man bruger al den tilgængelige viden, der er på området omkring miljøet. Når man ved, at der kommer vandmiljøplaner og habitatområder og den slags ting, skal det selvfølgelig indarbejdes i det, som kommunen har at lægge til grund for, at et pågældende landbrug skal have en miljøgodkendelse.
     Derfor mener vi, at det er rimeligt, at vi, når vi har givet et landbrug, som har over 75 dyreenheder, en tilladelse, som gælder i 8 år, også står ved det, fordi vi på det pågældende tidspunkt har lagt viden til grund, som vi er bekendt med.
     Vi ved desværre også, at nogle af de politikere, som er
i Folketinget, er hurtige til at vedtage nogle lovforslag, som ikke er gennemtænkte. F.eks. kan man jo tænke lidt over, hvorfor der er så mange grisetransporter, der vælter på landevejene i dag. Førhen var der faktisk ikke nogen, der væltede. I dag vælter de alle sammen. Er det, fordi man egentlig har gjort det godt nok? Det vil jeg sætte stort spørgsmålstegn ved. Nå, men tilbage til lovforslaget: Det, det også sigter på, er jo selvfølgelig, at man ligesom gør noget ved, man kan kalde det lugtgenerne, som nogle naboer har gjort opmærksom på eksisterer ude i det åbne land. Derfor er det også glædeligt, at de partier, som nu står bag lovforslaget her og bakker op om det, har vist initiativ og handlekraft på lugtområdet. For det er vigtigt, at de, som ikke lever op til de krav, der er til landbruget, selvfølgelig også mærker, at det har en konsekvens, hvis de ikke lever op til dem. Så alt i alt må vi sige, at med de forbedringer, der er lagt op til på området her vedrørende miljøgodkendelser, er vi meget, meget opsat på, at det her kommer til at virke optimalt udeomkring i kommunerne. Derfor vil vi også følge tæt, om der skulle være nogle problemer i de nye kommuner. Men som lovforslaget foreligger, synes vi, at det er fuldt belyst, og vi støtter selvfølgelig fortsat op om det.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Gjerskov.

Hr. Jørn Dohrmann kom jo vidt omkring i sin ordførertale. Jeg tror bare, jeg vil nøjes med at stille et enkelt spørgsmål, og det er: Hvorfor er det ikke alle landbrug, der skal have nye miljøgodkendelser? Hvorfor kan man bare sidde og dukke sig og så slippe for at få en miljøgodkendelse? Hvorfor skal man kun have det, når der er nybygning eller ombygning? Det vil jeg gerne vide.

Det er klart, at når de skal prioritere deres midler til en indsats rundtom i kommunerne, når man indfører en sådan ny lov, kan man ikke forvente at få alle godkendt inden for ganske kort tid. Så er man nødt til at prioritere, og der har vi sagt: O.k., de, der udvider, er dem, der formentlig foretager en større belastning af området. De, der bliver større, de, der har lyst til at ekspandere, er dem, vi skal have fokus på for at få dem behandlet miljømæssigt korrekt.
     Derfor har det helt klart fra vores side været et prioriteringsspørgsmål: Hvor skal vi bruge kræfterne i første omgang? Så ved vi jo, at inden for en normal cyklus - man kan sige inden for 10 år - sker der en udvidelse inden for de pågældende landbrugsejendomme. Man ved, at der sker handler, og derfor ved vi også, når vi kigger i tabellerne fremadrettet, at de her vil blive behandlet inden for ganske kort tid.

Så er det fru Mette Gjerskov for endnu en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at hr. Jørn Dohrmann er sikker på, at det her vil betyde, at der vil blive en masse bedrifter, der bliver omfattet af miljøgodkendelserne. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor vi ikke bare laver en overgangsordning i lovgivningen, hvis ikke han har noget imod, at de skal omfattes alle sammen. Hvorfor sætter vi så ikke bare det krav, at alle skal omfattes inden for 10 år? Jeg kan slet ikke forstå, hvad hr. Jørn Dohrmann kan have imod det.
     Jeg bliver bare bekræftet i min mistanke om, at det simpelt hen er, fordi omkring halvdelen af dyrene om 10 år stadig væk går i stalde, som ikke er miljøgodkendt.

Lad os nu bare tage den lille bedrift, hvor man har 45 ha jord med planteavl. Man har kendt hans bedrift i mange, mange år, men manden ønsker at fortsætte med den samme bedrift. Tror befolkningen eller tror fru Mette Gjerskov så, at der kommer mere eller mindre miljøbelastning af, at den pågældende landmand bliver godkendt eller kommer igennem en screening, eller hvad man vil kalde det, en miljøgodkendelse? Tror man, at miljøet får det bedre? Nej, der sker jo ingen forandring, så derfor er det jo ikke nogen forandring af tilstanden.
     Man ved jo, at alle amterne skulle lave den vurdering, der indeholder den kumulative effekt, altså den totale miljøvurdering, så sådan det ligger på nuværende tidspunkt. Hvorfor skal man så bruge ressourcer på at gå ind og lave en omfattende vurdering på det område, hvor der ikke er nogen forandring. Derfor mener vi ikke, at det er nødvendigt, at de ting kommer med i samme lov.

Jeg kan forstå, at hr. Dohrmann taler om planteavl. Jeg vil sådan set godt lige gøre opmærksom på, at L 55 er lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, og der er sådan set en væsentlig forskel.
     Det, jeg synes også kunne være relevant at tage frem, og som også blev taget frem af fru Mette Gjerskov i fru Mette Gjerskovs ordførertale, er jo, at vi i hvert fald i 2009 kender de helt specifikke krav til hvert enkelt landbrug vedrørende reduktion af næringsstoffer.
     Men samtidig med det lovforslag, der ligger her, vil man fra 2007 uddele 8-årige miljøgodkendelser, som ikke kan ændres. Det er så galt, at formanden for KL's miljø- og teknikudvalg, Venstremanden Bjørn Dahl, har udtalt til Politiken, at det er mangel på rettidig omhu fra regeringens side. Synes hr. Dohrmann, at det er rimeligt, at man reelt giver nogle en blankocheck til, at de kan køre videre i 8 år med en drift, som vil vise sig at være på tværs af alle natur- og miljømål?

Jeg synes jo, vi skal forholde os til, at når man regner frem
i tiden, regner man med, at 90 pct. vil være omfattet af den nye lov her, når den her 8-årige godkendelsesperiode er udløbet. Altså 90 pct. regner man med er godkendt her.

     Jeg vil så sige, at det jo er klart, at når man har fået en godkendelse, skal folk også have sikkerhed for, at de har et grundlag for deres eksistens. Jeg ved godt og anerkender, at venstrefløjen har en helt anden dagsorden, og det er, at man skulle kunne ændre de her eksistensgrundlag løbende. Men det er ikke det, Dansk Folkeparti arbejder med. Vi vil gerne give en garanti for, at den tilladelse, vi nu engang har givet de erhvervsdrivende, også holder i en bestemt periode. Det kan man så kritisere, men vi mener, det er en sikkerhed for dem, der foretager nogle investeringer, at myndighederne også vurderer det på et godt grundlag.

Så er det hr. Torben Hansen for den sidste korte bemærkning.

Hr. Dohrmann startede med at sige, at 90 pct. ville være omfattet om 8 år. Det var sådan set ikke det, spørgsmålet gik på. Det var, om hr. Dohrmann syntes, det var rimeligt, at man nu vil give nogen en 8-årig miljøgodkendelse, samtidig med at man ved, at i 2009 vil det højst sandsynligt for temmelig mange af de her landbrug vise sig, at de ligger i områder, hvor der vil være skærpede krav til udledning. Der har været forslag fra oppositionen om, hvordan man kunne løse det.
     Men synes hr. Dohrmann, at det er udtryk for rettidig omhu, at man så derefter fra 2009 til 2015-16 rundtomkring sandsynligvis på flere tusinde landbrugsbedrifter vil have en drift, der er direkte i modstrid med de natur- og miljømål, som vi stiller op senest i 2009? Synes hr. Dohrmann, at det er udtryk for rettidig omhu, og synes hr. Dohrmann, at ...

Så er tiden gået, og det er hr. Dohrmann.

