Den sidste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 51:
Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om dyrlæger. (Gennemsigtighed ved rabatordninger m.v. på medicinområdet, liberalisering af dele af lægemiddeldistributionen samt forbedring af dyrevelfærd og fødevaresikkerhed). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsat 25/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det her lovforslag indeholder to hovedelementer. Det ene er, at vi nu skal have fastsat nogle regler for rabatordninger og forbud mod udbetaling af bonus. Det gør vi i lyset af, at der har været for mange kedelige sager omkring disse ting.
     Hvad er det overordnede formål med det? Det er jo helt klart, at om man bor i Ribe eller om man bor i København, så er det vigtigt for os, at de patienter, der skal have noget medicin, betaler det samme for medicinen, og der kan rabatordninger og bonusordninger, og hvad der ellers kan bruges på forskellig måde, være med til at forplumre dette billede. Det er den ene af tingene i lovforslaget.
     Det andet er en liberalisering af distributionen af lægemidler til produktionsdyr.
     Jeg vil starte med at forholde mig til dette med bonus, og jeg vil sige, at vi ikke på nogen måde skal udbetale bonus; det vil vi ikke være med til. Vi kan gå med til rabatter, men ved disse rabatter er det vigtigt, at vi får defineret: Hvad forstår vi ved rabatter? Og her taler jeg om omkostningsbegrundede rabatter. For en rabat skal være et afslag i prisen, som er betinget af den omkostningsbesparelse hos leverandøren, som opstår på grund af, at apoteket udviser rationel indkøbsadfærd. Det er der, man kan sige, at så er der en reel rabat.
     Men den rabat skal være synlig og skal tilfalde det enkelte apotek eller et apotek i en kæde for den sags skyld, og rabatterne skal kunne ses på de specifikke konti, og rabatterne skal selvfølgelig også gerne komme det offentlige og forbrugerne til gode. Det offentlige betaler jo via sygesikringen til medicin, og derfor er det vigtigt, at vi får reguleret rabatordningen inden for apotekernes bruttoavancesystem.

     Så skal vi også gerne bede om, at leverandøren skilter med, hvad det er for nogle rabatter, man giver. Og der skal være revision. Så har vi styr på det her og undgår den her mærkelige jungle, der har været gennem nogle år.
     Det andet er liberaliseringen af distributionen af lægemidler til produktionsdyr og forhandlingen af disse lægemidler. Her taler jeg om, at lægemidler på recept, der skal bruges specifikt til dyr, også kan forhandles andre steder end lige på apotekerne. Men jeg vil sige, at apotekerne fortsat får ret til at forhandle det, hvis de gerne vil være med i den frie priskonkurrence.
     Hvis der opstår nye forhandlere, skal de godkendes, og de skal kontrolleres. Der skal stilles krav til regnskabsaflæggelse. På den måde opstår der det fænomen, at vi ophæver det klassiske fastprissystem, og nu får vi altså en helt andet konkurrenceparameter.
     Så er der jo nogle, der siger, at nu får vi penicillinsvin og alt muligt andet, og der må jeg sige nej. Vi udøver nu en helt anden tydelig kontrol med dyrlæger som den, vi også kender inden for lægesektoren - man kan ikke ordinere et præparat som læge, uden at det bliver registreret
- og der bliver også mulighed for at samkøre omkring dyrlægerne via de forskellige registre, dvs. både Lægemiddelstyrelsens register og Plantedirektoratets register. Så det er ikke muligt som dyrlæge at begynde at lave numre med det her. Så vil jeg sige, at det også er vigtigt for os, at dyrlægerne holdes fuldstændig fri. De kan ikke være med i disse firmaer, om det er dem, deres kone eller børn osv. Det holdes også adskilt. Jeg vil gerne rose det her forslag. Distributionen af lægemidler til produktionsdyr bliver nu virkelig liberaliseret med fri konkurrence, men med en sikkerhed for, at det ikke bliver misbrugt således, at dyrevelfærd og fødevaresikkerhed ikke bliver optimeret. Jeg mener helt klart, at det bliver endnu bedre med den kontrol, vi får med dyrlægerne.

Jeg vil gerne spørge hr. Preben Rudiengaard, som jo selv er læge og ikke undlader at gøre opmærksom på det og mener, at de har en vis vægt, og det mener hr. Rudiengaard vel også at dyrlæger, som jo også har en lang uddannelse, har, om ikke det gør indtryk, at Den Danske Dyrlægeforening i sit høringssvar på det kraftigste advarer mod at indføre en liberalisering af dyremedicin til produktionsdyr.
     De gør det på baggrund af, at de er bekymrede for, at erfaringer i andre lande, hvor man har liberaliseret, klart har vist, at der sker en stigning i medicinforbruget, at resistensproblemerne har været tiltagende, og at dyrenes sundhedstilstand og dermed hele problematikken omkring dyrevelfærden forringes.
     Gør det ikke indtryk på hr. Preben Rudiengaard?

Selv om jeg er læge, gør det selvfølgelig stort indtryk på mig, men jeg må da helt klart sige, at det da undrer mig meget, at Dyrlægeforeningen kører den vej i stedet for at tage det positivt og sige: Her stiller vi nye, dynamiske kvalitetskrav til vores dyrlæger. De bliver kigget efter.
     Det der med resistensudvikling har jo noget at gøre med det præparat, man bruger til behandling af dyret. Det kender vi da også fra lægesektoren. Og man må da sige, at Lægemiddelstyrelsen nu kan kontrollere endnu mere og komme efter de dyrlæger, som måske bruger et meget bredspektret antibiotikum i stedet for et andet.
     Så jeg synes da, at dyrlægerne skulle tage imod det her med kyshånd i stedet for at være bagstræberiske. De har måske nogle brodne kar blandt dyrlæger, som man også kender til det
i lægesektoren, og det er måske dem, de er bange for vil udvikle sig uheldigt. Den fornuftige dyrlæge vil der ikke ske noget med; jeg synes, vi har givet ham ekstra muligheder.

