Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 46:
Forslag til lov om Bruxelles I-forordningen m.v. Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 25/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Formålet med lovforslag nr. L 46 er at gennemføre en mellemstatslig aftale, også kaldet en parallelaftale, med De Europæiske Fællesskaber om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i dansk ret. Parallelaftalen er blevet forelagt både Europaudvalget og Retsudvalget, og den blev undertegnet den 19. oktober 2005.
     Aftalen indebærer, at Danmark på et mellemstatsligt grundlag tilknyttes reglerne i den såkaldte Bruxelles I-forordning. Konkret vil parallelaftalen indebære, at der i alle medlemsstater i EU dels vil gælde de samme regler om retternes indbyrdes kompetence i internationale sager, dels at retsafgørelser m.v. på det civilretlige område i andre EU-medlemslande skal anerkendes og fuldbyrdes.
     På grund af vores forbehold vedrørende retlige og indre anliggender i EU er Danmark ikke omfattet af Bruxelles I-forordningen, og netop derfor skal jeg slå fast, at parallelaftalen om tilknytning til reglerne i Bruxelles I-forordningen kan indgås med fuld respekt for det retlige EU-forbehold. Det danske retlige EU-forbehold retter sig alene mod, at en del af det europæiske samarbejde blev overstatsligt, da Amsterdamtraktaten trådte i kraft i 1999, så med andre ord retter forbeholdet sig ikke imod et mellemstatsligt samarbejde på det civilretlige område. Desuden vil jeg pege på, at Bruxelles I-forordningen i vidt omfang svarer til EF-domstolskonventionen fra 1968 om retternes kompetence og fuldbyrdelse i borgerlige sager, som Danmark tidligere har tiltrådt.
     På denne baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, og den næste ordfører er hr. Per Kaalund.

Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget.
     Der er her tale om at lave en såkaldt parallelaftale, som vi er nødt til at indgå på baggrund af vores retlige forbehold i EU-samarbejdet. Det er jo en kendsgerning, at den frie bevægelighed af både personer og kapital, penge osv. over grænserne i et i øvrigt grænseløst EU giver anledning til flere sager af forskellig art, og derfor er det vigtigt, at der er aftaler landene imellem, som dels respekterer de retsafgørelser, der træffes i andre lande, dels gør, at man er i stand til at fuldbyrde de domme, der bliver afsagt. Samtidig skal der selvfølgelig ske en afklaring af, hvor retterne sidder ved værneting. Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

Da Dansk Folkepartis EU-ordfører, hr. Morten Messerschmidt, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:
     Voksende kræfter i EU-samarbejdet nægter at indse, at europæerne ikke ønsker et centralt styret Europa, hvor nationalstaterne er lydige vasaller med overregering i Bruxelles. Det var det, vi så, da franskmændene og hollænderne modigt sagde nej til EU's forfatning i fjor, og det er, hvad vi ser i talrige meningsundersøgelser. Europæerne vil ikke have et ideologisk projekt, men et praktisk samarbejde, som kan løse praktiske problemer.
     Når det kommer til handel, miljø, forbrugersikkerhed, terrorbekæmpelse og lignende fornuftige tiltag, er Dansk Folkeparti da også fuldt med. Vi kan se ideen i et EU, der laver minimumsstandarder, og her arbejder vi aktivt og konstruktivt med.

Det handler altså ikke om, hvorvidt vi skal have et europæisk samarbejde, men om, hvordan vi skal have et EU-samarbejde.

