Kirkeudvalget
Rigsdagsgården 6
1240 København K
Â
5105 /sj
6. december 2006
Kirkeudvalget har oplyst, at der i forbindelse med behandling af lovforslaget om lokalfinansierede præstestillinger, L53, overvejes muligheden for at oprette tidsbegrænsede stillinger (på åremål).
Præsteforeningen tilslutter sig, at der åbnes for lokal finansiering af præstestillinger.
Præsteforeningen skal foreslå, at lokalfinansiering evalueres efter 6 år.
Præsteforeningen baserer sin tilslutning på følgende:
- At der kan være tale om tidsbegrænsede stillinger, som skal være begrundet i opgaver, fx et projekt som et provsti, eller et eller flere menighedsråd ønsker fremmet - og ikke i en prøveansættelse.
- At tidsbegrænsede stillinger opslås for fx 4 år med mulighed for forlængelse én gang og herefter med varig ansættelse. For disse stillinger gælder åremålsloven.
- At der er tale om en lokal finansieringsform og ikke en ansættelsesform, hvor menighedsrådet bliver præstens arbejdsgiver.
- At lokalfinansierede stillinger er yderligere stillinger og ikke erstatter eller reducerer antallet af eksisterende stillinger.
- At lokalfinansierede stillinger baseres på overenskomstvilkår og ikke tilknyttes tjenesteboligpligt.
- At lokalfinansierede stillinger oprettes med tilslutning af biskop og provstiudvalg.
- At lokalfinansierede stillinger på samme måde som alle andre præstestillinger er underlagt § 37 i Menighedsrådsloven, således at præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sjælesorg og undervisning, er uafhængig af menighedsrådet.
Hvis kirkeudvalget har brug for yderligere oplysninger, står vi gerne til rådighed.
Venlig hilsen
Sabine Bech-Hansen
Den danske Præsteforening