Så er det fru Lone Møller for en sidste kort bemærkning.

Kan hr. Preben Rudiengaard ikke bekræfte, at medicinforbruget
- primært af penicillin - til danske dyr, specielt i svinebestande, er steget kraftigt i Danmark i forhold til andre lande i Skandinavien, og at det er et af de områder, hvor forbrugerne i hvert fald er dybt bekymrede over, hvad det er for noget kød, de putter i munden?

Jeg er da meget bekymret, hvis jeg skal spise kød med for meget penicillin i. For vi har jo et landbrugserhverv, som er dygtigt, og som vi eksporterer meget fra, og vi skal sikre en høj kvalitet i det kød, som bliver produceret her.
     Men jeg mener, at vi jo her har redskabet til, at de brodne kar bliver kontrolleret, bliver luget ud, og jeg er overbevist om, at hvis det her system med kontrol bliver brugt optimalt, kan vi regulere det på en anden måde, end vi har gjort det hidtil.
     Så jeg synes, man skulle tage imod det her tilbud med kyshånd, og lad os så vise, at det er den rigtige vej, vi kører. Kontrol, vejledning, rådgivning osv. - det er den vej, vi skal for at sikre, at kvaliteten af dansk kød er optimal, både herhjemme og på eksportmarkedet, hvor vi har et landbrug, der tjener mange penge til Danmark.

Tak. Og den næste ordfører er fru Lone Møller.

Lovforslaget, som vi her behandler, implementerer en række elementer fra det brede politiske forlig om en handlingsplan på medicinområdet, som blev indgået i juni måned. Formålet med aftalen var at skabe større klarhed og gennemsigtighed på medicinområdet i forbindelse med bl.a. rabatter, bonus og reklame i apotekssektoren i medicinal- og grossistled.
     Med lovforslaget bibeholdes muligheden for omkostningsbegrundede rabatter, men med mere klare regler og tiltag, og det vil betyde en mere gennemsigtig og kontrollerbar rabataftale; det vil betyde, at man bedre kan kontrollere rabataftaler mellem leverandører og apoteker.
     Forslaget kan i princippet deles op i enkelte områder:
det, der vedrører forhandling af lægemidler til mennesker, og det, der vedrører salg af veterinære lægemidler, altså dyremedicin.
     På veterinærområdet er der tale om liberalisering af salget af veterinære lægemidler, og der er også foretaget nogle initiativer vedrørende fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
     Jeg vurderer, at lovforslaget på det humane område - altså det, vi kalder menneskemedicin - følger intentionerne i den politiske aftale, men som bekendt ligger djævelen jo en gang imellem gemt i detaljen, og derfor er der behov for, at vi får stillet nogle spørgsmål i udvalget.
     Socialdemokratiet har tilsluttet sig denne del af aftalen, fordi vi mener, det er utrolig vigtigt at følge op på den medicinaftale, vi - et bredt flertal i Folketinget - indgik allerede i år 2000.
     Vi er derimod ikke med i aftalen om liberalisering af dyremedicin, selv om vi var utrolig glade, da ministeren sidste forår meddelte, at der skulle sættes en stopper for de rabat- og bonuskonstruktioner på veterinærområdet, som var i gang, efter at der i lang tid havde hersket en tilstand om ikke med lovløshed så i hvert fald med en betydelig kreativitet med hensyn til, hvordan begrebet faste priser på lægemidler skulle fortolkes.
     Der er i en uhellig alliance mellem de store landmænd, der ønskede billigere medicin til deres dyr, og apotekere, der troede, de kunne sikre sig en ekstra fortjeneste, opstået en række modeller for, hvordan man kunne omgå den gældende lovgivning. Stor var vores overraskelse, da det viste sig, at ministeren ville sætte en stopper for ulovlighederne ikke ved at gribe ind over for de kreative omgåelser af loven, men derimod ved at gøre dem lovlige. Sådan kan man selvfølgelig komme langt med kriminalitetsbekæmpelsen, men det er altså ikke holdbart i længden.

     Vi mener, der er en række problemer i forslaget. Vi finder det uansvarligt at se bort fra meget kraftige advarsler om konsekvenserne for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, som bl.a. Dyrlægeforeningen er kommet med.
     Vi finder det urealistisk at gå ud fra, at man kan opretholde grundlæggende principper om uafhængighed, uvildighed og adskillelse af forskellige interesser, og vi finder de foreslåede kontroltiltag helt utilstrækkelige med hensyn til at dæmme op for overtrædelse af disse principper. Der er intet i lovforslaget, der gør, at vi i Socialdemokratiet føler os mere trygge på de punkter. I forslaget gengives ganske vist forligets principper, men der står meget lidt om, hvordan man i praksis vil kontrollere, endsige håndhæve opretholdelsen af disse principper.
     Al erfaring viser, at der på dette område er brug for præcise regler og et effektivt kontrolapparat, og vi har, allerede inden lovforslaget er førstebehandlet, set det første eksempel på nye samarbejder, hvor det uanset den formelle selskabsstruktur er meget svært at se, hvordan man i praksis forestiller sig at man kan undgå sammenblanding af veterinærmedicinsk salg og salg af øvrige produkter til landmanden.
     Helt principielt finder Socialdemokratiet, at man på veterinærområdet burde gå ind for den samme løsning som den, der er i selv samme forslag på det humane område, hvor princippet om faste priser slås fast.
     Vi vil stille en række uddybende spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Birthe Skaarup.

