Folketingets Kirkeudvalg |
|
Kirkeministeriet Telefon 3392 3390 Dokument nr. 309234 Dato: 4. december 2006
|
Kirkeudvalget har ved brev af 16. november 2006 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende L 53, Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager (Finansiering af præstestillinger m.v.).
â€Vil kirkeministeren fremsætte et ændringsforslag, der giver mulighed for tidsbegrænset ansættelse i præstestillinger, der finansieres af lokale midler, nÃ¥r dette konkret kan begrundes i f.eks. en særlig indsats i forbindelse med ekstra store Ã¥rgange af enten minikonfirmander eller konfirmander, eller en særlig indsats over for borgere, der flytter til sognet i forbindelse med en stor udbygning af boligomrÃ¥der eller lignende situationer med reelt tidsbegrænsede opgaver?â€
Svar:
Med bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, gives der en generel mulighed for, at menighedsrådene lokalt kan finansiere præster i nye stillinger oprettet af kirkeministeren efter ansøgning fra menighedsråd og med tilslutning fra provstiudvalg og biskop. Herved gives der menighedsrådene mulighed for fremover selvstændigt at opprioritere den kirkelige betjening. Forslaget er en ren finansieringsbestemmelse.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at forslaget alene vedrører fastansættelser, hvilket er begrundet i, at da et tilsvarende forslag om lokalt finansierede præster første gang blev fremsat i folketingssamlingen 2005/2006 (L 74), var der nogle høringssvar – herunder svaret fra Den danske Præsteforening og Danmarks Provsteforening – der udtrykte betænkelighed ved muligheden for tidsbegrænset ansættelse. Tilsvarende betænkeligheder blev udtrykt fra flere af folketingets partier. Denne del af L 74 blev derfor udeladt.
Det er altså for at imødekomme denne kritik, at bemærkningerne til L 53 er formuleret således, at de alene vedrører fastansættelser.
Det er således ikke indholdet af selve lovteksten, som forhindrer tidsbegrænsede stillinger, men alene ordlyden af bemærkningerne.
Såfremt et flertal i kirkeudvalget i betænkningen giver udtryk for, at der skal være mulighed for tidsbegrænsede ansættelser, når dette konkret kan begrundes i særlige tidsbegrænsede opgaver, f.eks. en særlig indsats i forbindelse med ekstra store årgange af konfirmander eller minikonfirmander, en særlig indsats i sognet i forbindelse med udbygning af boligområdet eller andre særlige opgaver, er jeg naturligvis indstillet på at administrere loven i overensstemmelse hermed.
For et sikre, at en tidsbegrænset ansættelse alene anvendes i forbindelse med reelt tidsbegrænsede opgaver og ikke i realiteten udgør en prøveansættelse af præsten, kan der være grund til at fastlægge nogle rammer for anvendelsen af tidsbegrænset ansættelse.
En model herfor kunne være, at tidsbegrænset ansættelse alene vil kunne ske for en periode på mindst 4 år. Ved periodens ophør kan der alene ske forlængelse med den allerede ansatte eller ophør af stillingen. Det vil således ikke være muligt at udskifte præsten ved periodens udløb undtagen ved dennes opsigelse af stillingen. Stillingen vil kun kunne forlænges 1 gang, hvorefter ansættelse vil skulle ske tidsubegrænset.
Bertel Haarder
/
Paolo Perotti