Dato:            4. december 2006

Kontor:         Lægemiddelkontoret/Forvaltningsjuridisk Ktr.

J.nr.:             2006-1300-330

Sagsbeh.:   SBS/SDY

Fil-navn:       Dokument 3


 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 54 (L 50) som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. november 2006

 

Spørgsmål 54: ”Er der en saglig begrundelse for, at patienten ikke skal have egen adgang til oplysninger i EPJ men egen adgang til oplysninger i medicinprofilen”

 

Svar:

 

I forbindelse med vedtagelsen af ændringen af sygesikringsloven (Lov nr. 378 af 28. maj 2003 om ændring af lov om offentlig sygesikring) besluttede Folketinget at give borgeren direkte adgang til sine egne oplysninger i Medicinprofilen, herunder adgang til logfunktionen. Efter sygesikringslovens § 7 i, stk. 6, nr. 3, der er videreført i sundhedslovens § 157, stk. 7, nr. 3, fastsætter Indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om driften m.v. af Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler og fastsætter herunder nærmere regler om den registreredes direkte elektroniske adgang til de oplysninger, der er registreret om vedkommende i den personlige elektroniske medicinprofil, og til den maskinelle registrering (logning) af alle anvendelser af de registrerede oplysninger.  Det følger af bekendtgørelse nr. 990 af 2. oktober 2006 om Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler (PEM) § 6, at den registrerede har direkte elektronisk adgang til de i bekendtgørelsens § 2, stk. 2-5, nævnte oplysninger, der er registreret om vedkommende og til den maskinelle registrering (logning) af alle anvendelser af de registrerede oplysninger jf. § 2, stk. 7, i overensstemmelse med de i bilag 5 fastsatte forskrifter samt i overensstemmelse med reglerne i lov om personoplysninger.

 

Om baggrunden for denne beslutning er i de almindelige bemærkninger til lovforslaget anført følgende:

 

”Med den elektroniske medicinprofil får den enkelte medicinbruger både let indsigt i de følsomme oplysninger, som er registreret om vedkommende, og et lettilgængeligt overblik over sit eget lægemiddelforbrug i en relevant periode. Dette overbliksbillede kan især være nyttigt for den store gruppe af patienter, som er i behandling med flere forskellige lægemidler. Med medicinprofilen har patienten dermed et godt udgangspunkt for at drøfte sin behandling med den eller de læger, som vedkommende er i behandlingsmæssig kontakt med.”

 

Samtidig gav man herved borgeren løbende mulighed for at sikre sig, at der ikke sker uretmæssig anvendelse af oplysningerne i registret.

 

Jeg kan oplyse, at der allerede findes regler i sundhedslovens kapitel 8, der giver borgerne ret til indsigt i, hvad der er registreret om dem i EPJ. De gældende regler om aktindsigt findes i patientretsstillingslovens (lov nr. 482 af 1. juli 1998) kapitel 4, hvorefter de pr. 1. januar 2007 overføres til sundhedslovens kapitel 8.

 

Efter sundhedslovens § 37, stk. 1, skal en patient på begæring herom have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler m.v. Patienten skal i bekræftende fald på en let forståelig måde have meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Retten kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

 

Bestemmelsen fastslår således patientens ret til aktindsigt i helbredsoplysninger, herunder medicinoplysninger i patientjournaler m.v.

 

Det følger af sundhedslovens § 38, at det er vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalen m.v. i sin besiddelse, som afgør, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skal gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.

 

Et andet spørgsmål er, i hvilket omfang det teknisk er muligt at give patienten on-line-adgang til egen elektroniske patientjournal. Sundhedsstyrelsen har overfor mig oplyst, at med de mange forskellige EPJ-systemer, der i dag anvendes i sundhedssektoren, er det ikke teknisk muligt generelt at give patienten adgang til sin egen elektroniske patientjournal.

 

Jeg er generelt positiv over for, at der fremadrettet arbejdes for at give patienter on-line adgang til egen journal.

 

Det er imidlertid den nye centrale EPJ-organisation, der i første omgang skal behandle denne problemstilling, herunder spørgsmålet om de tekniske muligheder og begrænsninger. Ligeledes vil det også i første omgang være op til den centrale EPJ-organisation at drøfte behovet for en central sikkerheds- og brugerstyringsløsning.

 

Når den centrale EPJ-organisation har færdiggjort sine overvejelser, vil der blive taget stilling til, hvorvidt der er behov for, at indenrigs- og sundhedsministeren som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 31 (§ 193 a) fastsætter krav til sundhedsvæsenets IT-anvendelse, herunder IT-sikkerhed, samt til godkendelse heraf, eksempelvis i form af en certificeringsprocedure som styringsredskab, såfremt der er behov herfor for f.eks. at sikre effektiv gennemførelse.