Den næste sag på dagsordenen var: Anden behandling af lovforslag nr. L 41: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 10/10 2006. Forslag som fremsat 10/10 2006. Første behandling 26/10 2006. Betænkning 25/1 2007). Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag. Lovforslaget og ændringsforslaget sattes til forhandling under et. Forhandling

Jeg vil gerne sige, at vi som udgangspunkt er utrolig glade for, at der nu bliver mulighed for gruppesøgsmål i Danmark. Gruppesøgsmål er det, det kaldes, når en masse små forbrugere kan slå sig sammen og samle deres søgsmål mod erhvervsdrivende, som har snydt dem for mindre beløb, i en pulje. Det er noget, vi har ønsket os i mange år, og vi støtter varmt, at der nu bliver mulighed for gruppesøgsmål.
     Vi er alligevel kede af, at regeringen og Dansk Folkeparti vælger at udforme lovforslaget, som de gør. Det forekommer mig utrolig halvhjertet, at man i denne danske model for gruppesøgsmål kun vil give Forbrugerombudsmanden ret til at være den, der kan rejse sagerne. Den samlede opposition har stillet et ændringsforslag, hvoraf det fremgår, at vi gerne ser, at det ikke kun skal være Forbrugerombudsmanden, men også Forbrugerrådet, som skal have mulighed for at være sagsøger i sager, hvor frameldingsmodellen er anvendt. På den måde vil vi i Danmark give Forbrugerrådet samme mulighed, som deres søsterorganisation netop har fået i Norge.
     At Forbrugerrådet skal gives mulighed for at rejse sagerne mener vi at der er god logik i, da det godt kan tænkes, at Forbrugerombudsmanden hverken vil have ressourcer til eller interesse i at rejse præcis de sager, som eksempelvis Forbrugerrådet ville rejse. Eftersom Forbrugerombudsmanden er en offentlig håndhævelsesmyndighed, kan det nemlig meget vel tænkes, at han først og fremmest vil føre sager, der er relateret til hans embede og derfor er markedsføringsrelaterede, hvorimod Forbrugerrådet har givet udtryk for, at de især kunne tænke sig at rejse sager, hvor en erhvervsvirksomhed har overtrådt konkurrenceloven og har fået en bøde, men hvor små forbrugere ikke kan få pengene tilbage, selv om der har været lavet aftaler i porten.
     Det vil altså sige, at den model, man laver nu, understøtter erhvervslivet, fordi de små forbrugere ikke kan være garanteret, at de sager, der ville kunne blive rejst, vil blive rejst.
     Endvidere afviste justitsministeren at give Forbrugerrådet bemyndigelse til at være sagsøger bl.a. med den begrundelse, at Forbrugerombudsmanden er underlagt et saglighedskrav, hvilket Forbrugerrådet ikke er. Det forekommer mig helt urimeligt at afvise Forbrugerrådet med den begrundelse, da der i forvejen er så mange skarpe krav forbundet med tilladelsen - bl.a. skal de godkendes ved en domstol - og derfor kan man vel ikke sige, at det vil være udsagligt.
     Det forekommer mig ligeledes urimeligt, at justitsministeren trods flere spørgsmål herom ikke kan begrunde, hvorfor det er et problem, at Forbrugerrådets søsterorganisation kan rejse sager i Norge, og til slut blot svarer, at det ikke er et argument i sig selv, at de kan i Norge. Til gengæld vil justitsministeren gerne efter en 3-årig periode se på, om man kan bruge modellen fra Norge.
     Vi havde bare som opposition ønsket, at man turde gå foran. Den her sag skal snart op i EU, og det ville have været dejligt, hvis Danmark havde været et foregangsland. Nu bliver det i stedet Norge - som står uden for EU - og vi må så vente de 3 år på at være sikre på, at alle de små forbrugeres sager kan blive løftet, for det er åbenbart det, regeringen og Dansk Folkeparti vil.

Tak til fru Karen Hækkerup. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører.

Det var en ordentlig smøre her fra fru Karen Hækkerup. Når Dansk Folkeparti ikke kan stemme for det ændringsforslag, som bl.a. Socialdemokratiet har stillet, er det med udgangspunkt i, at vi har stillet os tilfredse med, at der kommer en evaluering af den her ordning efter 3 år.
     Vi synes, at vi nu skal give den her lovgivning en chance for at virke, og så vil vi ud fra den evaluering, der kommer om 3 år, tage stilling til, om vi skal foretage os yderligere med hensyn til loven.
     Til gengæld vil jeg sige, at vi i dag beder om at få lovforslaget tilbage i udvalget, fordi der er nogle punkter, vi gerne vil være med til at kigge på, bl.a. omkring evalueringsperioden, så vi får den fastlagt lidt bedre i lovforslaget.