Det, Dansk Folkeparti synes på det her område, er selvfølgelig, at kommunen skal inddrage alt den viden, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt. Det skal de selvfølgelig også løbende indtil 2009 der, hvor planerne så foreligger, skulle man gerne formode.
     Men det er klart, at når man har noget viden i kommunen, skal man bruge den viden, og derfor ville det jo være fuldstændig tåbeligt, hvis man lægger den viden til side, ikke vil fortælle om den og ikke vil tage hensyn til den, når man giver en miljøgodkendelse. Der mener jeg helt klart, at det skal være løbende, man inddrager det.
     Derfor tror jeg ikke på, at man kommer ud i den situation, at der er nogen, der bare får en blankocheck, og så ændrer man totalt betingelserne efter 2009. Derfor er jeg ikke så bekymret på det her område som hr. Torben Hansen, for jeg tror, at kommunerne har fuldstændig styr på det.

Så er det den næste ordfører. Det er den konservative ordfører, hr. Christian Wedell-Neergaard.

Baggrunden for dette meget omfattende lovforslag er jo ønsket om at behandle landbruget som industri. Vi ser en udvikling i landdistrikterne, hvor der opstår større og større bedrifter, og de får, både når det drejer sig om logistik, affaldsstoffer osv., mere og mere udseende af at være egentlige industrivirksomheder. Industrivirksomheder skal reguleres som industri, og derfor dette lovforslag.
     Jeg kan med det samme sige, at det jo også er baggrunden for, at vi på den ene side stiller en række restriktioner op, men på den anden side også siger, at opfylder man kontrakten med samfundet, så har man også en 8-årig periode, hvor man kan gennemføre den produktion, man har planlagt. Investeringerne i disse større bedrifter er jo som sagt meget store.
     Det er meget overraskende, at Socialdemokratiet har indtaget en så negativ attitude til det her lovforslag, fordi Socialdemokratiet jo selv har fremsat beslutningsforslag tidligere i denne samling, hvor vi har drøftet regulering af landbruget, og en lang række af Socialdemokratiets krav fra det beslutningsforslag, B 105, er opfyldt.
     Så er det jo ganske morsomt at læse bemærkningerne til dette lovforslag fra Enhedslisten, som nævner, at det faktisk er Socialdemokratiets skyld, at lovforslaget er fremsat i denne form, for havde Socialdemokratiet i den tid, SR-regeringen eksisterede, fremsat et lovforslag, så havde man kunnet imødegå, at den borgerlige regering nu kan fremsætte dette lovforslag. Men dette lovforslag giver god mening på mange måder.

     For det første giver det jo altså god mening, idet kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007, og i forbindelse med den ikrafttrædelse er det sådan, at der så skal laves et nyt administrationsgrundlag, og denne lov danner det nye administrationsgrundlag for miljøregulering af landbrug.
     Og så tror jeg egentlig, at hvis man sidder og hører den her debat, vil man spørge sig selv: Hvad drejer det her sig egentlig om? Jeg vil ganske kort lige forklare, at det til dels drejer sig at indføre restriktioner, som betyder, at landbruget skal benytte sig af moderne miljøteknologi med henblik på at nedsætte generne over for omgivelserne. Så denne aftale er simpelt hen teknologidrivende.
     For det andet reducer aftalen i virkeligheden landbrugets ammoniakemissioner fra staldene - det er altså afkastluften - og stiller krav til, at det afkast ikke må være så omfattende. Og vigtigst, så regulerer denne lov landbrugets lugtbelastning af omgivelserne.
     I forbindelse med disse tre hovedformål er der indført yderligere krav om bufferzoner. Der er visse situationer, hvor der skal låg over gylletanke; der er situationer, hvor man skal nedfælde gylle; og der er en lang række andre ting, som er resultatet af ønsket om at regulere på de tre overordnede punkter, nemlig teknologi, ammoniak og lugt.
     I den sidste diskussion omkring lovforslaget har vi drøftet de normtal, som danner grundlag for reguleringen, og der har vi aftalt, at man laver et fikspunkt. Man siger: Det bedst mulige staldsystem i 2005-06 er vores normtal, og så er det i forhold til de normtal, man skal reducere med henholdsvis 15, 20 og 25 pct., og det tages op til evaluering allerede i 2007. Derudover vil det være sådan, at kommunerne forpligtes til at tage hensyn til vand- og naturplaner i det omfang, man ved noget om det, og det vil sige, at når man giver en tilladelse, så skal man inddrage maksimal viden. Der er sket en lille lempelse derhen, at hvis man har fået alle elementer i selve miljøgodkendelsen, har man fra nytår 2 måneder til at få en egentlig byggetilladelse, og har man ikke sin miljøgodkendelse på plads den 1. januar 2007, bortfalder simpelt hen hele det godkendelsessystem, som gjaldt under gammel lovgivning, og så er det dette system, der træder i kraft, og derved skal man altså begynde helt forfra, eller som jeg har sagt til flere landmænd på det seneste: Det er en ommer. Det er netop med henblik på at indføre det nye system, og at det kommer til at omfatte så mange bedrifter som muligt så hurtigt som muligt.

Så er der foreløbig to korte bemærkninger. Det er først fru Mette Gjerskov.

Jeg kan forstå, hr. Christian Wedell-Neergaard fortsætter historieskrivningen, hvor Dansk Folkeparti slap. Jeg synes da godt, vi kan begynde at diskutere, hvad Socialdemokraterne har gjort i både 1980'erne og i 1990'erne. Men var det ikke lidt mere relevant at se, hvad det er, denne regering har lavet de sidste 5 år, hvor den har haft muligheden for det, og hvor miljøet i den grad har haltet bagefter? Det synes jeg var mere relevant, men skal vi tale om historien, så gør vi gerne det.
     Jeg vil bare spørge om en enkelt ting, som jeg ikke rigtig synes at ordføreren fik med i sin ordførertale, og det er, at han ikke har forholdt sig til, at naturorganisationerne, miljøorganisationerne i Danmark vel nok har leveret de mest kritiske høringsforslag, jeg nogen sinde har set, til denne lov, netop fordi de ligesom vi siger, at det her ikke er nogen generel stor forbedring for dansk natur. Tværtimod vil det betyde, at en lang række naturområder bliver ladt i stikken i Danmark.

Jeg synes, at i stedet for at kaste med mudder og påstå, at denne regering ikke har taget sig af miljøet, så skulle vi beskæftige os med lovforslaget, sådan som det ligger.
     Det er sådan, at der er indkommet en række høringssvar, og de høringssvar er der taget vidtgående hensyn til i udformningen af loven. Der var både spørgsmålet om grundvand og mange andre spørgsmål i forbindelse med høringsrunden, og det betyder jo, at lovforslaget er tilpasset de høringssvar i det omfang, det har været muligt. Og det er derfor, at det så er indarbejdet i lovforslaget, sådan som det ligger.

Så er det fru Mette Gjerskov for den sidste korte bemærkning.

Jeg må jo bare konstatere, at når Socialdemokratiet kritiserer den nuværende miljøpolitik, så er det mudderkastning, og når De Konservative kritiserer Socialdemokraterne tilbage i historisk tid, så er det bare konstruktiv lovforslagsbehandling. Det synes jeg er meget tankevækkende.
     Men jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på mange af de kritiske bemærkninger, som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening er kommet med, eller som Det Økologiske Råd har rejst. Der er et problem med fosfor; der er et problem med ammoniak; der er et problem med nitrat; og der er et problem med, at så mange bedrifter enten fredes, fordi de får en 8-årig periode, hvor de ikke skal rykke overhovedet, eller slet ikke bliver omfattet af lovforslaget.
     Jeg synes, det er nogle meget, meget grundlæggende elementer, der mangler i det her lovforslag, som ordføreren ikke er indstillet på at forholde sig til.

Jeg må naturligvis medgive, at jeg provokerede den socialdemokratiske ordfører ved at henvise til det beslutningsforslag, som jeg jo mener er næsten identisk med det lovforslag, vi er i gang med at vedtage, og derfor opfordrer jeg naturligvis til en så positiv sagsbehandling af dette lovforslag som overhovedet muligt.
     Der blev spurgt til høringssvarene. Det er sådan, at grundvandet er et af de punkter, hvor der er sket en skærpelse, og det er der også for fosfor. Det er to af de områder, hvor der har været indsigelser. Og så må man jo sige, at denne lovgivning har været et forsøg på at skabe et administrationsgrundlag af den eksisterende vandmiljøplan III, og derfor har det ikke været ønsket at lave en ny vandmiljøplan III, men det har været et forsøg på at lave et forsvarligt administrationsgrundlag af den gældende vandmiljøplan III tillagt ønsket om teknologi, lugtbegrænsning osv.
     Så kan man sige, at med hensyn til de 8 år kan det ikke lade sig gøre, fordi det jo er landbruget som industri, og derfor er det en fast periode.

