Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 43:
Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (Præcisering af sidste rettidige indbetalingsdato med hensyn til indbetaling af foreløbig skat). Af Morten Homann (SF) m.fl. (Fremsat 12/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget går ud på, at fristen for frivillig betaling af restskat over 40.000 kr. uden tillæg altid skal være den sidste dag i året. Efter de regler, vi har i dag, udskydes fristen til den 2. januar i året efter, hvis årets sidste dag er en lørdag eller en søndag. Det er sådan set en ganske almindelig følge af de almindelige betalingsretlige principper, nemlig at hvis betalingen forfalder på en lørdag, søndag eller helligdag, kan man udskyde betalingen til den efterfølgende hverdag.
     Begrundelsen for lovforslaget er, at forslagsstillerne mener, at brugere af virksomhedsordningen opnår en udskydelse af skatten, når fristen er den 2. januar. Problemstillingen var aktuel ved årsskiftet 2005/2006 og igen ved årsskiftet 2006/2007, og derfor vil man have det til at træde i kraft allerede nu.
     Forslagsstillerne har opgjort, at skattebesparelsen for brugerne af virksomhedsordningen for årsskiftet 2005/2006 skulle være oppe på 649 mio. kr. Det er imidlertid forkert.
     Der er ikke tale om en skattebesparelse. Brugerne af virksomhedsordningen kunne ved årsskiftet vente med at hæve midler til dækning af restskatten for 2005 til den 2. januar 2006, og derfor kunne opsparingen i 2005 øges. Men det fører ikke til, at skatten spares, alene at den udløses senere, nemlig når opsparingen hæves. Man opnår dermed ikke en skattebesparelse, allerhøjst en rentefordel.
     Det er frivilligt, om man vil betale restskat før årets udgang eller den 2. januar, hvis man følger de almindelige principper, og det er fristen. Det er frivilligt, om man vil dække betalingen ved en hævning i virksomhedsordningen.
     Da der er tale om en skat, der udløses af frivillige dispositioner, kan den udskydes på mange andre måder. Virksomhedsejeren kan vælge at betale skatten med midler, der er uden for virksomheden. De midler kan anskaffes ved at tage af privat opsparing, ved at trække på kassekreditten eller låne af ægtefællen. Det udlæg kan så dækkes ind ved en hævning i virksomheden umiddelbart efter nytår. Resultatet er det samme: Hævningen i virksomhedsordningen sker først året efter og beskattes først da. Lovforslaget her hindrer slet ikke dette.
     Der er endda nogle tilfælde, hvor det kan være en fordel at udskyde betalingen og hævningen til denne til den 15. marts, frem for at hæve til betaling af restskatten inden årets udgang. Det koster ganske vist et rentetillæg på 2 pct., men rentefordelen og fordelen for skatten i de 2 år kan
i visse tilfælde kompensere for tillægget. Forslaget her hindrer heller ikke dette. Lovforslaget er desuden udformet sådan, at det vil betyde en generel ændring af fristerne for frivillig betaling af restskatter. Det vil sige, at man rammer alle med en restskat på over 40.000 kr., og man rammer også lønmodtagere og erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen, personer, der ikke har mulighed for at øge opsparingen i virksomhedsordningen. Forslaget viser vel nærmest, at der ikke er nogen grænser for, hvad SF ønsker at beskatte. Der er tale om en skat, der dækkes ved, at man hæver i virksomheden. SF vil så sikre, at skatten betales i samme år, hvor hævning til dækning af skat sker. Det er ikke en skattebesparelse, SF vil hindre; det er alene et spørgsmål om, hvornår skatten skal indbetales. Man kan endda sige, at det at lave en særregel her - noget, som SF på andre tidspunkter plejer at være meget kritisk over for - kun har betydning i 2 ud af 7 år, nemlig de år, hvor den sidste dag i året falder på en lørdag eller en søndag, og det hindrer ikke, at hævningen i virksomheden til dækning af skatter kan udskydes på andre måder. Man tegner altså et fejlagtigt billede af, at der her er en mulighed for at lave en skattebesparelse, og man foreslår så at dække et hul, der ikke findes, med en lap, der ikke passer. Jeg synes derfor, at konklusionen er klar, og regeringen kan ikke støtte lovforslag nr. L 43.