Tak til hr. Kim Christiansen. Så er det justistministeren.

Jeg tror, at mange almindelige borgere, der følger den her debat i dag, sidder noget undrende tilbage efter det socialdemokratiske indlæg, for hvad er det egentlig, vi taler om her?
     Regeringen har valgt at gøre Danmark til et foregangsland også på det her område og gennemføre en helt ny proces, hvor der bliver mulighed for, at flere borgere kan gå sammen, hvis der er en stor virksomhed, man har penge til gode i, og så køre en sag sammen, frem for hver for sig at skulle have udgifter forbundet med at føre retssager enkeltvis.

     Regeringen har valgt at sige, at det som udgangspunkt må være sådan, at modellen er en tilmeldingsmodel. Det vil sige, at alle de borgere, der har et ensartet krav mod en virksomhed, kan gå sammen, og så kan de udpege Forbrugerrådet eller en hvilken som helst anden organisation, der har en interesse i sagen, til at repræsentere dem.
     Det, som Socialdemokratiet og dele af oppositionen ønsker, er at fravige den model, hvor borgerne selv frivilligt tilmelder sig, og i stedet vil de presse en model ned over hovedet på folk, hvor man så i stedet for selv aktivt skal fravælge at blive rodet ind i en retssag.
     Det, der har været meget afgørende for regeringen, har været, at udgangspunktet var en tilmeldingsmodel, hvor borgeren selv bestemmer, om vedkommende vil påtage sig den økonomiske risiko, det er at være en del af en retssag.
     Vi har bl.a. lyttet til den kritik, der har været, hvor forbrugerorganisationer har sagt, at der kunne være tilfælde, hvor det er meget, meget små beløb, det drejer sig om, og hvor der måske er enkelte borgere i landet, der ikke er klar over, at der kører en retssag. Og der skal der være en mulighed for at bruge den såkaldte frameldingsmodel, hvor alle forbrugere sådan set bliver part i sagen, om de har lyst eller ej.
     I sådanne sager - det tror jeg faktisk mange borgere godt kan forstå - hvor vi inddrager en masse forbrugere og borgere i en retssag uden deres medvirken, må der nødvendigvis stilles nogle særlige krav til, hvilken type sager det skal være. Det er baggrunden for, at regeringen har foreslået, at det alene er Forbrugerombudsmanden, hvor der er saglighedskrav, som skal opfyldes, der kan få lov til at føre disse sager. Jeg synes, at vi har fundet et meget flot kompromis, nemlig på den ene side at indføre muligheder for gruppesøgsmål, hvilket længe har været et ønske fra forbrugerorganisationer og forbrugere; det bliver imødekommet nu; og på den anden side endda en udvidet ret til i helt særlige tilfælde at kunne føre retssager for en hel masse brugere, også nogle, der måske ikke selv ved, at de lige pludselig er blevet involveret i en retssag. Derfor synes jeg også, at den kritik, som jeg i dag hører fra den socialdemokratiske ordfører, er ekstremt hul, og jeg har svært ved at se, hvilke forbrugerinteresser det egentlig er, man forsøger at markedsføre sig på grundlag af. Tilbage står - det fremgik også meget klart af fru Karen Hækkerups indlæg - at det jo ikke er forbrugerne, der har Socialdemokratiets interesse, nej, det er Forbrugerrådet. Sagt til fru Karen Hækkerup: Forbrugerrådet kan sagtens
i alle tilmeldingssagerne, og det vil være langt, langt størstedelen af alle sagerne, være repræsentant for gruppen, og derfor er det for mig fuldstændig ubegribeligt, at det ikke virker, som om oppositionen egentlig er interesseret i borgerne og deres interesser, nej, man vil tilgodese en enkelt interesseorganisations synspunkter. Jeg synes ikke, det er klædeligt, og jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at vi skal stå med et ændringsforslag under andenbehandlingen, når der ellers generelt i Folketinget er meget stor enighed om, at gruppesøgsmål er en god ting, og at det er en god ting, at udgangspunktet er en tilmeldingsmodel, hvor borgerne selv vælger, og de vil være med i retssagen eller ej.