Som der står i lovforslaget, har Dansk Folkeparti og en række andre partier her i Folketinget indgået en aftale med regeringen om en ny handlingsplan vedrørende veterinær- og medicinområdet. Vi synes, at planen er blevet godt implementeret i det her forslag, i forhold til hvordan den aftale, som vi indgik, var.
     I forslaget er der to elementer. Der er afsnittet om det humane område og afsnittet om det veterinære område. Vi mener, at loven vil skabe større gennemsigtighed, og at den er udtryk for en løbende modernisering, som blev igangsat allerede i 2000, og som så er videreført. Adgangen til at yde omkostningsbegrundede rabatter gør det muligt at få nogle effektiviseringsgevinster, der kommer både forbrugerne og det offentlige til gode, for halvdelen af rabatterne tilfalder det offentlige via en reduktion af apotekernes samlede bruttoavance. Med loven bliver det forbudt for leverandørerne, såfremt de handler med apoteksforbeholdte humanmedicinske lægemidler, at udbetale bonus eller andre goder til slutbrugerne af lægemidler. Det var et must for alle partier, at man ikke skal kunne omgå fastprissystemet. Når en omkostningsbesparelse, der er grundlag for grossisternes udbetaling af rabatter til apotekerne, skal opgøres, vil det ske ved at udarbejde en uddybende definition af de omkostningsbegrundede rabatter. Desuden var vi alle også enige om, at der indføres en skiltepligt vedrørende leverandørernes omkostningsbegrundede rabatter, så de er åbne og tilgængelige og fremgår specifikt af fakturaen med egne konti og uden modregning. Det var også et krav, at der skal foretages en evaluering af regnskaberne for 2007. Partierne var, da vi lavede aftalen, også inde på markedsføringsaktiviteter og reklame, idet det er nødvendigt, synes vi, at sikre salg og ordination af lægemidler, ligesom der er sket en præcisering af regnskabsføring og god bogføringsskik.
     I aftalen er kravene til basissortimenterne indskrænket fra 16 til 9 præparater på det humane område, og det er jo på baggrund af mindre salg af nogle ens varetyper. Men vi har også nikket til, at cafeer, diskoteker og restauranter får mulighed for at sælge eksempelvis rygeafvænningsmidler uden at skulle føre hele det større basissortiment. På den baggrund er der nu lovmæssig adgang for, at Lægemiddelstyrelsen kan opkræve bøder, såfremt butikkerne ikke overholder gældende lovgivning.

     Vi er nået et stykke vej mod afskaffelsen af rabatter i apoteksvæsenet. Om vejen fremover er mere liberalisering, vil tiden vise, men vigtigt er det, synes vi, at forsyningssikkerheden for borgerne er til stede i hele landet.
     Vedrørende det veterinære område er der med loven sket denne yderligere liberalisering. Distribution af lægemidler til dyr skal fremover ske forsvarligt og sikkert, og udleveringen af lægemidler vil ske med nødvendig og uvildig information og rådgivning. Det synes jeg også at alle var enige om. Desuden er der dyrlægerne, der udsteder recepterne, og det skal gøres med det klare budskab, at fødevaresikkerheden og dyrevelfærden skal være i højsædet, også fordi der afsættes yderligere økonomi hertil.
     Endvidere skal distributionen af lægemidler til produktionsdyr ske i åben konkurrence med fri prisdannelse, og endelig skal andre virksomheder end apotekerne kunne forhandle lægemidlerne.
     Det er som tidligere omtalt vigtigt for Dansk Folkeparti, at fødevaresikkerhed og dyrevelfærd er højt prioriteret. Derfor mener vi, at det er nødvendigt, at der i løbet af 2009 gennemføres en evaluering, hvilket man også har sluttet op omkring.
     Der skal også ske en årlig vurdering af forbruget af veterinær medicin til produktionsdyr, og den vurdering skal finde sted i første kvartal i det efterfølgende år, således at vi som partier nøje kan følge forbruget af den veterinære medicin og gribe ind, såfremt liberaliseringen skulle få forbruget til at stige. Dermed synes vi, at vi er dækket ind, og vi kan tilslutte os forslaget og vil selvfølgelig arbejde videre sammen med andre i udvalget, hvis der er regler, som man synes ikke er præcise nok.

Næste ordfører er fru Helle Sjelle.

For os Konservative er det meget vigtigt, at den enkelte borger trygt kan opsøge sin læge og få det relevante præparat ordineret, og det er vigtigt for os, at borgeren trygt kan gå på apoteket og få præparatet til en ordentlig pris, uanset hvor i landet borgeren bor.
     Det her lovforslag, vi behandler i dag, er en udmøntning af en aftale, som regeringen indgik tidligere på året, og det er et forslag, som meget gerne skulle være med til at skabe en større klarhed og gennemsigtighed i det danske apotekervæsen til gavn for den enkelte borger. For at skabe mere klarhed og gennemsigtighed er det nødvendigt, at der sker en opstramning af rabat- og markedsføringsaktiviteterne på medicinområdet. Med hensyn til rabatterne skal det fortsat være muligt at opretholde dem, men der er også behov for, at der formuleres en mere præcis definition, samt at det bliver forbudt for leverandører at udbetale bonus eller give andre økonomiske fordele til f.eks. den enkelte apoteker.
     Derudover er det også relevant og vigtigt, at der bliver indført en skiltepligt, som gerne skulle være med til at give apotekerne et overblik over de rabatter, der er tilgængelige på markedet. Skiltepligten suppleres desuden med et krav om særlige revisionshandlinger. De omkostningsbegrundede rabatter skal entydigt fremgå af fakturaen til apoteket og skal registreres på særlige konti i regnskabet.
     For at skabe mere klarhed og gennemsigtighed på området lægger forslaget desuden op til en opstramning af reglerne vedrørende markedsføringsaktiviteter, herunder reklame, på det medicinske område. Opstramningen af reglerne om markedsføring og reklame skal sikre en ordentlig ordination og udlevering af lægemidler. Lægemiddelindustrien må ikke give økonomiske fordele til sundhedspersoner, der har til formål at fremme salget af lægemidler.
     Alt i alt bliver der således fortsat mulighed for at yde rabatter, men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at det sker på en ordentlig måde, så branchen fremstår troværdig over for forbrugeren. Derfor er vi fra konservativ side også indstillet på, hvis de her tiltag ikke er tilstrækkelige, at være klar til at se på yderligere stramninger med hensyn til de omkostningsbestemte rabatter.
     Ifølge lovforslaget er der også lagt op til en videreudvikling af liberaliseringen med hensyn til visse håndkøbslægemidler, det følger af den politiske aftale fra november 2000 om modernisering og liberalisering af apotekervæsenet, og de tiltag støtter vi naturligvis også.

