|
|
                                   J.nr. MST 502-00002 |
|
|
|
                               Den 6. november 2006 |
|
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 39) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 27. oktober 2006.
Spørgsmål 8:
â€Hvorfor støtter regeringen Kommissionens forslag om en udsættelse af ikrafttrædelsesÃ¥ret for reduktion af NO2 i hele EU fra 2010 til 2015, jf. MPU alm. del – bilag 6?â€
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).
Svar
Den vigtigste kilde til NO2-forureningen langs trafikerede gader er en reaktion mellem langtransporteret ozon (O3) og kvælestofoxid (NO) fra de lokale dielselkøretøjer. Da man i 1999 fastsatte luftkvalitetskravene, var det i forventning om en fortsættelse af det faldende niveau, men I de senere år har den direkte udledning af NO2 fra dieselbiler fået en stigende betydning. Dette skyldes en stigende udbredelse af dieselbiler med oxiderende katalysator, der især begrænser udslippet af kulbrinter, men samtidigt giver et relativt højt udslip af NO2. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år, hvor der forventes et fortsat fald i det samlede NOx-udslip uden at NO2 forureningen langs trafikerede gader falder tilsvarende. Den fælles europæiske regulering af luftforurening fra køretøjer har således ikke medført den forventede forbedring af luftkvaliteten med hensyn til NO2, og EU-Kommissionen har ikke i tide formået at levere de instrumenter, der skal til for at leve op til luftkvalitetskravene i 2010.
Derfor har jeg som en del af formandsskabets kompromispakke accepteret muligheden for udsættelse af overholdelse af grænseværdien for NO2 fra 2010 til 2015. Beregninger udført af Danmarks Miljøundersøgelser for Københavns Kommune viser, at kun introduktion af skærpede krav til dieselbilernes udslip af NO2 vil kunne sikre overholdelse af grænseværdierne. Danmark har derfor presset på i forhandlinger om nye normer for personbiler, for at få en skærpelse på 70 % af udledningskravene for NOx for dieselbiler. Det tegner nu til, at vi får gennemført disse krav, men først fra 2014.
Med en udsættelse til 2015 vil landene have en langt bedre mulighed for at opfylde grænseværdien. Det skal også understreges, at landene kun kan opnå udsættelsen, såfremt medlemslandene kan dokumentere implementeringen af 14 navngivne direktiver, og at de har overvejet yderligere nationale og regionale tiltag.
EU-parlamentet har foreslået, at overholdelse af grænseværdien udsættes til 2014 uden nærmere betingelser.