     Vi står her i dag med to lovforslag, som jo grundlæggende lader til at falde ind under denne beskrivelse. Der er tale om forslag, som skal gøre samarbejdet, det vil sige i det her tilfælde samhandelen, lettere i Europa - eller er der? Det, der reelt er tale om, er, at to af de ældste europæiske traktater, EF-domskonventionen, det vil sige det lovforslag, vi har at gøre med nu, og så Haagerforkyndelseskonventionen, det næste punkt på dagsordenen, skal opsiges og ændres fra at være mellemfolkelige konventioner til at være overstatslige forordninger; forordninger, hvor der ikke fortolkes ud fra de folkeretlige principper, ligesom vi kender det fra konventionerne; forordninger, som ikke har den smidighed og fleksibilitet indbygget, at de skal indarbejdes i medlemslandenes love, men derimod har direkte virkning.
     I Dansk Folkeparti er vi arge modstandere af EU's overnationale model. Vi er modstandere af, at der tages indflydelse fra den danske Højesteret, som overføres til EF-Domstolen. Vi er modstandere af, at EU's forrang skal manifesteres på flere og flere områder, og vi er modstandere af, at de traktater, konventioner, love og regler, som hidtil har levet og virket på mellemstatsligt niveau, skal omskrives til overnationale forordninger. Derfor er vi også imod disse to lovforslag. Dansk Folkeparti er en varm tilhænger af EF-domskonventionen. Den har gjort mange ting lettere for både borgere og erhvervsliv siden 1968, hvor den blev vedtaget, og med sin udvidelse til Luganokonventionen, som dækker EFTA-landene, forekom det mig, at regelsættet sådan set inden for lovvalgsområdet var fuldt udviklet til gavn og glæde for alle. Men den nye forordning har da heller ikke til hensigt at ændre den materielle retstilstand. Det eneste formål er at gøre EU-retten overnational. Det fremgår nemlig tydeligt af lovforslaget, at uoverensstemmelser mellem EF-domskonventionen og denne nye Bruxelles-I-forordning er så små og bagatelagtige, at de sagtens kunne havde været tilføjet den oprindelige konvention, hvis parterne havde sat sig om bordet og ønsket en opdateret version. Dansk Folkeparti ville have været meget varme tilhængere af at opdatere EF-domskonventionen fra 1968. Vi er varme tilhængere af at skabe gode minimumsregler og grundbetingelser for erhvervslivet, for miljøet, for borgerne, for forbrugerbeskyttelse og for meget mere, men vi er ikke med, når EU vil lovgive for lovgivningens egen skyld. Vi vil ikke acceptere at føre mellemstatslige regler ind i det overnationale katalog, blot fordi det ligger i EU's tidsånd at gøre sådan. Vi vil, at de nationale medlemslande af EU skal respekteres for deres særheder og individuelle karakter. Det bliver de ikke, når EU totalt harmoniserer. Derfor siger vi nej til L 46.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Tom Behnke.

Danmark er ikke med i det retlige samarbejde i EU, og derfor er det sådan, at når man i EU sidder og bliver enige om, at en konvention, man har, skal moderniseres og gøres bedre og mere tidssvarende, så er vi ikke med til at lave de nye regler, men vi er efterfølgende nødt til at indgå en såkaldt parallelaftale for at være med og for at være med helt fremme, således at der stadig væk gælder de samme regler i alle EU-medlemsstaterne. Derfor kommer der et lovforslag her om det, som de andre allerede har vedtaget, og det kan vi så tage eller at lade være.
     Vi har den opfattelse, at det er ganske, ganske formålstjenligt at være med i den her ordning, og derfor indstiller vi lovforslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Hvis hr. Simon Emil Ammitzbøll har tid at komme på talerstolen, vil det være en fordel.

Tak, hr. ærede formand - og ingen snak om forretningsordenen!
     Jeg skal starte med at sige, at jeg er her, fordi vores ordfører på sagen, fru Elisabeth Arnold, desværre ikke kan være til stede. Men jeg holder en tale for hende.
     Lovforslaget går ud på, at Danmark indgår en såkaldt parallelaftale med de øvrige EU-medlemsstater på et mellemstatsligt grundlag for dermed at blive tilknyttet Bruxelles-I-forordningen, som vi ellers på grund af vort forbehold for EU-samarbejdet om retlige indre anliggender ikke deltager i.

     Det Radikale Venstre er varm tilhænger af internationalt retssamarbejde. Forslag L 46 illustrerer, hvor bøvlet det er at have et forbehold over for EU-samarbejdet på dette område. Der er ikke noget at sige til, at Europa-Kommissionen er en kende fodslæbende med hensyn til at udforme disse parallelaftaler, for hvis Danmark synes, at de vedtagne EU-forordninger er så fornuftige, hvorfor ophæver vi så ikke bare vores forbehold?
     Det Radikale Venstre mener, at Danmark snarest muligt burde ophæve EU-forbeholdet for samarbejdet vedrørende retlige og indre anliggender, og vi kan selvfølgelig stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kristen Touborg.

Da SF's ordfører, Fru Anne Baastrup, ikke har mulighed for at være til stede her i eftermiddag, skal jeg på hendes vegne fremføre følgende korte bemærkninger:
     SF støtter som udgangspunkt forslaget, idet vi dog vil bruge udvalgsarbejdet til nøjere at undersøge Forbrugerrådets indvendinger.

