Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 30. november 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

 

1. Ændringsforslag

Integrationsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 2006 og var til 1. behandling den 15. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at Det Radikale Venstre ønsker sig andre regler for naturalisation end dem, der gælder i dag:

-         I tilfælde, hvor ansøgere arbejder for danske interesser, kan opholdsafbrydelsen i udlandet vare op til 3 Ã¥r, og hvis der er tale om danske soldaters ægtefæller, skal tiden op til 3 Ã¥r tælle som opholdstid i Danmark.

-         Bestemmelserne om selvforsørgelse udelades. Man skal ikke rammes dobbelt som arbejdsløs. Hvis man er arbejdsløs, skal dette ikke ogsÃ¥ være en begrundelse for ikke at fÃ¥ dansk indfødsret.

-         Sprogkravet ændres til prøve i Dansk 2, og den særlige indfødsretsprøve gøres til en del af danskundervisningens pensum, men gøres ikke til genstand for en særskilt prøve. Det overvejes, om reglerne for censorer ved sprogprøven skal strammes op.

-         Med hensyn til vurdering af PTSD (posttraumatisk stress-syndrom) og lignende sygdomme bør vurderingen af effekterne og konsekvenserne for den enkelte ske gennem RCT-centrene (RCT = RehabiliteringsCenter for Torturofre) – kun disse (og enkelte andre) bør kunne udtale sig ved ansøgning om dispensation fra sprog- og kendskabskravene hos Indfødsretsudvalget.

-         I den gældende aftale er det udelukket, at PTSD kan begrunde en dispensation fra sprogkravet, dette er helt absurd, da nogle PTSD-ramte vitterlig ikke kan lære et nyt sprog. Der er i nogle sager gÃ¥et inflation i PTSD-diagnosen fra visse speciallæger, men det betyder jo ikke, at sygdommen ikke eksisterer og er en særdeles smertelig daglig udfordring for torturramte.

-         Det bør være sÃ¥dan, at det ved vurdering af en eventuel dispensation fra reglerne om danskkundskaber i stor grad vil komme ansøgeren til gode, hvis denne har vist en udbredt vilje til og gjort en stor indsats for at tilegne sig færdigheder i dansk og kendskab til det danske samfund.

-         Opholdsperiode og karenstid efter eventuel kriminalitet skal være opfyldt forud for behandlingen af lovforslaget om indfødsretsmeddelelse.

-         Krav om løsning bør ikke stilles, hvis det viser sig urimeligt dyrt at fÃ¥ en løsning.

-         Et alderskriterium indføres, sÃ¥ f.eks. personer over pensionsalderen, der har boet i Danmark i mere end et vist antal Ã¥r, ikke skal sprogtestes m.v. Det virker ikke hensigtsmæssigt at bede personer over pensionsalderen om at sætte sig pÃ¥ skolebænken og lære dansk m.v.

-         Det skal indskrives, at statsløshed kan være en formildende omstændighed ved afgørelser af dispensationer.

-         Ved PET-afslag (afslag begrundet i hensyn til statens sikkerhed) bør der anføres en rimelig begrundelse, og der bør være mulighed for at klage over PET-vurderingen til regeringen (men ikke afslaget pÃ¥ statsborgerskab!). Dette er pÃ¥ linje med bestemmelserne i de øvrige nordiske lande og følger anbefalingerne fra Instituttet for Menneskerettigheder. I dag gives der ingen begrundelser ved PET-afslag, og der er ingen klagemulighed.

-         Ansøgning om statsborgerskab indleveres til kommunen. Uanset at de nugældende regler i al væsentlighed er strammere end de ønskede, stemmer mindretallet alligevel for forslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget er modstander af de strammere regler, der er blevet vedtaget for udlændinges adgang til at opnÃ¥ dansk statsborgerskab. Det gælder særlig de stramninger af reglerne, som blev udstedt i december 2005, og som gjorde det vanskeligere for torturofre samt bogligt svage at opfylde betingelserne. Det er udtryk for den umenneskelige og kyniske politik over for flygtninge og indvandreres muligheder for at blive en del af det danske samfund, som regeringen gennemfører i en uskøn alliance med Dansk Folkeparti. Man træder simpelt hen pÃ¥ folk, der i forvejen ligger ned.

Enhedslisten er bekymret over, at Danmark får en række borgere, som i højere og højere grad sættes uden for samfundet. Dels er udlændinge i Danmark mere socialt udsatte, dels forhindrer reglerne for indfødsret en lang række mennesker i at få mulighed for at kunne indgå i demokratiet på lige fod med andre borgere i Danmark. Enhedslisten så gerne, at reglerne blev lempet, så det blev nemmere at få statsborgerskab. På trods af bekymringerne over de nuværende regler støtter EL de navngivne personers adgang til statsborgerskab og vil benytte lejligheden til at ønske dem velkommen.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af   integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

   1) Nr. 119, 180, 227, 589, 899 og 1320 udgår.

   2) Efter nr. 196 indsættes som nyt nummer:

»196 A) Katja Maria Hardt Andreasen, Frederiksberg, således at hun i alle retlige henseender stilles, som var hun blevet dansk statsborger fra fødselstidspunktet.«

   3) Efter nr. 1254 indsættes som nyt nummer:

»1254 A) Ajmal Raghestani, Vejle.«

Til § 2

   4) Nr. 1659, 1778 og 1919 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Ansøgerne under nr. 1 og 3 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lov­for­slag om indfødsrets meddelelse.

Ansø­gerne under nr. 1 foreslås udtaget af lovforslaget, da de ikke på nu­vær­en­de tidspunkt opfylder retningslinjerne.

Ansøgeren under nr. 3 foreslås optaget på lovforslaget, da den pågældende på behandlingstidspunktet før lovforslagets fremsættelse opfyldte betingelserne herfor.

Til nr. 2

Ansøgeren under nr. 2 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om naturalisation.

Ansøgeren under nr. 2 foreslås optaget på lovforslaget, da den pågældende på tidspunktet for sin fødsel ved en fejl blev registreret som dansk statsborger i Det Centrale Personregister, og da ansøgeren og dennes forældre har levet i den overbevisning, at ansøgeren blev dansk statsborger ved fødslen.  Det foreslås, at den pågældende meddeles indfødsret, således at hun i alle retlige henseender stilles, som var hun blevet dansk statsborger fra fødselstidspunktet.

Til nr. 4

Ansøgerne under nr. 4 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lov­for­slag om indfødsrets meddelelse.

Ansø­gerne under nr. 4 foreslås udtaget af lovforslaget, da de ikke på nu­vær­en­de tidspunkt opfylder retningslinjerne.

  Hans Andersen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Karsten Nonbo (V) Â  Irene Simonsen (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Søren Krarup (DF) nfmd.  Jesper Langballe (DF) Â  Allan Niebuhr (KF) fmd.  Henriette Kjær (KF) Â  Lotte Bundsgaard (S) Â  Troels Ravn (S) Â  John Dyrby (S) Â  Anne‑Marie Meldgaard (S) Â  Bjørn Medom Nielsen (S) Â  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â  Lotte Thiim Bertelsen (SF) Â  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.


 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 52

Bilagsnr.

Titel

1

Oversigt over personer på lovforslaget fordelt efter nationalitet, fra integrationsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Oversigt over personer på lovforslaget, fra integrationsministeren (fortroligt)

5

Ændringsforslag til lovforslag om indfødsrets meddelelse