Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato: 22. november 2006

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 17. november 2006 ad L 48 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 1 - 7.

_____________________________________________________________

 

Spørgsmål nr. 1:

”Kan ministeren bekræfte, at den dækning af rejseudgifterne for borgere, der søger råd hos VISO, som er indeholdt i L 48, ikke vil medføre besparelser på selve specialrådgivningen?

 

Svar:

Jeg kan bekræfte, at L 48 ikke medfører besparelser pÃ¥ selve specialrÃ¥dgivningen i VISO. Det fremgÃ¥r af lovforslagets økonomiske bemærkninger, at udgifterne til nødvendig befordring til og fra specialrÃ¥dgivning og andre nødvendige rejseudgifter, nÃ¥r borgeren modtager gratis vejledende specialrÃ¥dgivning, afholdes inden for de eksisterende rammer. Hermed menes, at Socialministeriet finder de nødvendige midler til finansiering af udgiften i 2007, og at udgiften ikke trækkes af den ramme, der afsat til specialrÃ¥dgivning. 

 

Spørgsmål nr. 2:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det nye kommunale tilsyn med de sociale tilbud, der etableres i medfør af L 48, i praksis skal udmøntes og gennemføres.

 

Svar:

Formålet med den lovændring, som er foreslået i L 48, er ikke at fastsætte regler for et nyt tilsyn med de sociale tilbud. Det er således heller ikke meningen, at der skal fastsættes regler for, hvordan kommunernes tilsyn med tilbud efter serviceloven skal udmøntes og gennemføres. Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler, som klart angiver hvilken kommune, der har ansvaret for at føre tilsynet – dels med de forskellige sociale tilbud som findes inden for kommunens grænser, og dels de tilbud beliggende i andre kommuner, som benyttes af kommunens borgere.

 

Forslaget indfører således regler, som fordeler ansvaret for at føre det eksisterende tilsyn med sociale servicetilbud, når borgerne benytter servicetilbud på tværs af kommunegrænser.

 

 

Spørgsmål nr. 3:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke redskaber kommunerne får til i praksis at kunne varetage det tilsyn, som kommunerne ifølge L 48 skal føre med sig selv og hinanden, og hvordan den nødvendige viden hertil kan tilvejebringes.”

 

Svar:

Retssikkerhedsloven indeholder en generel forpligtelse for kommunerne til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Dette tilsyn omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på. Denne generelle tilsynsforpligtelse ændres ikke i forbindelse med L 48.

 

Den generelle tilsynsforpligtelse efter retssikkerhedsloven har sammenhæng med, at retssikkerhedsloven fastslår, at det er kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale område efter den sociale lovgivning. Som en konsekvens af det overordnede ansvar for opgaveløsningen, har kommunalbestyrelsen en pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen.

 

Reglerne i serviceloven, som ændres i L 48, fastlægger yderligere regler for tilsynet med sociale servicetilbud efter serviceloven. Disse regler tager ikke højde for den situation, hvor en borger benytter tilbud, som er beliggende i en anden kommune. Det foreslås derfor i L 48, at reglerne ændres, således at der tages højde for, at borgerne ofte benytter tilbud, som er beliggende i en anden kommune.

 

De nye regler, som er foreslået i L 48, fastslår, at det altid er beliggenhedskommunen, som er ansvarlig for at føre det generelle driftsorienterede tilsyn med de sociale servicetilbud, som er beliggende i kommunen. Det omfatter tilsyn med tilbudets personale, bygningsmæssige forhold og økonomi. Det omfatter bl.a. tilsyn med, om personalets kvalifikationer svarer til den opgave, som tilbudet skal løse, tilsyn med beboernes kost, bygningsmæssige forhold, om udbud af fritidsaktiviteter mv. svarer til målgruppen, og om tilbudets forvaltning af økonomien er forsvarlig. Da sociale servicetilbud har forskelligt indhold, vil tilsynet altid skulle tilpasses forholdene i det enkelte tilbud.

 

Beliggenhedskommunens forpligtelse til at føre det generelle driftsorienterede tilsyn svarer til det generelle driftsorienterede tilsyn, som amtskommunerne fører med godkendte private opholdssteder og botilbud. Denne opgave overgår til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Socialministeren har udarbejdet en bekendtgørelse og en vejledning om reglerne om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. De kommunale parter har tillige udarbejdet en vejledning, som beskriver de elementer som indgår i beliggenhedskommunens forpligtelser.