Og så er der endnu en kort bemærkning fra hr. Steen Gade.

Jeg vil godt sige til den konservative ordfører, at det med, at man ændrer hele administrationen her og laver en ny struktur i det, jo er noget, som jeg ikke tror der er nogen i oppositionen der er imod. Det er vi faktisk for. Så selve det lovtekniske, altså at man får en bedre måde at regulere på, er jo ikke det, vi slås om. Vi slås faktisk om, hvad der er indholdet i den nye struktur.
     Derfor handler mit spørgsmål til hr. Christian Wedell-Neergaard om, at han siger, at dette forslag er teknologidrivende. Nu har jeg kigget på f.eks. det med at tage udgangspunkt i bedste staldsystem og normtallet fra 2005-06. Så vil jeg spørge: Er det det at tage udgangspunkt i det normtal, der er teknologidrivende? Fordi det, jeg har forstået på det, er, at der ikke sker en snus ude i virkeligheden ved at tage udgangspunkt i det tal. Der bliver ikke indført ny teknologi.

Det er rigtigt, hvad SF's ordfører, hr. Steen Gade, gør opmærksom på, nemlig at dette lovforslag jo er et udtryk for en markant forenkling. Man gennemfører nogle målrettede restriktioner, og de målrettede restriktioner gør, at det kan kontrolleres, og ved at det kan kontrolleres, så får vi også en væsentlig bedre regulering.
     Men det er forkert, når hr. Steen Gade siger, at denne aftale ikke er teknologidrivende. Det er sådan, at på basis af normtallet 2005-06, som er et fikspunkt, tillægger man 15,
20 og 25 pct.s begrænsning, og det vil på sigt medføre, at vi for at kunne overholde de restriktioner får et krav om, at man er nødt til at bruge den mest moderne teknologi.

Så er det hr. Steen Gade for den anden og sidste korte bemærkning.

Jeg kunne have ønsket, at hr. Christian Wedell-Neergaard var gået lidt dybere ind i, hvad det her vil betyde. Det er vel også derfor, at regeringspartierne har skrevet noget, som vi måske ikke helt forstår, vi, der læser det, men måske får vi undervejs mere klarhed over, hvad det egentlig er, der står. For det, jeg synes fremgår stjerneklart af besvarelserne også i udvalget, er, at hvis man tager udgangspunkt i de der normtal 2005 og 2006, bedste staldsystem og den kombination, så er det ligegyldigt, hvad procenttal der står, så kommer der ikke ny teknologi - ikke med det grundlag, der er. Og det vil sige, at det altså er falsk reklame efter min bedste opfattelse.

Hr. Steen Gade må have misforstået det teknologidrivende i denne aftale, for det er klart, at landmanden jo ikke kan overholde norm for bedste staldsystem plus 15, 20 og 25 pct. uden at gøre et eller andet. Han må jo gøre et eller andet for at sikre sig, at han kan overholde de normer. Det, han skal, er, at han skal benytte sig af den mest moderne teknologi. Og så starter man med at ændre på foderet, man ændrer på stalden, man ændrer på afkastluftens rensning op igennem forskellige filtre, og på den måde bliver man i stand til at overholde normerne. Normerne bliver strammere og strammere, efterhånden som årene går, og dermed skal der mere og mere kraftig teknologi til at klare de her problemer.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen.

Hr. Wedell-Neergaard sagde på et tidspunkt, at det var svært for ham at se forskellen på det her forslag og Socialdemokratiets forslag, B 105, om regulering af det samme. Der er i hvert fald to helt grundlæggende forskelle. Den ene er, at Socialdemokratiets beslutningsforslag rent faktisk tager hensyn til naturens tålegrænser: Hvad kan heder, enge og overdrev tåle? Hvad kan naturen tåle? Og den anden er, at man så tager noget af sit udgangspunkt i 42 dyreenheder og ikke 75 dyreenheder. Og med hensyn til hele diskussionen, der også har været om naturens tålegrænser, er der blevet sagt: Hvad sker der eksempelvis på Fyn, hvor Fyns Amt jo siger, at 90 pct. af naturområderne sådan set vil være uden for den her regulering?
     Der er det også, jeg godt kunne tænke mig at få at vide af hr. Wedell-Neergaard: Når vi eksempelvis kigger på mindretallets forslag til ændringer af § 7, nemlig at man får hede, overdrev og næringsfattige moser med ind i beskyttelsen, hvorfor vil man så ikke det? Hvorfor vil man ikke være med til at beskytte de naturområder?

Det er jo ikke sådan, at bedrifter under 75 dyreenheder er uregulerede. Lovforslaget beskriver regulering af bedrifter helt ned til 15 dyreenheder. Derudover skabes der nu udvidede bufferzoner omkring sårbare naturarealer helt op til 1 km fra det sårbare område, og dermed reducerer man ammoniakemissionen fra staldene i det område ved brug af moderne teknologi.

Så er det hr. Torben Hansen for den sidste korte bemærkning, maks. 1 minut.

Jeg skal forsøge at leve op til det den her gang.
     Jeg takker hr. Wedell-Neergaard for svaret. Det var sådan set bare ikke et svar på det spørgsmål, som jeg stillede.
     Vi er i den situation, at der ligger et ændringsforslag, der netop i højere grad tager hensyn til naturens tålegrænser, og hvor man får heder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, næringsfattige moser, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, ammoniakfølsomme søer osv. med ind i beskyttelsen - ganske simpelt. Hvorfor vil man ikke være med til det? Det, der jo vil ske med det her, er, at de danske heder vil forsvinde, og de næringsfattige søer, som vi også har, vil blive færre og færre.

