Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 47:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 25/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Som det også var tilfældet med lovforslag nr. L 46, skal vi nu behandle et lovforslag, der har til formål at gennemføre en parallelaftale mellem Danmark og Det Europæiske Fællesskab.
     Lovforslag nr. L 47 har til formål at få gennemført en parallelaftale om forkyndelse af retslige og udenrigsretslige dokumenter i civile og kommercielle sager i dansk ret. Parallelaftalen blev forelagt Europaudvalget og Retsudvalget og er blevet undertegnet i oktober sidste år. Aftalen indebærer, at Danmark på et mellemstatsligt grundlag tilknyttes forkyndelsesforordningen.
     Konkret vil parallelaftalen indebære, at der vil gælde de samme regler om forkyndelse af retslige og udenrigsretslige dokumenter på tværs af grænserne mellem EU's medlemslande. Det vil sige, at reglerne i forkyndelsesforordningen vil gælde i alle EU's medlemslande.
     I dag sker forkyndelse på tværs af grænserne i forholdet mellem Danmark og de øvrige EU-lande på grundlag af Haagerkonventionen fra 1965. Forkyndelsesforordningen er da også baseret på reglerne i Haagerkonventionen, men de er blevet revideret og moderniseret og er dermed mere tidssvarende. Venstre er positive over for, at der gennemføres en parallelaftale, der knytter Danmark til forkyndelsesforordningen, fordi forkyndelsesforordningen gør det lettere og hurtigere at gennemføre forkyndelserne på tværs af grænserne i EU i forbindelse med f.eks. civile og kommercielle retssager. Lad mig afslutningsvis slå fast, at parallelaftalen om tilknytning til reglerne i forkyndelsesforordningen vil kunne indgås i fuld respekt for vores retslige EU-forbehold. Det skyldes simpelt hen, at mellemstatsligt samarbejde på det civile retslige område ikke er omfattet af forbeholdet. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Kaalund.

Dette lovforslag, L 47, minder jo i sin teknik meget om det foregående lovforslag, nemlig derved, at der er tale om en parallelaftale mellem Danmark og Det Europæiske Fællesskab, og denne sag er der udelukkende på grund af vores retlige forbehold.
     Den foregående ordfører fra Venstre havde en udmærket gennemgang af selve lovens indhold, så den skal jeg ikke gentage her.
     Jeg kan sige, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

Jeg skal ligesom under behandlingen af L 46 understrege, at følgende fremføres på vegne af Dansk Folkepartis EU-ordfører, hr. Morten Messerschmidt, der desværre ikke kan være til stede under denne førstebehandling.
     Regeringen lægger i sit lovforslag ikke skjul på, at der også i L 47 er tale om en stort set enslydende forordningstekst i forhold til de regler, som vi kender fra Haagerforkyndelseskonventionen.
     Dansk Folkeparti er tilhænger af Haagerkonventionen. Naturligvis giver det god mening, at vi med nærmere angivne betingelser og undtagelser accepterer forkyndelse af såvel retslige som udenretslige dokumenter og aftaler i Danmark. Det er ganske enkelt forudsætningen for, at vi kan have en så international juridisk interaktion, som Danmark i dag nyder godt af. Det handler om tillid, og uden tillid er der ingen handel. Derfor skal der ikke lyde nogen beklagelser fra Dansk Folkeparti med hensyn til det materielle retsindhold. Igen handler det altså ikke om, hvorvidt vi ønsker at lovgive, men om hvordan.
     Som bekendt er Haagerkonventionen i dag gældende for lande både i og uden for Europa. Så Haagerkonventionen forgår ikke, blot fordi EU har fået den tanke, at man vil lave en forordning, der dækker området for EU-landene. Og Danmark bliver ikke smidt ud af Haagerkonventionen, hvis vi insisterer på, at dette område skal fastholdes på konventionsplan og ikke gøres til et overstatsligt anliggende, hvilket en forordning uvægerligt fører til.