     Ud over at det her lovforslag har til hensigt at skabe mere klarhed og gennemsigtighed i det danske apotekervæsen, er det også hensigten, at distributionen af medicin til danske produktionsdyr skal liberaliseres. Udviklingen på området for lægemidler til produktionsdyr har vist, at forsyningssikkerheden rent faktisk kan opretholdes under andre former end i dag, og det er derfor, at vi ophæver det hidtil gældende fastprissystem, for så vidt angår lægemidler til produktionsdyr. Så kan forhandlerne herefter fastsætte prisen for lægemidler til produktionsdyr i fri og åben konkurrence. Det skulle gerne skabe en hensigtsmæssig udvikling på området.
     Endelig frigives etableringsrammen ifølge lovforslaget, hvilket åbner mulighed for, at andre virksomheder end apoteker kan etablere sig som forhandlere af lægemidler til produktionsdyr. Det betyder, at apoteksforbeholdet ophæves for lægemidler til produktionsdyr.
     I Det Konservative Folkeparti støtter vi liberaliseringen af veterinærmedicinområdet, men vi synes, at det er fornuftigt, at der er aftalt en række initiativer til forbedring af kontrollen med landbrugets medicinanvendelse - det handler om alt lige fra at sikre dyrlægernes uafhængighed til at have øget kontrol af landmænds medicinforbrug m.m. For os er det også vigtigt at understrege, at uanset om vi egentlig taler om mennesker eller dyr, så lægger vi stor vægt på, at distributionen og anvendelsen af lægemidler sker forsvarligt. Ud over at det aktuelle lovforslag jo handler om dels mere klarhed og gennemsigtighed i det danske apotekervæsen, dels en liberalisering af distribution af medicin til produktionsdyr, omhandler lovforslaget også initiativer vedrørende fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, men især mere klarhed og gennemsigtighed i apotekervæsenet er noget, som vi
i Det Konservative Folkeparti lægger stor vægt på.

Ja tak. Og den næste ordfører er fru Charlotte Fischer.

Lovforslaget er jo et led i den aftale, vi indgik før sommeren, og Det Radikale Venstre er faktisk stadig for, så vi kan støtte lovforslaget.
     For os er det vigtigt, at det her lovforslag handler om at sikre mere åbenhed og gennemsigtighed, og det drejer sig både om rabatter og markedsføring og selvjustitsorganer. Det handler også om at liberalisere og øge tilgængeligheden en smule mere der, hvor det giver god fornuft, og alt sammen er noget vi tror vil komme patienterne og borgerne til gode.
     Rabatterne har jo vist sig at være noget af et, ja, man kunne næsten kalde det cirkus, og det er det her lovforslag et forsøg på at håndtere. Sådan som vi ser det, er det sådan set sidste udkald. Hvis det her ikke virker, skal der ske et eller andet langt mere drastisk, for vi kan ikke blive ved, sådan som det har kørt. Nu sætter vi en række initiativer i søen for at indføre omkostningsbestemte rabatter. Vi skal have klare definitioner, og der bliver indført det, man kalder skiltepligt.
     Der vil jeg godt lige sige, at noget af det, vi gerne vil kigge på, er de konkurrencemæssige forhold. I et høringssvar bed jeg mærke i, at Konkurrencestyrelsen mener, at det er yderst problematisk for konkurrencen, at man indfører skiltepligt, og det er da i hvert fald sådan noget, man må gå ind og kigge på. Vi får også synliggjort rabatterne ved at få dem ind på fakturaerne til apotekerne og i apotekernes regnskaber. Vi tror, at det alt sammen er godt.
     Liberalisering: På hele det øvrige medicinske område øger vi jo tilgængeligheden en smule mere. Vi synes, der har været mange spøgelser, når det gælder liberalisering, og vi synes på mange måder, at de er blevet gjort til skamme. Vi kan se, at tilgængeligheden er blevet øget, priserne er faldet, og forbruget er ikke eksploderet, efter at man liberaliserede sidste gang. Nu går vi et skridt videre og sænker kravene til basissortimentet, og vi siger også, at cafeer og restauranter skal kunne tilbyde rygeafvænningsmidler, vel vidende at det nok ikke er det, der får os til at vinde hele kampen mod rygningen.
     Jeg vil benytte anledningen til at sige, at vi sådan set gerne ved lejlighed vil gå videre og se på yderligere liberalisering. Det bliver ikke noget med det vilde klondike, men vi synes sådan set - i en moderne verden, hvor borgerne bevæger sig på tværs af grænserne og køber medicin på nettet
- at det nok er den vej, man må gå - fornuftigt, stille og roligt. Så er der dyremedicinen. Det er jo det, der har været meget blæst om, og som også er et rigtig svært område. Vi er enige i nu at prøve at liberalisere dyremedicinen. For os er der faktisk en meget vigtig forskel på hele det humanmedicinske og det dyremedicinske område. Når det er i orden at sige, at vi nu liberaliserer dyremedicinen, er det, fordi vi ikke mener, der er det samme behov for de samme priser over hele landet, som der er, når det gælder medicin til mennesker. Derfor synes vi, at det er en god måde at komme det her blomstrende rabatcirkus til livs på ved simpelt hen at sige, at vi nu sætter priserne fri.