Hr. Torben Hansen ved jo, at beskyttelsesniveauet bliver bedre, og at ammoniakudslippet fra landbrugene bliver mindre. Og det er sådan, at kommunerne, som håndterer det her, også skal tage hensyn til § 3-områder, og det gøres jo i vid udstrækning i dag, når man giver en miljøgodkendelse, hvor man sikrer, at de små biotoper, som § 3-områderne jo ofte er, også beskyttes mod ammoniakudslip. Derudover er det jo sådan, som jeg siger, at der for de store naturområder skabes disse bufferzoner, som bliver større, og dermed er der i høj grad taget højde for naturens tålegrænser. Det ligger dybt i det her lovforslag at beskytte naturen og sikre, at det er teknologidrivende, altså, at det er teknologi, der skal til.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Det Radikale Venstre vil, når vi når tredjebehandlingen af det lovforslag på fredag, støtte lovforslaget, og det vil vi, fordi der efter vores vurdering er tale om, at man samlet set når ud med en lovgivning, som i højere grad vil kunne tage hensyn til en beskyttelse af miljøet fremover i forhold til det regelgrundlag, der ligger i dag.
     Jeg noterede mig da også, at hr. Steen Gade sagde, at med hensyn til den tekniske lovstruktur og den reguleringsmetode, der er lagt op til, og dermed også den juridiske side af sagen, er der tale om et lovforslag, som helt klart giver et bedre grundlag end det, man har i dag. Det, diskussionen derfor går på, kan man sige, både i debatten ved første behandling og i dag, er jo så: Når man langt nok?
     Det er selvfølgelig en hel reel diskussion. Når vi har vurderet fra radikal side, at vi vil støtte det her forslag, når det når tredjebehandlingen, hænger det altså entydigt sammen med, at der er tale om fremskridt, og at der er tale om, at man laver en regulering på et grundlag, som er stærkere juridisk end det, der eksisterer i dag. I dag er der jo kritikere, som siger, at med det grundlag, som eksisterer
i dag, regulerer man rent faktisk i nogle situationer helt uden afsæt i nogen egentlig lovgivning, og at man derfor måske har et problem, hvis man forestiller sig, man overhovedet ville følge op på noget af det, som der gives af vilkår i dag. Når man specielt forholder sig til de større landbrug, har man det problem, at det vil være meget svært overhovedet at følge op på det. Så det, der har været opgaven, er naturligvis at sikre, at der ikke mindst for de mange nye kommuner, som overtager opgaven og jo ikke har erfaring med det, selv om de selvfølgelig får en række medarbejdere fra amter, som har siddet med det tidligere, bliver et reguleringsgrundlag, som er så stærkt og så entydigt og så klart og så forståeligt, at det kan føres ud i livet, og at det også efterfølgende kan håndhæves. Det har for os været meget magtpåliggende. Så vil jeg også gerne nævne det lille paradoks, som man måske godt kan tillade sig at sige at der er i høringssvarene. Jeg er enig med fru Mette Gjerskov, når hun siger, at der fra en række af de grønne organisationer er en kras kritik i nogle af høringssvarene. Ikke mindst i de høringssvar, som kom ind til det lovforslag, der var fremsendt før sommerferien, og som hr. Christian Wedell-Neergaard har været inde på, er der taget højde for en lang række af de kritikpunkter i den efterfølgende proces. Derfor ved vi også, at man i den sammenhæng i alt fald ikke længere har de samme kritikpunkter som dem, der var fremført af det lovforslag, der var til høring før sommerferien. Men der er dog en kras kritik, og det er jo helt reelt at nævne det, fordi det er det grundlag, vi alle sammen debatterer på. I den sammenhæng synes jeg, det er lidt interessant at iagttage, at man både fra Det Økologiske Råds og fra Danmarks Naturfredningsforenings og for den sags skyld fra andres side gør meget ud af at sige, at det er meget, meget, meget vigtigt, at man får flest mulige med ind under de nye regler. Når man konstaterer det, må det vel være, fordi man trods alt mener, at de nye regler er betydelig bedre end dem, der er grundlaget i dag, og at man altså i sine ønsker om at få flest mulige med ind under de nye regler godt ved, at der vil ske en skrappere regulering efter de nye regler, end det hidtil har været tilfældet. Vi fra radikal side erkender, at der vil være en risiko for, at man i nogle situationer vil få en ringere regulering end den, man kender i dag, der, hvor man har været allerdygtigst i de allerbedste amter. Det er der en reel risiko for, fordi det fortsat er overladt til det lokale selvstyre - før i amterne, nu i kommunerne - at foretage den endelige vurdering. Derfor bliver det fortsat, som det er i dag, op til en lokalpolitisk diskussion og et lokalpolitisk slagsmål, hvor man vil lægge niveauet. Det betyder også, at man kan gøre det bedre, end man har gjort i dag, og det betyder også, at man i en række situationer får det gjort til en del af den lokalpolitiske debat, som det jo også bør være inden for et vist råderum. Det, der er interessant for os Radikale at konstatere, er, at vi jo med lovforslaget ved at indskrive et gennemsnit af den hidtidige amtslige beskyttelse på en række områder får en sikkerhed for, at i den halvdel af landet - hvis man skal tale billedligt i forhold til det med gennemsnittet - hvor man har gjort det ringest i miljøreguleringen til dato, får man sikkerhed for, at man får en betydelig bedre beskyttelse af miljøet, af vandmiljøet og vores naturområder, vores fredede områder og alt det, som vi alle sammen forhåbentlig bekymrer os om. Der får man en betydelig bedre beskyttelse, end man har haft hidtil, og en betydelig bedre beskyttelse, end jeg tror man ville have fået, hvis det var sådan, man skulle have videreført miljøreguleringen på det grundlag, vi kender i dag.

     Det synes jeg er en kendsgerning, og så synes jeg, man må sige, at det altså derudover fortsat er det lokalpolitiske råderum, der afgør, hvor god beskyttelsen vil være fremover. Og der kan jeg i alt fald melde, at samtlige radikale kommunalbestyrelsesmedlemmer i det her land er opmærksomme på, at man har en opgave, også i de nye kommunalbestyrelser, at leve op til, når man fremover skal foretage miljøregulering med afsæt i grundlaget her.
     Men altså igen: Vi må i alt fald konstatere, at de grønne organisationer peger på, at det er vigtigt, at flest mulige kommer ind under det nye grundlag, og det er vel dog udtryk for, at de er klar over, at det er et fremskridt. Og fremskridt stemmer vi for på det her felt.
     Vi konstaterer også, at vi ikke nødvendigvis opnår himmerige her på jord eller det bedste af alle verdener med det her forslag, men vi mener ikke, at det bedste må være det godes største fjende i den her situation. Og derfor mener vi, at flere burde støtte forslaget, som det ligger nu, med alle de reguleringer, der har været inde i billedet.
     Den sidste større debat, vi har haft omkring forslaget, handler om, hvorvidt der er grundlag for at lave en revisionsparagraf i 2010. Der er det - jeg tror, det var hr. Torben Hansen, der refererede til det - at KL's miljøudvalgsformand har været ude at sige, at hvis vi havde en sådan revisionsparagraf, kunne vi jo lave tingene om i 2010. De miljøreguleringer, vi giver i 2007, 2008 og måske i 2009, kunne vi så lave om i 2010, når vi blev klogere på, hvilke krav omgivelserne stiller miljømæssigt.
     Der vil jeg gerne henlede opmærksomheden på det betænkningsbidrag, vi har lavet fra V's, KF's, DF's og R's side, hvor der står:
     »I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden
i sagsbehandlingen, herunder den viden der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner, med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område.« Det betyder oversat til dansk, at kommunalbestyrelsen er pligtig til at inddrage hver en millimeter af viden, den har,
i processen med naturplanerne. Faktisk er det jo sådan, og det har vi jo også fået at vide, at Skov- og Naturstyrelsen forventer, at man allerede primo 2007 stort set har det vidensgrundlag, der skal danne baggrund for den regulering, der skal finde sted i miljømålsloven, parat. Det betyder oversat til dansk igen, at den regulering, som kommunerne kommer til at lave i 2007, 2008 og måske i den første halvdel af 2009, vil tage højde for al tilgængelig viden på området og dermed også give mulighed for at tage højde for, at man ikke forhindrer opfyldelsen af miljømålslovene senere. Når jeg trækker det frem, er det, fordi det faktisk er meget, meget vigtigt. Efter min bedømmelse - det kan man jo så mødes om om ca. 3 år og snakke om dér - vil den her praksis være stærkere, end det vil være at indføre en revisionsbestemmelse i 2010. Problemet med at indføre en revisionsbestemmelse i 2010 er netop, at det så i mellemtiden giver kommunerne en sovepude, hvor de kan sige: Nå ja, men vi har jo ikke så stort et ansvar for, at der skal ske noget her
i 2007, 2008 og 2009, for i 2010 kan vi eventuelt lave en revision, hvis det bliver nødvendigt. Det afgørende er, at man fra dag et kommer i gang med så kvalitativt høj en regulering som overhovedet muligt, og derfor er det Det Radikale Venstres bedømmelse, at med den passus, der står her i betænkningsbidraget fra flertallets side, vil det være sådan, at man vil lave en stærkere regulering i 2007, 2008 og 2009, end man ellers ville gøre, og det vil samlet set være en større fordel for miljøet, end hvis vi indbyggede en revisionsbestemmelse, som kommunerne så kunne bruge som hovedpude i den første del af perioden her. Det, det handler om, er jo, at kommunalbestyrelserne fra dag et påtager sig ejerskabet til den her opgave og er klar over, at man her har en opgave, man skal løse, også på et kvalitativt højt niveau. Man må jo så også i den sammenhæng sige, at det KL, jeg
i hvert fald engang kendte, normalt arbejdede for, at der var et vist råderum til den kommunalpolitiske diskussion og også til disposition. Der har det måske været lidt underligt at opleve, at man lige nøjagtig i denne sag har syntes, at der ikke var grund til, at der var råderum til noget som helst. Det tror jeg ikke nødvendigvis er helt i overensstemmelse med det, der er opfattelsen forskellige steder af, hvad der kunne være fornuftigt i forhold til det kommunale selvstyre, men det er jo en helt anden diskussion.

Så er der foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Steen Gade.

Jeg vil gerne sige til hr. Johs. Poulsen, at det da er befriende, at det også blandt nogle af dem, der går ind for det her, bliver sagt, at der er en risiko for forringelser.

Så er det jo slået fast, så det ikke er noget, man skal diskutere. Vi kan så diskutere, hvor stor den risiko er osv. Det er en anden sag, det kan jeg komme ind på senere.