Jeg undrede mig bare lidt over, at skatteministeren i sit indlæg jo nærmest kom til at fremstille det, som om der ikke er nogen fordele forbundet med skatteudskydelse.
     Er det sådan generelt et synspunkt, som præger skatteministeren og Skatteministeriets virke, at man synes, det er ligegyldigt, hvor længe nogen kan udskyde sin skat, når bare den bliver betalt på et eller andet tidspunkt; og at når den kan udskydes med de rentefordele, det indebærer, og den planlægningsmulighed, der er indlagt i det, så er det lige meget, bare det kommer på et eller andet tidspunkt? For så er der sådan set ret mange ting, som begynder at stå mere klart med hensyn til, hvorfor skatteministeren lader så mange huller stå åbne. Så er skatteudskydelse fuldstændig ligegyldigt i skatteministerens univers?

Det må skyldes, at hr. Morten Homann ikke har hørt efter, for jeg sagde tydeligt, at det, man får ud af det her, ikke er, at man slipper for at betale skat, men at man får en rentefordel. Derfor er forslagsstillerens påstand om, at man her ville kunne gøre op med en skattebesparelse på 649 mio. kr., fejlagtig.
     Det, der er spørgsmålet, er, om man vil acceptere, at nogle kan udskyde en skat. Hvis man ikke vil acceptere det, så må man bare konstatere, at forslaget her slet ikke dækker det problem, man forestiller sig, for der er mange andre muligheder for at udskyde hævningen i virksomhedsordningen:
Man kan trække af sin private opsparing, man kan trække af kassekreditten, man kan låne hos andre og dermed udskyde hævningen af virksomhedsordningen til det efterfølgende år.
     Alt det tager forslaget her ikke højde for. Derimod går det ind og rammer en lang række andre, som nu ikke længere vil få mulighed for at vente til den 2. januar, hvis det er sådan - i de 2 ud af 7 år - at nytårsdag falder på en weekend.

Hr. Morten Homann for sidste korte bemærkning.

Det kan godt være, at skatteministeren ikke kan se, at der er nogen fordel forbundet med at benytte sig af ordningen for folk under virksomhedsordningen. Det er der ganske mange mennesker under virksomhedsordningen, som har kunnet.
     Hvis man sammenligner det, der skete i 2004, hvor man ikke havde den her problemstilling, med det, der skete i forbindelse med årsskiftet 2005-06, hvor man havde den her problemstilling, vil man kunne se, at det stort set var samme beløb, som blev indbetalt i skat i løbet af december måned i begge år. Men derudover var der et ekstra beløb på 1,3 mia. kr., som blev indbetalt efterfølgende, altså i virkeligheden den 2. januar 2006, oven i de skatter, som svarer til dem, som blev betalt i 2004.
     Så det kan godt være, at skatteministeren ikke kan se fordelen ved det hul, som findes i den nuværende ordning, men det er det altså ganske mange folk under virksomhedsordningen, som har kunnet, og de har som sagt indbetalt 1,3 mia. kr. ekstra i skat for at udnytte det her hul i ordningen.

Jeg vil lige starte med at slå fast, at der jo ikke er noget hul. Man undgår ikke at betale skat. Spørgsmålet er, hvorvidt der er en rentefordel ved, at man kan få en udskydelse af skatten.
     Problemstillingen her er jo forårsaget af, at bl.a. SF har strammet så meget op på betalingsfristerne, at man har indført en regel, der hed, at man skulle betale omkring nytår. Tidligere kunne man betale senere på året. SF var med til at stramme det op, så det betød, at man skulle betale til nytår, uden at tage højde for at der så i 2 ud af 7 år er en problemstilling med hensyn til forfaldstidspunkt i weekender og på helligdage, og der derfor er mulighed for at udskyde det til det efterfølgende år.
     Så det er sådan set SF, der selv med sin fremrykning af betalinger har været med til at skabe en problemstilling, og nu er det så, at SF kaster sig over det sidste hjørne af beskatningen, som man kan få øje på, men uden reelt at gøre noget ved problemet. For hvis SF virkelig mente, at det her var et problem, kunne SF så tillade, at der ville kunne tages af privat opsparing; kunne SF tillade, at pengene ville kunne lånes andre steder, og at hævningen af virksomhedsordningen dermed blev udskudt til året efter?
     Man påstår, at der er et hul, som ikke eksisterer, og lukker det med en lap, der ikke passer.

Så er taletiden forbi, og der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til skatteministeren.
     Så går vi i gang med partiernes ordførere, og den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Venstre kan ikke støtte det her lovforslag fremsat af SF, og jeg kunne for så vidt blot henvise til de begrundelser, som skatteministeren netop har nævnt her fra talerstolen.
     Jeg synes, det er ude af enhver form for proportion, når SF i den her forbindelse taler om skattehul. Det er der på ingen måde tale om. Der er tale om, at man følger almindelige fastsatte regler for frivillig indbetaling, og der er ikke tale om nogen som helst form for skattebesparelse. Der er tale om, at man går over en månedsdato ved nytår, når sidste frist for betaling er en lørdag eller en søndag, og det følger de almindelige regler for indbetalinger, og vi ser ikke nogen som helst grund til at ændre på gældende praksis. Der er ikke tale om hul, og der er ikke tale om skattebesparelse, så vi forstår ikke rigtig proportionerne i SF's forslag.