Det er noget forfærdeligt vås at sige, at kritikken er hul. Det er et samlet Folketing, der vil stemme for, at vi får indført gruppesøgsmål. Der er ikke nogen, der ikke synes, at gruppesøgsmål er en rigtig god idé. Jeg synes også, det er trist at skulle høre på, at det er uklædeligt, at vi fremfører den kritik, som Forbrugerrådet kommer med. Det er de mennesker, der er eksperter i forbrugernes interesser; det er dem, der sidder med de sager i dagligdagen, hvor f.eks. firmaer, som sælger hårfarve, har puttet noget skidt i deres produkter, så kvinders og mænds hud er slået ud. I dag er man
i den situation, at man skal lægge sag an alene. Vi kan ikke få nogen garanti for, at Forbrugerombudsmanden vil rejse alle de sager efter frameldingsmodellen, som man kan tænke sig. Derfor får de små forbrugere ikke de samme retsgarantier, som de ville have haft, hvis eksempelvis Forbrugerrådet havde mulighed for at rejse sagerne. Derudover bliver jeg nødt til endnu en gang at sige, at det er et fuldstændig usagligt argument, at der skal benyttes et saglighedshensyn. Inden man kan rejse et gruppesøgsmål for en domstol, hvor man skal bruge en frameldingsmodel, skal man igennem en hel masse instanser. Man skal godkendes af domstolen. Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen vælger at gøre det her halvhjertet, når der ville have været fuldstændig enighed og grønne knapper hele vejen rundt, som ville stemme for gruppesøgsmål, hvis Forbrugerrådet havde fået sine hensyn imødekommet.

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at højtalerne vist ikke virker for godt i salen. Desto større er behovet for, at vi holder os i ro og dæmper støjniveauet.

Nu hørte jeg ikke rigtig noget spørgsmål fra fru Karen Hækkerups side, men jeg er meget glad for, at den socialdemokratiske ordfører tog ordet. Nu bliver det jo klart for enhver, at den socialdemokratiske politik, når det gælder forbrugersynspunkter, er, at Forbrugerrådet ved, hvad der er godt for borgerne, det ved borgerne ikke selv. Jeg synes, det er fint her at få præciseret, at Socialdemokratiet ikke har tillid til, at borgerne selv kan finde ud af, om de vil være med i en retssag eller ej. Nej, de skal tvinges ind i de retssager, som Forbrugerrådet mener er gode for forbrugerne. Så må den lille værgeløse pensionist se sig rodet ind i sager, vedkommende ikke ønsker at være en del af, også med de økonomiske konsekvenser, der måtte være, hvis sagen tabes.
     Jeg synes, det var fint at få det præciseret, og jeg vil bare endnu en gang gentage her fra Folketingets talerstol:
Udgangspunktet for den model, som regeringen er kommet med, er en model, hvor borgerne selv vælger, om de vil være med eller ej i et gruppesøgsmål, og der kan man selv vælge, hvem der skal være grupperepræsentant, og der kan også Forbrugerrådet få lov at være repræsentant. Men når det gælder en frameldingsmodel, hvor man tager alle forbrugere uden at spørge dem om lov først, synes jeg, det er meget rimeligt, at der er saglighedskrav til de personer, der indleder den retssag.

Det er fuldstændig misforstået, hvis man tror, at Socialdemokraterne ikke støtter, at der skal være saglighedskrav. De saglighedskrav er skrevet ind. Det er dem, en dommer skal godkende, for at man overhovedet kan få lov til at rejse sagen som et gruppesøgsmål.
     Justitsministeren efterlyste et spørsmål, og jeg vil gerne stille et: Hvad vil man gøre for at garantere, at man finder alle forbrugerne? Der kan nemlig være sager, hvor man har behov for at rejse et gruppesøgsmål, men hvor ikke alle borgere er opmærksomme på, at de selv skal melde sig til et eventuelt søgsmål. Det er derfor, frameldingsmodellen bliver anbefalet, og det er derfor, vi støtter den.
     Hvad vil ministeren gøre for at garantere, at der ikke er nogen forbrugere, der bliver snydt, fordi de ikke har været opmærksomme på, at de skulle melde sig til inden for en given frist?

Det er der jo allerede svaret på, vil jeg sige til fru Karen Hækkerup. Jeg er helt overbevist om, at i langt de fleste tilfælde, hvor folk har penge i klemme hos et pengeinstitut eller en anden stor virksomhed, er de opmærksomme på, at der kører en sag om gruppesøgsmål.
     Men for at have en sikkerhed for, at ingen i sager, der vedrører meget, meget små beløb, efterfølgende kommer i en situation, hvor de opdager, at der har været ført en sag, og hvor de ikke har haft mulighed for at blive part i sagen, har vi netop åbnet op for, at man i disse særlige og meget sjældne tilfælde kan benytte den såkaldte frameldingsmodel.
     Efter den ordveksling, jeg har haft med fru Karen Hækkerup, må jeg bare konkludere, at jeg er glad for, at Socialdemokratiet trods alt stemmer ja til forslaget ved tredjebehandlingen, men der er en afgrundsdyb forskel på, hvor stor tillid man har til, at forbrugerne selv kan varetage deres interesser.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslaget forkastedes, idet 50 stemte for, 64 imod.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til fornyet behandling i Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.