     Men mit spørgsmål til hr. Johs. Poulsen er: Det Radikale Venstre var, så vidt jeg forstod det, ganske meget imod vandmiljøplan III, og jeg har lige hørt på hr. Christian Wedell-Neergaard, at det her sådan set bygger på vandmiljøplan III. Betyder det, at Det Radikale Venstre nu har stillet sig tilfreds med det indhold, der ligger i vandmiljøplan III, og ikke vil stille yderligere krav om indgreb i den periode, hvor vandmiljøplan III virker?

Jeg må indrømme, at jeg faktisk er særlig glad for det spørgsmål, for netop det, at vi har indgået en aftale på det her område med regeringspartierne og Dansk Folkeparti, betyder nu, at Det Radikale Venstre er en del af evalueringen af vandmiljøplan III i de kommende år. Og det betyder, at man
i hvert fald har en stemme mere med omkring bordet, når man skal vurdere, om der sker tilstrækkelige fremskridt i forhold til det, der er målsætningerne der. Den historiske kendsgerning, hvordan man stemte i sin tid om vandmiljøplan III, er der jo ikke ændret noget som helst omkring. Men det, der er situationen nu, er altså, at vi som parti er inde i evalueringsfasen og er med til at bedømme, hvordan udviklingen har været, og vi er dermed også med til til den tid at bedømme, hvad der skal gøres for eventuelt i højere grad at leve op til de målsætninger, som ligger der. Vi kan jo ikke vide noget endnu om, hvordan det ser ud, men når vi får datagrundlaget for det, får vi helt sikkert nogle spændende diskussioner, som vi jo så har meldt os ind i.

Først en lidt drilsk bemærkning: Jeg troede, det her var et Folketing, så vi alle sammen var med i evalueringen af vandmiljøplan III.
     Jeg forstod godt, at det her måske betød, at Det Radikale Venstre nu faktisk har taget den beslutning, at man ikke, før vandmiljøplan III-perioden udløber, har tænkt sig at udnytte eventuelt kommende flertal til anden side på at få bedre beskyttelse på det her område. Er det rigtigt forstået?

De lov- og aftalemæssige tekniske forhold omkring mange ting debatteres tit og ofte her i Folketingssalen på rigtig mange lovområder, og rigtig mange gange beskylder man hinanden for, afhængigt af, hvad situationen er, og på hvilket tidspunkt det er, at man ikke lever op til det, som er aftalt frem og tilbage.
     Det, der er interessant for os, er jo først og fremmest, at vi i evalueringen af vandmiljøplan III får en stemme med - en stemme, som vi tror hr. Steen Gade også synes er en ganske fornuftig stemme, hvad angår at trække i den miljømæssigt rigtige retning.
     Der er hr. Steen Gade jo langt mere erfaren i folketingsarbejde, end jeg er, men jeg er da sikker på, at han godt ved, at der er lidt forskel på formelt set at være med omkring bordet, når den skal evalueres i den kreds, som så, kan man sige, også skal udtrykke, hvad det betyder efterfølgende, og så i en lidt mere uforpligtende sammenhæng at indgå i diskussionerne, for selvfølgelig er hele Folketinget med i diskussionerne. Naturligvis.

Vil hr. Steen Gade have en yderligere kort bemærkning? Ja.
     Nå, hr. Steen Gade har allerede fået to, men nu har jeg givet ordet. Så værsgo.

Formanden har altid ret, så jeg tager ordet.
     Jeg synes, hr. Johs. Poulsen slap for billigt. Betyder det, at Det Radikale Venstre har frasagt sig muligheden for at stille skrappere krav til forhold, der vedrører vandmiljøplanen, inden for vandmiljøplan III's periode? Det er jo lidt interessant for os andre, som heller ikke var med
i vandmiljøplan III. Hvis vi bare ser lidt på den der aktuelle diskussion om, at der kunne komme et andet flertal her i Folketinget, er det jo også interessant at få afklaret det spørgsmål.

Og så skal hr. Johs. Poulsen også have mulighed for at svare på den sidste korte bemærkning.

Jamen det er da godt, jeg får lov til at svare.
     Det betyder først og fremmest, at Det Radikale Venstre har meldt sig ind i muligheden for at kunne være med til at stille skrappere krav, såfremt det er nødvendigt for at leve op til en række af de målsætninger, som er på området. Målsætningerne er faktisk ret vidtgående, også på fosforområdet og mange andre steder, og derfor handler det jo først og fremmest om en vurdering af, om man kan komme så langt som nødvendigt i den sammenhæng, og skulle der være flere, der vil deltage i den debat, synes jeg, at man er yderst velkommen til det - og jeg er sikker på, at hr. Steen Gade nok også gør det til den tid.

Så er denne lille ordveksling forbi. Og så går vi til en ny omgang korte bemærkninger, og denne gang bliver der maksimalt to. Fru Mette Gjerskov.

Så o.k. da, så o.k. da.
     Jeg vil starte med at sige, at jeg da synes, det er en fair udlægning, at De Radikale anerkender, at der kan være problemer i denne lov. De har vurderet, at det her så var godt nok til at stemme ja, men der er vores vurdering væsentlig anderledes.
     Et af de steder, hvor vores vurdering er anderledes, er
i forbindelse med bufferzonerne. Vi synes, det er fint, at der er nogle bufferzoner, hvor man tager nogle særlige hensyn, men de bufferzoner er alt for små. Hvad med alle de små områder, som falder uden for bufferzonerne? Det er 90 pct. af områderne på Fyn, og det er rigtig, rigtig mange områder på Bornholm. Bornholms Regionskommune, som det jo hedder, har selv henvendt sig til os og sagt: Vi har et problem. Her er der masser af naturområder, klitter og heder, som ikke bliver beskyttet med den her nye lov. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, og det synes jeg også at De Radikale skulle prøve at overveje om ikke man kunne finde en løsning på.

Der er jeg så sikker på, at jeg kan glæde fru Mette Gjerskov, for det er der jo fundet en løsning på. Spørgsmålet er stillet på et forkert grundlag. Spørgsmålet er stillet, som om det er en kendsgerning, at der ikke er en beskyttelse ud over de allerstørste § 3-områder. Sådan er det ikke.
     Det står direkte udtrykt i lovgivningen, at ligesom amterne i dag i deres afgørelser - når de skal lave en miljøgodkendelse og vurdere, om der er særlige naturområder, der skal beskyttes, uanset om de er store eller små - skal tage hensyn til, om der er helt særlige levevilkår for bestemte planter eller dyr i et givet område, skal kommunalbestyrelserne foretage sig nøjagtig det samme fremover og lave en sådan vurdering.
      Det betyder, at alle § 3-områder, som eksisterer i dag, skal ind i en vurdering i kommunalbestyrelsen. Jeg håber, at Socialdemokraterne har tillid til, at i alt fald de socialdemokratiske medlemmer af kommunalbestyrelserne fremover vil anlægge den rigtige holdning til det. Det kan man selvfølgelig ikke være sikker på at en hel kommunalbestyrelse vil, men jeg håber da på, at der vil være alliancer både blandt socialdemokrater og radikale og andre gode folk, når de vurderinger skal foretages i kommunalbestyrelserne. Men principielt er der ingen forskel i forhold til i dag ...

Ja tak.
     Når formanden griber ind, er det, fordi man skal slutte. Så er det fru Mette Gjerskov for anden og sidste korte bemærkning, værsgo.

Jeg vil bare sige, at vi jo ikke har noget principielt problem med kommunalbestyrelser. Det er sådan set slet ikke der, problemstillingen ligger for vores vedkommende. Problemet er, som KL selv sagde det på det møde, vi havde med dem i udvalget den 22. november, at det bliver sådan, at alle de godkendelser, der skal gives for arealer uden for bufferzonerne, altså dem, der ikke er særligt beskyttede, bliver givet på samlebånd. Det er, hvad jeg kalder en pølsemaskine: data ind i den ene ende, miljøgodkendelser ud af den anden ende. Der bliver ikke taget nogen særlige hensyn.
     Jeg spurgte direkte KL, om der kunne tages nogle særlige beskyttelseshensyn i de nye systemer, der bliver lavet, og det kommer der ikke til at kunne. Det er jo det, der er en af de store bekymringer. Det er, og nu ved jeg godt, at jeg kommer ind på ordførerens yndlingsområde, at det lokale selvstyre langt hen ad vejen bliver sat ud af kraft i den her sag.