Nej, der er måske ikke tale om en skattebesparelse forstået på den måde, at man kommer til at betale skatten på et tidspunkt, men der er tale om en skatteudskydelse. Man har endda mulighed for at udskyde skatten i 2 år på den her måde, fordi man har det her problem med to årsskifter i træk. Så der er jo en væsentlig fordel forbundet med det her.
     Men vi vil høre, om ikke det gør et indtryk på hr. Kim Andersen, at det godt kan være, han ikke selv kan se, der er nogle fordele forbundet med det her, men at folk i virksomhedsordningen sagtens kan se fordelen. De har sådan set indbetalt næsten 50 pct. ekstra i skat på grund af det her hul, når muligheden bød sig den 2. januar. Så er det ikke tankevækkende, at folk i virksomhedsordninger i hvert fald godt kan se, at der er mulighed for at udnytte det her hul?

m Andersen (V): Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at der ikke var nogen fordele ved en udskydelse ved den her ordning. Det er der naturligvis for brugere af virksomhedsordningen, og det ser vi ikke noget problem i. Vi synes derimod, det kunne være problematisk, hvis vi skulle lave en særregel for de pågældende. Der er tale om, at man får en rentebesparelse, der er ikke tale om, at man får en skattebesparelse.

Så er det hr. Morten Homann for den sidste korte bemærkning.

Men den rentebesparelse skal jo også betales, og det, der er pointen, er, at det er en rentebesparelse for den person, som driver virksomhed i virksomhedsordningen, men det er så samtidig et rentetab for skattemyndighederne. Det betyder altså, at hr. Kim Andersen og alle mulige andre skatteydere i det her land skal være med til at betale det rentetab, som staten oplever på grund af det her hul. Så der er en udgift forbundet med det, og der er nogle andre mennesker, som skal til at betale, eller også skal man alternativt sige, at man - som det er så populært for tiden - finder pengene ved at spare på daginstitutioner, skoler og ældrepleje i stedet for. Det ved jeg godt Venstre foretrækker, men der er i hvert fald en regning, der skal betales.

Der er ikke tale om noget hul, og det her forslag fra SF er udformet så generelt, at det vil komme til at ramme alle og altså ikke være i overensstemmelse med de intentioner, der er vedtaget og fastlagt i forbindelse med frister for indbetaling af skatter.
     At begynde at sammenligne det her med nogle besparelser, der skal foretages inden for vuggestuer, børnehaver og skoler, viser i virkeligheden kun, at SF fuldstændig mangler proportioner og ikke er klar over, hvad det drejer sig om. Der er ikke tale om besparelser på skoler, børnehaver og vuggestuer, som hr. Homann hævder. At bringe det ind i den her sammenhæng er uden for enhver rimelig proportion, og det er med til at anskueliggøre, hvor lidt seriøst SF's forslag er.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. John Dyrby.

Det er en lidt besynderlig oplevelse først at høre skatteministeren sige, at det her er en lap, der ikke passer til det hul, der er skitseret. Bagefter kommer Venstres ordfører og siger, der slet ikke er noget hul. Så må Venstres ordfører sammen med sin egen partifælle blive enige om: Er der nu er en lap, der skal passe til det her hul, som ikke er der, og passer lappen så i givet fald? Det bliver sådan lidt forvirrende indimellem.
     Jeg skal sige, at for vores vedkommende er det her en lille sag. Det lyder fra Venstres ordfører, som om det her stort set vil vælte dansk lovgivning, hvis man går ind og ændrer på det her lille punkt. Jeg skal hilse og sige, at det vil det sådan set ikke, det er meget nemt at ændre det. Og man må sige, når der så argumenteres fra ministerens side med, at det her jo er et tidligere tiltag, hvor man bare ikke tog højde for, at der er lørdag og søndag i hver uge - at det har der jo været i lang tid, kan man sige, og det burde man selvfølgelig have gjort dengang.
     Men jeg kan da komme i tanker om et par andre lovforslag, hvor ministeren også glemte nogle små detaljer, og hvor vi efterfølgende, selv om vi ikke støttede lovforslaget, faktisk har sagt: O.k., det glemte man, og så lader vi den køre igennem, vi skal ikke stille os på bagbenene. Det synes jeg ærlig talt man skulle erkende også i den her sammenhæng.