     Vi er godt klar over, at der har været meget nervøsitet over og bekymring for, hvad det kunne gøre, og netop af den grund, har vi også fået ind, at vi nu følger udviklingen i forbruget af medicin i landbruget tæt. Vi får årlige opgørelser, og vi får en samlet evaluering i 2009.
     Vi får også indført en hel masse tiltag, der skal skærpe overvågningen og kontrollen, og vi har gjort en hel del ud af at få ind, at der skal være så vidt muligt vandtætte skotter mellem de forskellige led. Det betyder bl.a., at forhandlere af dyremedicin ikke må handle alt muligt andet, og vi ved godt, at det ikke forhindrer, at grovvareselskaber og andre kan indgå i ejerkredsen, men det skal altså ske i selvstændige selskaber.
     Vi får indført et rent forbud mod, at dyrlæger kan have økonomiske interesser i virksomheder, der producerer, importerer eller distribuerer lægemidler til produktionsdyr.
     Vi går også ind og skærper kravene og kontrollen til dyrlægerne på en hel masse måder.
     Alt i alt er vi godt klar over, at der er en risiko for, at det her kan føre til stigende forbrug, men vi synes også, at vi sætter ekstra meget ind med en række meget fornuftige tiltag. Uanset hvordan man vender og drejer det, har det her problem med et meget uigennemsigtigt marked med rabatter været et meget stort problem, og vi synes det skal tackles. Vi tror på, at det her kan være en rigtig vej at gå.
     Vi har også læst dyrlægernes svar og kender deres bekymringer, og dem skal vi tage alvorligt. Men vi synes måske også, at dyrlægebranchen må ranke ryggen lidt og sige, at det i sidste ende jo faktisk er dem, der beslutter, hvor meget medicin der skal skrives ud. Det er dem, der har ordinationsretten. Det synes jeg lige de skal huske på.
     Men alt i alt er vi selvfølgelig varme tilhængere af det her forslag.

Er det ikke korrekt, at en stor del af den kontrolfunktion, der nu skal varetages, skal varetages af fødevarekontrollen? Er det ikke korrekt, at på baggrund af de skandaler, vi har læst og hørt om og i hvert fald debatteret meget her i Folketinget, var det sådan sidste år, at fødevarekontrollen manglede at opfylde 2.000 kontrolbesøg, og på nuværende tidspunkt ser det ud, som om fødevarekontrollen i indeværende år ikke når at opfylde 9.000 kontrolbesøg? Det vil sige, det er ikke blevet bedre, tværtimod.
     Det er meget få kroner - jeg tror, det er i størrelsesordenen 5. mio. kr. - der er afsat ekstra til kontrolfunktioner i Fødevarestyrelsen. Ellers skal pengene findes inden for det eksisterende budget, hvor man i dag ikke
i november måned kan opfylde 9.000 kontrolbesøg, som skal være opfyldt inden den 1. december. Kan det ikke bekymre fru Charlotte Fischer rigtig meget, at de kontrolbesøg bliver det vilde vesten?

Jo, der er mange ting, der kan bekymre mig, og vi har også været inde at kritisere problemet med manglende ressourcer til fødevarekontrol.
     Det, jeg hæfter mig ved her, er jo, at vi har fået skrevet klart ind i teksten, at det her ikke må føre til stigende medicinforbrug, og hvis det sker, så skal der handles. Det er vores klare forudsætning for det her, for ellers havde vi simpelt hen ikke sagt ja til det.
     Jeg mener sådan set, det er regeringens ansvar, og jeg skal nok minde dem om, at det er regeringens ansvar at sørge for, at systemerne har de nødvendige ressourcer. Der bliver sat penge af her, og viser det sig, at det er et problem, er vi i en anden situation, og det vil jeg selvfølgelig holde regeringen ansvarlig for. Men vi er gået ind i det her med den helt klare forudsætning, at det ikke fører til stigende medicinforbrug, og det står sort på gult.

Det er også regeringens helt klare ansvar at sørge for at opfylde de kontrolbesøg, der er besluttet på resten af fødevareområdet, og i november måned mangler man i størrelsesordenen 9.000 besøg. Enhver kan forestille sig, at det kan man ikke nå at opfylde. Så kan vi sige: Jamen vi skal nok holde øje med det. Men det får vi jo ikke kontrolfunktioner ud af.
     Derfor vil jeg gerne spørge fru Charlotte Fischer helt klart: Når vi nu opdager, at man ikke kan opfylde funktionerne, hvad er det så, fru Charlotte Fischer vil gøre? Vil hun have garantier fra fødevareministeren, som vi har fået gentagne gange i dette Folketing, om, at nu skal man nok sørge for at opfylde de kontrolfunktioner, som man ved lov har vedtaget, eller hvad har fru Charlotte Fischer tænkt sig?

     Mit sidste spørgsmål er: Kan fru Charlotte Fischer ikke bekræfte, at der i de lande, der har liberaliseret, klart er en stigning i medicinforbruget til dyr?

Nu er det ikke sådan, at vi har fået ind, at vi bare skal holde lidt øje med det. Vi har sådan set meget klart fået at vide, at forudsætningen for det her er, at medicinforbruget ikke stiger. Det er det, jeg vil holde regeringen fast på, nemlig at det er med den forudsætning, at vi, Det Radikale Venstre, er gået med ind i det her.
     Vi har jo ikke 90 mandater, så det er da rigtigt nok, at kommer det til, at det hele bryder sammen og medicinforbruget eksploderer eller andre former for skræmmescenarier, er det klart, vi vil presse på, som man nu kan, når man sidder på et mindretal af mandaterne. Det vil vi gøre, men vi har da ikke nogen garantier for noget, det ved vi godt.
     Med hensyn til det stigende medicinforbrug: Jo, det er der en risiko for. Det er vi gået ind i med åbne øjne, og derfor har vi netop også lagt vægt på at få gjort meget ud af at sikre vandtætte skotter. Vi har fået det forbud mod, at dyrlæger kan have økonomiske interesser i de pågældende virksomheder, og vi har fået ret meget mere kontrol både med dyrlægerne og også med besætningsejerne, så vi kan følge med i, hvordan det går med medicinudviklingen. Jeg synes sådan set, vi har gjort ret meget. Men jeg er ikke naiv eller noget som helst, for der findes ingen garantier for det her, men jeg synes, vi har gjort rigtig meget.

Den fg. formand (Lisa Mathiasen):
Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er fru Anne Baastrup.

