Lovforslaget har i september 2006 været sendt til høring hos følgende:
Biskopperne, stiftsøvrighederne, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening og budgetfølgegruppen vedrørende fællesfondens drift.
Der er modtaget høringssvar fra:
Biskoppen og stiftsøvrigheden over Københavns Stift, stiftsøvrigheden over Helsingør Stift, biskoppen over Roskilde Stift, biskoppen og stiftsøvrigheden over Lolland-Falsters Stift, biskoppen og stiftsøvrigheden over Fyens Stift, stiftsøvrigheden over Aalborg Stift, stiftsøvrigheden over Viborg Stift, stiftsøvrigheden over Århus Stift, biskoppen over Haderslev Stift, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd, Budgetfølgegruppen vedr. fællesfondens drift, Kirkeligt Samfund, Menighedsråd for Treenighedssogn, Esbjerg og Henrik Murmann.
1 Mulighed for lokal finansiering af præstestillinger
1.1 Forslaget
Forslaget betyder, at menighedsrådene får adgang til at finansiere præstestillinger ud over dem, der finansieres af fællesfonden og staten, men således, at de pågældende ansættes af kirkeministeren efter ansættelseslovens bestemmelser.
1.2 Høringssvarene
5 biskopper/stiftsøvrigheder, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd, Budgetfølgegruppen vedr. fællesfondens drift og menighedsrådet for Treenighedssogn, Esbjerg støtter forslaget.
4 biskopper/stiftsøvrigheder har ikke bemærkninger til forslaget.
Den danske Præsteforening læger i sit høringssvar vægt på, at forslaget ikke indebærer en reduktion af præstestillinger finansieret af staten og fællesfonden, at præster lønnet af lokale midler er ansat af Kirkeministeriet med samme løn- og ansættelsesvilkår som andre præster, at ansættelsen ikke tidsbegrænses og endelig at ordningen skal evalueres om 6 år.
Landsforeningen af Menighedsråd kan under de foreliggende omstændigheder anbefale forslaget. Foreningen havde dog gerne set, at der med lovforslaget også var blevet givet mulighed for en tidsbegrænset ansættelse.
Kirkeligt Samfund og Henrik Murmann er imod forslaget. Kirkeligt Samfund henviser til, at det er usikkert hvordan disse overenskomstansatte præsters retssikkerhed vil være. Kirkeligt Samfund finder derfor, at forslaget ikke bør gennemføres, før der i samarbejde med de berørte parter er opstillet en konkret model for udformning af en overenskomst. Kirkeligt Samfund peger endvidere på, at det er uafklaret hvilke procedureregler, der gælder ved behandling af decorum-sager mod overenskomstansatte.
1.3 Kirkeministeriets overvejelser
Det er hensigten, at de overenskomstansatte præster, der ansættes for lokale midler, skal være omfattet af den overenskomst der allerede gælder for overenskomstansatte præster – nemlig AC-overenskomsten med tilhørende protokollat.
Tjenestemandslovens regler om disciplinære sanktioner omfatter alene tjenestemænd, dvs. at reglerne ikke gælder for overenskomstansatte embedsmænd m.v. For overenskomstansatte m.fl. antages tilsvarende decorum-krav som beskrevet i tjenestemandslovens § 10 at gælde pÃ¥ ulovbestemt grundlag[1]. Ved afskedigelse af en overenskomstansat gælder de almindelige regler om officialprincip (arbejdsgiverens pligt til at sørge for sagens oplysning), saglighed og partshøring.Â
Under hensyn til de betænkeligheder, der har været omkring brug af tidsbegrænset ansættelse, finder ministeriet, at der med lovforslaget alene bør gives mulighed for ansættelse uden tidsbegrænsning.
Ordningen skal i følge lovforslaget evalueres om 6 år, og her vil det blandt andet være relevant at overveje spørgsmålet om tidsubegrænset ansættelse.
Lovforslaget fremsættes uden ændringer i forhold til høringsudkastet.
2 Ens finansieringsform for samtlige præstestillinger som finansieres centralt
2.1 Forslaget
Den særlige finansieringsform for særpræstestillinger afskaffes, sådan at alle præstestillinger, der finansieres centralt, finansieres på samme vis – dvs. med en 40/60-fordeling mellem finansloven og fællesfonden.
2.2 Høringssvarene
5 biskopper/stiftsøvrigheder, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd og Budgetfølgegruppen vedr. fællesfondens drift støtter forslaget.
4 biskopper/stiftsøvrigheder har ikke bemærkninger til forslaget.
2.3 Kirkeministeriets overvejelser
Lovforslaget fremsættes uden ændringer i forhold til høringsudkastet.
3 Domstolsbehandling af gejstlige læresager mod overenskomstansatte præster
3.1 Forslaget
Reglerne om domstolsbehandling af gejstlige læresager ændres sådan, at disse regler også kommer til at gælde for overenskomstansatte præster.
3.2 Høringssvarene
5 biskopper/stiftsøvrigheder, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening og Landsforeningen af Menighedsråd støtter forslaget.
4 biskopper/stiftsøvrigheder og Budgetfølgegruppen vedr. fællesfondens drift har ikke bemærkninger til forslaget.
Kirkeligt Samfund er imod forslaget og efterlyser en mere vidtgående revision af loven, herunder om forberedelse og udvælgelse af teologisk ekspertice.
3.3 Kirkeministeriets overvejelser
Spørgsmålet om forberedelse af gejstlige læresager behandles for øjeblikket af en arbejdsgruppe. Dette spørgsmål er derfor ikke omfattet af dette lovforslag.
Lovforslaget fremsættes uden ændringer i forhold til høringsudkastet.
[1] Jf. Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2003), side 195 og Jørgen Mathiasen, Forvaltningspersonellet, 2. udgave (2003), side 94.