     Så bliver der lagt op til en stor diskussion om, om det her er en skattebesparelse, eller om det bare er en fordel. Lad os nu få det helt på plads. Selvfølgelig er der ikke tale om en skattebesparelse, men det er lige så naturligt, at der er tale om en fordel, og det kan endda for nogle være en betydelig fordel. Vi kan jo se på tallene, at der er nogen, der bevidst har indbetalt den 2. januar. Det forstår jeg sådan set godt. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var i den situation. Så det er helt naturligt. Derfor er det også lige så naturligt, at vi siger: Hov, her er altså en lille smutter, lad os dog rette op på den.
     Til ministerens argument om, at det her jo ikke ordner alle ting, man kan sagtens lave nogle andre ting, vil jeg sige: Men hvis vi kun skulle lave lovgivning, når vi ordnede alle ting, var vi ikke kommet særlig langt. Så det argument køber jeg altså heller ikke.
     Der er tale om en lillebitte hul, som vi skal lukke ved et lillebitte tiltag. Det kan vi godt støtte, for det er et udmærket forslag, som SF er kommet med.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Andersen.

Der er altså efter min bedste overbevisning ikke tale om et hul i forbindelse med det spørgsmål, vi behandler her, og sådan som jeg hørte skatteministeren, sagde han, at der var tale om et ikkeeksisterende hul. På almindelig dansk er det vel det samme som at sige, at skatteministeren heller ikke så, at der var et hul
     Men vil hr. Dyrby ikke gøre mig den tjeneste at fortælle mig og Folketinget, hvordan han og Socialdemokraterne i øvrigt definerer et hul? For hvis det her er et hul, må der være meget, meget vide rammer for, hvordan et hul defineres i den socialdemokratiske terminologi.

Det bliver jo meget, meget spændende og meget vidt. Der er ikke nogen, der har sagt, at der sådan set er tale om et skattehul. Det var ministeren selv, der begyndte at snakke om lapper, der ikke passer. Min mor er syerske, og jeg kan godt garantere for, at hun aldrig har lavet en lap til et hul, der ikke var der - det bliver svært. Men hullet er der jo klart i det her tilfælde, nemlig at man ved virksomhedsordningen kan skyde sin frivillige skatteindbetaling 1 år ud i fremtiden, og det er det, der er problemet. Så lad os dog lukke det, det er enkelt og ligetil.

Hr. Dyrby undgik behændigt at svare på det, jeg spurgte om, nemlig at prøve at give en forklaring på, hvordan han og Socialdemokraterne definerer et hul i den sammenhæng. Jeg vil gerne have det forklaret, hvis det er muligt, for det er omdrejningspunktet i megen skattepolitisk diskussion med Socialdemokraterne i den her tid.

Så skal jeg jo så gentage, hvad jeg sagde. Lige nøjagtig i den her sammenhæng er hullet, at man kan vente med indbetalingerne til den 2. januar, altså ind i det nye år - lige nøjagtig i den her sammenhæng. Det sagde jeg i mit første svar, det siger jeg også nu i mit andet svar. Og hvis ordføreren stadig har problemer med at forstå det, så gentager jeg det gerne, når vi kommer ned, men jeg kan næsten ikke forklare det på anden måde, og det står jo i papirerne. Det er et udmærket forslag, SF er kommet med. Det er i øvrigt meget klart.

Så har skatteministeren bedt om ordet. Jeg beder om, at hr. John Dyrby går ned og skatteministeren kommer op.

Jeg er bare nødt til at slå det fast, for hr. John Dyrby er åbenbart uopmærksom. Jeg sagde: Det her er et ikkeeksisterende hul, man forsøger at tegne et billede af. Det er ikke noget hul, at man kan udskyde sin skattebetaling. Det har man kunnet på mange områder.
     Hvis man nu begynder at sige, at det at udskyde skattebetaling er et hul, er der altså mange ting, som hr. John Dyrby og hr. Morten Homann må begynde at stramme op på. Præcis som man så det tidligere, hvor man forkortede betalingsfrister, hvor man hentede pengene i virksomhedernes, borgernes og kommunernes lommer, når det var sådan, at staten ikke kunne få sin økonomi til at hænge sammen, så var det altså et klart brud på det skattestop, der har været gældende, siden regeringen trådte til i 2001, og et skattestop, som jeg har forstået at Socialdemokratiet har tilsluttet sig.
     Derfor: Hvis man begynder at sige nu, at skatteudskydelse er det samme som skattehuller, har man lavet en helt ny definition på, hvad det er, man skal stramme op på, og dermed har man brudt den tilslutning til regeringens skattestop, som Socialdemokratiet hidtil har haft.
     Hvis man endelig definerede det som værende et problem, lukker man ikke problemet, fordi den lap, man lægger frem her, ikke lukker det, man påstår er et problem. Derfor er det et ikkeeksisterende hul. Mener man, det er et problem, så løser man det ikke, og derfor er det et dårligt forslag. Derfor er det klart, at regeringen ikke kan støtte det.