     Dansk Folkeparti er grundliggende modstander af, at regler, der indtil nu har fungeret godt på mellemfolkeligt niveau, skal laves om til overstatslige regler, hvor EF-Domstolens rolle bliver markant større, og hvor landenes indflydelse bliver tilsvarende mindre. Derfor er vi også skeptiske over for denne lov.
     Man kunne spørge, hvad det egentlig er, der har været så dårligt ved Haagerkonventionen, at man nu mener, at den skal skrottes. Man vil formodentlig få det svar, at forordningen indeholder en række forbedringer. Det er da også klart, at der isoleret er tale om nyskabelser, når man åbner for elektronisk forkyndelse, fastsætter regler om, at forkyndelse skal ske hurtigst muligt, og fastlægger tidspunkt for, hvornår en forkyndelse anses som værende forkyndt.
     Men disse forbedringer er jo ikke noget argument for at nedlægge konventionen og lave den om til en forordning. For alle disse forbedringer, som Dansk Folkeparti faktisk er tilhænger af, kunne jo sagtens have været tilført konventionen. Der findes ikke et eneste sagligt argument for, at dette nu skal være et forordningsområde.
     Ligesom under L 46 skal jeg derfor understrege, at vi i Dansk Folkeparti er arge modstandere af EU's overnationale model. Vi er modstandere af, at der tages indflydelse fra den danske Højesteret, som overføres til EF-Domstolen. Vi er også modstandere af, at EU's forrang skal manifesteres på flere og flere områder, og vi er modstandere af, at de traktater, konventioner, love og regler, som hidtil har levet og virket på mellemstatsligt niveau, skal omskrives til overnationale forordninger.
     Derfor er vi også imod de to lovforslag, vi behandler her: L 46 og nu L 47.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Tom Behnke.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og Det Europæiske Fællesskab om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager i dansk ret.
     Forkyndelsesforordningen har til formål at gøre det lettere og hurtigere at gennemføre forkyndelser på tværs af grænserne i Den Europæiske Union i forbindelse med f.eks. civile og kommercielle retssager.
     Ændringerne omfatter bl.a. en mere direkte forbindelse mellem de involverede myndigheder, mulighed for anvendelse af mere moderne kommunikationsmidler og ensartede regler om oversættelse af dokumenter.
     Det er på alle måder et meget tiltalende lovforslag, som nyder fuld støtte fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Da vores ordfører, fru Elisabeth Arnold, desværre ikke kunne være til stede, skal jeg læse nogle korte kommentarer op til lovforslag L 47.
     Den forordning, lovforslaget åbner for dansk tiltrædelse til, omhandler forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle sager. Formålet med forordningen er at gøre det lettere og hurtigere at gennemføre forkyndelser på tværs af grænserne i EU i forbindelse med f.eks. civile og kommercielle retssager.
     Det Radikale Venstre er stadig varm tilhænger af internationalt samarbejde. Vi ville helst have afskaffet EU-forbeholdet vedrørende retslige og indre anliggender, men da det nu ikke kan lade sig gøre på kort sigt, nøjes vi med at stemme for L 47.

Tak til hr. Ammitzbøll. Næste ordfører bliver hr. Kristen Touborg.

SF støtter forslaget.

Ja, så er det sagt. Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Line Barfod.

Det er godt, nogen kan holde nogle korte taler.
     Jeg skal til hr. Simon Emil Ammitzbølls store begejstring for alt EU-samarbejde og talen for, at alle forbehold skal væk, og at vi bare skal gå fuldt og helt med i det hele, starte med at sige, at Danmarks retsforbehold jo går ud på, at vi deltager fuldt og helt i alt det mellemstatslige.
     Så det store problem er jo først og fremmest indholdet i det, man går med på, og ikke kun, hvordan man vedtager det. For vi kan på hele strafferetsområdet se, hvordan man der laver en lang række regler, som, selv om det er mellemstatsligt og ikke overstatsligt samarbejde, er dybt problematiske for retstilstanden i de enkelte lande.
     Men her gælder det så det overstatslige samarbejde, hvor Danmark skal lave en parallelaftale. Jeg kan sige, at Enhedslisten støtter formålet om, at man skal have nem adgang til at kunne forkynde dokumenter i de forskellige lande. Det synes vi er væsentligt i en moderne verden.

     Men også her som i den foregående sag vil vi godt lige have mulighed for under udvalgsarbejdet at kigge lidt nærmere på indholdet, før vi tager endelig stilling.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren for at runde af.

Også her vil jeg takke for den positive behandling, som forslaget har fået. Det her forslag er - ganske som det foregående - ikke et, der lige er helt nemt at sætte sig ind i, men det er jo helt korrekt, at lovforslaget indebærer, at reglerne både i parallelaftalen og i forkyndelsesforordningen finder anvendelse i Danmark. Det betyder altså, at man forbedrer og fremskynder fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem EU-medlemsstaterne. Så det er igen en klar forbedring, at selve forkyndelsen sker på en mere effektiv vis. Jeg besvarer naturligvis de spørgsmål, der måtte være under udvalgsbehandlingen, men jeg vil gerne sige, for nu også at gøre min replik kort, da talerne jo også har været forholdsvis korte, at jeg er glad for, at vi på trods af vores EU-forbehold har haft den her mulighed for at lave aftalen, fordi i sidste ende er det noget, der gavner Danmark.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.