Ja, det var da en prisværdig kort tale, og så er det fru Line Barfod som ordfører.

Jeg vil gerne sige ærligt, at jeg synes, det her forslag er enormt indviklet. Jeg kan se, at Forbrugerrådet også i deres høringssvar har svaret, at det her lovforslag simpelt hen er for kompliceret til, at de kan kommentere det.
     Derfor vil jeg under udvalgsbehandlingen stille nogle spørgsmål for at få afklaret, om det her er en forringelse eller en forbedring af den retsstilling, som almindelige forbrugere, små virksomheder osv. har i dag, for det synes jeg umiddelbart er svært at se. Nogle steder i bemærkningerne kunne det tyde på, at der her sker en forringelse, med hensyn til om danske domstole har mulighed for at afvise at fuldbyrde en dom, hvis man mener, at den strider imod grundlæggende retsprincipper i dansk ret.
     Men det vil jeg gerne spørge nærmere ind til under udvalgsarbejdet, før vi tager endelig stilling til, hvordan vi vil stille os til forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Til den sidste ordfører, fru Line Barfod, vil jeg sige, at jeg vedkender mig, at det kan virke en smule kludret, og jeg tror, at hvis man fik som opgave at tage ud i et forsamlingshus og underholde en forsamling en hel aften om det her lovforslag, kunne det blive en meget lang aften, for det er lidt kompliceret stof.
     Men flere har været inde på det, og jeg tror måske, jeg skulle starte med at sige, det hedder Bruxelles-forordningen, så selve forordningsnavnet er helt på plads for os alle sammen.
     Forordningen vedrører jo retternes kompetence vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af retsopgørelse på det civile og handelsretlige område. Som flere har været inde på, har vi jo tidligere haft en EF-domskonvention, som blev tiltrådt af de 15 gamle EU-medlemsstater. Den blev så afløst af Bruxelles I-forordningen, og den blev vedtaget med hjemmel i den del af traktaten, som Danmark har forbehold over for.
     Forordningen har for EU-landene, med undtagelse af Danmark altså, erstattet EF-domskonventionen, og jeg har syntes og regeringen har syntes, at det var meget vigtigt, at vi fik den her sag på plads, for det er væsentligt. Det, som forordningen går ud på, er jo at sikre, at der gælder de samme regler om værneting og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser for Danmark som for de øvrige EU-lande. Det har vi syntes var væsentligt for danske borgere. Vi lever i et tæt samarbejde med de øvrige europæiske lande, der nu er en medlemskreds på 25, og derfor har den sag været væsentlig at få på plads, sådan at vi deltager på et mellemstatsligt grundlag.
     Jeg takker selvfølgelig for de pæne bemærkninger, der er faldet til forslaget. Jeg tror, det var hr. Simon Emil Ammitzbøll, der sagde, at Kommissionen har været en smule langmodig i den her sag, og det tør nok siges, for der er jo ingen tvivl om, at hvis man ser på det med EU's øjne, er det jo sådan set sådan, at Danmark ligger, som vi har redt. Vi har forbehold, og hvorfor skulle EU og de øvrige medlemsstater så som en særlig service over for danske borgere lave særlige aftaler, der gør, at vi sådan set er dækket fuldt ud ind på et område, hvor vi ikke deltager overstatsligt?
     Men man har trods alt anerkendt, at lige præcis på det her område, hvor Danmark jo har været helt og fuldt med, indtil vi fik Amsterdamtraktaten - og det gælder også det næste lovforslag - var der gode begrundelser for at lave særlige aftaler med Danmark.

Jeg kan i hvert fald sige, at det er den sag, der har taget længst tid for mig som minister at få på plads. Jeg startede første gang med at høre om disse parallelaftaler, da jeg tiltrådte som justitsminister, og det er snart 5 år siden, og det er først nu, jeg står på talerstolen vedrørende denne sag. Jeg synes, det er et vidnesbyrd om, at hr. Simon Emil Ammitzbølls ord var meget rammende.

     Men jeg takker for den brede opbakning. Jeg erkender også, der er partier her i Folketinget, der ikke synes, det er den vej, man skal gå, og har noteret mig de synspunkter, som Dansk Folkeparti har fremlagt. Det er ikke nogen overraskelse for mig. Men jeg er da glad for, at der er andre partier, som også kan se det fornuftige i, at vi etablerer en aftale på mellemstatsligt grundlag.

Tak til justitsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.