Tak til skatteministeren.
     Hr. John Dyrby har mulighed for at komme op 1 minut. Værsgo.

Nu bliver det sådan rigtig surrealistisk. Det er da meget skægt her en fredag eftermiddag.
     Altså, først siger ministeren, at det her er et hul og at der i øvrigt ikke er tale om en skattebesparelse. Jeg har jo aldrig sagt, at det er et skattehul. Det var ministeren selv, der snakkede om et hul, hvor lappen ikke passede. Nu siger vi så, at det er rigtigt, at der ikke er tale om skattebesparelse. Vi er enige i, at der er et hul, men vi synes egentlig, at den lap, som SF foreslå, passer.

     Nu skal vi så høre af skatteministeren, at vi næsten nryder skattestoppet, fordi vi bringer en skattelettelse ind
i billedet. Det har vi jo ikke gjort på noget som helst tidspunkt, det er skatteministeren selv, der forvrider kendsgerningerne i denne sag. Helt klart og helt enkelt er der tale om at flytte nogle betalingsfrister fra et år til et andet år, og det er 3 dage, vi snakker om. Det kan gøres meget enkelt, og vi synes, det er et fornuftigt forslag. Der er ikke tale om noget som helst skattehul. Det var ministeren selv, der startede med at snakke om huller og lapper, der ikke passer, og her er bare lappen, der passer.

Det er simpelt hen uanstændigt. Jeg har sagt fra starten, at det er et ikkeeksisterende hul, så hr. John Dyrby skal ikke komme og påstå, at jeg kalder det et hul. Det er ganske enkelt uanstændigt, og sådan plejer vi ikke at diskutere herinde.
     Jeg har sagt fra starten, at det er et ikkeeksisterende hul, og samtidig har jeg sagt, at hvis man mener, det er et problem, løser forslaget her ikke problemet, for der er masser af andre muligheder for at undgå at hæve af sin virksomhedsopsparing. Hvis man skal kunne afkorte kredittider, som der lægges op til her, er det et klart brud på den definition af skattestoppet, der har været gældende siden 2001, og det er også et klart brud på den tilslutning, Socialdemokratiet har givet til skattestoppet.
     Derfor er det en ny politik, Socialdemokratiet lægger for dagen, hvis det er sådan, at man begynder at acceptere afkortninger af kredittider. Det synes jeg er interessant, men jeg synes også, det er uanstændigt at lægge mig forkerte ord i munden. Én ting er, hvis man misforstod første gang, men når jeg er gået herop igen og har præciseret, at jeg ikke har kaldt det et hul, er det uanstændigt at vedblive med at insistere på, at jeg skulle have sagt det. Sådan plejer vi ikke at diskutere her i Folketinget.

Nu synes jeg altså, vi er ude på et plan, hvor det hele bliver lidt for dramatisk. Jeg beklager, hvis jeg har forstået skatteministeren sådan, at ministeren snakkede om en lap, der skal dække et hul, den ikke passer til, mens ministeren mener, at hullet i virkeligheden ikke er der. Hvis jeg har misforstået ministeren, beklager jeg det og skal gerne trække det tilbage.
     Men det ændrer sådan set ikke ved, at denne lille sag i virkeligheden er enkel og ligetil. Jeg deler ikke ministerens opfattelse af, at det er et brud på skattestoppet. Jeg synes, det er en lille administrativ ændring, som set ud fra en helhedsbetragtning i virkeligheden er aldeles fornuftig, og jeg deler på ingen måde opfattelsen af, at den skulle være et brud på skattestoppet.