Lovforslaget indeholder to elementer, og SF støtter naturligvis, idet vi har indgået aftale om det element, der vedrører den humane medicin. Der skal ikke herske tvivl om, at vi står bag den del af lovforslaget.
     Men vi har et problem, når vi nu skal til at trykke på knapper, for vi kan jo ikke under nogen omstændigheder trykke på den grønne knap, når det drejer sig om den veterinære del af lovforslaget. Derfor så vi meget gerne, hvis vi lige kunne få lusket et ændringsforslag igennem, således at vi kunne få splittet lovforslaget op. Men i og med at ministeren nu har fedtet det hele sammen, er chancen for, at han kommer med et ændringsforslag efterfølgende, jo ikke så stor.
     Jeg synes, det er meget interessant at høre de forskellige ordførere med hensyn til hele afsnittet om den veterinære medicin. Jeg har aldrig nogen sinde hørt så mange komme med så mange besværgelser på så kort tid om, hvordan man hele tiden har sat kontrolmekanismer ind og alt sådan noget. Vi kom sågar så langt, at en lægeuddannet begyndte at anfægte dyrlægernes niveau, men alligevel holdt fast i, at de jo også havde en eller anden lang uddannelse, så det kunne godt være, de ikke løj hele vejen igennem.
     Jeg har en klar fornemmelse af, at det flertal, der stemmer det her lovforslag igennem, når det drejer sig om det veterinære område, ikke har det ret sjovt, når de trykker på den grønne knap, fordi alle snakker om kontrol, sikkerhed, at tælle op, hvor meget medicin det handler om osv. Men prøv at tage udgangspunkt i den virkelighed, der er kommet bl.a. fra Dyrlægeforeningen. I udlandet bruger de 80 pct. mere veterinær medicin end i Danmark. Der er risiko for resistens. Hvad var det, den gamle plakat hed? »De danske svin er sunde, de strutter af penicillin«. Er det det, vi nu kommer til at se frem til?
     Så siger man, at vi selvfølgelig skal kontrollere dyrlægerne. Jeg vil godt spørge, hvor mange der her i salen kender en dyrlæge og ved, hvad det vil sige at være ude på gården og få at vide, at enten så skriver du den her medicin ud, eller også finder jeg en ny dyrlæge. Der er en ekstrem tæt kontakt mellem, hvordan man tjener sine penge, og hvad det er for en vare, man yder. Hvis man ikke vil yde den vare, får man jo et problem, for så mister man nemlig den kunde. Det er den kontrolmekanisme, som er så svær at holde øje med.
     Jeg ved godt, at man kan lave den der gennemsnitsbetragtning, at dyrlægen bruger x antal typer medicin, men alligevel løber man ind i problemet, og hvad sker der så? De danske svin bliver resistente over for bestemte typer medicin, og hvad sker der så? Ja, jeg spørger bare.
     Jeg tvivler på, at det her er en aftale, som alle, der stemmer for, går helhjertet ind for. Vi undlader at stemme - det tror jeg nok er en del af den aftale, vi har lavet - vi støtter den ene halvdel, og vi er imod den anden, så vi undlader til sidst.

Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til hr. Preben Rudiengaard.

Jeg vil gerne spørge fru Anne Baastrup, om hun, da hun forberedte indlægget her, ikke var opmærksom på, at der netop
i dette lovforslag er en passus, der hedder, at hvis det er således, at dyrlægen bliver fyret, så fører man en øget kontrol. Det kan også være dyrlægen, der er så seriøs, at han siger, at han ikke vil være med til det her mere. Det kan være en af vejene. Det kan også være den dyrlæge, som måske er lidt for hidsig, og hvor landmanden så måske siger: Dig kan jeg ikke bruge, for jeg vil ikke have penicillinsvin. Jeg synes, at fru Anne Baastrup laver et mikrobiologisk rædselsscenarium, som hun kører op her. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre det her endnu bedre, men det må tiden vise. Jeg vil bare spørge, om fru Anne Baastrup er opmærksom på, at der netop i lovforslaget står, at man kan løse problemet med dyrlæger.

Det er jeg selvfølgelig opmærksom på. Men det, jeg bare gjorde med min tale, var at tolke, hvor mange forklaringer de ordførere, som støtter hele lovforslaget, har haft. Og jeg påstår - og jeg tror i og for sig, at jeg har ret - at der ikke er mange, der går ind i det her med varme følelser og synes, at det virkelig er rigtig, rigtig godt.
     For det, man kan høre, når man taler med den enkelte dyrlæge, er, at det er svært at stå imod. Det, man kan høre, når man taler med den enkelte landmand, der ikke ønsker at bruge for meget medicin, er, at det er svært at stå imod. Derfor - og når vi samtidig har erfaringerne fra udlandet med, at liberaliseringer giver øget medicinforbrug - synes jeg, det er den forkerte vej, man har betrådt.

Jeg har stor tiltro til den danske dyrlægestand, jeg bor også
i provinsen og kender mange af dem. Vi har også en rimelig analog uddannelse, og som læge oplever man det samme pres fra visse patienter, som dyrlægerne måske oplever fra visse landmænd. Men dyrlæger er i bund og grund meget seriøse, og derfor er jeg meget forundret over, at Dyrlægeforeningen kan komme med det udsagn, som man er kommet med. Men vil fru Anne Baastrup ikke være med til, at vi nu får det her igennem, og så får vi kigget på det og evalueret det om nogle år? Jeg er overbevist om, at det bliver bedre og ikke ringere som det rædselsscenarium, fru Anne Baastrup skitserer.

Jeg er glad for, at hr. Preben Rudiengaard i den grad er forsigtig og også understøtter, hvad fru Charlotte Fischer sagde, nemlig at det skal kontrolleres, at det skal følges, at det skal evalueres, for hr. Preben Rudiengaard synes jo heller ikke, at det her er godt. Hr. Preben Rudiengaard er jo også nervøs, og det forstår jeg godt.
     Jeg støtter hr. Preben Rudiengaard i enhver form for forsøg på at kontrollere det, og jeg vil til enhver tid gå ind og hjælpe hr. Preben Rudiengaard med at få lavet det her om. Ingen tvivl om det.

