Jeg skal ligesom under behandlingen af L 46 understrege, at følgende fremføres på vegne af Dansk Folkepartis EU-ordfører, hr. Morten Messerschmidt, der desværre ikke kan være til stede under denne førstebehandling.
Regeringen lægger i sit lovforslag ikke skjul på, at der også i L 47 er tale om en stort set enslydende forordningstekst i forhold til de regler, som vi kender fra Haagerforkyndelseskonventionen.
Dansk Folkeparti er tilhænger af Haagerkonventionen. Naturligvis giver det god mening, at vi med nærmere angivne betingelser og undtagelser accepterer forkyndelse af såvel retslige som udenretslige dokumenter og aftaler i Danmark. Det er ganske enkelt forudsætningen for, at vi kan have en så international juridisk interaktion, som Danmark i dag nyder godt af. Det handler om tillid, og uden tillid er der ingen handel. Derfor skal der ikke lyde nogen beklagelser fra Dansk Folkeparti med hensyn til det materielle retsindhold. Igen handler det altså ikke om, hvorvidt vi ønsker at lovgive, men om hvordan.
Som bekendt er Haagerkonventionen i dag gældende for lande både i og uden for Europa. Så Haagerkonventionen forgår ikke, blot fordi EU har fået den tanke, at man vil lave en forordning, der dækker området for EU-landene. Og Danmark bliver ikke smidt ud af Haagerkonventionen, hvis vi insisterer på, at dette område skal fastholdes på konventionsplan og ikke gøres til et overstatsligt anliggende, hvilket en forordning uvægerligt fører til.
Dansk Folkeparti er grundliggende modstander af, at regler, der indtil nu har fungeret godt på mellemfolkeligt niveau, skal laves om til overstatslige regler, hvor EF-Domstolens rolle bliver markant større, og hvor landenes indflydelse bliver tilsvarende mindre. Derfor er vi også skeptiske over for denne lov.
Man kunne spørge, hvad det egentlig er, der har været så dårligt ved Haagerkonventionen, at man nu mener, at den skal skrottes. Man vil formodentlig få det svar, at forordningen indeholder en række forbedringer. Det er da også klart, at der isoleret er tale om nyskabelser, når man åbner for elektronisk forkyndelse, fastsætter regler om, at forkyndelse skal ske hurtigst muligt, og fastlægger tidspunkt for, hvornår en forkyndelse anses som værende forkyndt.
Men disse forbedringer er jo ikke noget argument for at nedlægge konventionen og lave den om til en forordning. For alle disse forbedringer, som Dansk Folkeparti faktisk er tilhænger af, kunne jo sagtens have været tilført konventionen. Der findes ikke et eneste sagligt argument for, at dette nu skal være et forordningsområde.
Ligesom under L 46 skal jeg derfor understrege, at vi i Dansk Folkeparti er arge modstandere af EU's overnationale model. Vi er modstandere af, at der tages indflydelse fra den danske Højesteret, som overføres til EF-Domstolen. Vi er også modstandere af, at EU's forrang skal manifesteres på flere og flere områder, og vi er modstandere af, at de traktater, konventioner, love og regler, som hidtil har levet og virket på mellemstatsligt niveau, skal omskrives til overnationale forordninger.
Derfor er vi også imod de to lovforslag, vi behandler her: L 46 og nu L 47.