Så går vi videre i ordførerrækken. Det er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Det er et ganske lille hjørne af skattelovgivningen, SF her har slået ned på, men selv om det kun er et lille hjørne, vil jeg tillade mig at sige, at i Dansk Folkeparti finder vi, at det er et fornuftigt sted at slå ned. Jeg er helt sikker på, at da reglerne blev vedtaget i sin tid, var der aldrig nogen, der havde tænkt den tanke, at reglerne kunne bruges på den måde, de åbenbart bliver brugt på, nemlig til at udskyde beskatningen af sin virksomhed i mindst 1 år og under visse omstændigheder op til 2 år.
     Det er en kombination af forskellige regler, bl.a. om betalingsfrister for restskat, som gør, at nogle virksomhedsejere får mulighed for at udskyde beskatningen af overskuddet i deres virksomhed. Det giver dem selvfølgelig en rentefordel, som har negativt fortegn for statskassen og de offentlige kasser, netop fordi statskassen oplever et likviditetstab. På et senere tidspunkt opvejes det, når skatten kommer i kassen, men i den medllemliggende periode oplever kassen et likviditetstab og dermed et rentetab, som aldrig har været tilsigtet.
     Derfor skal jeg sige, at i Dansk Folkeparti synes vi, det er et fornuftigt forslag, som SF har fremsat. Men i år falder den 31. december på en søndag, så spørgsmålet bliver aktuelt ved årsskiftet, og der er sikkert mange, som af den grund har planlagt at gøre det på helt legal og lovlig vis. Derfor synes vi ikke, det er en god idé, at lovforslaget skal træde i kraft i år, som SF foreslår. Vi vil i stedet foreslå, at det først skal træde i kraft til næste år, så folk har en rimelig frist at tilrettelægge deres sager i.
     Men jeg skal kvittere for, at SF har fremsat forslaget, og vi håber, at SF vil være med til at lave den lille ændring, som vil gøre, at vi også kan støtte det.

Det er jo påfaldende, hvordan man nogle gange kan forstå forskelligt, høre forskelligt og opfatte forskelligt. Ministeren sagde faktisk meget rammende, at det handler om, at SF fægter ud i luften uden at ramme, så fægter SF lidt mere og forsøger at ramme, men glemmer fuldstændig at tænke på, hvem man rammer og hvordan man rammer.
     Derudover er sagen simpelt hen den, at man i forvejen har rykket grænserne for skatteindbetaling i en sådan grad, at jeg kan huske, at jeg i flere omgange har kaldt det at sælge ud af arvesølvet. Man kunne ikke få økonomien til at hænge sammen, så hvis man kunne få virksomhederne til at betale lidt hurtigere, give dem lidt kortere frister, skynde lidt mere på deres revisorer og tæske lidt mere på dem, kunne det betale for, at den tidligere regering ikke kunne få sin økonomiske politik til at hænge sammen. Men nu er der slet ingen grænser for nidkærheden. Nu skal folk pludselig sættes til overarbejde hen over julen, hvis årets sidste dag tilfældigvis falder i en weekend.
     I Det Konservative Folkeparti er vi faktisk af den overbevisning, at det er det danske erhvervsliv, altså de mennesker, der arbejder hver eneste dag, som skal betale for vores velfærdssystem. Vi synes faktisk, det er ganske i sin orden, at de har nogle rimelige frister for, hvornår de skal indbetale de skatter, som skal betale for velfærden. Velfærden er afhængig af, at der kommer indtægter, men den er også afhængig af, at skattelovgivningen ikke er så nidkær, at ingen føler, de kan være her.
     I Det Konservative Folkeparti kan vi ikke støtte forslaget.

Jeg vil bare spørge, om fru Charlotte Dyremose ikke har funderet lidt over, hvorfor det kan være, at hvis man sammenligner indbetalingerne fra december måned 2004, hvor man ikke kunne benytte hullet, med indbetalingerne fra december 2005, hvor man kunne benytte det, blev der stort set indbetalt det samme beløb i de 2 år. Men oven i det blev der lige netop den 2. januar 2006, da man kunne benytte sig af hullet, indbetalt 50 pct. ekstra for at udnytte det, og er det ikke et meget klart tegn på, at der er nogle virksomhedsejere, som udnytter virksomhedsordningen, og som har kunnet se en meget klar fordel ved at spekulere i, at datoerne faldt sådan, som de gjorde ved årsskiftet og også gør ved det kommende årsskifte?

arlotte Dyremose (KF): Al den stund jeg ikke ser noget hul, kan jeg heller ikke se, at der er nogen, der har benyttet sig af det. Jeg mener ikke, der er tale om et hul, jeg mener, der er tale om en ganske rimelig fleksibilitet i skattelovgivningen, der sikrer, at vi trods alt ikke er så nidkære, som tilfældet ville være, hvis SF havde magt, som de har agt.

Jeg har fuld forståelse for, at fru Charlotte Dyremose ikke får læst samtlige bilag til Skatteudvalget, og jeg skal blankt erkende, at det gør jeg heller ikke selv. Men jeg kan
i hvert fald oplyse - jeg kan ikke huske det præcise nummer, men jeg skal nok finde det frem til fru Charlotte Dyremose - at skatteministeren har tilsendt Skatteudvalget nogle tal, som dokumenterer, at der faktisk blev indbetalt næsten 1,4 mia. kr. den 2. januar 2006 på grund af ordningen. Det kan godt være, at fru Charlotte Dyremose ikke har kendskab til, at der er nogle, der har udnyttet ordningen, men det har skatteministeren, og han har tilsendt Skatteudvalget tallene. Derfor er det i hvert fald veldokumenteret, at hullet blev udnyttet den 2. januar, og jeg har god anledning til at tro, at der vil ske det samme den 2. januar 2007 og i øvrigt også i al fremtid, når vi oplever den samme situation, hvis reglerne ikke bliver ændret.