Jeg er rimelig glad for det her lovforslag, men jeg synes egentlig, det er vigtigt at sige, at der jo ikke er nogen lette løsninger på det her. SF støtter jo den del af lovforslaget, der handler om det humanmedicinske område og de omkostningsbestemte rabatter, vi indfører der, og man kan jo ikke ligefrem sige, at det sådan oser af bureaukratisk lethed, vel? Der bliver også indført rimelig mange tjeksystemer og kontrolsystemer og procedurer osv., for at det kan fungere. Så jeg synes egentlig, at man måske skylder at sige, at der ikke findes nogen lette løsninger.
     Nu har vi så valgt at liberalisere, og fru Anne Baastrup siger, at dyrlægerne har det svært, når de står derude, og det forstår jeg sådan set også godt. Men hvad er svaret på det? Hvad er egentlig SF's løsning? I virkeligheden var det måske at sige, at dyrlæger slet ikke skal være private, selvstændigt erhvervsdrivende, at de skal statsansættes. Det må jo være konsekvensen, hvis man siger, at det er for hårdt for dem at stå derude og risikere at miste en kunde, hvis ikke de gør, som kunden vil.
     Det forhold ændres jo ikke ved, at vi går en anden vej. Det ville stadig være en konflikt for dyrlægerne, at de er afhængige af at tækkes kunden, som er landmanden, og derfor kan komme til at gøre de forkerte ting. Så hvad er det, SF foreslår i forhold til dyrlægerne?

Hvis man havde valgt den samme vej, som når det drejer sig om den humane medicin, hvis det var sådan, at man havde valgt den vej, så havde vi været til at snakke med, men det gjorde man jo ikke. Man valgte den anden vej, og der synes vi bare det var den forkerte vej at gå.

     Jeg respekterer da til fulde, at De Radikale er med i det her, og jeg er da også helt glad for, at De Radikale er så opmærksomme på, at det ikke må gå galt. Men der er bare to veje, og det handler ikke om nationalisering af dyrlæger eller noget som helst. Det er slet ikke det. Det handler om at holde styr på, hvad det er for en medicin, og ad hvilke veje man kan købe den.

Jeg vil så fastholde, at det problem med dyrlægerne, der har det svært, når de står ude hos landmanden, vil være der, uanset hvilket system der er. Om vi havde liberaliseret eller ikke liberaliseret, så ville det problem være der.
     Jeg vil så spørge: Kan SF's ordfører ikke bekræfte, at der er en væsensforskel på dyremedicin og menneskemedicin, at det giver god mening at fastholde regulering for menneskemedicin og sikre samme priser over hele landet, så det er de samme priser, som gælder, ligegyldigt om man bor langt ude på landet eller man bor midt inde i byen, hvorimod jeg jo ikke synes, at der gælder samme hensyn med dyremedicin?
     Hvorfor skulle jeg sikre landmænd over hele landet samme pris? De er private erhvervsdrivende, og de må så konkurrere så godt, som de kan. Er det ikke rigtigt, at der er den grundlæggende politiske forskel i, hvor meget man skal interessere sig for at sikre et ensartet prisniveau?

Fru Charlotte Fischer kan have ret i, at der er forskellige udgangspunkter, når man skal diskutere medicinpriserne. Men jeg synes, fru Charlotte Fischer skal være opmærksom på danske dyrlægers forslag, hvor de har anbefalet, at man forbyder rabat- og bonusordninger i stedet for at liberalisere. Så der er andre muligheder.

Nu blev noget af det, jeg ville spørge om, rejst af fru Charlotte Fischer, men blot vil jeg sige til fru Anne Baastrup: Dengang vi havde behandlingen af det her, beskæftigede vi os rigtig meget netop med det veterinære område, og der blev rettet et utal af henvendelser og stillet spørgsmål om det her, og der blev simpelt hen holdt så mange møder.
     Så vil jeg godt lige spørge fru Anne Baastrup, om fru Anne Baastrup ikke ved, at der løbende vil blive lavet rapporter, som skal vurderes i marts måned det efterfølgende år, og at der for at holde styr på det netop forlangte skal være en evaluering i 2009.

Det er lige præcis det, jeg har sagt. Jeg har hørt, at ordførerne er bekymrede; jeg har hørt, at ordførerne konstant siger kontrol og rapporter og evaluering, og jeg skal komme efter dig, fordi de ordførere, der støtter det her, er nervøse, og den nervøsitet deler jeg. Vi valgte i SF ikke at være med til det, og jeg er glad for, at ordførerne er så optaget af det, så man også virkelig kontrollerer de der rapporter. Men det er efter min bedste overbevisning ikke den rigtige vej at gå.
     Men jeg respekterer til fulde nervøsiteten.

Blot en konstatering: Vi fik belyst alle spørgsmålene, og vi forlangte, at det her blev evalueret. Det var ikke begrundelsen for, at vi her i dag ville give udtryk for, at vi var nervøse over det her. Vi har taget vores beslutning, og vi synes, det er en god aftale. Den bliver nu implementeret i den her lov, og vi får en evaluering af loven, og det synes vi er godt. Jeg tror på, at de dyrlæger, der går ind og ordinerer mere medicin, hvis producenten forlanger det, ikke vil kunne leve i det her land.

Jeg vil bare endnu en gang sige, at jeg synes, det er godt, at der er den der store bekymring over det, og jeg synes, det er godt, at der er det der ønske om kontrol. Men hver gang en af de tre ordførere har taget ordet, er jeg endnu en gang blevet bekræftet i, at de heller ikke synes, det er ret sjovt, det her. De er heller ikke sikre på, det er den rigtige vej. Sådan er det. Vi har bare valgt at stå udenfor. Det havde været rart, hvis der var et flertal, der havde gjort det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Per Clausen.