Ja, det er rigtigt, at det lokale selvstyre reduceres med hensyn til beskyttelsesniveauet, således at den halvdel af landet, der nu har den ringeste beskyttelse i amterne, fremover får påtvunget en langt bedre miljøbeskyttelse. Det troede jeg egentlig var det, man kaldte fremskridt.
     Det, der så er tilbage, er, at der fortsat er en lokalpolitisk diskussion om, hvor man skal lægge niveauet for
f.eks. § 3-områder og andet. Og der forstod jeg da også på fru Mette Gjerskov, at man kan påregne, at også socialdemokrater i kommunalbestyrelserne fremover vil holde et vågent øje med, at der føres en fornuftig politik. Jeg bliver nødt til også at sige, at når Kommunernes Landsforenings ytringer fra høringen inddrages i debatten her, må vi også helt overordnet konstatere, at det, Kommunernes Landsforening først og fremmest udtrykte, var, at den her lovgivning set med deres øje er et stort fremskridt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er SF's ordfører, hr. Steen Gade.

Må jeg først sige om lovforslagets behandling, at nu er det jo et forholdsvis kompliceret forslag, og mange af tingene er kommet på bordet meget sent i forløbet, og så er det vel rimeligt, at vi også her ved andenbehandlingen siger, at der er et element af hastværk, og at der er en risiko for, at ikke alt er på plads. Jeg tænker specielt på bekendtgørelser, der har været sendt ud til høring meget, meget sent. Og det synes jeg jeg vil have sagt, sådan at det også er sagt fra Folketingets talerstol.

     Ellers vil jeg understrege, at det, der er vores argument for ikke at ville medvirke til vedtagelsen af det her forslag, og det, der er drivkraften bag den stribe af ændringsforslag, som vi stiller, er, at forslaget er bygget op på, at man skal have nogle gennemsnitsbetragtninger omkring beskyttelsesniveauet. Det vil jo altså sige, som Det Radikale Venstres ordfører sagde her fra talerstolen for lidt siden, at der er en risiko for, at der også bliver forringelser. Vi mener, at risikoen er stor på en lang række områder. Det er ikke sikkert, vi ser helt ens på det i forhold til Det Radikale Venstres ordfører, men det er dog en vigtig del af den her debat, at den foregår på et sagligt niveau, og alle burde erkende, at der altså er en risiko for det. Vi mener, at risikoen er stor.
     Når der så er den risiko, fordi man laver gennemsnitsbetragtninger, skal det sammenholdes med, at vi om 2-3 år skal i gang med yderligere nogle opstramninger på hele det her område på grund af Natura 2000-planer og på grund af vandplanerne i forbindelse med vandrammedirektivet. Derfor er det, synes jeg, både dumt og forkert, at man ikke lægger et højt ambitionsniveau for den grundstruktur, som ligger i det her lovforslag, og at man vælger et gennemsnitsadministrationsgrundlag, hvilket betyder, at der er risiko for forringelser. Det er dumt, og det er forkert.
     Det er dumt, fordi det fører til, at vi kan risikere at give 8-årige forlængelser af tilladelser her, som vi så kan komme til at skulle betale tilbage, fordi der skal være yderligere skrappe krav på de områder; og det er forkert, fordi landbruget og den forurening, vi har fra landbruget, faktisk trænger til et ordentligt skridt fremad og ikke bare tiltag baseret på gennemsnitsbetragtninger. Så det er dumt og forkert.
     Risikoen er der jo sådan set hele vejen rundt. Vi har lavet ændringsforslag, hvor vi tager den måde, man har brugt
i det amt, der har haft den bedste betragtning omkring nitrat
i grundvandet, og vi har lavet et ændringsforslag, som gjorde det til normen. Det er bare et eksempel på, at det er sådan, vi mener man skulle have lavet lovgivningen. Man skulle have valgt de bedste administrationspraksis rundt omkring og lagt dem ind og sagt, at det er det, der skal være normen for Danmark, specielt i lyset af, at vi af hensyn til vores vandmiljø, af hensyn til vores grundvand og af hensyn til ammoniakfordampningen og naturen har brug for skrappere regler på landbrugsområdet. Vi ved, at der kommer nogle skrappere regler inden for de næste få år. Fosfor kommer med, ja, men igen alt for dårligt - man kunne sige alt for sløvt - og bufferzonerne mener vi også burde have omfattet mere end det, de omfatter. Dermed har jeg selvfølgelig ikke sagt, at det er dårligt at få bufferzoner. Tit bliver diskussionerne jo så snævre. Det er klart, at det er godt, at vi har fået bufferzoner, men ambitionsniveauet er absolut for sløvt. Hr. Christian Wedell-Neergaard sagde i en kommentar, at hensynet til naturens tålegrænser ligger dybt i forslaget. Jeg har siddet og kigget i lovforslaget for at se, hvor dybt jeg skulle ned i det for at finde naturens tålegrænser, og jeg må sige, at jeg tror, at man skal helt, helt ned i dybet for at se, at der er taget hensyn til naturens tålegrænser. Så det er jo også lidt falsk reklame. Når jeg er ved den lidt falske reklame, vil jeg gentage, hvad jeg sagde i en kort bemærkning omkring spørgsmålet om teknologifremme: Når jeg taler om teknologifremme og ny teknologi her, opfatter jeg det altså som noget, der skal rense for ammoniak. Det kan godt være, at man kan bruge ordet bredere. Jeg hørte i hvert fald, at hr. Christian Wedell-Neergaard brugte det meget bredere. Han brugte det ved at sige, at det jo også er teknologifremmende at ændre fodersammensætningen. O.k.

     Men lad os så sige det sådan, som det er: Det her er et forslag med udgangspunkt i normtal 2005 og 2006 og bedste staldsystem. Der kan man bare levere det, som enhver god landmand, stor svineavler, i dag gør helt af sig selv, altså bruge en bedre fodersammensætning og købe den staldtype, som er bedst på markedet. Han behøver ikke at købe - han behøver ikke at købe - et rensningsanlæg for ammoniak. Det er altså ikke teknologidrivende for de anlæg. Derfor er sådan set det, der gør mig mest træt her, at man opreklamerer det, som om man nu får en hel masse ting.
     Så har jeg da i ministerens betragtninger læst nogle sætninger, som måske gør, at man vil arbejde videre med det her område, så man måske får rettet op på det. Jamen o.k., det er da bedre, end at man ikke har indset, at man har et problem. Men man har altså et problem, specielt når man siger, at det er teknologidrivende, og i hvert fald i den forstand, at det betyder, at man skal installere ny teknologi og rensningsteknologi.
     Der er andre ordførere, der har talt om, at vi skulle have muligheden for at justere 8-års-tilladelserne, og det er jeg selvfølgelig enig i.
     Jeg vil til sidst fremføre, at den kritik, som jeg har fremført, og som Socialdemokratiet fremfører, og som vel også Enhedslisten fremfører, er en kritik, som vi deler med Danmarks Naturfredningsforening, og som vi deler med Det Økologiske Råd. Det er bare for at sige, at der ikke er nogen, der skal tro, at det bare sådan er politik med stort
P.
     Min allersidste bemærkning er, at vi støtter de tekniske ændringsforslag, som regeringen har fremsat - der havde vi ikke givet en melding skriftligt.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Som det også er fremgået af debatten her i dag, er det her en debat, som kan føres på et teknisk forholdsvis indviklet niveau, hvor det kan være svært og uigennemskueligt at se, hvem der i grunden har ret i, hvad der er en lille forbedring, og hvad der er en lille forringelse.
     Det er ikke, fordi Enhedslisten ikke er indstillet på at gå ind i den debat - det har vi også gjort om de ændringsforslag, der er fremlagt. Men vi har sådan set grundlæggende det problem med den her debat, at vi i modsætning til - det må man nok sige - de øvrige partier i Folketinget ikke betragter den strukturudvikling, der især er
i landbruget nu, hvor vi bevæger os hen imod industrilandbrugets sejrsmarch, som det rigtige og det fornuftige udgangspunkt for en landbrugspolitik og for en miljøpolitik i Danmark. Det er jo karakteristisk for det her lovforslag, at det, det handler om, er, at man skal have et landbrug, som er isoleret fra naturen, fordi landbrug, der reguleres efter de her regler, tager udgangspunkt i den vision for, hvordan det danske landbrugs struktur skal være, som ligger bag det her forslag. Den kan ikke leve i balance med naturen, og så handler det altså om afsondring i stedet for. Det samme problem gør sig gældende, når man kigger på de dyrevelfærdsmæssige problemer, eller rettere sagt: Det interessante er, at vi diskuterer husdyrbrug og landbrugsproduktion i forhold til miljø uden overhovedet at inddrage en diskussion omkring dyrevelfærd. Det synes jeg måske også viser, hvor skæv hele vores debat omkring fødevareproduktionen og landbrugets udvikling i Danmark er blevet. Vi tager det sådan lidt hver for sig, og så kan det godt være, vi løser nogle miljøproblemer i det ene hjørne og skaber nogle større dyrevelfærdsproblemer i det andet hjørne og måske endda også omvendt. Og det synes vi faktisk i Enhedslisten er et dårligt udgangspunkt for en debat.
     I stedet for at man skal opfatte strukturudviklingen i det danske landbrug som sådan en naturlov, mener vi faktisk, at miljøregelområdet er et af de områder, hvor man kan gennemføre nogle beslutninger, som kan påvirke strukturudviklingen. Det kan man gøre på en måde, hvor man letter presset på naturen, så der ikke bliver bygget mange flere husdyrstalde eller bliver flere husdyr i de stalde, der allerede eksisterer, og hvor man tager udgangspunkt i nogle økologiske løsninger og siger, at det er det, man skal satse på i fremtiden. Der er meget, der kunne tale for, at man skulle vælge den tilgang. Det har også været fremme i den her debat, at vi faktisk har nogle, ikke store problemer, for det findes ikke på nudansk - der hedder det jo store udfordringer - men i hvert fald nogle udfordringer, hvis vi ønsker at overholde vandrammedirektivet i 2015. Det er der enighed om.