Frem for at vurdere, hvad jeg får læst og ikke får læst, synes jeg altså, hr. Morten Homann skulle bruge sine kræfter på at høre, hvad jeg siger heroppe fra Folketingets talerstol.
     Jeg sagde, at jeg ikke mener, der er tale om et hul. Jeg mener, der er tale om en godt nok meget lille og meget begrænset fleksibilitet, der alligevel sikrer, at skattesystemet ikke er så nidkært, som det ville være, hvis hr. Morten Homann havde magt, som han har agt. Det var det, jeg udtalte mig om, og jeg synes, hr. Morten Homann skulle have lyttet til det, jeg sagde.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den radikale ordfører, hr. Poul Erik Christensen.

Det er selvfølgelig interessant, at man i forhandlingen om et lovforslag som det her får en debat mellem Venstre og Socialdemokraterne om, hvad skattestoppet egentlig er. Den debat vil jeg ikke være en del af, men ved andre lejligheder vil jeg da meget gerne puste lidt til ilden.
     Det Radikale Venstre støtter i princippet, at skattebetaling og efterbetaling af skat selvfølgelig ikke skal kunne give anledning til spekulation i betalingstidspunktet. I SF's forslag er der jo reelt ikke nogen manglende betaling, altså ingen manglende skat, men dog en likviditetsfordel, altså en rentefordel, der opnås via en bevidst eller ubevidst betaling af for lidt skat og dermed en efterbetaling.
     Det er nok ikke nogen stor hemmelighed, at revisorer rådgiver deres klienter om, hvilket tidspunkt der er mest gunstigt for indbetaling af restskatter. Denne likviditet og renteindtægt, som dér tilfalder borgerne og virksomhederne, bør jo i princippet tilfalde statskassen. Derfor kunne jeg da godt tænke mig, om skatteministeren kunne oplyse om, hvad den skattemæssige værdi er af denne manglende rentebetaling.
     Det Radikale Venstre vil gerne positivt diskutere forslaget uden dermed på forhånd at tage endelig stilling til, om vi også vil stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Der er ikke flere, så det bliver ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Homann.

Jeg skal starte med at sige, at Enhedslisten også har meddelt, at de støtter det her forslag.
     Og så vil jeg sige tak for behandlingen. Der var faktisk et flertal, som med nogle variationer udtalte sig positivt om det her forslag, og jeg skal med det samme sige, at jeg selvfølgelig er indstillet på at tale om det. Det er klart, at det forslag, som vi har fremsat, har vi selvfølgelig fremsat, fordi det er det, vi mener er den bedste løsning, men hvis det, der skal til for at samle et flertal, er, at vi ændrer ikrafttrædelsesdatoen, så er jeg parat til det.
     Jeg skal også sige til den radikale ordfører: Lad os drøfte nærmere, hvilke konkrete betænkeligheder De Radikale måtte have, og se, om ikke vi kan samle det flertal, som jeg her i dag hører er enigt om, at det her hul skal lukkes.
     Så står skatteministeren og hans to regeringspartier temmelig afklædt tilbage, for det sætter jo al snak om skattehuller og regeringens politik over for skattehuller noget i relief, at hver eneste gang, man har et konkret skattehul, har skatteministeren hundrede og sytten forskellige forbehold og hundrede og sytten forskellige undskyldninger for, hvorfor lige netop det skattehul ikke skal lukkes, og at det ikke skal ske lige nu. Så kan man godt ved festlige lejligheder proklamere, at regeringens politik er, at man vil lukke ethvert skattehul, så snart man ser det, men den proklamation har jo ikke megen værdi, hvis man, hver eneste gang det skal udmøntes, finder på alle mulige forbehold og undskyldninger.
     Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at der i hvert fald
i den her sag tilsyneladende er et flertal, som mener, at skattehuller skal lukkes, ikke bare i teorien, men også i praksis, når det drejer sig om at gennemføre den nødvendige lovgivning. Tak for behandlingen.