Der er jo en ting, som går igen næsten hver gang, vi behandler et lovforslag, hvor man skal have liberaliseret et område. Det er, at efter man har besunget liberaliseringens velsignelser, tager bureaukraterne over, for hvis der er en ting, liberalisering altid fører til, så er det omfattende og komplicerede regelsæt, der skal forhindre liberalismen i rigtig for alvor at slå igennem. Og der medvirker Enhedslisten tit og ofte til disse bureaukratiske manøvrer, efter at vi har stemt imod liberaliseringen.

     Nu har jeg fornøjelsen af også at være it-ordfører, og der er det blevet langt mere underholdende med bureaukratiseringen og de fuldstændig uforståelige lovforslag, end det er blevet på det her område endnu, men det burde alligevel give nogle af dem, som opfatter liberalisme og liberalisering som noget, der skulle skabe større frihed i samfundet, anledning til den overvejelse, at det åbenbart har en sådan logik, at det fører til mere bureaukrati, mere kontrol og mere og mere indviklet lovgivning. Det er det ene.
     Det andet, jeg vil sige, er, at det her lovforslag faktisk indeholder nogle fornuftige elementer særlig om det, der handler om mennesker. Også der er der dog enkelte ting, som jeg godt vil problematisere.
     Enhedslisten og jeg kan faktisk ikke forstå, at man ikke har benyttet lejligheden til endeligt at få gjort op med den uskik, at medicinalindustrien i stor udstrækning finansierer efteruddannelse for læger, og at man ikke har gjort op med, at man stadig væk er i stand til at give gaver - jeg ved godt, at man siger af et rimeligt omfang og den slags - til mennesker, der arbejder inden for sundhedsområdet. Jeg anerkender for så vidt, at det, man har aftalt, og det, man har gjort her, er, at man forsøger at stramme lidt op på det, men jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke har benyttet anledningen til at gøre fuldstændigt op med området.
     Så er der også to andre ting, som jeg synes er værd at fremhæve. Det er, at man åbenbart gerne vil have, at der bliver flere steder, hvor man kan købe medicin rundtomkring i Danmark. Det forsøger man at opnå på to måder. Den ene er, at man reducerer basissortimentet, sådan at det kan gå ned fra
16 til 9, og så kan man konstatere, at det vel bliver sådan, at man fremover kan købe disse 9 præparater flere steder i Danmark - måske - men til gengæld viser erfaringen jo også indtil nu, at det er basispræparaterne, som spredes. Den anden er, at man for en sikkerheds skyld har valgt et særlig profitabelt salgsobjekt, der skal kunne sælges stort set alle steder. Det er rygeafvænningsmidler, som det så smukt hedder. Det er vistnok ud fra den opfattelse, at rygeafvænningsmidler skulle være sunde. Det er de jo ikke. Det gode ved rygeafvænningsmidler er, hvis det fører til, at folk holder op med at ryge. Men i sig selv er de faktisk ganske usunde. Derfor er spørgsmålet, om det virkelig er sådan, at det at gøre dem nemmere tilgængelige - jeg har ikke indtryk af, at det er så svært at få fat i rygeafvænningsmidler nu - skulle være en fordel. Jeg ser måske snarere en mulighed for, og det synes jeg faktisk også fremgår af de høringssvar, der har været, og ministeriets kommentarer til det, at man risikerer, at de steder, hvor man i dag sælger de 16 basispræparater, faktisk vil blive reduceret ganske væsentligt som en konsekvens af det her. Så bare til allersidst om det med dyrlægerne og den veterinære medicin: Hvad er det i grunden for en udfordring, vi står over for at skulle løse? Jo, vi står over for den udfordring, at vi skal reducere anvendelsen af medicin i de danske landbrugsbedrifter. Det er det første. Hvordan er situationen i Danmark så? Ja, den er væsentlig bedre end i de fleste andre lande. Hvad er det så, der får os til at tro, at løsningen på den udfordring, der handler om at begrænse anvendelsen af medicin til dyr i Danmark, skulle være at liberalisere området og dermed selvfølgelig for alvor introducere de liberalistiske tendenser, som jo må føre til og skal føre til et øget forbrug? Når man så har besluttet det, går man selvfølgelig i gang med hele kontrolforanstaltningen og alt muligt. Jeg vil sige, at vi da gerne ser, at vi hjælper dyrlægerne til at blive dygtigere, at vi hjælper landmændene til at blive dygtigere, og at vi også kontrollerer, at det nytter. Jeg har bare lidt svært ved at forstå, hvorfor vi skal gøre problemerne større og udfordringerne vanskeligere at løse ved at indføre en liberalisering på det her område, som slet intet har at gøre med at løse det, som er det afgørende spørgsmål, nemlig hvordan vi får minimeret anvendelsen af medicin til danske husdyr.

Jeg skal gøre det meget kort ved at takke for de indlæg, der har været, som jo tegner et billede, der fuldstændig matcher de forventninger, jeg selv mødte med, nemlig at partierne ville have de samme synspunkter, som partierne havde, da vi indgik en aftale om det her område den 8. juni. Det er jo i hvert fald rart at kunne konstatere.

     Dengang som nu var situationen den, at alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten var enige om de mange initiativer vedrørende rabat- og bonusordninger på det humanitærmedicinske område, som skal sikre, at vi får et gennemsigtigt apoteksvæsen, hvor patienterne kan føle sig trygge ved, at de får den rigtige medicin til den rigtige pris.
     Lidt færre partier, men dog nok til, at det udgør et komfortabelt flertal i Folketinget, nemlig regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, er enige om at lave denne liberalisering af det veterinærmedicinske område for at sikre konkurrencen omkring leverancen af medicinen, men i øvrigt på en sådan måde, at der nu tilvejebringes pænt mange ekstra ressourcer for at føre kontrol med og have indblik i den konkrete ordinationspraksis ude hos den enkelte landmand. Det flertal består også intakt efter førstebehandlingen her i dag, og det er jeg ganske tilfreds med.
     Med det udgangspunkt stiller jeg mig til rådighed for det udvalgsarbejde, der nu kan sættes i gang.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.