Besvarelse af spørgsmål nr. <DOCUMENT_START>26 af 29. november 2006 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende forslag til ændring af lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin samt lov om indendørs hold af drægtige søer og gylter (Gennemførelse af Europarådets reviderede rekommandation om svin m.v.) (L 45)

 

Spørgsmål:

 

                   ”Vil ministeren beskrive, hvordan ejeren præcist kan vide, hvornår han overholder loven, og hvornår han overskrider loven m.h.t. både ”fri adgang til rent drikkevand” og ”adgang til tilstrækkeligt mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet anmodet Fødevarestyrelsen om en udtalelse. Fødevarestyrelsen har udtalt følgende:

 

”Det fremgår af § 9 i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin[1], at alle svin skal tilses mindst én gang dagligt af den ansvarlige for dyreholdet. Af § 12 i bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr[2] fremgår, at alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, efterses mindst én gang om dagen. Dette vil bl.a. omfatte et automatisk vandingsanlæg. Kontrol af dyrenes vandforsyning, herunder at drikkeventiler fungerer, eller at der er vand i drikkekar/-trug vil være en naturlig del af disse tilsyn. Såfremt vand tildeles i drikkekar/-trug kan det være nødvendigt at kontrollere dette mere en én gang dagligt.

 

Drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge, jf. lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte[3] § 9 a. Efter fravænning og indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde soens behov for at tygge, jf. § 21 i bkg. om beskyttelse af svin1.

 

Fødevarestyrelsen har overvejet, hvordan bestemmelsen skal håndteres i forbindelse med velfærdskontrollen. I systemer, hvor der er adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller lignede, vil bestemmelsen være efterlevet. I systemer, hvor tildeling af halm eller lignede ikke er mulig, kan kravet efterleves ved tildeling af et tilstrækkeligt fyldigt/fiberholdigt foder. Det kan imidlertid være vanskeligt at vurdere, om et foder er tilstrækkeligt fyldigt/fiberholdigt.

 

Fødevarestyrelsen har tidligere efter faglig overvejelse anset, at et foder skulle indeholde mindst 85 FE/100kg foder for at opfylde kravet til ”mæthedsfremmende foder”. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om der var tilstrækkelig videnskabelig baggrund for dette, og styrelsen forespurgte derfor Dansk Jordbrugs Forskning (DJF), om hvorvidt styrelsens tolkning af kravet om ”mæthedsfremmende fodring” af drægtige søer og gylte, der ikke har adgang til halm eller lign., kan anses for faglig korrekt eller, om den bør ændres og i givet fald hvordan.

 

Af DJF’s svar fremgik, at et foder med 85 FE/100kg foder sikrer, at foderet indeholder mindst 30-40% fibre, som er fundet virkningsfuldt, men at der kunne stilles spørgsmålstegn ved, om FE/kg foder er den bedste indikator. DJF finder, at spørgsmålet bør revurderes, når resultaterne af igangværende forskning foreligger.

Hvorvidt et foder er tilstrækkeligt fyldigt/fiberholdigt til alene – uden supplement af en tilstrækkelig mængde halm eller lignende – at opfylde kravet om at give mæthedsfølelse og opfylde behovet for at tygge må derfor bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.”

 

Som jeg tilkendegav under 1. behandlingen af lovforslaget den 7. november 2006 vil Justitsministeriet gendanne Arbejdsgruppen om hold af svin, når resultaterne af en række forskningsprojekter foreligger. Spørgsmålet om, hvad der udgør tilstrækkeligt fyldigt eller fiberholdigt foder til søer, vil i den forbindelse blive behandlet af arbejdsgruppen.

 



[1] Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 med senere ændringer

[2] Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000

[3] Lov nr. 404 af 26. juni 1998 med senere ændringer