 

De nye regler, som er foreslået i L 48, fastslår også, at det er borgerens opholdskommune, som er ansvarlig for at føre det personrelaterede tilsyn med de borgere, som er berettiget til et socialt servicetilbud i henhold til en afgørelse truffet af opholdskommunen. Det personrelaterede tilsyn omfatter tilsyn med, om borgeren modtager den ydelse, som den pågældende er visiteret til i henhold til kommunens kvalitetsstandard.

 

Der er udsendt en vejledning til retssikkerhedsloven, som indeholder vejledende retningslinier til den generelle tilsynsforpligtelse efter retssikkerhedsloven. De vejledende retningslinier vil fortsat have betydning, selv om ansvaret for tilsynet præciseres for de situationer, hvor en borger benytter til servicetilbud i en anden kommune.

 

 

Spørgsmål nr. 4:

”Ministeren bede redegøre for, hvilke konsekvenser det kan forventes at få for borgernes retssikkerhed i forhold til den offentlige forvaltning, at kommunerne ifølge L 48 skal føre tilsyn med sig selv og hinanden”

 

Svar:

Den klare fordeling af ansvaret for tilsynet med de sociale servicetilbud, som er foreslået i L 48, vil styrke borgernes retssikkerhed, da reglerne sikrer, at borgerens opholdskommune er ansvarlig for at føre tilsyn med, om borgeren modtager den ydelse, som borgeren er berettiget til efter kommunens afgørelse.

 

 

Spørgsmål nr. 5:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kommunale tilsyn med domfældte personer i medfør af L 48 i praksis skal udmøntes og gennemføres”

 

Svar:

Hidtil har der på uhjemlet grundlag været etableret et samarbejde i 11 ud af de 14 amter i form af et samråd med 1 medlem fra Kriminalforsorgen i den pågældende amtskommune, udpeget af Kriminalforsorgen, 1 psykiater udpeget af amtskommunen og Kriminalforsorgen, 1 psykolog udpeget af amtskommunen, 1 social konsulent udpeget af amtskommunen, en pædagogisk konsulent udpeget af amtskommunen, en jurist fra amtskommunen, forstander fra det amtslige botilbud, hvor de dømte udviklingshæmmede skulle optages. Dertil kan ad hoc tilkaldes særligt sagkyndige.

 

Samrådenes primære indsats har været at afgive vejledende udtalelse til anklagemyndigheden og retten om den mest hensigtsmæssige retsfølge over for lovovertrædere med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne. En udtalelse fra samrådet kan bl.a. være på grundlag af en personundersøgelse efter retsplejelovens § 808, udført af Kriminalforsorgen.

 

PÃ¥ baggrund af de positive erfaringer med samrÃ¥dene undersøger Socialministeriet om muligheden for, at der ogsÃ¥ efter 1. januar 2007 kan ske en kvalificering af indsatsen gennem samrÃ¥d i en tilpasset form. 

 

Spørgsmål nr. 6:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan kommunerne vil blive rustet til at løfte opgaven med at føre tilsyn med domfældte personer - en opgave som kræver stor indsigt og viden om denne specielle gruppes adfærdsmønster og behov.”

 

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.

 

Spørgsmål nr. 7:

”Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne rent faktisk udfører det pligtige tilsyn med de sociale tilbud, som indføres med L 48?”

 

Svar:

Kommunaltilsynet efter lov om kommunernes styrelse fører tilsyn med, om kommunerne overholder de forpligtelser, som påhviler dem i henhold til lovgivningen. Kommunaltilsynet fører således også tilsyn med, om kommunerne lever op til deres tilsynsforpligtelser efter den sociale lovgivning.

 

Endvidere udfører Folketingets Ombudsmand inspektioner i sociale boformer. Som led i denne virksomhed kan Folketingets Ombudsmand bl.a. påse, om der bliver ført tilsyn med de sociale boformer.

 

De nye handicapråd, som er indført som led i kommunalreformen, vil følge kommunernes politik og praksis på handicapområdet. Handicaprådene vil påtale, hvis en kommune ikke overholder sin tilsynsforpligtelse.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

Aksel Meyer