Regeringens definition på et skattehul er ganske klar: Hvis man utilsigtet kan undgå at betale skat, altså at skattebetalingen bortfalder, så er det et skattehul, og det bliver lukket prompte, når vi har set det.
     Hvis det er et spørgsmål om, at man har mulighed for at udskyde sin beskatning, f.eks. når man snakker om succession, eller når man som her snakker om den skatteregel, som blev vedtaget, hvor man fremrykkede betalingsfristen til omkring nytår, så er det ikke et problem.
     Men det, at man kan udskyde beskatningen, er åbenbart heller ikke et problem for SF, for hvis man i stedet for at hæve af virksomhedsordningen tager af frie midler, så udskyder man jo også beskatningen. Så vil man man selv efter vedtagelsen af SF's forslag kunne hæve i virksomhedsordningen den 2. januar og betale tilbage til dem, man har lånt pengene af, eller lægge dem tilbage i de frie midler, man har.
     Så SF undgår ikke, at man kan udskyde betalingen og hævningen fra virksomhedsordningen fra det ene år til det andet år. SF's forslag ændrer ikke noget, ud over at det generer en lang række mennesker ved at lave en særregel på det her område og så ved at sikre, at også de lønmodtagere, som ikke har noget forhold til hævning i virksomhedsordninger eller andet, får forkortet deres frist.
     Det er blot et billede på, at der ikke er nogen grænser for, hvor lidt SF vil gå efter i beskatning.

Det kan jo være en nem strategi, hvis man er presset, hvad angår skattehuller, at prøve at nydefinere skattehuller og sige, at jamen nej, det her er ikke et hul. Nu er skatteministerens forsøg på at definere sig ud af det at sige, at det kun er skattehuller, hvis staten rent faktisk mister skattebetaling. Det, at man utilsigtet kan udskyde skat, og at staten dermed mister rentefordelen ved beskatningen, og at den mister penge på den måde, er ikke et skattehul.
     Men det, der jo er virkeligheden i det her, er, at man ganske utilsigtet i 2 ud af 7 år faktisk har mulighed for at få en utilsigtet skatteudskydelse, hvilket giver staten et tab og skatteyderen en fordel. Det er i min begrebsverden også et hul.
     Men hvis skatteministeren ønsker, at vi skal kalde det noget andet for at kunne lukke det, så for min skyld ingen alarm. Men for mig at se er det altså fuldstændig det samme, om man utilsigtet kan undgå beskatning, eller om man utilsigtet kan udskyde beskatning; begge dele er altså huller.

Hvis det her i hr. Morten Homanns terminologi er et hul, og det mener jeg ikke det er, blot til hr. John Dyrbys orientering, kan hr. Morten Homann så ikke bekræfte, at så lukker man ikke hullet? For den frivillige skat, man skal betale ind, er der ingen pligt til at hæve i virksomhedsordningen. Man kan betale ind af midler, man har alle mulige steder fra, private midler, kassekreditter og lånte midler, og så først den 2. januar igen hæve i virksomhedsordningen og dermed lave den samme skatteudskydelse.
     Hvis hr. Morten Homann mener, at det her er et hul, vil hr. Morten Homann så ikke bekræfte, at hans forslag ikke ændrer noget, ud over at det så kun er dem, der har penge til rådighed i frimidler, der kan betale ind og så vente med at hæve i virksomhedsordningen til senere? Hvis hr. Morten Homann mener, at det er et hul, burde hr. Morten Homann så ikke tage konsekvensen og bare lukke muligheden?

Jeg vil meget gerne bekræfte, at selv om man vedtager SF's forslag, er der masser af smuthuller i dansk lovgivning. Det har skatteministeren fuldstændig ret i. Det er netop derfor, jeg ville håbe, at skatteministeren var lidt mere offensiv, når det kom til praksis med at få lukket huller i stedet for bare at proklamere, at det er regeringens politik, at den vil lukke huller. Men det er rigtigt, at det her ikke lukker alle huller. Der vil stadig være mulighed for at lave skatteudskydelser.
     Jeg kan berolige skatteministeren med, at SF vil fortsætte med at få lukket så mange huller i den danske skattelovgivning, som vi kan, så alle betaler den skat, de skal, hverken mere eller mindre.
     For konsekvensen af alle de her huller er jo, at alle skatteydere, som ikke har en virksomhed, de kan udnytte til det her, skal betale mere i skat. Det betyder jo, at der er færre penge, end der ellers ville have været, til at drive daginstitutioner og skoler og plejehjem og veje og jernbaner, og hvad vi ellers har brug for. Det er jo konsekvensen af, at man lader huller i skattesystemet stå åbent.
     Så vi lukker ikke alle huller med det her forslag, men vi lukker noget, og det synes jeg er et skridt i den rigtige vej, og jeg kan love skatteministeren ...

Nu lukker formanden mikrofonen, hvis ikke ordføreren stopper, for den røde lampe lyser. Tak for det.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.