     Der er også enighed om, at der skal gøres noget. Til gengæld er det lidt svært at finde ud af, hvornår der skal gøres noget; det skal ikke lige være her og nu, men måske i 2009. Og når man så samtidig putter nogle 8-årige produktionstilladelser ind i forbindelse med det her lovforslag, kan vi godt se, at de løsninger, man laver i 2009, måske får svært ved at slå effektivt igennem inden 2015.
     I det her lovforslag ser vi, at der i højere grad end i den gamle lovgivning peges på bufferzoner og konkrete typer særlig følsomme områder, hvor beskyttelsesindsatsen koncentreres. Og det er selvfølgelig godt nok at koncentrere indsatsen, men samtidig synes jeg også, at man kan se, at mulighederne for, at anden natur tages i betragtning, når miljøtilladelserne til at forurene med næringsstoffer fra husdyr skal uddeles, svækkes. Der er selvfølgelig anden lovgivning, som griber ind på det her område. Og det gør det jo ikke mindre kompliceret, at hvis det ikke bliver dækket af den her lovgivning, bliver det sikkert dækket af habitatlovgivningen, naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og skovloven. Vores udgangspunkt i forbindelse med det er nu stadig, at der eksisterer meget store og meget alvorlige problemer. Enhedslistens udgangspunkt er, at man skal regulere landbruget på en måde, så det enkelte landbrug ikke udleder flere gødningsstoffer, end naturen kan nå at omsætte, og det kræver både, at husdyrene er mere spredt i mindre enheder, og at de er bedre fordelt i landet, ellers vil man stadig have nogle udledninger, som vil give store miljømæssige problemer. Når det så er sagt, nemlig at Enhedslisten grundlæggende har et andet udgangspunkt i den her debat end de andre partier, er det klart, at vi selvfølgelig også påtager os det ansvar at forholde os ansvarligt til, om der er mulighed for at komme igennem med konkrete - også små - forbedringer på det givne grundlag, vel vidende, at det jo er den situation, vi vil komme til at stå i efter et kommende valg, når der skal etableres flertal ikke for de meget radikale visionære forbedringer, Enhedslisten har, i hvert fald ikke hver gang, men også for nogle mindre forbedringer, og at vores stemmer i den sammenhæng er nødvendige og ikke mindst, kan man sådan lidt spøgefuldt sige, nødvendige i en sammenhæng, hvor Det Radikale Venstre svigter. Og så går vi selvfølgelig ind og ser på: Hvad er det for nogle konkrete ændringer til et lovforslag som det her, der kan gøre, at lovforslaget trods alt kommer til at indeholde forbedringer? Det er baggrunden for, at vi også er gået ind og har været med til at stille en række ændringsforslag sammen med Socialdemokraterne og SF, forslag, der efter vores mening, hvis man vedtog dem, ville ende med, at selv om den grundlæggende udvikling for dansk landbrug stadig væk ville være skæv, så ville vi have opnået en bedre beskyttelse af miljøet. Men det er naturligvis helt umuligt for os i givet fald at stemme for et samlet forslag, som efter vores opfattelse forringer beskyttelsen af miljøet. Og hvis det derfor er sådan, at Socialdemokratiets, SF's og Enhedslistens ændringsforslag bliver stemt ned, vil vi i sidste instans også stemme nej til selve lovforslaget.

Altså, hvis nogen for et par år siden havde sagt, at VK-regeringen fra den 1. januar 2007 støttet af Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre ville gennemføre denne lovgivning med alle disse markante principper i, så tror jeg ærlig talt, at både Socialdemokratiet og SF ville havde sagt:
Nej, det får I aldrig gennemført, så langt kommer I ikke. Men så langt er vi nu.
     Det er da ærlig talt utroligt. I næsten 9 år havde Socialdemokratiet både miljøministerposten og fødevareministerposten, og hvad skete der? Greb man ind over for landbruget? Brugte man de mange år ved magten til at regulere landbruget som industri, til at stille krav til reduktioner af udledninger som betingelse for overhovedet at have lov til at drive landbrug, til at stille krav om, at landmanden skal bruge ny teknologi? Nej, det gjorde Socialdemokratiet ikke, men det gør vi nu.
     Det, at Socialdemokratiet ikke gjorde det, har Enhedslisten jo også et skarpt blik på i Enhedslistens betænkningsbidrag, hvor det bl.a. hedder:
     »Hvis den tidligere SR-regering havde gennemført de fornødne initiativer, for at føre landbruget mod en forvaltning, der tager tilstrækkeligt hensyn til naturen« - og så fortsætter man med: så ville meget altså have været anderledes.
     Enhedslisten beskriver også problemet med fosforophobningen og skriver, at det altså er et oplagt problem, som den tidligere regering ikke gjorde noget ved. Det gør vi nu.
     Jeg vil gerne sige tak til ordførerne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for en meget engageret indsats. Det har ført til markante fremskridt. Landbruget bliver nu behandlet som industri, landbruget får nu 8-årige miljøgodkendelser, landbruget skal nu bruge ny teknologi, der bliver krav om reduktion af lugtgener, der bliver krav om reduktion af ammoniak, det bliver simpelt hen en forudsætning for, at man kan få lov til at udvide og nyetablere sig.

     Der bliver også en ganske markant forenkling af en lovgivning, der ikke har været til at håndhæve på fornuftig vis. Og det, at man styrker håndhævelsen, er selvfølgelig i sidste ende også virkelig noget, der vil batte i forhold til, hvordan tingene virker ude i den virkelige verden.
     Så jeg synes ærlig talt, at oppositionen i stedet for sådan at gøre det klassiske med, at den, når det kommer til stykket og oppositionen måske egentlig synes, at det, regeringen har spillet ud med, er meget fornuftigt, skal markere sig som opposition ved at kaste sig over noget af det, loven ikke handler om, skulle glæde sig over de markante fremskridt, der kommer her.
     Det sidste, jeg vil sige, er, at vi, når man henholder sig til, at vi skulle lave en regulering, som alle udmærket godt ved vi først kan lave, når vi fra 2009 har den fuldstændig præcise kortlægning af enkeltområder, af hver eneste hektar, kunne have valgt bare at sætte os med hænderne
i skødet. Det gør vi ikke, vi tager fat på det nu, vi tager ansvar, vi tager de skridt, man overhovedet kan tage med den viden, vi synes vi har på nuværende tidspunkt, vel vidende, at vi bliver endnu klogere, når vi har den konkrete kortlægning i 2009. Hovedprincippet om, at landbruget her fra om 3 uger bliver behandlet som industri, har vi taget fat på. Det er et markant skridt, og det synes jeg hele Folketinget skulle glæde sig over.

