Den næste sag på dagsordenen var:
27) Anden behandling af lovforslag nr. L 46:
Forslag til lov om Bruxelles I-forordningen m.v. Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 25/10 2006. Første behandling 7/11 2006. Betænkning 7/12 2006).
Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 og 2 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.