Den næste sag på dagsordenen var:
3) Anden behandling af lovforslag nr. L 43:
Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (Præcisering af sidste rettidige indbetalingsdato med hensyn til indbetaling af foreløbig skat). Af Morten Homann (SF) m.fl. (Fremsat 12/10 2006. Første behandling 17/11 2006. Betænkning 13/12 2006. Ændringsforslag nr. 2-4 af 9/1 2007 uden for betænkningen af Morten Homann (SF)).
Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der stillet 3 ændringsforslag af Morten Homann (SF).
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 og 2-4 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.