Jeg troede egentlig, vi havde debatteret færdigt med ordførerne, men når miljøministeren kommer med sådan et indigneret indlæg mod Socialdemokraterne, er jeg jo nødt til at svare. Jeg troede, vi var færdige med historieskrivning om, hvad det var, Socialdemokraterne lavede i sin tid, og sjældent har jeg oplevet, at vi er blevet skældt ud for at være for lidt miljørigtige, som vi er blevet det i dag. Det har jeg i de sidste 5 år overhovedet ikke hørt, men det er så det nye i dag.
     Grunden til, at vi Socialdemokrater ikke er med i det her lovforslag, er, fordi det ganske enkelt er for ringe. Det giver ikke de reelle miljøgodkendelser af landbrug som industri, som vi gerne ville have. Det giver mere nitrat i miljøet i nitratfølsomme områder; bufferzonerne, der skulle sikre de ammoniakfølsomme områder, er ganske enkelt for små; beskyttelsesniveauet for fosfor er for ringe; og derudover er der for få landbrug, som overhovedet bliver omfattet af det - og de landbrug, der bliver omfattet, bliver fredet i en 8-årig periode, så man ikke kan stille yderligere krav. Og det er jo ellers ikke noget, man gør i industrien.
     I industrien er det sådan, at hvis man finder ud af nye ting, så kan man også stille nye krav. Det synes ministeren ikke skal gælde for landbruget. Ministeren synes, at landbruget skal fredes i den her sag. Så nej, der er rigtig mange gode grunde til, at vi ikke har været med i det her lovforslag. Det er faktisk også derfor, vi allerede sidste år røg ud af forhandlingerne, fordi vi ikke er enige med ministeren i den måde at regulere på, fordi vi ikke mener, at ministeren beskytter miljøet i Danmark mod landbruget. Hvis vi skal snakke om historieskrivning, var vandmiljøplan I jo en, som vi sørgede for skulle gælde for alle. Det er ikke det, man gør i dag. Vi vil gerne have et generelt bedre beskyttelsesniveau for miljøet i Danmark, og det giver miljøministeren os ikke. Det synes vi er ærgerligt.

Ja, så er det ministeren, hvis ministeren ønsker det.

Jeg er selvfølgelig ikke enig i den sidste konklusion fra fru Mette Gjerskovs side. Jeg vil bare sige om det med, at det er for få landbrug, at det, der jo er omdrejningspunktet her, er, at det er over for de landbrug, der rører på sig, og det er der, hvor de reelle miljøproblemer er, vi sætter ind med det her lovforslag.
     Så kan vi jo diskutere, om det skal være 42 dyreenheder eller 75 dyreenheder. Jeg tror, at fru Mette Gjerskov vil være enig i, at i alle tilfælde er der en nedre grænse. Men det står altså fast ifølge al sagkundskab, at når den første 8-års-periode er gået, står mindst 90 pct. af de danske husdyrbrug i miljøgodkendte stalde, og så er det ikke rigtigt at sige, at de, der får miljøgodkendelsen, bliver fredet. Hvis man er et stort landbrug på over 250 dyreenheder, står det sort på hvidt, at man så ikke nødvendigvis kan regne med at blive fredet, hvis der kommer ny viden frem undervejs, som ændrer forudsætningerne for den miljøgodkendelse, man har. Så det var altså simpelt hen ikke rigtigt, hvad fru Mette Gjerskov sagde.

Det er første gang, jeg hører ministeren sige, at vi rent faktisk skal gå ind og diskutere, om der skal være en grænse på 42 eller 75 dyreenheder. Ministeren ryster på hovedet - jeg var også meget overrasket, for det var det, jeg hørte. Vi vil gerne have, at det skal være 42 dyreenheder. Vi mener også, at de mellemstore brug skal med i en regulering, at de også skal miljøgodkendes. Det har ministeren i hvert fald hidtil ikke ment. Det synes vi er for ringe.
     Ministeren siger også, at 90 pct. af bedrifterne bliver omfattet af miljøgodkendelser. For det første vil jeg sige, at vi under udvalgsarbejdet har fået sat et stort spørgsmålstegn ved den påstand. For det andet vil jeg sige, at ministeren jo selv har svaret os, at det kun gælder for mellem 40 og 50 pct. af dyrene. Det vil sige, at det jo kun er halvdelen eller under halvdelen af dyrene, som bliver omfattet. Det synes vi også er for ringe.
     Jeg vil sige - det er det, jeg også har sagt til de andre ordførere - at hvis man alligevel mener, at alle bliver omfattet efter en vis periode af de her miljøgodkendelser, hvorfor søren skulle vi da så ikke bare lave det som en regel?

Selv om det er på falderebet, må jeg nu altså alligevel sige, at fru Mette Gjerskov roder tingene noget sammen. Der er ingen, der har sagt, at det drejer sig om 90 pct. af bedrifterne. Det, der står fast, er, at det er mindst 90 pct. af dyrene, og det forstod jeg var den procentsats, der interesserede fru Mette Gjerskov, men den er altså ikke 40-50 pct., som fru Mette Gjerskov lige fejlagtigt sagde.
     Det er ifølge eksperterne, der har analyseret det grundigt, minimum 90 pct. af dyrene, der i den første godkendelsesperiode på 8 år forventes at stå i miljøgodkendte stalde, så vi får altså fat i langt, langt de fleste dyr. Og jeg forstod, at det var det, der var fru Mette Gjerskovs ærinde, og så burde fru Mette Gjerskov jo være lidt mere begejstret for forslaget. Hvis det går op for fru Mette Gjerskov nu, at det ikke er 40-50 pct. af dyrene, men 90 pct. af dyrene, vil det så påvirke Socialdemokratiet inden tredje behandling?

Når jeg tager ordet igen, er det egentlig, fordi jeg synes, det var lidt for billigt, at miljøministeren klarede den her diskussion ved at sige, at andre regeringer før hendes heller ikke havde gjort det for godt. Det var det, jeg fik ud af det.
     Jeg skal såmænd være den første til at sige til miljøministeren, at det at få en ordentlig regulering, det at lave ordentlige miljøregler for landbruget, er noget af det sværeste overhovedet her i landet. Hvorfor? Fordi der er en enormt stærk lobby i det her land omkring landbruget; den er enormt stærk, den har enormt stærke styrker i Venstre og i De Konservative og også i Dansk Folkeparti osv., og det har da gjort, at det har været meget svært for skiftende regeringer, både borgerlige og socialdemokratiske og også for den nuværende, at lave en tilfredsstillende regulering, vil jeg sige til ministeren.
     Problemet er, at ministeren ikke erkender, at det også lige præcis er derfor, at hun i dag ikke har et forslag, der er så godt, som det burde være.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 40 stemte for, 76 imod.

Ændringsforslag nr. 2 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 3 forkastedes, idet 40 stemte for, 75 imod.

Ændringsforslag nr. 5 forkastedes uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 4 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 6 forkastedes, idet 39 stemte for, 75 imod.

Ændringsforslag nr. 7 forkastedes, idet 40 stemte for, 74 imod.

Ændringsforslag nr. 10 forkastedes uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 8 forkastedes, idet 40 stemte for, 72 imod.

Ændringsforslag nr. 9 forkastedes, idet 39 stemte for, 74 imod.

Ændringsforslag nr. 11 forkastedes, idet 40 stemte for, 74 imod.

Ændringsforslag nr. 12 forkastedes, idet 40 stemte for, 74 imod.

Ændringsforslag nr. 14 forkastedes, idet 40 stemte for, 73 imod.

Ændringsforslag nr. 13 forkastedes uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 15-18 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Første næstformand ():
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.
     Det var foreløbig den sidste afstemning i dag, men der kan komme en afstemning i forbindelse med forespørgslen inden kl. 17. Vi vil ved 16-tiden, altså om en lille times tid, tage stilling til, om der bliver yderligere afstemninger i dag. Jeg beder medlemmerne, der skulle ønske at forlade salen, om at gøre det stille af hensyn til den kommende sags behandling.